Herningsholm Hovedgård

Skift til: navigering, søgning

Herningsholm, Viborgvej 72, Herning. [1] [2]

Indholdsfortegnelse

Bondegård under bispegården i Sunds

Bispegården i Sunds syd for Sunds Sø, med underliggende gods i Hammerum Herred, deriblandt en bondegård i Vig, hørte før reformationen 1536 under Ribe Bispestol, men blev derefter krongods.

1579 Vig

Josva von Qualen købte 1579 den tidligere bispegård og omdøbte den til hovedgården 'Qualsholm', hvorfra han skilte bondegården i Vig, som han gjorde til hovedgård og byggede dele af den endnu stående hovedbygning. Hovedbygningen, med ladegård vest for, blev bygget i nord-sydlig retning som en befæstet borg med voldgrav mod 3 af siderne og af en naturlig dalsænkning mod øst, ud mod den nuværende motortrafikvej øst om Herning. Hullerne til vindebroen over graven til ladegården ses endnu i muren over hovedindgangen.

1579 Josva von Qualen (1530-1584)

Født ca. 1530 som søn af Otto von Qualen og Anne Sivertsdatter Rathlou til Koselau ved Riepsdorf i Østholsten. [3] [4] [5]

Tjente først rhingreven. Blev 1562 ritmester for en fane lybske ryttere. Enten han eller hans mere kendte bror Josias (senere feltmarskal og amtmand) førte 1565 en af Daniel Rantzau's hære i slaget ved Axtorne under den Nordiske Syvårskrig. Havde 1566-1574 Hagenskov ved Assens i forpagtning og ledsagede 1573 hertug Hans den Ældre til Venedig.

Oprettede hovedgården 'Qualsholm' i Sunds nord for Herning, tæt ved sydbreden af Sunds Sø. Tilgiftede sig Tvis Kloster, men mageskiftede 1579 det og Oxvig (Ågesvig) i Højen sogn ved Vejle bort til kronen og fik 28 gårde, deriblandt Hollingholt og Kærgård i Sunds sogn.

Oprettede efter 1579 en ny hovedgård kaldet Vig ved at sammenlægge jorden fra 7 bondegårde (ca. 50 td. hartkorn), hvorefter Qualsholm (Kvolsholm), blev en bondegård under Vig. Vig byggedes som en borg med 3 symmetrisk anlagte 2-etagers fløje med voldgrav og ladegård vest for. Hovedbygningen længst mod øst, i nord-sydlig retning, indgår i Herningholm's nuværende hovedbygning.

Død ca. 1584 og begravet i den gamle Sunds Kirke.

1584 Magdalene von Qualen, f. Olufsdatter Munk (-1616)

Datter af den udvalgte bisp og rigsråd Oluf Mogensen Munk i Ribe og arvede efter ham Tårnborg i Ribe og Tvis Kloster. [6]

Gift med Josva von Qualen og som enke gift ca. 1585 med Seifried von Rindschaid, men skilt omkring 1609.

  • Lucie von Qualen, g. med Hennike van dem Hagen, til Nybøl ved Kværn i Angel

1585 Seifried von Rindschaid (-1621)

Også kaldet Sigfrid Rindschat, Sivert Rindskat eller Sigvard Rhinskat. Var friherre til Friedberg, Steiermark i Østrig og yngste søn af Andr. Rindschaid og Ursula von Schweinebeck på Luttenberg, Steiermark (nu kaldet Ljutomer i det nordøstligste Slovenien). Familien var også knyttet til slottet Schielleiten. Var formentlig rytter i Josva von Qualens regiment, før han ca. 1585 giftede sig med enken. [7] [8]

Solgte 1590 Tårnborg i Ribe og besøgte 1589 og 1596 sammen med hustruen Magdalene hans fødeegn Steiermark. I 1601 var de i Prag, hvor han stod i forbindelse med Tycho Brahe og Johannes Kepler.

