Kjærgård Hovedgård

(Omdirigeret fra Margrethe von Gersdorff)
Skift til: navigering, søgning

Kjærgårdsvej 31, Hunderup sogn.

1440 Henrik Esgesen Lange (-1465)[redigér]

Også kaldet Eysen eller Ejsen. Søn af Esge Thomasen af Bjerg, herredsbjerget i Vilslev Enge, men faderen havde også gods i Øster Horne Herred, Uhregård i Tistrup sogn og vistnok gården Tønde i Hostrup sogn, som Henrik også ejede. [1] [2]

Nævnt 1440 og 1454 på dokumenter om Ribe Domkirke. Død senest 1465.

1465 Christine Henningsdatter[redigér]

Enken pantsatte 1465 noget gods til Erik Christiernsen Fasti.

Esge Henriksen Lange[redigér]

Havde også Hulkærgård ved Brørup.

Pantsatte 1472 og solgte 1478 Kærgård til en søstersøn og overtog 1481 gården Tønde i Hostrup sogn efter farbroderen Nis Eysen Langes enke.

Thomas Olufsen Lange (-1502)[redigér]

Søn af Oluf Lange og Mette Henriksdatter Lange.

Var degn ved Ribe Kapitel og skænkede det omkring 1471 meget gods. Nedlagde 1495 sin prælatværdighed og gik i Voer Kloster.

Begravet i Ribe Domkirke ca. 1502.

1502 Gunde Nielsen Lange (-1547)[redigér]

Søn af Niels Gundesen Lange til Lydumgård og Hennegård. [3] [4] [5]

Var magister, dekan og kannik i Ribe. Ejede Tornumgård. Begravet i domkirken.

Havde med en ufri kvinde Marine Kristensdatter 3 børn, som 1568 dømtes uægte.

1503 Hans Nielsen Lange (1475-1535)[redigér]

Bror til Gunde Nielsen Lange. [6] [7] [8] [9]

Havde også Lydumgård og var 1504 og 1518 forlenet med Trøjborg.

Flyttede formentlig Kjærgård fra Møgelhøj til det nuværende sted.

1535 Maren Lange, f. Christensdatter Spend (1485-1562)[redigér]

Muligvis gift 1513 i Ribe med Hans Nielsen Lange, men var i så fald nok ikke mor til alle hans 13 børn, hvoraf 8 døde som små. [10] [11]

Boede 1552 vistnok i Varho ved Gørding. Skiftet efter hendes død holdtes 1662.

Se også Hans Pedersen Munk Lange (1462-1535) til Krogsgård, som vist var gift med Maren Spend, som levede 1543 i Oksvad, og var halvsøster eller muligvis datter af Anders Spend til Rammegård ved Lemvig.

1552 Niels Hansen Lange (1500-1565)[redigér]

Gift 1535 med Abel Sørensdatter Skeel (-1585), datter af Søren Skeel til Holmgård i Møborg sogn og arvede vistnok derved vistnok Faddersbøl. [12] [13] [14]

Arvede vel Kjærgård ved faderens død eller senere. Fik 1559 birkerettighed over Hunderup Birk.

Lensmand 1532 til Bøvling Len, 1535-1538 Nyborg, 1539-1565 Visselbjerg, 1554-1564 Trøjborg, 1559-1565 Riberhus, 1561-1564 Koldinghus og Hønborg ved Lillebælt, 1562-1564 Møgeltønder, 1562-1565 Hundsbæk, fik 1539 Dueholm i pant og 1564 Lundenæs Len i pant.

Enken Abel Sørensdatter Skeel beholdt Lundenæs og Dueholm som pantelen efter hans død. Ægteskabet var barnløst, men Niels Lange havde 3 børn med en ufri kvinde.

De er begravet i Hunderup Kirke, hvor monument udført 1569 i Firenze rejstes midt i koret, med begge deres figurer i fuld størrelse. [15]

1565 Hans Gundesen Lange (1542-1609)[redigér]

Søn af Gunde Hansen Lange of Karen Hansdatter Breide til Svenstrup, Borup ved Køge, Brejninggård og Holmgård. Gift 1575 med Johanne Pedersdatter Skram til Hersomgård i Hersom sogn ved Viborg, datter af søhelten Peder Skram og havde med hende 10 børn. [16] [17] [18]

Byggede ny hovedbygning på Brejninggård. Var 1585-1599 lensmand til Lundenæs Len. Død på Lysgård, på vej hjem fra Snapstinget i Viborg. [19] [20]

1609 Tyge Hansen Lange (-1614)[redigér]

Studerede i Wittenberg, Greifswald, Tübingen, Orléans og Padova. [21] [22]

Blev 1606 sekretær i kancelliet, 1608 kannik i Ribe.

