Ribe Stift

Bisper i Ribe Domkirke

wp:Ribes bisperække. [1] [2]

Katolske

De første bisper, bl.a. Leofdag, Folgbert og Odinkar, omtales ikke nærmere her. [3] [4] [5]

Ca. 1122 Thure (-1134)

Efterfulgte ca. 1122 eller 1125 biskop Gerold. [6]

Skal have grundlagt byggeriet af domkirken i tuf.

Opsøgte Erik Emune under hans opstand mod kong Niels, forårsaget af drabet 1131 på Eriks halvbror Knud Lavard og beroligede Erik Emune til at slå lejr, men han overrumpledes på Jelling Hede af Niels og hans søn Magnus den Stærke, så han kun med nød undslap Jylland.

Til gengæld blev Magnus og 5 bisper, deriblandt Thure, i slaget ved Fodevig i Skåne 4. juni 1134, nedhugget af Erik Emune og hans tyske lejesoldater.

1134 Nothold

Kapellan hos den sjællandske stormand Peder Bodilsen, som han 1123 fik til at iværksætte en forfølgelse af de gifte præster på Sjælland. [7] [8] [9] [10]

Indsat som biskop af den nytiltrådte kong Erik Emune under et ophold i Slesvig.

1142 Elias (-1162)

Også skrevet Helias. Var fra Flandern og kom til Danmark som flygtning, måske efter mordet 1127 på den danske grev Karl af Flandern. Var først klokker og blev 1142 biskop. [11] [12]

Overdrog, ifølge et brev af 13. juni 1145, Danmarks ældst kendte skole, Ribe Katedralskole, til domkapitlet.

Efter Erik Lams abdikation og død 1146 valgte jyderne Magnus den Stærkes søn Knud 5. som konge, men biskop Elias var tilhænger af den sjællandsk valgte Svend Grathe og måtte en tid holde sig skjult over domkirkens kor og på sine befæstede bispegårde, blandt dem sandsynligvis Hennegård. Efter Svends sejre ved Viborg og i Salling 1151, belønnedes Ribe Bispestol med privilegier, for Elias' hjælp og råd.

Elias mæglede mellem Svend, Knud og Valdemar ved forhandlingerne 1157 i Odense og fredsmødet på Lolland, hvorved riget tredeltes, men ved slaget på Grathe Hede allerede 23. oktober samme år sejrede Valdemar og blev enekonge. Herefter ses Elias som vidne i gavebreve, bl.a. ved oprettelsen 1158 af Vitskøl Kloster.

Deltog februar 1160 ved kirkemødet i Pavia i den italienske provins Lombardiet, hvor Viktor 4. valgtes som modpave til pave Alexander 3.

Menes at være død 1. marts 1162.

• søn, var faderens ærkediakon og valgt af domkapitlet til prælat, men flere af kannikerne fandt ham for streng og forlod det regelbundne liv

1171 Stephan (-1177)

Født i Brøstrup. [13] [14]

Var kannik i Ribe inden han blev Cistercienser og senere abbed for Danmarks første Cistercienserkloster Herrevad Kloster i Skåne. Havde sammen med Radulf sørget for at benediktinerklostret i Seem skaffedes fornyelse med en koloni af cisterciensermunke fra Herrevad.

Valgt til biskop af domkapitlet efter dets betaling af 300 mark sølv til Valdemar den Store for at opnå tilladelse til frit valg blandt Cistercienserabbederne i klostrene Herrevad, Tvis og Vitskøl.

Forestod 1173 Seem Klosters flytning til Løgum Kloster.

Modsatte sig domkapitlets præbende blev givet som belønning til de klerke der havde gjort tjeneste ved hoffet eller hos stormændene og foreslog kannikerne at føre et regelbundet liv efter Augustinerregelen, men mødte i det sidste anliggende uoverstigelige vanskeligheder, efter at en brand 1176 havde ødelagt kapitelhuset, til dels også domkirken.