Seifried var berygtet for at tyrannisere sin kone, bønderne og tyendet på Herningsholm. Eksempelvis gav ham en dreng, der mod sin vilje var slæbt med fra Steiermark, en aflåst mundkurv på. Måtte pantsætte Herningsholm og jagede sin kone på porten, så hun klagede til kongen for at få sit gods tilbage, men han solgte værdierne og indesluttede sig på Vig. Med list fangedes han og førtes til Skanderborg og stilledes for Kongens Retterting. Han idømtes 25. jan. 1609 livsvarig fængsel for hustruvold mm. og sattes i statsfængsel på Dragsholm i Nordvestsjælland. I statsfængslet modtog han indtil hendes død 1616 klæder, føde mm. fra sin fraskilte hustru og han døde på Dragsholm mellem 1620 og 1626.

  • Regina Seifriedsdatter von Rindschaid, g. med Jørgen Eriksen Lykke. Regina skal have været ganske åndsvag.

Jørgen Eriksen Lykke (-1633)

Søn af Erik Eriksen Lykke og dennes 2. hustru Margrethe Falksdatter Gøye. Faderen var bl.a. skibschef i Herluf Trolles flåde og senere på skift forlenet til Riberhus Len, Århusgård og Odensegård. [9]

Kom 1603 i Sorø Skole, nævnt 1609 til Rugård (2 muligheder, Nordfyn eller Djurs), indkaldt 1611 til krigstjeneste under Århus-fanen.

Bisat i Bogense Kirke.

1615 Jacob Sested

Sested eller Sehested. Havde Vig i pant.

Vistnok søn af Henneke Sested til bl.a. Perdöl i Belau ved Stolper See i Pløn, som han overtog. I så fald gift 1614 med Catharina Hansdatter von Thienen, datter af hofjunker Hans von Thienen til bl.a. Nehmten. [10]

1617 Herningsholm

Vig kaldtes fra ca. 1617 Herningsholm eller Herningholm og blev de næste ca. 150 år bortforpagtet til forvaltere, mens Herningholms Birk 1646-1785 bestyredes af birkefogeder.

1616 Gert Henriksen Rantzau (1558-1627)

Også kaldet Gerhard og 'von' eller 'zu' Rantzau. Var 4. søn af Henrik Rantzau og Christina von Halle til Breitenburg ved Itzehoe. Faderen var ældste søn af feltherren Johan Rantzau. [11] [12] [13] [14]

Gift 1590 med lensmandsenken Thale Tagesdatter Thott (1550-1611) fra Helsingborg. Som enkemand gift 1613 med Dorothea Brockdorff (1596-1630), datter af landdrost og domprovst Ditlev Brockdorff (1577-1639) til Vindeby Gods ved Egernførde.

Sendtes som ung til opdragelse hos faderens veninde Margrethe af Arenbergs hof, og foretog 1578-1580 en rejse til bl.a. Jerusalem, hvor han førte nøjagtig dagbog. Besøgte som lensmand ofte Tycho Brahe i Stjerneborg på Hven. Forlenet 1584-1590 med Kronborg og 1587-1588 med Helsingborg, 1588 med Lofoten og Vesterålen, 1590 amtmand i Flensborg, fra 1593 amtmand i Haderslev og fra 1600 statholder i hertugdømmerne. Gik 1602 i Morits af Oraniens tjeneste og deltog ligesom broderen Breide Rantzau i Kalmarkrigen. [15]

Arvede 1599 Breitenburg efter faderen og havde som slesvigsk hovedgods Lindeved. Overtog desuden 1599: Tyrstrupgård og Sødringholm, 1601 Klægsbøl, 1613: Schrevenborn, Kogsbøl, Vesterbæk, Høgsbrogård, Freienwillen og Morsum (på Nordstrand), 1616: Herningsholm og Gjesingholm, 1622 Rostorf, 1625 Demstrup.

Organiserede rustningen af hertugdømmerne ved kejserkrigens udbrud, opildnede tropperne i Rendsborg, men nåede ikke at møde fjenden. Begravet i Kiel.

