Haderslevhus Amt

(Omdirigeret fra Georg Jürgen von Ahlefeldt)
Skift til: navigering, søgning

Høvedsmænd, amtmænd og lensmænd til Haderslevhus Amt/Len[redigér]

Se også Hansborg.

1455 Wulf Clausen von der Wisch[redigér]

Søn af Claus von der Wisch til Gelting. Gift med Beke Godskesdatter von Ahlefeldt (-1461), datter af amtmand Godske Clausen von Ahlefeldt, Flensborg Amt. [1]

Var 1443 amtmand i Lille Tønder, 1446 råd hos hertug Adolf 1. og 1455-1457 høvedsmand på Haderslevhus (måske allerede fra 1440).

Købte 1450 Ellenberg ved Kappel, 1457 Rypel (Rykkebøl) i Ugle Herred og 1465 Runtoft ved Gelting.

Afstod 1468 Runtoft for at skaffe sønnerne Claus og Henneke fred, men fik 1470 det tilbage som pant, levede 1476 da pantet fornyedes, men var vist død 1480, da pantet blev overtaget af 2 sønner. Begravet i Bordesholm Klosterkirke, hvor parrets ligsten er bevaret.

1470 Henneke Starke[redigér]

1483 Peter Rantzau Krummendiek[redigér]

Søn af Breide Rantzau og Drude Rathlou, til Krummendiek ved Itzehoe. Gift med Margarethe von Ahlefeldt (1441-1515), datter af høvedsmand Benedict Henriksen von Ahlefeldt til Tørning. [2]

Nævnt 1. gang 1475, indløste 1479 af Uetersen Kloster landsbyen Heist, fik 1480 Haderslev Amt i pant og var 1483 dronning Dorothea's amtmand her.

Solgte 1482 alt gods, som faderen havde ejet med undtagelse af borglenet i Itzehoe.

Var 1494-1498 amtmand i Møgeltønder.

Levede 1505, men var død 1510.

1495 Hans Henriksen Rantzau[redigér]

Søn af Henrik Rantzau og Cathrine Pogwisch, faderen var amtmand på Gottorp og havde Brundlund (Åbenrå Amt) i pant. [3] [4] [5]

Gift 1492 med Margrethe Sivertsdatter Brockdorff (1477-1547), datter af Sivert Brockdorff og Anne von Buchwald, faderen faldt i slaget ved Hemmingstedt.

Overtog 1489 Lütjenburg, 1494 slottet og fogederiet Svavsted, var 1495-1498 amtmand i Haderslev, på Femern og ca. 1501-1511 i Segeberg, havde 1512-1520 Nienhus/Neuhaus ved Giekau i Nordøstholsten og nævntes vist sidste gang 1522 som marskal ved forleningen af Holsten.

1499 Jørgen Henriksen Blome[redigér]

Søn af Henrik Blome og Anna Sested til Bornstein ved Egernførde. [6]

Var 1493 hofsinde hos hertug Frederik 1. på Gottorp.

Ejede ca. 1520 gården gården Warleberg i Slesvig, som han 1521 mageskiftede til hertug Frederik 1. mod godset Schönhorst syd for Kiel. Havde 1534 sammen med broderen Otto borglenet i Itzehoe.

1509 Henrik Benedictsen von Ahlefeldt[redigér]

Også skrevet 'Hinrich'. Søn af Benedict Wolfsen von Ahlefeldt og Abel Stake til Borghorst ved Osdorf, Jernved (Sydslesvig), faderen var 1464 amtmand over Slesvig Stift. [7] [8]

Gift med Ide Hennekesdatter Walstorp, datter af Henneke Walstorp og Abel von Ahlefeldt, faderen var amtmand i Flensborg og Segeberg. Ide var hofjomfru hos hertuginde AnnaGottorp.

Boede 1491-1510 i Egernførde og var 1508 køgemester hos hertug Frederik 1.

Var 1512-1524 amtmand i Tønder Amt, købte før 1528 af domkapitlet i Slesvig Satrupholm i Angel, erhvervede ved mageskifte med hertugen Karlsvrå, var 1530 ved rustningen.

Død senest 1534. Enken død efter 1548.

1512 Claus Benedictsen von Ahlefeldt (-1531)[redigér]

Bror til Henrik. Gift 1500 med Drude Henriksdatter Rantzau (1485-1554), datter af Henrik Rantzau og Øllegård von Buchwald. [9] [10]

Studerede 1490-1495 i Rostock hvor han blev magister, blev hofsinde og kammermesterGottorp hos hertug Frederik 1. indtil 1507, i 1510 bosiddende i Egernførde.

