1686 befaling
| ← Indhold | Jyllands landsdommeres betænkning om retskredsenes reduktion (1686) af Mogens Lebech Arvekongens befaling |
Ålborg Stift → |
| Historie/Jyske Samlinger, bind 5, række 2, s. 180-182 og 222-223. |
Allernådigste herre og arvekonge
Eftersom vi haver bekommet eders kongl. majestæts vores allernådigste arveherres og konges nådigste befaling af dato København d. 15. juni 1686 over herredernes og birkernes reduktion, samt fogedernes og skrivernes dygtighed her udi Jylland, med videre samme eders kongl. majestæts allernådigste befaling, så lydende, indeholder:
Christian 5., af guds nåde, konge til Danmark og Norge, de Venders og Goters, hertug udi Slesvig Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenborg og Delmenhorst, vor nåde tilforn, eftersom vi allernådigst fornemmer at adskillige vores herreder og birker bekvemmelig og magelig skal kunne under et samles og af en herredsfoged og skriver betjenes.
Thi er vores allernådigste vilje og befaling, at I eder herom med flid erkyndiger, hvilke af vores egne herreder og birker bedst under ét kunde samles, og til et herred eller birk indrettes, og hvor tinghusene når to, tre eller flere herreder og birker blive samlede, bedst kunde anrettes.
Herforuden haver I og eder om en hver herreds- eller birkefogeds og skrivers dygtighed og udygtighed at erkyndige, og sligt i vores Danske Kancelli til vores videre allernådigste resolution med forderligste indskikke, dermed sker vor vilje, befalendes eder gud.
Skrevet på vort slot København d. 15. juni anno 1686. Under vor kongl. hånd og signet
Christian
Da haver vi efter allerunderdanigste skyldighed til samme eders kongl. majestæts allernådigste befalings efterkommelse, os med største flid erkyndiget, om de fraliggende steders beskaffenhed, så vidt os deraf haver været ubekendt og derom med herredsfogederne og andre vedkommende på bedste måder konfereret og deraf samt af den kundskab, vi selv om landets beskaffenhed, og fornemmelig om fogedernes og skrivernes dygtighed haver haft, allerunderdanigst eragte at herrederne og birkerne bekvemmeligst til eders kongl. majestæts tjeneste og landets bedste, på efterskrevne måde at kunne sammenlægges.
Hvormed vi allerunderdanigst ville formode eders kgl. majestæts allernådigste befaling hørsommeligst at være efterlevet, og som vi udi denne vores allerunderdanigste relation fornemmelig haver haft den henseende til rettens betjente at foreslå de personer, som vi vide at være af god forstand og ærlighed, og nogenlunde vederhæftige, at de kan svare de forurettede til deres skadelidelse, så ville vi og allerunderdanigst formode eders kgl. majestæt bliver såvel fogederne som skriverne så nådig, at de ikke alene nyder de fri gårde, loven dem pro officio tillægger, mens og at eders majestæt bevilger dem korn af bønderne overalt ligesom det på mange steder hidtildags brugeligt haver været, på det de rundeligt kunne have levnedsmiddel, og ikke af nødtørftighed forårsages ved skænk og gavers middel at føje uret, hvilket alt sammen til eders kgl. majestæts egen allernådigste dispensation allerunderdanigst henstilles. I det øvrige forhåbes allerunderdanigst at alting af eders majestæts højkongelige nåde optages.
Vi er stedse efter allerunderdanigste skyldighed. Eders kgl. majestæts allerunderdanigste og tro tjenere
Noter
Den findes såvel i koncept som original og genpart i den ovenfor omtalte samlingspakke og gengives her ordret efter den underskrevne og forseglede, men uden egentlig datering forsynede original. På omslaget af denne står vel 1686, men efter forholdets natur kan betænkningen, der støtter sig til herredsembedsmændenes forslag, ikke være udarbejdet før et godt stykke inde i året 1687.
