Forskel mellem versioner af "Rømø-strandinger"

Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 114: Linje 114:
 
Kuffen Unternehmung, som var strandet på Ostindiefarerhukket, vistnok på Sild.
 
Kuffen Unternehmung, som var strandet på Ostindiefarerhukket, vistnok på Sild.
 
Inventaret blev bjærget til List, men under den sidste storm blev skibet aldeles slået i stykker og ladningen bortskyllet.
 
Inventaret blev bjærget til List, men under den sidste storm blev skibet aldeles slået i stykker og ladningen bortskyllet.
 
 
{{¤|Anne Kirstine 1858 Rømø}}
 
{{¤|Anne Kirstine 1858 Rømø}}
  

Versionen fra 20. nov 2018, 12:34

Alle de her nævnte strandinger i 1700-tallet fandt sted på Rømø Nørland, hørende ind under Hviding Herred under kongerigsk jurisdiktion, i nogen tilfælde hvor en del af ladningen dog strandede på Rømø Sønderland, under Højer Herreds jurisdiktion eller andetsteds. Princesse 1716 Rømø Witte Hart 1745 Rømø Christiana 1747 Rømø Hoffnung 1747 Rømø

25. dec. 1752 Bohmhauer

Den hollandske hukkert Bohmhauer Galley med kaptajn Frans Witte var på vej hjem fra Vestindien til Amsterdam lastet med kakao- og kaffebønner, men strandede 25. december 1752 ved Rømø Nørland, hvor ladningen spredte sig til begge sider af øens skel mellem nord og syd.

Kakaobønnerne blev på Rømøs Sønderland forarbejdet til bagværk, som solgtes i København.

7. okt. 1756 Jonge Lischeta

Den vestfrisiske kuf De Jonge Lischeta med skipper Seybold Typches de Welde var på vej fra Bordeaux til Hamborg lastet med puddersukker og kaffe, da den 7. oktober 1756 strandede ved Rømø. Frimuraren 1758 Rømø Beiden Geliebten Brüder 1760 Rømø

4. nov. 1760 Johanna Elisabeth

Den lille fransk-byggede, men engelsk-ejede fregat Johanna Elisabeth med kaptajn John Smert afsejlede 24. oktober 1760 fra Hamborg i ballast med 12 englændere ombord. Efter 5 dage i Cuxhaven fortsatte den 1. november hjem mod Newcastle.

Dagen efter blev det vestenvind og storm og den 3. november mødte de en synkefærdig enmastet galiot fra Stettin på vej fra Danzig til Hamborg lastet med korn. Alle 9 tyskere reddedes, heriblandt en ung købmand fra Hamborg, der var med som passager, så der nu var 21 mand ombord på den lille fregat.

Efter forgæves forsøg på at søge læ ved Helgoland toges der så meget vand ind, at man 4. november kl. 4 måtte kappe stormasten. En time senere strandede skibet ved Rømø og lagde sig om på siden med den eneste tilbageværende mast, mesanmasten, delvis i vandet.

En del folk søgte læ i toppen af mesanmasten, men 6 englændere og 8 tyskere druknede. Om aftenen lykkedes det 3 englændere på en rå at svømme til kysten, hvor de gemte sig hele natten i klitterne, hvor den ene døde af kulde og udmattelse. Liget af kaptajn Smert drev i land bundet med benene til et vragstykke og med klæderne sønderslået. Tilbage var 3 mand, heriblandt styrmand Thomas Davidson, som ved 2-tiden næste nat reddedes i land med en båd.

De 5 overlevende blev så vidt muligt hjulpet til helbred og af strandforpagterne forsynet med rejsepenge og klæder, som forskud betalt af vragets rester, der dog senere drev til havs.

De fundne omkomne blev jordet på Rømø kirkegård, hvor kirkebogen er ikke bevaret før efter 1814.

16. okt. 1765 Glaube-Liebe-Hoffnung

Smakken Glaube-Liebe-Hoffnung med skipper Hans Chr. Brodersen var på vej fra Norge til Føhr med trælast, da den 16. oktober 1765 strandede ved Rømø.

6. okt. 1767 De Nelly

Den engelske brigantine De Nelly med skipper Thomas Brown var på vej fra Gøteborg til London med trælast og jern, da den 6. oktober 1767 strandede ved Rømø.

oktober 1767 Jonge Douwe

Smakken De Jonge Douwe fra Groningen var med skipper Martin Douwe på vej hjem fra Norge til Holland med trælast, da den i oktober 1767 strandede ved Rømø. Emanuel 1771 Rømø Jonge Jan 1772 Rømø

12. sep. 1773 Catharina

Den skånske galease Catharina var på vej fra Kalmar til Rotterdam lastet med 300 Ølands-sten, 240 tønder tjære, 29 tønder beg, 12 tønder alun, 5 ringstave og og 144 stk. 6 alens brædder, for hvilket skipper Anders Pyk den 2. september 1773 betalte Øresundstolden.

Skibet strandede imidlertid den 12. september ved Rømø, hvor én af de 6 ombordværende omkom.

21. okt. 1782 Jomfru Henrica

Den norske brigantine Jomfru Henrica med skipper Mads Didrichsen Troefast var på vej fra Bergen til Amsterdam lastet med tran, fisk og skind, da den 21. oktober 1782 strandede ved Rømø.

29. sep. 1788 Frau Mette

Det lille skib Frau Mette med skipper Hans Grooth var vistnok på vej fra Morsum på det østlige Sild til Tønder lastet med kalk og tagsten, da det 29. september 1788 strandede ved Rømø.

11. dec. 1792 Vrouw Sabina

Skibet De Vrouw Sabina med skipper Broder Mellefsen den yngre var på vej fra Norge til Amsterdam med trælast, da det 11. december 1792 strandede ved Rømø.

Den 14 mand besætning overlevede.

maj 1858 Tower

Den engelske skonnert Tower sank i maj 1858 udenfor Listerdyb.

Under stormen sidst i juli 1858 drev vraget af bunden ind på Lister strand.

Kuffen Unternehmung, som var strandet på Ostindiefarerhukket, vistnok på Sild. Inventaret blev bjærget til List, men under den sidste storm blev skibet aldeles slået i stykker og ladningen bortskyllet.

26. juli 1858 Anne Kirstine

Galeasen Anne Kirstine med skipper H.N. Lauridsen fra Fanø afsejlede fra Aggerkanalen lastet med huder bestemt for Altona, men blev af stormen mandag den 26. juli 1858 kastet op på de høje grunde nord for Rømø.

Mandskabet var i god behold og skibet stod tørt og var ubeskadiget og kunne bjærges.

27. juli 1858 Alvina

Briggen Alvina/Alvine var lastet med stenkul, da den tirsdag d. 27. juli 1858 strandede på en sandbanke i åben sø vest for Rømø forladt af sin besætning.

Besætningen menes at være reddet af en damper, som dagen i forvejen i den stærke storm sås i området.

Rejsningen bjærgedes, men skib og ladning kan ellers ikke anses for andet end at være tabt.

Noter