Død 30. juli 1177.

1183 Omer (-1204)

Også skrevet Orm / Homerus. Det må være en fejl antagelse, at Omer 1178 skal være tiltrådt som biskop i Ribe, for andre skriver, at i slutningen af 1183 eller begyndelsen af 1184 overflyttede paven ham fra Børglum til Ribe Stift. [15] [16]

Omer var Valdemar den Stores kapellan fra 1175 og bispeviedes i fasten 1178 af Absalon, dagen efter denne var blevet den første ærkebiskop i Norden. Bispen deltog i det tredje Laterankonsil marts 1179 i Rom, som den eneste fra Norden. Børglum-bispen Omer er sidst nævnt 1183 som vidne i biskop Svend af Århus’s testamente til fordel for Øm Kloster.

Da Absalon foråret 1182 fra Grønsund mellem Falster og Møn ville drage i ledingsfærd mod Venderne og jyderne krævede hjemlov, kaldte biskop Omer dem til lydighed og lod en af urostifterne binde, uden at kunne afværge frafaldet og foretagendets opløsning.

Biskop Omer i Ribe berømmedes for sin lærdom af abbed Stephan / Étienne de Tournai fra St. Geneviève-klosteret i Paris, i en henvendelse med bøn om hjælp til byggeri. Svaret, at han ikke kendte abbeden, skyldes måske en forveksling med en ny Børglum-bisp med samme navn, som vist tiltrådte der 1187.

Var 1192 hertug Valdemar Sejr og andre bisper behjælpelig med til at pågribe den velbegavede unge slesvigske biskop Valdemar, søn af Knud 5., som først efter 14 år i kongens fangenskab, ifølge folkevisen på dronning Dagmars forbøn, løslodes. Paven krævede bisperne suspenderet, men Omer slap og fik lov at dømme i striden om det af biskop Valdemar oprettede cistercienserkloster Guldholm ved Slesvig, der senere forlagdes til Ryd Kloster (Lyksborg).

I Ribe ordnede Omer domkapitlets økonomiske forhold, genopførte domkirkens kloster som bolig for kannikerne.

Død 22. juli 1204 i Løgum Kloster, hvor han blev begravet.

1204 Oluf (-1214)

Var Valdemar Sejrs kapellan og notar. [17]

Ville indføre bispetiende som i Lund og Roskilde, men bestræbelserne strandede på almuens modstand.

Skænkede domkirken en homili-bog. et krucifix af Hvalrostand og en del jordegods.

Død 29. april 1214 i Løgum Kloster, hvor han blev begravet.

1214 Tuve (-1230)

Var ærkedegn i Ribe, valgtes af kapitlet som biskop uden kongens indblanden og oprettede straks 3 nye kannikeembeder. [18] [19]

Stadfæstede ordningen hvor domkapitlet opgav fælleslivet og var nidkær for præstestandens cølibat.

Opholdt sig vinteren 1222-1223 som afløser for ærkebiskop Anders Sunesen i Estland.

Blev taget til fange i slaget ved Bornhøved (1227) og for 700 mark sølv løskøbt af domkapitlet, som endnu henved 20 år efter tyngede gælden.

Død 26. feb. 1230 og begravet i domkirken.

1246 Esger (-1273)

[20]

1288 Christiern (-1313)

[21]

1313 Jens Hee (-1327)

[22]

1327 Jakob Splitaf (-1345)

[23]

1345 Peder Thuresen (-1364)

[24]

1369 Jens Mikkelsen (-1388)

[25]

1389 Eskil (-1409)

[26]

1409 Peder Lykke (1359-1436)

[27]

1418 Christiern Hemmingsen (1378-1454)

[28]

1454 Henrik Stangeberg (-1465)

[29]

1465 Peder Nielsen Lodehat (-1483)

[30]

1483 Hartvig Juel (-1500)

[31]

