Forskel mellem versioner af "Rømø-strandinger"

Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 88: Linje 88:
 
Bjærgelønnen udgjorde 3/8 af ladningen.
 
Bjærgelønnen udgjorde 3/8 af ladningen.
  
=== 23. okt. 1760 Die beiden geliebten Brüder ===
+
=== 23. okt. 1760 Beiden geliebten Brüder ===
 
{{sk
 
{{sk
| navn=Die beiden geliebten Brüder
+
| navn=Beiden geliebten Brüder
 
| hjem=[[Føhr]]
 
| hjem=[[Føhr]]
 
| år=-1760
 
| år=-1760
| {{gpss|}}
 
| død=6
 
 
}}
 
}}
 
[[Galiot]]en Die beiden geliebten Brüder var på vej fra [[Stettin]] til Holland lastet med træ, men blev 23. oktober 1760 fundet ved Rømø uden folk ombord.
 
[[Galiot]]en Die beiden geliebten Brüder var på vej fra [[Stettin]] til Holland lastet med træ, men blev 23. oktober 1760 fundet ved Rømø uden folk ombord.

Versionen fra 26. okt 2018, 10:46

januar 1716 Princesse

Den spanske orlogsfregat Princesse med kaptajn Bredall strandede i januar 1716 på Rømø Nørlands kyst.

Den efterfølgende inkvisitionssag i Ballum 19. januar 1717 beskriver, at 70 personer reddedes i land og af bjærgede ting var mange svenske, hollandske og holstenske flag og vimpler, såvel som sejl, træværk, kobberdele, 1 stol, klædestof, krudt og adskillige kanoner, som bjærgedes med vogn.

20. okt. 1745 Het Witte Hart

Skibet Het Witte Hart med skipper Hans Jacob Dahler var på vej fra Arkhangelsk til hjem-havnen Hamborg, da det 20. oktober 1745 strandede på Rømø Nørlands kyst.

Der bjærgedes 374 tønder tran, 307 tønder tjære, 39 fade talg og mange andre ting, såsom bjørneskind og hermelin, sejl og tovværk til samlet værdi 21.000 mark, opgjort af tolderen fra List.

Strandingssagen behandledes 6. april 1746 på Hviding Herreds tingsted i Brøns.

2. dec. 1747 Christiana

Den 3-mastede hukkert Christiana med skipper Hinrich Worms fra Hamborg og styrmand Tønnis Brinckmann fra Vegesack ved Bremen afsejlede 22. november 1747 fra Amsterdam (i ballast) mod Bordeaux for at hente varer og måtte ved Texel 27.-29. november afvente en storm af vestnordvest, hvor skibet sprang læk. Om aftenen forsøgtes at sejle ind i Zuiderzee via Vlie-sejlrenden mellem øerne Vlieland og Terschelling, men stormen var nu af sydvest og skibet drev forbi.

Efter stor fare og nød, hvor der pumpedes på livet løs, nåede skibet 1. december til vest for Rømø, hvor der kastedes anker på 6 favne vand, men dagen efter sprang ankertovene og skibet måtte landsættes på Nørlandets strand 400 meter fra klitterne, hvorfra mandskabet kunne vade i land.

Da skibet ikke kunne reddes bjærgedes de næste 5 dage takkelage, tovværk og redskaber i land.

Strandingssagen behandledes fra 21. december 1747 på Hviding Herreds tingsted i Brøns, hvor 13 af mandskabet deltog. Skipper Worms' forklaring bekræftedes af styrmand Brinckmanns hollandsk-sprogede skibsjournal, og skipperen accepterede betaling af den halve hyre til besætningen.

8. dec. 1747 De Hoffnung

Galioten De Hoffnung med skipper Olle Lundius afsejlede 30. oktober 1747 (19. oktober gl. kalender) fra Stockholm lastet med 128,5 tons stangjern, 2,5 tons messingtråd og 40 tylvte 7 alens brædder bestemt for London.

Øresundstolden betaltes 30. november og 17. november passeredes Skagen, hvor det friskede op til hård vind af nordnordvest. Skibet nærmede sig Sydengland den 28. november, men drev i storm af sydvest tilbage til Horns Rev, kom atter på ret kurs og næsten til England, men 6. december drejede stormen igen om i vest og drev skibet tilbage til Rømø, hvor ud for 8. december ved middagstid kastedes anker. Under stor fare fik mandskabet en båd i vandet og sejlede mod land og vadede den sidste halve mil ind til beboede huse.

