Ausum Hovedgård

Ausumgård, Holstebrovej 101, Vejrum ved Struer. [1]

1475 Bondegård

Ausumgård nævnes første gang i 1475 eller 1476 og igen 1502 som en en bondegård.

Søn af gårdejer Klement Andersen og Anna Pallesdatter Kirt, og bror til Anders Clementsen Munk, Vedsted i Åby sogn ved Åbybro, og dermed farbror til skipper Clement, der senere under Grevens Fejde ledede bondeoprøret, til fordel for Christian 2. [2] [3]

Gift med Anne Mikkelsdatter, der stadig levede 1545.

Forlenet til Hind, Ulfborg og Vandfuld herreder og havde flere bispelen, bl.a. Blæsbjerg Len. Var tolder i Ålborg indtil 1505, da han blev landsdommer, rigsråd og forlenedes med Kalø Len, hvorfra han trak sig efter kong Hans' død 1513. Forlenedes 1516 til Ålborghus Len.

Det meste af hans gods blev inddraget omkring hans død, men senere tilbagegivet til familien, således Lille Restrup, Hvam sogn i Himmerland, til enken 1520, og de ⅔ af Aunsbjerg i 1523 til den uægtefødte søn Rasmus (vistnok søn af Birgitte Jensdatter).

Rasmus Clementsen (-1529), ⅔ af Aunsbjerg [4]
Kirsten Nielsdatter Clemmentsen, g. med Christen Jensen Harbou, Lille Restrup [5] [6]

Mogens Olufsen Munk (-1558)

Gift med Karen Rosenkrantz (-1535), datter af rigsråd Ludvig Rosenkrantz til Palsgård. [7] [8]

Forlenet 1500 til Volstrup Bispegård (vistnok i Hjerm sogn) af broderen biskop Iver Munk.

Var 1521-1542 landsdommer for Nørrejylland. Mødtes 22. jan. 1523 med Christian 1. i Vejle og efterlod ham i en handske opsigelsesbrevet fra de jyske råder. Blev ugen efter i Husum optaget i rigsrådet. Holdt som landsdommer 23. marts samme år hyldningstalen for Frederik 1. på marken udenfor Viborg.

Forlenedes derefter med Sagefald i Viborg og med Vandfuld Herred, som han afstod 1536 mod at få pant i Volstrup Bispegård.

Karen Rosenkrantz blev begravet i Viborg Domkirke, mens Mogens Munk er begravet i Hjerm Kirke.

Ludvig Munk (-1537), Palsgård
Oluf Mogensen Munk (-1569), medbisp og fra 1540 ejer af Tårnborg i Ribe og desuden indehaver af en mængde andre godser og forleninger, deriblandt Palsgård, Tvis Kloster, Ørslev Kloster og Volstrup Bispegård
Kirsten Mogensdatter Munk (-1579), g. med Wulf Pogwisch til Bukhavn, (hertug) Frederik 1.'s højt betroede råd
Ide Mogensdatter Munk (-1586), g. med rigsråd Oluf Nielsen Rosenkrantz (-1545), Vallø

1554 Marine Jensdatter

Mogens Munks elskerinde og de to døtre, Karine og Ide, som han havde med hende, forlenedes 1554 med kongelig stadfæstelse til Ausumgård og gårdene Skjød og Lørup i Vejrum sogn. [9]

Karine
Ide

Hovedgård

Ophøjet som hovedgård, vistnok af Mogens Munks døtre.

1607 Christen Olufsen

Maren Mogensdatter

Christen Olufsens enke solgte 1624.

1624 Ivar Juul

Ejede også Kvistrup og Volstrup.

1681 Ladegård

Ausumgård lagdes efter 1624, eller senest 1681, under Kvistrup som ladegård.

1681 Rasmus Nielsen Overgård

Købte 1681 Kvistrup, hvorunder Ausumgård var ladegård.

Niels Overgård

Niels Overgård

1710 Sædegård

Ladegården Ausumgård blev 1709 solgt fra Kvistrup af Niels Overgård.

1709 Jens Henriksen Jermiin (1678-1742)

Søn af sognepræst Henrik Hjermin eller Jermiin, Hjerm, og Cecilie de Linde (1661-1680), datter af den rige Christen Christensen Linde til bl.a. Volstrup Bispegård og Pallisbjerg. [10] [11] [12] [13] [14]

Gift 1703 med Øllegård Muus (-1707), datter af biskop Christian Muus, Ribe, og som enkemand gift 1711 med Mette Cathrine Thomasdatter Svane (-1746), enke efter sognepræst Just Kjeldsen Bøgh, Sortebrødre Kirke, Viborg.

Blev sognepræst i Hjerm som faderen og provst.

Indsendte 1709 en jordebog til kongen, hvorefter Ausumgård fra 1. januar 1710 blev regnet for at være en komplet, eller fri, sædegård.

Thomas Just de Jermiin
Øllegård Jermiin (1713-1784), g. 1733 med Ernst Friedrich von Zytphen (1682-1756), Volstrup, og som enke g. 1757 med Povl von Klingenberg (-1771) [15] [16]

1746 Thomas Just de Jermiin (1711-1778)

Gift 1742 med Magdalene Christiansdatter de Teilmann (1717-1742), datter af Christian de Teilmann.

Som enkemand gift 1746 med Karen Nielsdatter de Poulson (1715-1777), datter af Niels Poulson og Gertrud Thøgersdatter Hofman, Gunderupgård og Lynderupgård i Vendsyssel. [17]

Efterfulgte faderen som sognepræst og provst. Blev 1750 optaget i adelstanden.

Opførte i egebindingsværk det trefløjede ladegårdsanlæg, den trefløjede hovedbygning og anlagde det store haveanlæg, som stort set har stået uforandret siden. Hovedbygningen er fra ca. 1777.

Ladegården blev fornyet i 1901, hvor gennemkørselsporten med tårn blev opført.