1499 Iver Olufsen Munk (1470-1539)

[32] [33] [34]

1535 Oluf Mogensen Munk (-1569)

Søn af Mogens Olufsen Munk til Ausumgård og Volstrup Bispegård og brorsøn til Iver Munk. [35] [36] [37]

Studerede i Køln og tog magistergraden. Blev ca. 1523 kantor i Ribe og forstander for nonneklosteret udenfor byen. Fik 1531 Frederik 1.'s indvilligelse i at blive Iver Munks eftermand, men mødte modstand fra kapitlet og først med Christian 3.'s stadfæstelse marts 1535 deltog han som koadjutor i udøvelsen af bispeforretningerne, dog uden pavelig indvielse. Fængledes 12. aug. 1536-7. maj 1537 i København sammen med de øvrige biskopper. Derefter gift med Drude Caisdatter Rantzau (-1606), datter af Cai Rantzau til Kletkamp og brordatter til feltherren Johan Rantzau.

Var rigsråd fra 1533 og igen fra 1542. Havde fra 1537 en mængde gods og forleninger, deriblandt 1537 Palsgård ved Juelsminde, 1537 (købt 1547) Tvis Kloster ved Holstebro, 1537 Horsens Sankt Hans Kloster, 1539 Skivehus, 1540 Tårnborg i Ribe, 1542 Volstrup Bispegård, 1546 Ørslev Kloster ved Limfjorden, 1552 Ålborghus, 1564 Lundenæs Len, 1565 Ørum og Thy.

Begravet i Hjerm Vestre Kirke. [38]

Evangelisk-lutherske

1537 Hans Wandal (1490-1541)

Også skrevet Johann Wenth/Wandalus. Født i Goslar. Gift med Anna Gyren, der overlevede ham. [39] [40] [41]

Immatrikuleredes 1516 i Wittenberg og tog der 1517 magistergraden.

Blev 1526 læsemester ved hertug Christian 3.'s evangeliske præsteskole i Haderslev sammen med lektor Eberhard Weidensee, og da denne 1533 forlod landet, blev han skolens lektor og øverste gejstlig tilsynsmand over præsterne i Haderslev og Tørning Len. Forfattede en anvisning for herredsprovsterne til udførelse af deres tilsynsgerning og medvirkede i til udarbejdelsen af Kirkeordinansen 1537/39.

Indviedes 2. sep. 1537 i Frue Kirke i Kbh. som den 1. evangeliske superintendent for Ribe Domkirke. Måtte under sine visitatsrejser pga. ufuldkommenhed i det danske sprog have følgeskab af bl.a. herredsprovst Thomas Knudsen Hygom.

Havde 4 børn, som Christian 3. antog.

• Iver Hansen Wandal/Vandel (1535-1593), købmand, kæmner og rådmand i Ribe. Far til biskop Hans Iversen Wandal, Viborg. [42] [43] [44]

1562 Poul Madsen (1527-1590)

Søn af rådmand Mats Michelsen og Johanne, Køge. [45] [46] [47] [48] [49]

Gift med Ursula (-1561). Som enkemand gift 1562 med Dorothea Poulsdatter (1546-1563), datter af hofpræst Poul Noviomagus, Koldinghus. Som enkemand gift 1566 med Karine Sørensdatter Stage (1548-1567), datter af borgmester Søren Jacobsen Stage, Ribe. Som enkemand gift 1568 med Catharine Jacobsdatter Hasebard (1547-1578), datter af kgl. livlæge Jacob Hasebard. [50] [51]

Studerede fra 1543 under Niels Hemmingsen ved Københavns Universitet, kom 1550 til Leuven i Belgien og senere tilbage til København, hvor han med tiden blev professor i pædagogik, græsk, dialektik og teologi, og fra 1560 valgt som universitetetsrektor.

Foræredes ved tiltrædelsen 1562 af Frederik 2. en vogn og heste til visitatsrejser og forøgelse af bispelønnen.