Varerne bjærgedes, men en båd med mandskabets klæder forsvandt på mystisk vis. På Hviding Herreds tingsted i Brøns varede strandingssagen, der også omfattede det næsten samtidigt strandede skib Christiana, fra 21. december 1747 til 21. oktober 1748, hvori deltog en hr. Ambrosius fra Flensborg som fuldmægtig for forretningsmanden Albert Nesbitt, som ejede stangjernet der skulle sendes videre til Dublin og for hollænderen Jan A. Crop, som ejede messingtråden, men heraf fradroges halvdelen til strandforpagterne som bjærgeløn.

25. dec. 1752 Bohmhauer Galley

Den hollandske hukkert Bohmhauer Galley med kaptajn Frans Witte var på vej fra Vestindien mod Amsterdam, men strandede 25. december 1752 ved Rømø Nørland, hvor ladningen af kakao- og kaffebønner spredte sig til begge sider af øens skel mellem nord og syd.

Et parti kakao-kager bagt på Sønderlandet sendtes til København.

7. okt. 1756 Jonge Lischeta

Kuffen De Jonge Lischeta fra Vestfrisland med skipper Seybold Typches de Welde var på vej fra Bordeaux til Hamborg lastet med puddersukker og kaffe, da den 7. oktober 1756 strandede ved Rømø.

11. dec. 1758 Frimuraren

Brigantinen Frimuraren med skipper Oluf Flygare afsejlede 22. november 1758 fra kysten ved Gøteborg lastet med 425 tønder sild og 409 stænger jern bestemt for Hamborg. Samme aften passeredes det Hvide Fyr i Skagen, derefter kom et par dage med stille vejr, hvorefter der kom storm og dårlig sigt.

Den 4. december må man pga. tykt vejr og vind af sydvest holde ud efter det åbne hav og først den 8. december om natten kom Wangerooge-fyrtårnet i sigte, men næste aften friskede vinden op til storm af nordvest, som drejede om i vest og blev ved indtil skibet den 11. december kl. 15 strandede på Rømø Nørland.

En båd sattes i vandet, men da 6 ud af 8 mand var i den knustes den mod skibet af en ubeskrivelig hård brænding. Herved druknede 2 mand og skibsjournalen gik tabt, men 4 mand reddedes tilbage på skibet. De nu 6 overlevende underkastede sig faren og kunne endelig ved lavvande vade i land.

Varerne og skibets tovværk og 3 ankre kunne bjærges og kun 6 stænger jern gik tabt. Strandingssagen behandledes 8. januar - 5. februar 1759 på Hviding Herreds tingsted i Brøns, hvor den lokale skipper Hans Tønnis var fuldmægtig for befragterne i Sverige. Bjærgelønnen udgjorde 3/8 af ladningen.

23. okt. 1760 Beiden geliebten Brüder

Galioten Die beiden geliebten Brüder var på vej fra Stettin til Holland lastet med træ, men blev 23. oktober 1760 fundet ved Rømø uden folk ombord.

Skipper Lorentz Poulsen meldte sig senere ved tinget.

4. nov. 1760 Johanna Elisabeth

Den fransk-byggede, men engelsk-ejede fregat Johanna Elisabeth med kaptajn John Smert afsejlede 24. oktober 1760 fra Hamborg i ballast med 12 englændere ombord. Efter 5 dage i Cuxhaven fortsatte den 1. november hjem mod Newcastle.

Dagen efter blev det vestenvind og storm og den 3. november mødte de en enmastet galiot fra Stettin på vej fra Danzig til Hamborg lastet med korn, som var ved at synke. Alle 9 tyskere reddedes, heriblandt en ung købmand fra Hamborg, der var med som passager, så der nu var 21 mand ombord på den lille fregat.

Der forsøgtes forgæves at søge læ ved Helgoland og da der blev taget meget vand ind blev man 4. november kl. 4 nød til at kappe stormasten. En time senere strandede skibet ved Rømø og lagde sig om på siden.

En del folk søgte læ i toppen af mesanmasten, men 6 englændere og 8 tyskere druknede. Om aftenen lykkedes det 3 englændere på en rå at svømme til kysten, hvor de gemte sig hele natten i klitterne, men den ene døde af kulde og udmattelse. Liget af kaptajn Smert drev i land bundet med benene til et vragstykke og med klæderne sønderslået. Tilbage var 3 mand, heriblandt styrmand Thomas Davidson, som ved 2-tiden næste nat reddedes i land med en båd.