Død i Kolding, ugift.

1614 Peder Hansen Lange (-1661)[redigér]

Gift med Lisbeth Nielsdatter Friis af Hesselagergård. [23] [24]

Studerede i Wittenberg, Rostock og Orléans. Deltog 1611 i Kalmarkrigen. Lod 1617 tårnet til Sankt Katharine Kirke opføre.

Købte 1626 Sneumgård og Valsø. Havde 1646-1650 i stedet Brejninggård.

Var 1646 kommissær under krigene og fra 1649 til sin død landsdommer i Jylland og lensmand til Asmild Kloster.

Ægteparrets navnetræk med våben er udskåret på Hunderup Kirkes alter. 2 døtre døde under pesten og belejringen af Ribe.

1661 Jørgen Pedersen Lange (-1665)[redigér]

Gift med Dorthe Gudesdatter Galde, datter af Gude Olufsen Galde til Nørlund i Himmerland. [26] [27]

Havde 1650-1665 Brejninggård, men måtte 1662 forgældet sælge Kjærgård.

Enken afstod Brejninggård til sin svoger Knud Skinkel, der havde været generalkrigskommissær ved afleveringen 1661 af Trondhjems Len og Båhuslen til Sverige.

1662 Erik Christensen Krag (1620-1672)[redigér]

Fra Lydumgård. Var 1650 degn i Ribe og havde fra 1652 Bramminggård, som hvortil han stedse skrev sig, og havde desuden bl. a. Bramming Hovedgård, Endrupholm, Varho og Selsø ved Skibby.

Var lensmand på Skivehus, Herrevad Kloster i Skåne og Lundenæs Len indtil 1661 og derefter gehejmeråd. Var skriver ved Leonora Christina Ulfeldts forhør i Blåtårn. [28]

1672 Vibeke Krag, f. Rosenkrantz (1629-1688)[redigér]

Se Endrupholm.

Frederik Eriksen Krag (1655-1728)[redigér]

Bestyrer af Kjærgård, men vist ikke ejer. Kannik. [29]

Gift 1683 med Hedevig Eleonora Juel (1662-1684), datter af baron Jens Juel til JuellingeStevns. Hun døde i Haag i barselsseng, men blev begravet i Hunderup Kirke. [30]

Blev senere baron til Stensballegård.

1687 Frederik von Gersdorff (1651-1724)[redigér]

Født i Norge son søn af oberst Christopher Frederik von Gersdorff og Dorthe Gjedde. Gift 1683 med Ide Sophie Juel (1663-1685), datter af baron Jens Juel til Juellinge og som enkemand gift 1685 med Edel Margrethe Krag. [31] [32] [33]

Var oberst da han 1686 overtog Bramstrup syd for Odense og byggede 1689 ny hovedbygning der. Ombyggede 1695 Kjærgård.

Købte 1720 Urup ved Østbirk, men gik 1722 fallit med sit fynske gods. [34] [35]

Bisat i bag en gitterport under Hunderup Kirkes tårn med sine 2 hustruer.

1724 Edel Margrethe von Gersdorff, f. Krag (1665-1739)[redigér]

Solgte 1726 Urup.

1731 Christoph Frederik von Gersdorff (1699-1748)[redigér]

Oberstløjtnant. Pantsatte 1735 Kjærgård for 12.000 rd. Led af overtroiskhed og forlangte altid lyset tændt om natten.

1748 Margrethe von Gersdorff, f. Rosenørn (1715-1786)[redigér]

Christoph Frederik von Gersdorffs enke var født på Kronborg Slot, hvor faderen Poul Rosenørn var i garnision. Han ejede da Tvilumgård ved Silkeborg, men senere Mejlgård og KatholmDjursland. [36]

Enken gennemførte 1764-1766 med præsten Knud Langs hjælp en større udskiftning af Kjærgårds jord i Vilslev by.

Der var frasolgt 350 td. af bøndergodset og arvingerne satte de resterende godt 200 td. til auktion sammen med hovedgården, hvorved bønderne blev selvejere.

1786 Frederik von Gersdorff (1736-1824)[redigér]

Kammerjunker. Købte på auktionen selve hovedgården og 12 td. hartkorn bøndergods. Fik 1789 tilladelse til udparcellering i 7 parceller.

Oberstløjtnant. Død i Odense.

1789 Niels Jacobsen og Peder Thomsen[redigér]

Købmand Niels Jacobsen fra Fanø, en bror til provsten i Darum, og Peder Thomsen fra Sønderho købte resten samlet for 23.100 rd., hvorefter 4 store gårde omkring Kjærgård udstykkedes.

