Forskel mellem versioner af "Med lov skal land bygges"

Skift til: navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
<P><div style="font-size: 333%; line-height: 90%; float: left; font-family: serif">M</div>'''ed [[lov]] skal land bygges''', men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme [[ret]], da behøvede man ikke nogen [[lov]]. Men ingen [[lov]] er [[jævngod]] at følge som [[sandhed]]en, men hvor man er i [[tvivl]] om, hvad der er [[sandhed]], der skal [[loven]] vise [[sandhed]]en. Var der ikke [[lov]] i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal [[lov]]en gøres efter alles [[tarv]], at [[retsindig]]e og [[fredsommelig]]e og [[sagesløs]]e kan nyde deres [[fred]], og [[uretfærdig]]e og onde kan [[rædde]]s for det, der er skrevet i [[loven]], og derfor ikke tør [[fuldbyrde]] den [[ondskab]], som de har i sinde. Det er også [[rigtig]]t, dersom nogen ikke af [[frygt]] for [[gud]] og [[kærlighed]] til [[ret]]ten kan lokkes til det gode, at [[frygt]]en for [[øvrighed]]en og landets [[straffelov]] da kan hindre dem i at gøre ilde og [[straf]]fe dem, hvis de gør det.
+
<P><div style="font-size: 333%; line-height: 90%; float: left; font-family: serif">M</div>ed [[lov]] skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme [[ret]], da behøvede man ikke nogen [[lov]]. Men ingen [[lov]] er [[jævngod]] at følge som [[sandhed]]en, men hvor man er i [[tvivl]] om, hvad der er [[sandhed]], der skal [[loven]] vise [[sandhed]]en. Var der ikke [[lov]] i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal [[lov]]en gøres efter alles [[tarv]], at [[retsindig]]e og [[fredsommelig]]e og [[sagesløs]]e kan nyde deres [[fred]], og [[uretfærdig]]e og onde kan [[rædde]]s for det, der er skrevet i [[loven]], og derfor ikke tør [[fuldbyrde]] den [[ondskab]], som de har i sinde. Det er også [[rigtig]]t, dersom nogen ikke af [[frygt]] for [[gud]] og [[kærlighed]] til [[ret]]ten kan lokkes til det gode, at [[frygt]]en for [[øvrighed]]en og landets [[straffelov]] da kan hindre dem i at gøre ilde og [[straf]]fe dem, hvis de gør det.
 
</P>
 
</P>
  
Linje 6: Linje 6:
 
Det er [[konge]]ns og landets [[høvding]]ers [[embede]] at overvåge [[dom]]me og gøre [[ret]] og [[frelse]] dem, der tvinges med [[vold]], såsom [[enke]]r og [[værgeløs]]e, børn, [[pilgrim]]me og udlændinge og [[fattig]]e - dem overgår der tiest [[vold]] - og ikke lade slette [[menneske]]r, der ikke vil forbedre sig, leve i sit land. Thi idet han [[straf]]fer og [[dræbe]]r [[ugerning]]smænd, da er han [[gud]]s tjener og landets vogter. Thi ligesom den [[hellig]]e [[kirke]] styres af [[pave]] og [[biskop]], således skal hvert land styres og [[værge]]s af [[konge]]n eller hans [[embedsmænd]]. Derfor er også alle, der bor i hans land, [[skyldig]]e at være ham [[hørig]]e og [[lydig]]e og [[underdanig]]e, og til gengæld er han [[skyldig]] at give dem alle [[fred]]. Det skal alle [[verdslig]]e [[høvding]]er også vide, at med den [[magt]], [[gud]] gav dem i hænde i denne verden, overdrog han dem også at [[værge]] sin [[hellig]]e [[kirke]] mod alle [[krav]]. Men bliver de [[glemsom]]me eller [[partisk]]e og ikke [[værge]]r, som [[ret]] er, da skal de på [[dommen]]s [[dag]] stå til [[ansvar]], hvis [[kirken]]s [[frihed]] og landets [[fred]] mindskes ved deres [[skyld]] i deres [[tid]].
 
Det er [[konge]]ns og landets [[høvding]]ers [[embede]] at overvåge [[dom]]me og gøre [[ret]] og [[frelse]] dem, der tvinges med [[vold]], såsom [[enke]]r og [[værgeløs]]e, børn, [[pilgrim]]me og udlændinge og [[fattig]]e - dem overgår der tiest [[vold]] - og ikke lade slette [[menneske]]r, der ikke vil forbedre sig, leve i sit land. Thi idet han [[straf]]fer og [[dræbe]]r [[ugerning]]smænd, da er han [[gud]]s tjener og landets vogter. Thi ligesom den [[hellig]]e [[kirke]] styres af [[pave]] og [[biskop]], således skal hvert land styres og [[værge]]s af [[konge]]n eller hans [[embedsmænd]]. Derfor er også alle, der bor i hans land, [[skyldig]]e at være ham [[hørig]]e og [[lydig]]e og [[underdanig]]e, og til gengæld er han [[skyldig]] at give dem alle [[fred]]. Det skal alle [[verdslig]]e [[høvding]]er også vide, at med den [[magt]], [[gud]] gav dem i hænde i denne verden, overdrog han dem også at [[værge]] sin [[hellig]]e [[kirke]] mod alle [[krav]]. Men bliver de [[glemsom]]me eller [[partisk]]e og ikke [[værge]]r, som [[ret]] er, da skal de på [[dommen]]s [[dag]] stå til [[ansvar]], hvis [[kirken]]s [[frihed]] og landets [[fred]] mindskes ved deres [[skyld]] i deres [[tid]].
  
