Jedsted 1572 Johanne Christensdatter Rygge
Anno 1572 fredag før martini, [1] vidnede Peder Maler, Karen Jenses kone, Bendit Nielses kone og Johanne Nielses kone, boende her i Ribe, her for tingsdom, hver ved deres helligånds ed og oprakte fingre, at nu i sidste sommer hørte de 4 eller 6 gange, at som Anna lille Termands hustru og Johanne Christensdatter i Jedsted, som man kalder Rygge, havde for Anna Termands dør sigtet hverandre for horer og troldkoner.
Da som de så skændtes sammen hørte de, at Anna Termands sagde til førnævnte Johanne Christensdatter: 'Du er en vitterlig troldkvinde'.
Hvortil Johanne Christensdatter svarede hende og sagde: 'Du est selv en hore og troldkvinde, indtil så længe du beviser mig det over', og derhos sagde: 'Jeg kan ikke mere end som du har lært mig'.
Og stod Johanne Christensdatter her i dag selv for tingsdom, både hørte samme vidnesbyrd og at Anna Termands sigtede Johanne Christensdatter, at hun har taget hendes heling og helbred fra hende udi tre samfulde år.
1572 lørdag før Cathrine dag [1] forvidner ærlig og velbyrdig mand Enevold Lassen, ridefoged over Riberhus Len, og Niels Povelsens herskabs foged, Mikkel Skriver, borgerskriver på Riberhus, at det dem fuld vitterligt er, at der de var i Store Darum hos Maje hjælpere, som sad fangen som en troldkone, og skulle fly præsten til hende, på det hun skulle gå ved hendes sandhed. Jeg sutter dem
Da adspurgte de hende: 'Om hun vidste nogen, som var i råd og gerning med hende'.
Hvortil hun svarede dem og sagde: 'At det var en kvinde i Jedsted ved navn Johanne og samme kaldte sig Rygge, hun var en troldkone'.
De de atter adspurgte hende: 'Hvad trolddom hun kunne'. Da svarede hun dem og sagde: 'At hun havde sin omgængelse meget i Ribe og kunne gifte folk udi det hun kunne fly koner og piger mænd, desligeste mænd og karle folk, kvinder og piger'.
1572, søndag før Cathrine dag var 5 dannemænd hos og hørte, at Termand Lassen gav Rygge varsel på Ribe Torv for vidnesbyrd han ville tage mod hende på Gørding Herredsting og på Tveds Birketing, om der var nogen slægt eller venner, der ville svare for hende i den trolddomssag, han hende tiltaler for.
1572, tirsdag før st. Nicolai episcopi dag, [1] forvidner Anders Nielsen Holmbo i Vilslev, kundgjorde og vidnede i dag for tingsdom sin helligånds ed og oprakte fingre, at henved for 10 år siden skete det sig så, at som han slog Johanne Christensdatter, som kaldes Rygge, med en kølle.
Og hun jættede ham en ufærd og kærede ham for hans moder, så gik han hen i 3 dage så godt som forbistret og vidste intet af sig selv.
Og som hans mor og han forbad hende det udaf, at hun skulle give ham det til for guds skyld, så blev han straks tilpas og fik sin sans, som han havde før.
Sammeledes var det i dag Claus Iversens tredje ting på de menige 15 togsmænds vegne, om der var nogen endnu af Johanne Christensdatters slægt, venner eller andre, som ville svare for hende for den troldsag hende er tillagt, førend tog bliver hende oversvoren.
Da kom der slet ingen til stede, hverken denne eller nogen tid tilforn, som ville svare for hende udi nogen måde.
Og stod Johanne Christensdatter selv i dag til vedermålsting og hørte samme vidnesbyrd og tilbud.
1572, torsdag før st. Nicolai episcopi dag, de 8 mænd vidnede:
At efter tingbogens lydelse nu på tirsdag sidst forgangen, gjorde efterskrevne 15 mænd deres tog, og efter de vidnesbyrds lydelse, desligeste efter rygte og tidende, som de havde for dem hørt, svor de Johanne Christensdatter som kaldes Rygge, en fuld trolddom over.
Noter
David Grønlund: 1. kapitel.
Det fremgår af senere sager, at hun faktisk blev brændt på bålet.