1627 Christian Gertsen Rantzau (1614-1663)

Født på Haderslevhus. Arvede 1627 fra faderen bl.a. slottet Rantzau ved Pløn, Breitenburg ved Itzehoe, Lindeved, og på Randersegnen Gjesingholm (Løvenholm), Sødringholm og Demstrup.

Gift 1636 med Dorothea Ditlevsdatter von Rantzau (1619-1662), datter af Ditlev von Rantzau og Dorothea von Ahlefeldt. Modtog i tilgift slottet Drage nord for Itzehoe fra svigerfaderen, der var amtmand over Steinburg Amt, landdrost og domprovst i Hamborg. [16] [17] [18]

Oprettede kort før 1638 et schæferi på heden med tilhørende gård kaldet Nygård, senere en selvstændig hovedgård Skåphus (Schafhus).

Blev ca. 1639 amtmand i Rendsborg. Ledede 1644 som officer tilbageerobtingen af Riberhus og Haderslevhus fra de svenske styrker, men blev stillet for rigsretten og dømt. Fik 1645 Tranekær Len og Langeland i pant for 50.000 rd., som han havde lånt kong Christian 4.

Oprettede 1646 det indtil 1785 eksisterende Herningsholms Birk, der bestod af 140 bøndergårde, nogle møller og en del huse, i alt ca. 1.000 td.

Udnævntes 1648 af Frederik 3. som statholder for hertugdømmerne og købte den gamle borg Barmstedt, der 1650 blev sæde for grevskabet Rantzau, da Christian Rantzau udnævntes som tyske rigsgreve. Måtte for titlen bl.a. afgive slottet Rantzau, men købte 1655 tilbage af et andet medlem af Rantzau-familien for 64.500 rigsdaler.

Frarådede krigserklæringen juni 1657 mod Sverige i første Karl Gustav-krig men blev, måneden efter, dronningens udsending til hendes bror Christian Ludwig af Braunschweig-Lüneburg, i et mislykket forsøg på at bevæge ham til et forbund. Opnåede kongelig tilladelse til at rejse til Italien efter anden Karl Gustav-krigs udbrud, men benyttede sig ikke af den.

Udnævnt 1661 som Frederik 3.'s premierminister (overstatholder) i enevældens statskollegium. Var 1661 med til at dømme Kai Lykke skyldig i majestætsfornærmelse og 1662 Corfitz Ulfeldt skyldig i landsforræderi.

Død 1663 i København og bisat året efter i Kiel.

1663 Frederik Ahlefeldt (1623-1686)

Fra Søgård ved Kliplev. Var yndling af dronning Sophie Amalie. [19] [20]

Havde et køligt forhold til svigerfaderen, men efterfulgte ham som amtmand og statholder i hertugdømmerne og blev 1676 storkansler.

Boede mest på Gråsten Slot.

Forvalter var 1678 Ruprecht Troiens.

1686 Johann Friedrich Leiningen-Dagsburg (1661-1722)

Ægteskabet med Dorothea Frederikke von Ahlefeldt var barnløst. Som enkemand gift 1701 med Katharina von Baden-Durlach (1677-1746). [21] [22]

Pfalz-greve til Hardenburg og Aspermont.

Forvalter i 1692 var Just Andersen Holst (-1723), g. med Jytte Katrine Povlsdatter Østergård. Han var 1704-1708 forpagter på Voldbjerg i Hee sogn og 1714 til sin død på Trøstrup i Timring sogn syd for Vildbjerg. [23] [24]

  • Friedrich Magnus von Leiningen-Dagsburg (1703-1756), greve af Hardenburg
  • Carl Ludwig von Leiningen-Dagsburg (1704-1747), greve af Emichsburg (Pfalz)

1704 Peder Thøgersen de Lasson (1667-1737)

Søn af stiftamtmand Thøger Lassen og Elisabeth Hansdatter til Klarupgård og Rødslet ved Ålborg. Gift 1698 med Anne Jensdatter (1665-1747), enke efter fuldmægtig Mads Nielsen von Rosenlund, Åkær, og datter af købmand Jens Lassen og Karen Bendixdatter Harding, Århus. [25]

Overtog 1794 Rødslet efter faderen og købte 1704 Herningsholm og Skåphus. Indrettede kort efter stutteri. Købte 1711 Rind, Herning og Bording kirker af kongen. Adlet ’Lasson’ 1731.