Efterfølgende biskop over Sjælland, hvor han 1572 viede Frederik 2. og 1577 døbte Christian 4.

Begravet i vor Frue Kirke (København).

1569 Hans Laugesen (1530-1594)

Også skrevet Lagesen eller Lausen. Søn af købmand og rådmand Lauge Stephansen og Mette Christiernsdatter, Ribe. Morfaderen Christiern Nielsen var borgmester i Varde. Gift 1557 med Dorothea Hansdatter Tausen (-1601), datter af biskop Hans Tausen. [52] [53]

Student fra Ribe. Studerede under Niels Hemmingsen i København, hvor han holdt en tale om sin fødeby, bevaret på latin, studerede fra 1552 i Wittenberg og tog der magistergraden.

Blev 1555 præst i V. Vedsted og lektor ved domkirken, senere tillige kannik.

Varetog kirkens og skolens tarv med omhu, var en vennesæl og retsindig mand, men efterlod i sin bispevirksomhed ikke betydelige spor.

• Mette Hansdatter (1561-1633), g. 1581 med hofpræst og historiker Anders Sørensen Vedel

1614 Iver Iversen Hemmet (1564-1629)

Søn af sognepræst Iver Gregersen og Maren Clausdatter, Hemmet. [54] [55] [56] [57] [58] [59]

Gift 1592 med Lene Lauritsdatter (-1602), datter af borgmester Laurids Thøgersen, Ribe, og som enkemand gift 1603 med Karen Pedersdatter (1587-1639), datter af rådmand Peder Baggesen, Porsborg. Det sidste bryllup varede i 3 dage, og på den sidste dag var der et slemt slagsmål mellem gæsterne.

Studerede teologi og astronomi, var nogle år Tycho Brahes medhjælper på Uranienborg, blev 1590 rektor for Ribe Katedralskole og 1596 teologisk lektor i Ribe og præst i V. Vedsted.

• 2. Lene Iversdatter Hemmet (1604-1682), vist gift med præsten i Skærbæk
• 2. Peder Iversen Hemmet (-1644), præst i Albæk-Voer, Vendsyssel
• 2. Dorothea Iversdatter Hemmet (1607-1688), g. med Christen Christensen Høst (-1645), præst i Lunde-Ovtrup, som enke gift med Jens Olsen Varde, præst i Hammel

1635 Hans Borchardsen (1597-1643)

Søn af borger Borchard Hansen, København. Gift med Anna Cathrine Jørgensdatter, vistnok datter af rådmand Jørgen Jensen, København. [60] [61] [62]

Student 1613 fra Sorø. Var 1622-1629 lærer for prins Frederik 3., tog 1625 magistergraden og blev 1629 sognepræst ved vor Frue Kirke (København).

Fik et kanonikat i Århus og et vikariat i Lund og blev 1636 dr.theol. Skrev en ligtale over lensmand Albert Skeel, Riberhus Len.

• Alheid Hansdatter Borchardsen, g. 1664 med biskop Jacob Jensen Jersin
• Gertrud Hansdatter Borchardsen (1636-1660), g. 1653 med Hans Claussen Rosing (1625-1699), biskop i Akershus Stift (Oslo)

1643 Erik Johansen Monrad (1607-1650)

Søn af provst Johan Monrad og Anna Vogetia, Ketting på Als og ud af en søskendeflok på 12. [63] [64] [65] [66]

Gift 1637 med Margrethe Jensdatter Bang (1616-1669), datter af sognepræst Jens Bang og Ellen Jensdatter i Flemløse ved Glamsbjerg på Sydvestfyn og halvsøster til professor Thomas Bang.

Studerede i Sønderborg, Nyborg, Odense, Rostock og København.

Var fra 1637 præst i Middelfart og fra 1642 ved Helligåndskirken (København).

Udnævntes 1643 af kongen direkte til biskop i Ribe, hvor han lod den latinske korsang afløse af dansk og han huskes for 'honningsød' veltalenhed.

