Forskel mellem versioner af "Courier 1854 Benknolde"

Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 9: Linje 9:
 
| liv=8
 
| liv=8
 
}}
 
}}
Den franske [[brig]] Courier de Marseille var på vej fra [[Brest]] i [[Bretagne]] lastet med [[proviant]] til den franske flåde i [[Østersøen]], da den i sydvestlig vind, svære regnbyger og høj sø natten til den 18. august 1854 kl. 1 strandede på [[Skallingen]]s østen Refshorn.
+
Den franske [[brig]] Courier de Marseille var på vej fra [[Brest]] i [[Bretagne]] lastet med [[proviant]] til den franske flåde i [[Østersøen]], da den i sydvestlig vind, svære regnbyger og høj sø natten til den 18. august 1854 kl. 1 strandede på [[Skallingen]] østen Refshorn ([[Blåvandshuk]]).
  
 
Kl. 3 nåede meldingen [[Blåvand]]s redningsstation 11 km derfra og kl. 5 ankom mandskabet til strandingsstedet og opnåede med raketapparatet forbindelse til skibet 150 meter ude, men det viste sig at linerne var for korte.
 
Kl. 3 nåede meldingen [[Blåvand]]s redningsstation 11 km derfra og kl. 5 ankom mandskabet til strandingsstedet og opnåede med raketapparatet forbindelse til skibet 150 meter ude, men det viste sig at linerne var for korte.

Versionen fra 16. apr 2019, 14:03

18. aug. 1854 Courier de Marseille

Den franske brig Courier de Marseille var på vej fra Brest i Bretagne lastet med proviant til den franske flåde i Østersøen, da den i sydvestlig vind, svære regnbyger og høj sø natten til den 18. august 1854 kl. 1 strandede på Skallingen østen Refshorn (Blåvandshuk).

Kl. 3 nåede meldingen Blåvands redningsstation 11 km derfra og kl. 5 ankom mandskabet til strandingsstedet og opnåede med raketapparatet forbindelse til skibet 150 meter ude, men det viste sig at linerne var for korte. I stedet bjærgedes den 8 mand besætning med redningsbåden kl. 9.30.

Der sendtes ekspres-bud til Fredericia for at telegrafere til den franske generalkonsul i Helsingør om det passerede og for at rekvirere et dampskib til at afhente forsyningerne og trække skibet fri.

Det gik dog sådan, at kaptajn Boisard indgik aftale med Søren J. Sonnichsen og andre bjærgningsfolk fra Sønderho om at bringe skibet flot, men arbejdet kom pga. storme og højvande til at vare fra september 1854 til 9. juni 1855. Til formålet byggede sønderhoningerne et hus på Skallingen, da samfærdslen til Ho var næsten umulig gennem Hobogabet, hvorimod der var lettere adgang til Oksby.

Det aflossede skib blev trukket på ruller ind til Ho Bugt og bugseret til Sønderho, hvor det istandsattes under den franske kaptajns overværelse.