1790 Müller[redigér]

Tolder i Hjerting. Købesum 11.000 rd.

1790 Ditlev Kirketerp (1734-1792)[redigér]

Søn af en velhavende købmand i Hobro, blev købmand i Randers, etablerede udenrigshandel og byggede større skibe.

Gift 1758 med enken Anna Brock (1725-1781), som var halvsøster til legatstifteren Niels Brock. Gift igen med Catharina Hedevig Hee (1748-1805), datter af biskop over Århus Stift, Jørgen Hee.

Ejede 1765-1775 Dronningborg Gods nordøst for Randers. Etatsråd 1776. Døde på Kærgård. [37] [38] [39]

Fik 1791 tilladelse til at udstykke i 5 parceller, så hovedparcellen blev 7 td. hartkorn og 1 td. skovskyld.

  • Christian Kirketerp (1758-)

1792 Poul Marcussen (1763-1835)[redigér]

Justitsråd, havde 1792-1804 Krastrup ved Nibe, efter faderen justitsråd Marcus Pauli Marcussen. Lod 1794 den nuværende hovedbygning opføre. [40]

Havde 1805-1826 Høegholm på Djursland, og blev senest postmester i Vejle.

Ejede også Vestervig Klosters gods vistnok 1799-1834. [41] [42]

Gift 1797 med Louise Elisabeth Henriette Saaby (1777-1858) fra Østbirk. 7 børn. [43]

1795 Peder Lydichsen Nissen (1748-)[redigér]

Søn af Lydich Nissen og Karen, Gærup, Daler sogn.

Gift 1773 med Anna Barbara Abelsdatter (1749-), vistnok datter datter af præsten i Visby sogn.

Boede endnu 1808 på Kjærgård.

1808 Andreas Charles de Teilmann (1786-1852)[redigér]

Søn af etatsråd Tøger Reenberg de Teilmann (1721-1788) og Sophie Amalie von Gersdorff (1743-1801) til Endrupholm. [44] [45]

Kom efter forældrenes død i huset hos morbroderen major Poul Gersdorf, Hanstedgård ved Horsens. Overtog muligvis Kjærgård ved at indløse pantegæld, arvet efter moderen.

Gift 1808 med Margrethe Christine Elisabeth Wedelsparre (1784-1823), som enkemand gift 1825 med Sophie Dorothea Bardenfleth (1803-1826), og som enkemand gift 1843 med Frederikke Dorothea Leschly (1817-1889). Lod mange af sine børn af 1. ægteskab begrave i Kjærgård skov, hvor han lod opføre små gravhøje for dem.

Interesserede sig for landvinding i Vadehavet, førte dagbog, men var en dårlig økonom. Var 1825-1833 toldinspektør på Sankt Croix.

1819 J. C. H. Sørensen[redigér]

Måske forpagter.

1827 Søren Sørensen[redigér]

Prokurator fra Løvlund, fik skøde 1827. Lod halvdelen af hovedbygningen indrette til avlsbygninger, fjernede frontespicen mm. Købte Jedsted Mølle.

1838 Jens Christoffer Lauritsen Bolwig (1811-1856)[redigér]

Født i Skanderup ved Skanderborg, men faderen Laurits Bolvig (1785-1843) blev gårdejer i Pjedsted ved Fredericia og flyttede med til Kjærgård. [46]

1856 Petrine Christine Margrethe Bolwig, f. Møller (1814-)[redigér]

Enken solgte kort efter sin mands død. 7 børn.

1856 J. Fr. Grejsen[redigér]

Gæstgiver i Ribe. Købte for 28.000 rd.

1868 Fattiggård[redigér]

De omkringliggende kommuner købte hovedbygningen 1868 til anvendelse som fattiggård.

De omkringliggende kommuner afhændede deres part til Hunderup-Vilslev kommune, og da den deltes, til Hunderup Kommune som eneejer 1925.

1940 Statsungdomslejr[redigér]

Overdraget som gave fra Hunderup Kommune til staten. Ombygning ved arkitekt P. J. Petersen i Tønder.

1943 Fredehjem[redigér]

Hjem for piger i alderen 15-19 år.

1949 Landbrugs- og Husholdningsskolen Kjærgård[redigér]

Stiftende generalforsamling 30. sep. 1948, med overtagelse 1. april 1949 af den selvejende institution og start af landbrugsskole 3. nov. 1949.

Kaldes nu Kjærgård Landbrugsskole. [47]

Litteratur[redigér]

  • 'Kjærgård', af J. M. Lauridsen m. fl., 1938
  • 'Danske Slotte og Herregårde', bind 13, s. 371-382, af Mogens Lebech m. fl., 1966.
  • 'Kjærgaard', af Einar Jensen, 1986