Død under et ophold i København.

• Johan Eriksen Monrad (1638-1709), landsdommer, havde Häckeberga i Skåne og Nakkebølle og Rødkilde på Sydfyn. [67] [68] [69]
• Frederik Monrad (1648-1712), præst i Øyer nord for Lillehammer

1681 Christen Jensen Lodberg (1625-1693)

Søn af bonden Jens Christensen, Tolbøl, Lodbjerg Sogn i Thy. Gift 1671 med Johanne Jacobsdatter Eilertz (1649-1714), datter af rådmand Jacob Eilertz, København. [70] [71] [72] [73] [74]

Studerede i Thisted, Viborg og Roskilde og afsluttede teologiske studier. Drog 1652 udenlands, var 1½ år hvervet som soldat og var 1654 med i slaget om Arras og løskøbtes af landsmænd.

Blev siden bl.a. domprovst i Roskilde og konfessionarius for prins Jørgen (den engelske prinsgemal, der huskes fra prins Jørgens March), inden han 1681 blev biskop i Ribe, hvor han beskrives som meget nidkær.

• Jacob Lodberg (1672-1731), biskop i Odense

1693 Ancher Anchersen (1644-1701)

Søn af provst Ancher Sørensen og Anne Jeremiasdatter Wolf, Kolding, men blev født i Kerteminde, hvorhen hans forældre flygtede, da svenskerne under krigen besatte Jylland. [75] [76] [77]

Gift 1673 med Marie Pedersdatter (-1688), datter af Peder Udsen, og havde med hende 8 børn. Som enkemand gift med Anne Nielsdatter Obling, datter af Niels Nielsen Obling, Sønder Bork.

Studerede i Odense, København og i Wittenberg. Blev 1668 rektor i Kolding og tog 1671 magistergrad.

Var hofprædikant for kronprins Frederik 4. under dennes udenlandsrejse 1692-1693.

Død af en forkølelse, pådraget under en visitationsrejse. Epitafium i sankt Nikolai Kirke (Kolding). [78]

• Matthias Anchersen

1712 Johannes Thomasen Ocksen (1667-1738)

Søn af silke- og klædekræmmer Thomas Ocksen og Elisabeth Thofall, København. Lillebror til Henrik Ocksen (1660-1750), som var stiftsbefalingsmand over Island og Færøerne. [79] [80]

Gift 1696 med Anna Petersen, vist fra Flensborg.

Studerede først medicin og frelstes ud af operahuset ved Amalienborgs brand 1689. Skiftede til teologi og trådte i forbindelse med pietismen ved studier i udlandet. Var 1694 til vist 1707 præst ved Mariekirke (Flensborg), da han blev 2. hofpræst og sammen med 1. hofpræst førte tilsyn ved missionen i Trankebar.

Efterfølgende biskop ved Århus Domkirke til sin død.

• Elisabeth Hansdatter Ocksen, g. 1723 med sognepræst Søren Nielsen Glud, Kattrup ved Hovedgård (ved Skanderborg).

1731 Matthias Anchersen (1682-1741)

Søn af biskop Ancher Anchersen. Gift 1711 med Theodora Bygballe (-1711) fra Norge, som døde under pesten i København efter kun 10 ugers ægteskab. Som enkemand gift med Marie Elisabeth Mechen. [81] [82] [83]

Student fra Ribe, studerede særligt østerlandske sprog, blev 1701 rektor i Fredericia, 1705 professor i matematik (ved det filosofiske fakultet?) og foretog en del udenlandsrejser. Blev 1720 præst i Tårnby på Amager og 1726 ved Trinitatis Kirke (København) med Rundetårn. Mistede de fleste af sine ejendele da kirken brændte under Københavns brand 1728. [84]

Havde alvorlige sammenstød med rektor Christian Falster, Ribe Katedralskole.

