Om præsters embede med ægtefolk, jordemødre og barselkvinder
Præsterne har intet med ægtepersoner på ægteskabs vegne at skaffe, uden at trolove og vie dem tilsammen, og at undervise deres bekymrede samvittigheder.
Trolovelsen og sammenvielsen skulle de forrette med de sædvanlige ceremonier.
De må ingen i de forbudne led, ej heller nogle ubekendte, som ej er deres egne sognefolk, trolove, eller vie tilsammen, før end de fremvise deres skudsmål fra den sted de komne er, eller have trofaste vidner og forlovere, at de for anden trolovelse og ægteskab er fri-
Ej heller, når der er gjort lovlig forbud, før end ved endelig dom er kendt udi sagen.
De må og ingen vie sammen, før end der om deres ægteskab er tre søndager forkyndt på prædikestolen.
Ej heller nogen enkemand, eller enkekvinde, før end de have holdet skifte, og gjort rigtighed med deres medarvinger.
Trolovelser og vielser skulle ej holdes i andet sogn, end fæstemøen, eller kvinden er, og sig opholder udi, uden det sker med hendes sognepræstes samtykke.
Præsterne skulle alvorligen forbyde de trolovede personer at søge seng sammen, før end de i kirken i ægteskab retteligen blive samlede.
Hver præst skal have en bog at tegne ved dag og tid deres navne udi, som han trolover og vier tilsammen, så også de børns, som han døber i sit sogn, ægte og uægte, tillige med faddernes navne.
Præsterne skulle undervise jordemødre, hvorledes de sig skulle forholde både med barselkvinderne og fosteret, og skulle samme jordemødre være ærlige og gudfrygtige kvinder, som sig på deres embede forstå, og bo på bekvemmelige steder, så vel de fattige som de rige til hjælp.
Samme jordemødre, hvis de befinde fosteret dødt i moderens liv, skulle de det gud befale, og gøre deres flid til, at moderen, som er forrespent, må blive reddet. Men finder de fosteret levendes, eller noget fremkomme, dog nær dødt, da skulle de alligevel ikke døbe det, før end det aldeles er født. Er barnet i livsfare, efter at det fuldkommelig født er, da må jordemoderen det døbe med vand, og ikke andet, om præsten ikke er ved hånden, eller nogen skikkelig mands person, som er kommen til skelsalder.
Præsterne skulle formane barselkvinderne til bøn og påkaldelse for deres foster, så og at de sig indeholde i fem, eller seks, uger efter deres barnefødsel, efter hvilken tid de skulle holde deres kirkegang, dog ægtekvinder alene ledes i kirken af præsten, hvor det hidindtil har været brugeligt.
Præsterne skulle flittelig i deres prædikener formane forældrene, og i synderlighed kvinderne, at de med deres børn have god varetægt, at de ej for deres forsømmelses, eller uagtsomheds, skyld komme til ulykke.