Vide skal alle, der ser denne [[bog]], at [[kong]] [[Valdemar Sejr|Valdemar]], den anden søn af [[Valdemar Sejr|Valdemar]], der var [[Sankt Knud]]s søn, da han havde været [[konge]] i ni og tredive [[vintre]], og der var gået tusind og to hundrede og fyrretyve [[vintre]], efter at vor herre var født, i den næstfølgende marts [[måned]] lod skrive denne [[bog]] og gav denne [[lov]], som her står skrevet på [[dansk]], i [[Vordingborg]] med [[samtykke]] af sine sønner, der var til stede, [[kong]] [[Erik Plovpenning|Erik]], [[hertug]] [[Abel af Danmark|Abel]] og [[junker]] [[Christoffer 1.|Christoffer]] og [[Uffe Thrugotsen|Uffe]], der da var [[ærkebiskop]] i [[Lund]], og [[biskop]] Niels i [[Roskilde]], [[biskop]] Iver i [[Fyn]], [[biskop]] [[Peder Ugetsen|Peder]] i [[Århus]], [[biskop]] [[Biskop Gunner i Ribe|Gunner]] i [[Ribe]], [[biskop]] [[Biskop Gunner i Viborg|Gunner]] i [[Viborg]], [[biskop]] Jens i [[Vendsyssel]] og [[biskop]] Jens i [[Hedeby]] og desuden med [[samtykke]] af alle de bedste [[mænd]], der er i hans [[rige]].
+
[[Vide]] skal alle, der ser denne [[bog]], at [[kong]] [[Valdemar Sejr|Valdemar]], den anden søn af [[Valdemar Sejr|Valdemar]], der var [[Sankt Knud]]s søn, da han havde været [[konge]] i ni og tredive [[vintre]], og der var gået tusind og to hundrede og fyrretyve [[vintre]], efter at [[vorherre]] var født, i den næstfølgende marts [[måned]] lod skrive denne [[bog]] og gav denne [[lov]], som her står skrevet på [[dansk]], i [[Vordingborg]] med [[samtykke]] af sine sønner, der var til stede, [[kong]] [[Erik Plovpenning|Erik]], [[hertug]] [[Abel af Danmark|Abel]] og [[junker]] [[Christoffer 1.|Christoffer]] og [[Uffe Thrugotsen|Uffe]], der da var [[ærkebiskop]] i [[Lund]], og [[biskop]] Niels i [[Roskilde]], [[biskop]] Iver i [[Fyn]], [[biskop]] [[Peder Ugetsen|Peder]] i [[Århus]], [[biskop]] [[Biskop Gunner i Ribe|Gunner]] i [[Ribe]], [[biskop]] [[Biskop Gunner i Viborg|Gunner]] i [[Viborg]], [[biskop]] Jens i [[Vendsyssel]] og [[biskop]] Jens i [[Hedeby]] og desuden med [[samtykke]] af alle de bedste [[mænd]], der er i hans [[rige]].
 
<noinclude>
 
<noinclude>
 
[[Kategori:Jydske Lov| M]]
 
[[Kategori:Jydske Lov| M]]
 
[[Kategori:Forord]]
 
[[Kategori:Forord]]
 
</noinclude>
 
</noinclude>

Versionen fra 24. feb 2013, 00:59

M

ed lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden. Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde. Det er også rigtigt, dersom nogen ikke af frygt for gud og kærlighed til retten kan lokkes til det gode, at frygten for øvrigheden og landets straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det.

Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige fordel, men efter alle deres tarv, som bor i landet. Heller ikke skal nogen mand dømme mod den lov, som kongen giver, og landet vedtager, men efter den lov skal landet dømmes og styres. Den lov, som kongen giver, og landet vedtager, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden landets vilje, medmindre han åbenbart handler mod gud.

Det er kongens og landets høvdingers embede at overvåge domme og gøre ret og frelse dem, der tvinges med vold, såsom enker og værgeløse, børn, pilgrimme og udlændinge og fattige - dem overgår der tiest vold - og ikke lade slette mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i sit land. Thi idet han straffer og dræber ugerningsmænd, da er han guds tjener og landets vogter. Thi ligesom den hellige kirke styres af pave og biskop, således skal hvert land styres og værges af kongen eller hans embedsmænd. Derfor er også alle, der bor i hans land, skyldige at være ham hørige og lydige og underdanige, og til gengæld er han skyldig at give dem alle fred. Det skal alle verdslige høvdinger også vide, at med den magt, gud gav dem i hænde i denne verden, overdrog han dem også at værge sin hellige kirke mod alle krav. Men bliver de glemsomme eller partiske og ikke værger, som ret er, da skal de på dommens dag stå til ansvar, hvis kirkens frihed og landets fred mindskes ved deres skyld i deres tid.

Vide skal alle, der ser denne bog, at kong Valdemar, den anden søn af Valdemar, der var Sankt Knuds søn, da han havde været konge i ni og tredive vintre, og der var gået tusind og to hundrede og fyrretyve vintre, efter at vorherre var født, i den næstfølgende marts måned lod skrive denne bog og gav denne lov, som her står skrevet på dansk, i Vordingborg med samtykke af sine sønner, der var til stede, kong Erik, hertug Abel og junker Christoffer og Uffe, der da var ærkebiskop i Lund, og biskop Niels i Roskilde, biskop Iver i Fyn, biskop Peder i Århus, biskop Gunner i Ribe, biskop Gunner i Viborg, biskop Jens i Vendsyssel og biskop Jens i Hedeby og desuden med samtykke af alle de bedste mænd, der er i hans rige.