Hjortlund Præstegård 1880 Jens Jørgen Sørensen forpagtning
Forpagtningskontrakt over Hjortlund Præstegårds jorder
Sognepræst for Hjortlund-Kalvslund menigheder i Ribe Stift G. V. Sodemann bortforpagter herved til husmand Jens Jørgen Sørensen i Hjortlund – under forudsætning af ministeriets stadfæstelse Hjortlund Præstegårds avling på 9 (ni) år fra 1. april 1880 indtil 1. april 1889 på følgende vilkår
Præsten beholder til fri rådighed det søndre hus og den del af vestre længe, der hidtil har tjent som udenomslejlighed, navnlig også til klynehus. Forpagteren får til afbenyttelse den hidtil som stald og lade af præsten benyttede del af vestre længe, samt det nørre og østre hus, på den nordvestre vognport nær med tilbehør.
Husenes reparation foretages på følgende måde:
Forpagteren leverer det fornødne tag til samtlige bygninger efter synets udsættelse og besørger samt afholder udgiften ved dets anordningsmæssige oplæggelse, hvilket også gælder med hensyn til mønningen. Den nedbrudte tækkehalm tilfalder forpagterens mødding.
Forpagteren skal derhos vedligeholde efter synets udsættelse de to af ham benyttede længer, eller dele af en længe, nemlig den nordre og østre, og en del af den vestre længe, dog med den betingelse, at hvad der synets bestemmelse skal anskaffes af nyt af sten og tømmer, bekoster præsten, hvorimod forpagteren afhenter og indsætter det.
Præsten besørger og afholder udgiften ved den øvrige vedligeholdelse af det af ham selv benyttede husrum.
Det skal stå forpagteren frit for at indrette sig, dog på egen bekostning, en malkestue i det som laden hidtil benyttede rum af vestre længe, og skal han have fornøden adgang til præstens bryggers til der at kunne skaffe sig varmt vand til mejeriredskabernes rengøring.
Præsten har ret til at indsætte to får og yngel, som forpagteren fodrer og græsser forsvarligt efter egnens bedste skik, vinter og sommer, samt røgter og passer med flytning, vanding og andet tilbehør i alle måder, hvorimod præstens folk alene besørge dem vaskede og klippede. Præsten har ret til at skifte disse får med andre efter hans tarv.
Forpagteren leverer årlig til præsten et forsvarligt læs tørt strøelse til en gris, at yde ved vintertid efter præstens forlangende, samt seks forsvarlige bondelæs gødning til haven, hvoraf de fire læs efter præstens forlangende skulle leveres ved vintertid, medens de to læs, der udelukkende skal bestå af frisk hestegødning, leveres i marts måned. Gødningen køres af forpagteren til den sydøstlige havelåge og føres derfra videre af præstens folk.
Præstegårdens jordtilliggende er 184 td. land med 3 td. 5 skp. 1¼ alb. hartkorn, heraf er omtrent 60 td. land opdyrket agerland af skarpsandet beskaffenhed uden mergel, 9 td. land eng ved Kongeåen af god beskaffenhed og 3 á 4 td. land mindre god marskeng i Farup sogn, resten hede og mose.
Haven og det lille kulgravede og indhegnede stykke udenfor samme kommer ikke forpagteren ved.
Forpagteren lader i præstegårdens mose på sin bekostning og i den gunstige tid stryge 40.000 klynetørv til præstens husholdning, lader dem opsætte og passe, samt så snart de er tjenlige dertil, hjemkøre, og sætte i præstens klynehus; derefter har forpagteren ret til at lade stryge andre 25.000 stk. klynetørv til sit eget brug. Ligeledes har han ret til at skære 3 á 4 læs lyngtørv på heden.
For så vidt præsten lader skære lyngtørv, da skal forpagteren i rette tid lade hjemkøre 3 læs og sætte dem i præstens tørvehus.
Al præstegården tilliggende ager og eng, hede og mose, med undtagelse af det i § 7 nævnte, som have behandlede stykker, overlades forpagteren til benyttelse, dog ikke til tørveskær udover det i § 8 nævnte antal, og drives efter samme driftsplan, som hidtil er bleven anvendt, nemlig på følgende måde:
- Agerlandet ved præstegården er bleven formindsket derved, at ca. 12 td. land er omdannede til vandingsanlæg; men et tilsvarende stykke hede er af den hidtilværende forpagter bleven opdyrket, så at disse to stykker, nemlig resten af agerlandet ved præstegården og den af Jørgen Frandsen Simonsen opdyrkede hede, i forening udgør 12 indtægter, der opretholdes. Årligt indtages derfor 1/12 del af dette jord, og behandles efter skifte 1. år til ren brak, 2. år gødes forsvarligt efter egnens brug med kreaturgødning og avles rug, 3. år sås boghvede, 4. år rug eller havre til udlæg, 5. år græs, 6-7-8-9-10-11 og 12. år benyttes til græsning. På grund af, at en del er lette jorder, må forpagteren også forandre driftsmåden derhen, at 1. år tages halvbrak med boghvede, 2. år rug, hvortil gødes, som ovenfor sagt, 3. år boghvede, 4. år rug eller havre, hvori lægges ud til græsning.
