Rock City 1913 Blåvandshuk

Skift til: navigering, søgning

1. sep. 1891 Vestlige Nordatlant[redigér]

Den i 1868 canadisk byggede fuldrigger Rock City solgtes 1883 til Norge og nedriggedes til bark.

På vej fra Belfast til Miramichi i New Brunswick med skipper O.A.Stangebye kolliderede skibet i den vestlige Nordatlant med et andet skib og kondemneredes 1. september 1891.

Skibet istandsattes og blev igen canadisk, kom 1896 til Ålandsøerne og 1911 til Kotka i det sydøstlige Finland, dengang Rusland.

1. nov. 1913 Øresund[redigér]

Den finske bark Rock City med skipper Enn Uuetoa afsejlede ca. 10. oktober fra Härnösand ved Bottenhavet med trælast bestemt for London, men havde i Øresund 1. november 1913 kl. 19.15 en mindre kollision med det ligeledes nordgående københavnske dampskib Thyra, der var på vej fra København til Antwerpen med stykgods.

Barken led ingen skade og dampskibet kun mindre skade, så rejsen fortsattes for begges vedkommende.

19. nov. 1913 Blåvandshuk[redigér]

Mindesten for Rock City og Enn Uuetoa på øen Kihnu

På den videre rejse mistede skibet under hårdt vejr i Nordsøen dækslasten og drev nogen tid hjælpeløs rundt med forrevne eller bortblæste sejl, foruden lækage og beskadigede pumper. Der afholdtes skibsråd ved midnat natten mellem 18.-19. november 1913, da vandet i rummet var steget til 2 meter.

Under vestnordvestlig storm med byger og ualmindelig høj sø observeredes skibet næste formiddag fra Ringebjerg Båke syd for Vejers drivende med strømmen sydpå. Skibet grundstødte først ved skellet mellem Vejers og Blåvand, men drev 2-3 km længere sydpå og strandede på 2. revle ca. 4 km nord for Blåvandshuk, ca. 400-500 meter fra land.

Vandet stod helt op til klitterne, så det var umuligt for Vejers redningsbåd at køre langs stranden. Samme problem havde redningsbåden fra Blåvand, som kl. 11.45 ankom til stranden, men efter ½ time opgav at sætte båden i vandet. Lidt efter kl. 13 ankom den til det endelige strandingssted, hvor der 2 gange forsøgtes at opnå forbindelse med raketapparatet.

Under 2. raketaffyringsforsøg kl. 13.15, som lagde linen i vindsiden uden at opnå forbindelse, splintredes skibet, så begge redningsbåde i en fart sattes ud. Der sås nogle folk drive på et vragstykke, men da båden fra Blåvand nåede frem til det kæntrede vrag, fandtes det forladt. Bådens anker havde sat sig fast og måtte kappes, og kl. 15 kom den tilbage i land. Heller ikke båden fra Vejers fandt nogen overlevende.

Da skibet begyndte at splintredes drev derimod en mængde tømmer i land, hvortil overlevende klamrede sig. De blev af stedets beboere og fiskere reddet det sidste stykke i land. Der var således 9 overlevende, heriblandt skibets ca. 30-årige kvindelige kok.

En mand forsvandt i bølgerne vistnok under selve strandingen, Den 64-årige skipper Uuetoa iført sin overfrakke, hvormed hovedet var indhyllet, blev livløs hevet i land kl. 15.30 og genoplivningsforsøg var forgæves. Samme dag drev også skibets tømmermand i land i død tilstand.

De 2 fundne omkomne begravedes 24. november 1913 på Oksby kirkegård, forrettet af præsten ved den russiske kirke i København og valgmeninghedspræst Sjørup fra Ål.

Oksby kirkebog & avisartikler