1737 Thøger de Lasson (1706-1772)

Gift 1740 med Benedicte Antoinette Rosenørn (1720-1783), datter af oberst Mathias Pedersen Rosenørn og Hedevig Margrethe Henriksdatter Bornemann, Åkær og Damsgård ved Odder. [26]

Til Dybvad. Købesum 20.000 rd. Arvede 42.692 rd. i 1738. Købte Åkær med Sunds kirke.

1751 Hans Adolph Høeg von Hielmcrone (1689-1773)

Født Høeg, adledes 1757 Hielmcrone og var krigsråd. [27]

Anlagde have omkring Herningsholm, opdyrkede hedejord og havde 1760-1775 mejeridrift.

1759 Marcus von Hielmcrone (1723-1793)

Gift med Marie Christine Wieland Rosencrone (1740-1767), datter af Edvard Londemann Rosencrone (1680-1749) og Anna Christine Nyegård (1711-1743), Nøragergård, Nørager (Rebild Kommune), faderen var biskop i Bergen og oprettede 1745 Norges eneste baroni, nemlig baroniet Rosendal. [28]

Forskønnede herregården ind- og udvendig, bl.a. med det høje tag på hovedbygningen.

1769 Hans Christoffer Rosencrone (-1774)

Søn af biskop Edvard Londemann Rosencrone og Marie Christine Wieland (-1721).

Arvede 1749 Nøragergård efter faderen og ejede vistnok Herningsholm i fællesskab med halvbroderen Marcus Gerhard.

1774 Marcus Gerhard Rosencrone (1738-1811)

Søn af biskoppen og Anna Christine Nyegård, og altså halvbror til Hans Christoffer, men helbror til Marie Christine og svoger til Marcus von Hielmcrone. [29] [30] [31]

Gift 1773 med Agnete Marie Hielmstierne (1753-1838), datter af dansk-islandske Henrik Hielmstierne. Ægteskabet var barnløst. Parret stiftede et legat, som endnu findes.

Efter faderens død opdraget hos halvbroderen på Nøragergård, og arvede efter broderens død 1774 gården og broderens betydelige midler. Ejede 1770-1801 Børglum Kloster.

Blev udenrigsminister 1780 efter A. P. Bernstorff's afskedigelse og 1782-1784 gehejmestatsminister, men afskedigedes af kronprins Frederik 6.

Fuldmægtig var 1774 Henrik Lindberg.

1775 Franz de Friedenreich (1736-1780)

Søn af Christian Daniel Friedenreich og Elisabeth Dorothea de Linde, Palstrup ved Rødkærsbro og Pallisbjerg ved Ulfborg. [32]

Major. Ejede også Palstrup og Timgård. Vistnok død i Vrads.

Sophie Hedevig von Levetzow

Havde Herningsholm i pant.

Måske i stedet Sophie von Levetzau, f. von Eyndten (1718-1795), enke efter stiftamtmand Hans Frederik von Levetzau (1711-1763), Bygholm, Århus Stift. [33] [34]

1778 Peder Olesen Obel (1715-1794)

Søn af præst Ole Jørgensen Obel og Sofie Hansdatter Tanche, Gudum sydøst for Ålborg, senere Øsløs-Vesløs-Arup i Thy. Gift med Anne Hansdatter Ramløse, datter af præst Hans Hansen Ramløse, Hvidbjerg.