Købte 1519 Gelting. Begravet i Gelting Kirke, hvor parrets ligsten endnu ses. [11]

1523 Wulf Tammesen Sture[redigér]

Også skrevet Volf. Søn af Tammes/Thomas Sture og Anna Emmiksen, til Gammelgård ved AugustenborgAls. [12]

Gift med Anna von Ahlefeldt, datter af Benedict von Ahlefeldt til Borghorst, altså en søster til amtmand Henrik Benedictsen von Ahlefeldt.

Var 1520 medlover for Christian 1.'s pantebrev på Tørning til ham og andre holstenske adelsmænd og ejede da Gammelgård.

Hyldede 1523 Frederik 1. med 6 heste, og var da amtmand i Haderslev.

Skrev sig 1533 til Helvit (Helvedgård) i NørreskovenAls og betalte 1534 skat af 70 gårde på Als.

Var endnu 1537 amtmand i Haderslev og nævntes igen 1544.

1533 Mikkel Lydersen Heesten (-1548)[redigér]

Også skrevet 'Michael Hesten'. Vistnok søn af Lyder Heesten til Rethwisch ved Bad Oldesloe i Stormarn, som faldt 1500 i slaget ved Hemmingstedt. [13]

Gift med Anna Lorensdatter Leve, datter af Lorens Leve og Sile til Morsum på Sild.

Fejdede 1509 sammen med Lyder Heest mod deres brors drabsmand, var 1530 Melchior Rantzows foged på Gotland.

Var død senest 1548.

1539 Brücke Rantzau[redigér]

1542 Henrik Ottosen Rantzau[redigér]

Også kaldet 'Hinrich' og 'den unge' eller 'den lille'. Søn af Otto Rantzau og Anna Breide, faderen var amtmand i Flensborg og på Gottorp. [14] [15]

Gift 1549 med Magdalene Reventlow (-1583), datter af Johan Joachimsen Reventlow til Gram og Tovskov ved Oksenvad og Sommersted.

Var under Grevens Fejde aug. 1534 fanget i Nyborg, kom i hertug Christian 3.'s hoftjeneste og var 1537-1540 hofsinde. Nævnt 1539 til Bülk, fra 1546 til Borghorst, begge i Jernved (Sydslesvig) og overtog vist 1549 Tovskov.

Var fra 1542 amtmand i Haderslev og vist i Tørning indtil 1544. Derefter og endnu 1557 i hertug Hans den Ældres tjeneste.

1544 Jesper Hansen Rantzau (-1562)[redigér]

Søn af tidligere amtmand Hans Henriksen Rantzau. [16] [17] [18]

Amtmand i Tønder Amt og Flensborg, forlenet med Skodborghus og Hundsbæk mm.

1545 Gosche Rantzau[redigér]

1549 Siegfried Rantzau[redigér]

Til Neuenhaus i Vagrien.

1564 Lorenz Wenselin[redigér]

Til Kolestrup, vistnok Stepping sogn. Landråd. Indtil 1576.

1580 Mogens Eriksen Kaas (-1582)[redigér]

Gift 1577 med Dorothea Hennekesdatter Sested, enke efter Oluf Glib, og som enkemand gift med Anna Henriksdatter Rantzau. [19] [20] [21]

Magnus Kaaß var 1580 amtmand til både Haderslev og Tørning amter.

Havde Brænore ved Christiansfeld.

1581 Ewald von Woyen[redigér]

Gift 1603 med Catharine Rantzau, datter af Povl Rantzau og Margrethe von der Wisch, Neukirchen ved Zwickau i Sachsen. [22]

Til Hohenpuddigen.

Var vist 1579 kammerherre hos hertug Hans den Ældre og ejer af Røddinggård.

  • Sophie Enevoldsdatter Woyen (1603-1623), g. med Knud Gabrielsen Akeleye, til Krengerup, landsdommer i Halland

1585 Hans Blome[redigér]

Til Søgård eller muligvis identisk med Hans Blome (1538-1599) til Seedorf. [23]

1593 Gert Henriksen Rantzau (1558-1627)[redigér]

Også kaldet Gerhard og 'von' eller 'zu' Rantzau, ligesom flere andre af slægten. Var 4. søn af Henrik Rantzau og Christina von Halle til Breitenburg. Faderen var ældste søn af feltherren Johan Rantzau, amtmand på Segeberg fra 1554 og statholder i hertugdømmerne 1556-1598. [24] [25] [26]

Gift 1590 med Thale Tagesdatter Thott (1550-1611), der var enke efter lensmanden Arild Axelsen Urup på Helsingborg og datter af høvedsmanden Tage Ottesen Thott til Næs, Eriksholm og Sirekøbing i Skåne. Barnløst. Som enkemand gift 1613 med Dorothea Brockdorff (1596-1630), datter af landdrost og domprovst Ditlev Brockdorff (1577-1639) til Vindeby. 1 søn og 6 yngre døtre.

