Ramme Hovedgård

Version fra 26. jun 2021, 16:09 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Rammegårdvej 26, Ramme sogn. [1] [2] [3]

1479 Anders Spend[redigér]

Gift med Mette Christensdatter. [4] [5]

Omtalt 1479 som ejer i et kongebrev som forlig med bisp Peder i Ribe.

Enken Mette levede endnu 1501 på Rammegård, da hun pantsatte en gård i Måbjerg sogn for 120 mark. [6]

1491 Jens Andersen Spend[redigér]

Gift med Ide Eskildsdatter Høeg, datter af Eskild Nielsen Høeg og Eline Nielsdatter Banner. [7] [8]

Født ca. 1445 og levede endnu 1506.

Anders Jensen Spend[redigér]

Gift med Mette Godskesdatter Friis, datter af Godske Friis og Bodil Olufsdatter, Vadskærgård, Tørring sogn ved Lemvig. [10] [11]

Var 1511 riddermand. Levede endnu 1516. Enken Mette gift med Mogens Kaas til Ørndrup i Vesthimmerland, som med sin 2. kone Magdalene Spend arvede Lindbjerggård.

Jens Andersen Spend[redigér]

Født ca. 1510 og død senest 1580. Gift med Ide Mogensdatter Juel, datter af Mogens Pallesen Juel og Dorthe Mogensdatter Krabbe, Udstrup ved Sønder Nissum. [12]

Nævnt bl.a. 1536 og 1552 på Rammegård.

Erik Iversen Skram (-1607)[redigér]

Født ca. 1560 som søn af Iver Pedersen Skram og Ellen Spend til Voldbjerg og Rammegård.

Gift med Anna Albertsdatter Vind, datter af Albert Vind og Anne Muus, Ullerup på Mors.

De skænkede 1624 altertavlen til Ramme Kirke. [13]

1622 Hartvig Andersen Huitfeldt (1582-1637)[redigér]

Søn af Anders Huitfeldt og Margrethe Pedersdatter Litle. [14]

Gift med Bengte/Bente Jonsdatter Skak fra Norge. Som enkemand gift med Maren Eriksdatter Skram.

Var lensmand og berghauptmann i Norge, bl.a. i Skjelbred (Øvre Eiker i Buskerud) og Sem (vistnok ved Tønsberg).

1637 Maren Huitfeldt, f. Eriksdatter Skram (-1673)[redigér]

Gift ca. 1622 med Hartvig Andersen Huitfeldt og som enke gift 1661 med Baltzar Gebhart von Obelitz [16] [17]

Hvis dette er sandt var der 58 års forskel på de 2 ægtemænd, men det er nu nok forkert, for det skal have været Margrethe Huitfeldts tante der beboede Rammegård og ikke hendes stedmor.

Ifølge forskrivelse af 1662, godkendt 1668 af kongen, skulle hendes mand efter hendes død have Rammegård med gods på livstid og efter hans død skal hendes arvinger have den. Hendes søster jomfru Ellen med flere havde samtykket heri. Skrev vist 1673 testamente. [18] [19]

  • Erik Huitfeldt, død som ung

1661 Baltzar Gebhart von Obelitz (1640-1707)[redigér]

Søn af Balthazar von Obelitz og Ursula Marie von Moltke, Millienhagen-Oebelitz (Melhagen/Melgenhagen/Manschenhagen) i Pommern. [20] [21] [22] [23]

Gift 1661 med Maren Skram. Som enkemand gift 1677 med Jytte Gyldenstierne. [24]

Som enkemand gift 1703 med Ida Henriksdatter Juel (1666-1727), datter af Henrik Jensen Juel, Lindbjerggård. [25]

Havde senere Åbjerg ved Vedersø.

  • 2. Ellen Marie von Obelitz (1680-1727)
  • 3. Balthazar Gebhard von Obelitz (1705-1769), løjtnant i København, major i Mariager
1696 Nikolaj Lorentzen (1664-1698)[redigér]

Gift med Anthona Sybilla Elisabeth Leschle. Ingen børn. [26]

Var 1696 forpagter. Døde på Salling Østergård. [27]

1737 Laurits Rømmer (-1766)[redigér]

Gift 1726 med Karen Friis Strømberg. [28]

Nævnt 1737 på Rammegård og var ellers forpagter og birkedommerRysensten.