- Det lave land i sydøst på begge sider af vandløsningen er inddelt i 9 indtægter, så at heraf årlig indtages efter skifte 1/9 del til sæd og skiftevis i 4 år dyrkes med havre og byg, som forsvarligt gødes hvert andet år og i den sidste udsæd tillige besås med kløver og timote og derefter henligger til græs.
- Den ældre hedelod er inddelt i 14 indtægter, som bør tages til følge; den drives 1. år med halvbrak og boghvede, 2. år rug med forsvarlig gødning, 3. år boghvede, 4. år rug eller havre, og derefter græs. Forpagteren har ret til at opdyrke af heden, for så vidt gødningen strækker til.
- Engene må ikke pløjes; deres overrisling besørger forpagteren på egen bekostning.
- Vandingsanlæget, som af den hidtil værende forpagter skal afleveres således at den ligeledes ved denne forpagtnings ophør er i fuldstændig orden, hvorfor i øvrigt gælder, hvad ovenfor sagt om engen.
Lyngskæret benyttes både af præst og forpagter til husbehov. Forpagteren hjemkører i rette tid til præstens hus den lyng, præsten behøver og selv lader slå og vejre.
Avlen af hø og halm skal fortæres i selve præstegården ved kreaturer, som forpagteren opstalder der. Dog skal forpagteren have lov til at hjembjerge til eget brug andetsteds afgrøden af den ene af præstegårdens enge, Holmen kaldet, der er anslået til 4 td. land.
Al gødning der falder til præstegården, skal føres ud på dens mark. Ved forpagtningens ophør får forpagteren ingen erstatning for den gødning som findes, eller for det hø og halm, som ikke er fortæret.
Hegn, grøfter, engvanding og andet deslige vedligeholdes af forpagteren, og må han holde sig de i denne henseende gældende lovforskrifter efterrettelig.
Forpagteren må ikke udleje noget af præstegårdens mark, eng eller mose og hede. Forpagtningens overdragelse til en anden kan ikke ske.
Forpagteren betaler de udgifter, der i hans forpagtningstid ville være at udrede for præstegårdens vedkommende til vedligeholdelsen af kanalanlæget mellem Villebøl og Hjortlund.
Kongelige skatter på amtstuen og kommuneskatter af præstegården afholder præsten alene, hvorimod vejarbejde i sognet, samt naturalpræstationer til skolen eller deres mulige afløsning ydes af forpagteren og på hans eget ansvar.
Ekstraordinære byrder i krigstilfælde for præstegårdens vedkommende afholdes af præsten og forpagteren med halvdelen hver.
Da forpagteren har til afbenyttelse det af præsteembedet overtagne vand fra Villebøl-Hjortlund Kanalanlæget, svarer han til præsteembedet i rette tid, inden hvert års 11. juni og 11. dec., de summer, som dette i hans forpagtningstid i hver termin vil have ret at svare som renter og afdrag af det embedslån stort 5.000 (fem tusinde) kroner, der er medgået til vandingsanlægget. Dette lån afdrages i 20 på hinanden følgende år med 1/20 del årlig, hvoraf halvdelen erlægges i hver termin og forrentes med 4 (fire) % p. a.
Forpagteren er forpligtet til uden godtgørelse på hver søn- og helligdag med en forsvarlig tospændig og tosædet vogn at befordre præsten til og fra gudstjenesten i Kalvslund; imidlertid har præsten ikke ret til at fordre benyttelsen af en fjedervogn, med mindre han selv holder en sådan. Forpagteren skal ligeledes være pligtig til, dog mod godtgørelse, til andre tider når præsten forlanger det, at afgive en sådan befordring til denne. Godtgørelsen herfor er fastsat således:
- For en stationstur eller en tur til Kalvslund frem og tilbage til 2 kr., er to kroner.