Døde forgældet efterladende enken og 7 børn. Epitafium i sankt Nikolai Kirke (Kolding). [85]

• Cathrine Margrethe Anchersen (1714-1785), g. 1734 med Albert Lauridsen Thura, præst i Lejrskov-Jordrup
• Johan Joachim Anchersen (1721-1785), konferensråd og højesteretsassessor

1764 Jørgen Carstens Bloch (1717-1773)

Søn af stiftsprovst Matthias Bloch og Sille Carstens, Odense. Gift med Johanne Dorothea Rosenberg (-1793), datter af artillerikaptajn Christian Eberhard Rosenberg, København. [86] [87] [88] [89] [90] [91]

Student fra Odense, arbejdede en tid som korrektør i et bogtrykkeri, tog 1746 magistergrad og udnævntes 1752 til dansk præst ved Christiansborg Slotskirke.

Enken flyttede 1780 til Helligkorsgade i Kolding. [92]

1773 Eiler Hagerup (1718-1789)

Døbt 'Eiler Kongel', søn af handelsmanden Eiler Bertelsen Kongel og Laurentze Hansdatter Spydeberg eller Stub, Kristiansund i Norge. [93] [94] [95]

En kusine på mødrene side var gift med biskop Eiler Hagerup den ældre i Trondhjem, hvor han fra 1730 tjente og studerede. Antog 1736 navnet Hagerup.

Gift 1752 med Johanne Margrethe Smith (1730-1773), datter af købmand Laurids Smith og Johanne Margrethe Leigh, Stavanger. Som enkemand gift 1777 med Magdalene Margrethe Christie (1755-1830), datter af provst Edvard Christie, Tysnes.

Var 'hører', præst og provst i Vestnorge, og fra 1756 præst i Arendal.

Blev efterfølgende 1774 biskop i Bergen og 1778 i Kristiansand.

• Edvard Hagerup (1781-1853), lagtingsmand, stiftamtmand i Bergen og bedstefar til komponisten Edvard Grieg

1774 Tønne Bloch (1733-1803)

Søn af sognepræst Søren Bloch, Barrit, senere København, Ålborg og igen København. [96] [97]

Gift 1763 med Margrethe Hedevig Jebens (-1792) fra Meldorf i Ditmarsken og som enkemand gift 1793 med enken Anna Christine Hensler, f. Kohl (-1825).

Tog 1752 teologisk embedseksamen, hjalp en tid sin far, var i 5 år feltpræst ved de kongelige tropper i Holsten og ved forskellige regimenter, og var fra 1763 sognepræst for Middelfart-Kauslunde.

Efterfølgende 1786 biskop i Fyns Stift, som da også omfattede Lolland-Falster, Als og Ærø.

Var som biskop en nidkær tilsynsmand, der visiterede meget flittig i de store stifter.

• Søren Niclas Johan Bloch (1772-1862), rektor for Roskilde Katedralskole. [98] [99] [100]

1819 Jens Michael Hertz (1766-1825)

Søn af skovrider Herman Michelsen Hertz (1734-1775) og Birgitte Cathrine (1742-1824), Vordingborg, stedfader toldskriver Hans Boye (1745-1815). Moderen 'Birgitte Boye' er kendt fra Guldbergs Salmebog 1778. Bror til forfatteren Christian Hertz. [101] [102] [103] [104] [105] [106]

Gift 1791 med Christiana Sophie Koch (1772-1804) og som enkemand gift 1804 med hendes fraskilte søster Else Christense Koch (1768-1845), døtre af Hans Peter Koch, Horbelev på Østfalster.