1755 Johannes Grøning[redigér]

Stammede vel fra Groningen, ligesom Rüse-familien på Rysensten.

Ville 1756 testamentere 500 rd. til sine udenrigs arvinger. [29]

Beboede 1755 Rammegård, men muligvis ikke ejer, og var strandrider til Rysensten.

1774 Jens Stigsen Hesselbjerg[redigér]

Søn af Stig Jensen i Hesselbjerg. [30]

Måske forpagter.

1787 Marcus Sveistrup (1764-) og Otto Henrich Sveistrup (1766-)[redigér]

Brødre og forpagtere.

Frederik Christian Schønau (1773-1829)[redigér]

Søn af Joh. Frederik Schønau, København, senere postmester i Hobro. Broderen Nikolai havde Kølbygård i Thy. [31] [32] [33]

Gift 1800 med Christiane Sofie Petrine Schaumburg (1784-1831), datter af generalkrigskommissær Heinrich Leopold von Schaumburg i Viborg. 16 børn. [34]

Fra 1798 prokurator i Viborg Stift, blev 1802 byfoged i Lemvig og herredsfoged for Skodborg og Vandfuld Herreder.

Havde 1806-1808 part i Kølbygård. Solgte 1810 Rammegård. [35]

Var under søkrigen 1807-1814 mod England chef for kystmilitsen.

Død i Lemvig.

1810 Peder Andreasen Høegh (1769-1836)[redigér]

Født i Sevel. Gift 1799 i Dybe med Else Christensen Liisbye (1764-1845) fra Fjaltring.

Var 1799 forpagter af Herperigård (Dybe sogn?), boede i Sahl, senest 1805 i Trans sogn, købte 1809 parcel № 2 af Rysensten og må 1810 have købt Rammegård. [36] [37]

Død på Rammegård. Enken døde i Ferring. [38]

1835 Hans Christian Høegh (1807-1873)[redigér]

Købte 1828 på auktion gården Vester Yderstræde i Ramme sogn, købte 1831 Kongensgård i Nørre Nissum og 1835 Rammegård. [39]

Enken boede i Bøvling Kirkeby, men døde på Koldkærgård ved Århus. [40]

  • Frederik Christian Høegh (1830-)

1877 Peder Raae (1825-)[redigér]

Søn af skibsfører Maurits Raae og Nicoline Raae, Århus. Måske opkaldt efter farfaderen, der kan have været købmand og skipper Peder Raae (1743-), også fra Århus.

Gift 1857 med Laura Dorothea Enkebølle (1831-), datter af Jens Peter Enkebølle og Else Larsen, Tersløsegård under Sorø Akademi, hvor faderen var kasserer.

Student 1843 fra Århus, præsteekssamen 1849, fra 1851 missionær i Grønland, 1853 hjælpepræst i Smidstrup-Skærup ved Vejle, samme år i Ledøje-Smørum ved København, 1854 i Røsnæs ved Kalundborg, 1857 igen missionær og seminarielærer i Jakobshavn, 1858 ved Egedesminde, 1861 hjælpepræst i Havdrup-Skensved ved Køge, 1862 Lille Lyngby-Ølsted ved Arresø og i Egebjerg, Odsherred, fra 1863 præst i Jernved, flyttede 1871 til København.

Beboede vist ikke gården.

1880 Peder Karl Grove Steffensen (1838-)[redigér]

Født i Broager, Sønderjylland.

Var 1880 forvalter og ugift. I folketællingen 1890 ses ikke hvem der var forvalter.

Christen Ebbensgaard (1850-)[redigér]

Formentlig ældste søn af Jens Breinholt Ebbensgaard og Mette Hansine Caroline, Pallisbjerg, som 1872 blev afstået fra familien. [41]

Forveksles med ejeren af Staby Kærgård (fra 1860), Handberg Hovgård og Tanderup, som muligvis var en farbror med samme navn. [42]

Ejer indtil 1905. [43]

J. L. Laursen[redigér]

Byggede 1916 den nuværende hovedbygning. [44]

Brokman[redigér]

Indgik 1985 i interessentskab med sønnen om driften.

1997 Kristian Andersen Brokman[redigér]

Gift med Liselotte. [45]

Udvidede 2001 svinebesætningen.