Var købmand i Thisted, købte på auktioner 1753 Lyngholm med 20 td. hartkorn og 30 td. gods i Hvidbjerg sogn på Thyholm for 6.125 rd. og i 1766 Kærgårdsholm i Håsum sogn for 51.040 rd., og solgte Lyngholm for 13.760 rd. [35] [36]

Død i Skive, begravet i Håsum.

1778 Peder Grønlund (1751-1819)

Gift med Karen Grønbech (1760-). [37]

Var prokurator og birkedommer til Resen Birk, og ejede 1780-1805 Voldbjerg (mølle) i Hee sogn, måske sammen med Niels Grønlund. Blev 1806 herredsfoged i Ulfborg-Hind Herreder.

Død i Ringkøbing.

Godsspekulanterne bortsolgte Skåphus som selvstændig hovedgård mm., så Herningsholm reduceredes til 35½ td. hartkorn med nogle tiender og 271 td. hartkorn gods.

1780 Holger Nielsen Sehested (1735-1811)

Søn af oberstløjtnant Niels Jensen Sehested og Elisabeth Skeel, Broholm ved Gudme på Fyn og Timgård. Gift 1755 med Edel Margarethe Christoffersdatter von Gersdorff (1734-1778), ældste datter af Christoph Frederik von Gersdorff og Margrethe Rosenørn til Kjærgård. [38] [39] [40] [41]

Ejede desuden 1752-1756 Timgård, senere Billesbølle i Fjelsted sogn på Vestfyn, 1766-1768 Jungetgård i Salling, Vennergård og 1772-1786 Bjerre (vistnok Åle sogn). Blev 1767 etatsråd og 1770 kammerherre.

Udgrøftede moser, mistede birkeretten, frasolgte al godset og en del tiender. Ejede til sidst Lavlund, som var en udstykning fra Herningsholm.

Begravet i Åle kirke.

Kristen Hedegård (1765-) var 1785 forvalter og 1787 fuldmægtig, senere på Himmestrup ved Bjerringbro og Viskum ved Tjele. Blev 1803 birkedommer i Fussing og Skjern birker.

1801 Morten Westrup (1769-1834)

Søn af forpagter Frederik Andersen Westrup og Karen Kirstine Quistgård, Skivehus og Tvis Kloster. Gift 1791 med Anne Pedersdatter Nørschou (1759-), Højriis. [42]

Var 1787 skriver ved Hammerum Herred. Nævnt 1801 som hovedgårdsejer. Ejede 1804-1806 part i Østergård i Salling og købte 1823 Lindborggård, Gjellerup sogn.

Forbedrede dyrkningen af jorden og kunne, efter udparcellering af halvdelen af jorden, stadig avle det samme.

Var 1834 aftægtsmand på Herningsholm.

1823 Christian Ludvig Stabell (1786-1841)

Søn af rådmand og postmester Johan Henrik Stabell i Randers. Gift 1811 med Anne Kirstine Fogh.

Var 1811 forvalter på Torupgård. Købte 1817 Ørregård, Fiskbæk sogn. Var forvalter og købte på tvangsauktion.

Død som kontorist i Viborg.

1825 Peter Lassen (1793-1877)

Søn af kammerråd Lars Lassen og Johanne Kirstine Meyer, som 1789-1804 ejede Benzonseje ved Roskilde og 1810-1823 Mejlgård på Djursland.

Gift 1820 med Abelone Lassen (1798-1844), datter af møller Jens Lassen og Kirstine Lassen, Tarskov mølle i Harlev sogn ved Århus, med opdraget hos en onkel i Sorvad, Gjesing sogn på Djursland. Som enkemand gift 1849 Birgitte Laurense Andrea Kabell (1809-), datter af provst Kabell i Hjørring.

Forpagtede 1820-1825 Tjele Gods.

Solgte 1831 og havde 1832-1855 Rønnovsholm, Vrejlev sogn i Thy. Død i København.