Sendtes som ung til opdragelse hos faderens veninde Margrethe af Arenbergs hof, og foretog 1578-1580 en rejse til bl.a. Jerusalem, hvor han førte nøjagtig dagbog. Besøgte som lensmand ofte Tycho Brahe i StjerneborgHven. Forlenet 1584-1590 med Kronborg og 1587-1588 med Helsingborg, 1588 med Lofoten og Vesterålen, 1590 amtmand i Flensborg.

Blev 1600 statholder i hertugdømmerne. Gik 1602 i Morits af Oraniens tjeneste og deltog ligesom broderen Breide Rantzau i Kalmarkrigen.

Arvede 1599 Breitenburg efter faderen og havde som slesvigsk hovedgods Lindeved. Overtog desuden 1599: Tyrstrupgård og Sødringholm, 1601 Klægsbøl, 1613: Schrevenborn, Kogsbøl, Vesterbæk, Høgsbrogård (vistnok med Jedsted Mølle), Freienwillen og Morsum (på Nordstrand), 1616 Herningsholm og Gjesingholm, 1622 Rostorf og 1625 Demstrup.

Var på kongens befaling stærkt optaget af inddigningsprojekter på Slesvigs vestkyst. Organiserede rustningen af hertugdømmerne ved kejserkrigens udbrud, opildnede tropperne i Rendsborg, men nåede ikke at møde fjenden. Begravet i Kiel.

1627 Wulf Joachimsen von Buchwald (1588-1637)[redigér]

Søn af Joachim von Buchwald og Adelheid von Ahlefeldt, vist til Prohnstorf. [27] [28]

Gift 1626 med Catharine Rantzau (1590-1655), enke efter Henrik Rantzau (1570-1620) og datter af amtmand Cai Moritzen Rantzau, Åbenrå Amt.

Foretog lange rejser både i Europa og Asien og blev derefter 1615 hofjunker hos Christian 4. og i denne egenskab overværede han 1620 kong Gustav 2. Adolf af Sveriges bryllup. Var fra 1621 hofmarskal og blev 1625 ved krigens udbrud krigskommissær og ledte i juli 1625 et anfald af danske tropper som blev slået tilbage af Tillys tropper.

Blev 1627 også holstensk råd. Blev 1632 provst for klosteret i Preetz og fik 1634 med nogle andre råder tilsyn med forsvarsvæsenet i hertugdømmerne.

1629 Georg Jürgen von Ahlefeldt[redigér]

Vist gift med Margrete Blumen.

Oberst og overkrigskommissær.

Skænkede 1636 prædikestolen med himmel til Haderslev Domkirke.

1642 Ditlev Henningsen Reventlow (1600-1664)[redigér]

Søn af Henning Reventlow og Sophie Sperling. Faderen var godsejer i Meklenborg og lensmand forskellige steder i Danmark. [29] [30] [31]

Forlovet med Dorothea Pogwisch (-1635) inden han 1636 blev gift med Christine Rantzau.

Var hertugelig kammerjunker, blev 1632 dansk gehejmeråd og tysk kansler og dermed Christian 4.'s meget betroede mand. Boede 1635-1643 mest i Glückstadt. Blev 1639 kannik i Hamborg og lensmand i Romsdalen.

Afsattes 1648 efter Christian 4.'s død fra amtmands og kansler-embederne og ejede 1648-1661 Futterkamp i Østholsten, Reetz, mm., hvor han levede tilbagetrukket.

Begravet i Slesvig Domkirke.

1648 Cai Bendixen von Ahlefeldt (1591-1670)[redigér]

Søn af Bendix von Ahlefeldt og Øllegård von Rantzau til Lehmkuhlen. [32] [33] [34]

Gift 1619 med Margaretha von Rantzau (1604-1647), datter af Markvard Rantzau og Dorothea von Ahlefeldt til Hasselburg og som enkemand g. 1648 med Sophie Rantzau (1620-1697), datter af statholder Gert Henriksen Rantzau til bl.a. Breitenburg, Lindeved, Høgsbro og Herningsholm.

Blev 1621 amtmand for Flensborg Amt, ombyttet 1649 med Haderslevhus Len (Haderslev Amt), hvor han til sin død var amtmand.

Arvede Mehlbek efter moderen og erhvervede forskellige godser, bl.a. Knoop, Seekamp og Bülk ved Kielerfjorden, hvilke 3 godser han solgte 1631 til Christian 4., da fæstningen Christianspris skulle opføres. Ejede desuden Saxtorf, Eskilsmark og Ornum ved Kosel nær Egernførde og Søgård.

Var i flere omgange krigskommissær for de kongelige tropper (i Glückstadt), deltog i dec. 1644 med hertug Frederik 3. i Ribes tilbageerobring, men var en af talsmændene for ikke at vove sig yderligere op i Jylland. Deltog flere år i forvaltningen af de kongelige finanssager ved Kieler Omslag.

1662 Haderslev Amt[redigér]

Lenet omdannedes 1662 til Haderslev Amt.