Var præst i Nørhå i Thy og fra 1804 domprovst i Roskilde. 'Memoirer og Breve' er udgivet 1909. [107] [108]

• 1. Christian Ehlers Hertz (1795-1866), borgmester i Århus [109]
• 1. Herman Adolph Hertz (1796-1863), læge i Kalundborg. [110]
• 1. Børge Theodorus Hertz (1798-), klædefabrikant i Rusland
• 2. Hans Peter Thrige (1792-1827) (stedsøn), lærer i Roskilde. [111]

1825 Conrad Daniel Koefoed (1763-1831)

Søn af postdirektør Hans Hansen Koefoed og Christence Bendtsen, København og bror til stiftamtmand Hans Hansen Koefoed (1750-1822), Ribe. [112] [113] [114] [115]

Gift 1793 med Sophie Dorothea Fridsch (1776-1815), datter af stiftsfysikus Andreas Frausing Fridsch, Ribe. [116]

Som enkemand gift 1816 med Niels Kiær Tangs enke Marie Cathrine Tang, f. Meinert (1776-1855), på Nr. Vosborg, som de beholdte til 1824.

Blev 1791 præst i Brørup-Lindknud, 1796 i Vissenbjerg, 1805 stiftsprovst over Ribe Stiftsprovsti og senere amtsprovst over Ribe Nordre Amt.

Bestræbte sig for at fremme skolevæsenet og foretrak at præsterne skulle uddanne lærerne.

• 1. Andreas Carl Koefod (1795-1879), Ringkøbing
• 1. Christence Charlotte Koefoed (1798-1869), g. 1825 med godsforvalter Peder Hjort, Selsø
• 2. Niels Tang Sophus Koefoed (1818-1878), Dansk Vestindien

1831 Nikolai Fogtmann (1788-1851)

Søn af sognepræst Hans Bertram Fogtmann og Agathe Borch, Sønder Bork. Gift 1837 med Frida Hesselaida Dons (1805-1840), datter af etatsråd Simon Andersen Dons, som bl.a. havde Frederiksdal på Vestlolland og Hesselagergård på Fyn. Muligvis som enkemand gift 1840 med hendes storesøster Inger Kirstine Dons (1800-1860). [117] [118] [119] [120] [121]

Dimitterede 1808 fra Ribe Katedralskole, blev 1815 ansat ved Herlufsholm, 1822 lektor i moral ved Sorø Akademi og 1830 professor i teologi ved Københavns Universitet.

Udgav 1823 en lærebog i religion for latinskolerne. Havde en meget liberal opfattelse angående trosretninger og sognebånd.

Efterfølgende biskop i Ålborg.

1867 Carl Frederik Balslev (1805-1895)

Søn af sognepræst Rasmus Balslev og Anne Salome Lautrup, Hårslev på Nordfyn. Faderen var stærk præget af den Herrnhutiske Brødremenighed i Christiansfeld. I Hårslev var 4 generationer af familien Balslev præst. [122] [123] [124] [125] [126] [127] [128]

Gift 1833 med Ulrikke Christine Boesen (1807-1837), som enkemand gift 1839 med hendes søster Louise Eleonore Boesen (1818-1850), døtre af justitsråd og kontorchef i Rentekammeret Johannes Boesen. Broderen Emil Boesen var nær ven til Søren Kierkegaard. [129]

Som enkemand gift 1853 med Marie Elise Hansen (1824-1895), datter af sognepræst Jep Hansen, Hjordkær, som også var superintendent for Nordslesvig.

Student 1817 fra Odense, uddannet teolog i København og lærer der. Fra 1833 sognepræst for Vejerslev-Blidstrup på Mors.

Udgav forskellige meget populære lærebøger i bibelhistorie til skolebrug. [130] [131]

Blev 1850 stiftsprovst i Ribe og fra 1860 sognepræst i Nørre Broby på Fyn.

Var biskop til sin død, mere end 90 år gammel.