1831 Johan Peder Tronhjem (1800-1874)

Født i Kronprinsensgade, vistnok i København. Gift med Anne Fredericke Bless (1809-) fra Fredensborg. [43]

Ejede 1842 Lindborggård ved Herning. Død i Silkeborg.

  • Villiam Peter Tronhjelm, overtog Lindborggård, men solgte 1876

1831 Peder Thomas Waad (1809-)

Vistnok fra København. Ugift.

Broderen, kapitalist August Mathias Waad (1804-) boede ham, men 1845 hos en vognmand på Lundgård i Gjellerup.

Johan Jakob Bjerregård (1802-1856)

Ejede 1841-1847 Sødal. [44]

Levede formentlig 1802-1856 og g. 1831 med Johanne Ahrentine Petrea Hår fra Viby præstegård i Århus. Han var ca. 1837 mejeriforpagter på Søbygård og exam jur.

1841 Philip Davidsen (1815-1901)

Søn af jøden Bent Davidsen, Århus, senere boende på Ristrup i Sabro sogn og til sidst i Randers. [45] [46]

Købte ca. 1850 i stedet proprietærgården Troelstrup, vist i Aulum sogn og ejede desuden ca. 1855-1861 hovedgården Høstemark, Mou sogn.

Død i København.

  • Karen Kirstine Petersen (adopteret 1879), g. med snedkermester Simon Peter Hansen, Gentofte.

1853 Carl Heinrich Wolff

Ejede muligvis Hastrup ved Thyregod til 1863. Solgte 1868.

1869 Niels Gram (1822-)

Søn af gårdmand Niels Pedersen Gram og Christina Benedicte Marsch, Vesterende Ballum. Gift med Ane Marie Andersen (1836-) fra Objerg i Nordslesvig. [47]

De 8 børn var født i Gelstoft, Brøstrupgård, Herningsholm og Bredelykke i Gram sogn.

  • Niels Pedersen Gram (1855-), var 1880 forvalter

1886 Fr. C. Werlauff

Landvæsenskommissær. Genopbyggede den i 1898 nedbrændte ladegård med takkede gavle.

Solgte 1901.

1901 Hans Biehl

Fra Flensborg.

Solgte 1906.

Konsortium

Overtog gården med 74 td. land og 35 td. land eng.

Nedrev udlængerne igen og frasolgte den resterende jord, så kun haven på 6 td. land var tilbage.

1918 Peder Rostgård

Slagter i Herning. Købesum 60.000 kr., hvor 1/3 af købesummen skulle udredes ved fældning af træerne i haven.

Anvendte gården til destruktion af selvdøde dyr.

1931 Herning Hede- og Diskontobank

Var panthaver og overtog på tvangsauktion.

1932 Agner Gregersen (-1941)

Restauratør. Havde sommerrestaurant på Herningsholm.

Måtte indkvartere tyske tropper under besættelsen.

1941 Agner Gregersens enke

1948 Gunnar Kjærgård Sørensen

Konditor.

1941 Kaserne

I perioeden 1941-1966 udlejede Herningsholm til kasernebrug, fra 1941 af Agner Gregersens enke og fra 1948 af konditor Gunnar Kjærgård Sørensen.

Indenrigsministeriet og statens civile luftværn etablerede 1. sep. 1941 midtjyske udrykningskolonne, den første af en række CBU-kolonner i Danmark (Civilt Beskyttelses Udrykningskorps). Med civilforsvarsloven fra 1949 omstruktureredes, så kasernen fremover benyttedes af Midtjyske CF-kolonne. Civilforsvaret fraflyttede 1966 Herningsholm til den nybyggede kaserne på H. P. Hansensvej.

1980 Blichermuseet

Fonden for Blichermuseet på Herningsholm, som i dag ejer Herningsholm, åbnede 1980 Blichermuseet i hovedbygningen, med minder om bl.a. digterpræsten Steen Steensen Blicher. [48]

Hentet fra "http://ribewiki.dk/dk/index.php?title=Herningsholm_Hovedgård&oldid=79873"