De 5 overlevende blev så vidt muligt hjulpet til helbred og af strandforpagterne forsynet med rejsepenge og klæder, som forskud betalt af vragets rester. De fundne omkomne blev jordet på Rømø kirkegård.

16. okt. 1765 Glaube-Liebe-Hoffnung

Smakken Glaube-Liebe-Hoffnung var på vej fra Norge hjem til Føhr med skipper Hans Chr. Brodersen, da den 16. oktober 1765 strandede ved Rømø.

6. okt. 1767 De Nelly

Den engelske brigantine De Nelly med skipper Thomas Brown var på vej fra Gøteborg til London, da den 6. oktober 1767 strandede ved Rømø.

oktober 1767 De Jonge Douwe

Smakken De Jonge Douwe fra Groningen var med skipper Martin Douwe på vej fra Norge til Holland lastet med træ, da den i oktober 1767 strandede ved Rømø.

11. maj 1771 Emanuel

Den gotlandske hukkert Emanuel med skipper Friderich Ahlberg var afsejlet fra Nantes lastet med eksotiske købmandsvarer såsom kaffebønner, sukker, kattun, gedeskind, indigo, sirup og flintesten bestemt for forskellige købmænd i Hamborg og Altona, men strandede 11. maj 1771 ved midnat ved Rømø.

For at tilkalde hjælp blev der skudt 3 gange med kanonen, og næste morgen, da vinden var drejet om i øst, kom en båd fra Mandø ud og reddede svenskerne og noget tørt gods fra kahytten ind til Rømø. En del varer bjærgedes senere af 2 Mandø-både.

Strandingssagen indledtes fra 15. maj ved ekstrating på Rømø og 27. maj mødte hr. Goverts fra Hamborg som fuldmægtig for ladningens ejere. Den 10. juni stillede Tønder-borgmesteren Mathias Tychsen kaution for 1/3 af værdien og et forskud på 400 rigsdaler blev betalt for pakhusleje, hvorefter ladningen udleveredes til tyskerne. Sagen var dog ikke afsluttet i retten og 1. maj 1772 faldt dom, men parterne appellerede og Tychsen døde, så det endte med strandforpagterne ikke fik noget for deres ulejlighed.

25. sep. 1772 De Jonge Jan

Den mindre 2-mastede snekke De Jonge Jan afsejlede 21. september 1772 fra Amsterdam mod Okholm vest for Bredsted lastet med alskens købmandsvarer i fade, kasser og pakker mærket til 13 forskellige Bredsted og Flensborg-købmænd. Skipper Dirk Boysen havde en hjælper med og en passager fra hans hjemø Amrum.

Sejladsen gik gennem Zuiderzee til Nordsøen ved Ameland, hvor kuling fra sydøst blev til storm fra syd og det var dårlig sigt med regn. Det var ikke muligt at holde båden ind mod Helgoland og den 24. september hen mod aften sås pludselig Røde Klev på øen Sild og det lykkedes at holde skibet fra land, men derimod ikke i løbet af natten at sejle ind i Lister Dyb. I stedet stødtes mod Rømø Nørlandets strand. Mandskabet holdte sig ved masten, indtil de kunne nå kysten ved lavvande.

Da var skibet endnu tæt, men da lasten skulle hentes var lugerne slået i stykker og en del varer fordærvet. Da sagen 7 uger senere afgjordes ved herredstinget måtte de 13 købmænd eller deres fuldmægtige afhente deres varer fratrukket gebyrer, fragt og strandforpagternes andel.

12. sep. 1773 Catharina

Den svenske galease Catharina med skipper Anders Fyk var på vej fra Kalmar til Amsterdam lastet med tjære, beg og klaptræ, da den 12. september 1773 strandede ved Rømø.

Af de 6 ombordværende omkom 1.

21. okt. 1782 Jomfru Henrica

Den norske brigantine Jomfru Henrica med skipper Mads D. Trofast var på vej fra Bergen til Amsterdam lastet med tran, fisk og skind, da den 21. oktober 1782 strandede ved Rømø.

29. sep. 1788 Frau Mette

Det lille skib Frau Mette med skipper Hans Grooth var vistnok på vej fra Morsum på det østlige Sild til Tønder lastet med kalk og tagsten, da det 29. september 1788 strandede ved Rømø.

11. dec. 1792 De Vrouw Sabina

Skibet De Vrouw Sabina med skipper Broder Mellefsen den yngre var på vej fra Norge til Amsterdam lastet med træ, da det 11. december 1792 strandede ved Rømø.

Noter