• 1. Anna Emilie Eckardine Balslev (1834-1897), g. 1857 med Christian Frederik Koch, stiftsprovst i Ribe, forældre til Peter Gabriel Koch
• 1. Johannes Erasmus Balslev (1835-1879), præst i Engum ved Vejle
• 2. Sophie Frederikke Balslev (1841-), g. 1873 med Rasmus Jens Georg Carl Wied, præst i Knebel på Mols, Sønder Bjert og Humble på Langeland og provst
• 2. Marie Balslev (1844-1870), g. 1869 med distriktslæge Maurits Krag, Fyn
• 3. Ingeborg Dorthea Balslev (1868-1963), g. 1892 med lægen Niels Ryberg Finsen, som 1903 modtog Nobelprisen i medicin for sin behandling af hudtuberkulose med lys. [132]

1895 Carl Viggo Gøtzsche (1833-1901)

Søn af sognepræst Henning Christopher Gøtzsche og Johanne Marie Jacobsen, Finderup på Vestsjælland. Gift 1861 med Ane Marie Pauline Hjort (1837-1885), datter af herredsfoged Siegfred Christian Frederik Hjort, Løve Herred. [133] [134] [135] [136]

Student fra Slagelse, teolog, 1861 kateket i Fredericia og 1868 sognepræst til Sæby-Gershøj, Hornsherred ved Roskilde, 1875 sognepræst til Sankt Michaelis Sogn med Erritsø.

Var indremissionsk.

• Johannes Gøtzsche (1866-1938), biskop i Viborg
• Christian Gøtzsche (1874-1952), læge, g. med Rigmor Gad, datter af forlagsstifter G.E.C. Gad
• Johanne Elisabeth Gøtzsche (1875-1970), g. 1911 med læge Gustav Frederik Schroll, Odense

1901 Peter Gabriel Koch (1858-1922)

Søn af Christian Frederik Koch, præst i Vildbjerg ved Herning, fra 1885 stiftsprovst i Ribe. Gift 1891 med Bertha Gine Cæcilie Carstens (1852-1921), datter af møller Lorenz Carstens og Else Marie Iversen, Hammer ved Ålborg. [137] [138] [139] [140]

Blev 1885 præst i Vildbjerg efter faderen, fra 1890 leder af Dansk Missionsselskabs skole i Herning og 1900 præst ved vor Frue Kirke (Odense).

Genindviede 1904 domkirken efter arkitekt H. C. Ambergs restaurering.

Konstitueret maj 1920 som biskop for de sønderjyske områder og 1922 biskop i Odense, men døde kort efter.

• Anna Koch (1896-1965), g. 1919 med læge Arne Jens Andreas Johannesen

1956 Henrik Dons Christensen (1910-1984)

Søn af sognepræst Hans Christian Christensen og Kirsten Elisabeth Larsen, Vinding ved Vejle. [141] [142]

Gift 1938 med Estrid Vilstrup Knudsen (1916-1953), datter af Thorvald Knudsen, som var højskoleforstander for Danebod Højskole og valgmenighedspræst i Ryslinge og Tyler, Minnesota. Hun lammedes som ung ved en rideulykke. Som enkemand gift 1955 med Elisabeth Heerfordt (1918-), datter af øjenlæge Cristian Frederik Heerfordt, København. [143] [144]

Student i Vejle, elev på Askov Højskole, blev 1935 cand. theol. og lærer på Danebod Højskole, 1938 sognepræst i Henne-Lønne og 1942 valgmenighedspræst ved Askov Valgmenighed.

Skrev nogle amatørskuespil. [145]

Begravet i Askov.

1980 Helge Skov (1921-1991)

Søn af Olaf Skov og Margrethe, lærere på Grundtvigs Højskole i Lyngby (Frilandsmuseet), senere forstanderpar på Køng Højskole ved Glamsbjerg på Fyn. Gift med Karen (1923-1990). [146] [147] [148]

Blev 1948 højskolelærer i Køng, 1950 præst i Svenstrup på Als, 1957 præst ved Askov Valgmenighed og højskolelærer, 1969 præst i Skodborg og fra 1971 højskoleforstander for Askov Højskole. Medlem af Radiorådet 1974-1983. [149]

Begravet i Askov. [150]