- For en halvdags tur til 3 kr., er tre kroner, og
- For en heldagstur til 5 (fem) kroner
En halvdagstur efter vejlængden beregnes til 3 (tre) mil på bivejen eller 4 (fire) mil på landevejen. En heldagstur udgør den dobbelte vejlængde resp. på bivej og på landevej. Er der tale om større afstande beregnes betalingen i forhold til afstanden efter taksten for halvdagstur lagt til den sum, der alt skulle erlægges for den heldagstur.
I forpagtningsafgiften erlægges hvert år af forpagteren dels i naturalier, dels i penge, nemlig således:
- in natura: 8 (otte) td. rug, 5 (fem) td. byg, 5 td. boghvede, alt gode sunde og velrensede varer, samt 6 (seks) td. gode kartofler. Kartoflerne leveres i efteråret straks efter deres optagning. Kornet derimod fra efteråret af, eftersom præsten behøver og forlanger det, og skal i reglen det hele være leveret den 1. april. Desuden leverer forpagteren 4 (fire) pund godt smør om ugen og 4 (fire) kander nymalket mælk daglig. Mælken afhentes straks efter malkningen i præstegårdens stald af præstens folk.
- I penge betaler forpagteren 660 (seks hundrede og tresindstyve) kroner, som erlægges i to terminer, nemlig, 11. nov. hvert år og den påfølgende 1. maj med halvdelen hver gang, første gang 11. nov. 1880 og 1. maj 1881. Denne pengeafgift skal dog en eventuel ny beneficiarius efter ministeriets bestemmelse have ret til at forlange konverteret til en bestemt afgift i korn efter kapiteltakst, som det er overladt til stiftsamtmanden og provsten at approbere.
Forpagtningstiden regnes fra 1. april til 1. april, med forbehold, at forpagterens kreaturer må i det sidste forpagtningsår udfodres på stalden til 1. maj.
Jorderne afleveres i den samme drift, hvori de modtages, med 8½ td. rugsæd, samt den fornødne vinterpløjning.
Gødningen fra præstens svinesti og hønsehus vedkommer ikke forpagteren, så lidt som asken fra præstens husholdning, og der udviser dertil en passende møddingsplads.
Den indelukkede gårdsplads må ikke af forpagteren belemres med halm, gødning eller deslige, men holdes i ryddelig stand.
Hvis forpagteren afgår ved døden inden forpagtningstidens udløb, og dødsfaldet indtræffer mellem 1. april og 1. nov., kunne hans enke eller arvinger fratræde forpagtningen til den førstkommende 1. april, når de opsiger den med et halvt års varsel, eller for så vidt dødsfaldet måtte indtræffe i okt. måned, senest den 1. november. Dør forpagteren den 31. oktober, og enken eller arvingerne ville fratræde forpagtningen til den førstkommende 1. april, skal opsigelsen ske 1. november. Dør forpagteren derimod mellem 1. november og 1. april, kunne enken eller arvingerne først fratræde forpagtningen et år længere hen efter den 1. april og da kun efter et halvt års forudgået opsigelse.
Betales de forskellige ydelser ikke i rette tid, eller misligholdes kontrakten på anden måde af forpagteren, kan præsten opsige forpagtningen med et halvt års varsel.
Det må ikke formenes præsten, enten selv eller ved andre, som han dertil beskikker, at føre tilsyn med gårdens drift.
Udgifterne ved kontraktens udfærdigelse med stempelpapir, tinglæsning osv. afholder forpagteren alene.
Alle de i denne kontrakt nævnte ydelser i penge og naturalier anslås til 1.500 (femten hundrede) kroner.
For afgiftens og ydelsernes rette og tidsbestemte udredelse stiller forpagteren antagelig selvskyldnerkaution, dog må kautionisternes have ret til ved misligholdelse af dette punkt af forlange forpagtningens ubetingede opsigelse med et halvt års varsel til fraflytning.
I tilfælde af strid underkaster begge parter sig to uvildige mænds skøn, hvoraf hver af parterne stiller én.
Hjortlund Præstegård, d. 31. okt. 1880.
I henhold til canc. plakat af 19. marts 1812 attesteres herved, at nærværende kontrakt under 26. feb. d. år er approberet af Kirke- og Undervisningsministeriet, dog således, at der med hensyn til pengeafgiften i § 17 forbeholdes en eventuel ny beneficiarius’ ret til at forlange samme konverteret til en bestemt afgift i korn efter kapitelstakst, hvilken det er overladt stiftsamtmanden og provsten at approbere.
Ribe Stiftsamt og Ribe Købstads og Ribe og Gørding Herreders Provsti, d. 9. nov. 1880.
Noter
№ 20-101. Album
