Sydjysk Landmandsbanks udvidelse færdig

Skift til: navigering, søgning


Den nye imponerende bankbygning er nyt smukt træk i bybilledet i Ribes hovedgade


Arbejdet med opførelsen af Sydjysk landmandsbanks smukke og statelige bankbygning i Storegade er nu i det store og hele tilendebragt, og til på lørdag har banken inviteret sine kunder, aktionærer og forretningsforbindelser til en reception i banken, hvor nybyggeriet vil blive forevist.


I 1963 vedtoges udvidelsen


Det er en virkelig smuk bygning, som er opført i forbindelse med den gamle bankbygning, der somtidig er moderniseret, og omforandret, så den ikke er til at kende igen. Der er alt i alt skabt en bankbygning, som i indretning nok kan stå mål med hovedstadsbankerne.


Men et stort arbejde er gået forud, før man i disse byggerestriktionstider kunne gå i gang med det omfattende arbejde. Allerede i 1963 besluttede bankens bestyrelse, efter at man havde erhvervet naboejendommen mellem Hotel Dagmar og banken, at en udvidelse af lokale-kapaciteten var nødvendig.


Man antog da arkitekt m.a.a. Hans J. Jensen, Odense til at udarbejde forslag til en ny bankbygning. I 1964 forelå de tegninger, som banken nu er opført efter. Man sendte derefter omgående ansøgning til boligministeriet om tilladelse til nedrivning af ”Termansens hus” der var beliggende ud til Sortebrødregade, samt til nedrivning af ejendommen mellem banken og Dagmar ud til hovedgaden, hvor der tidligere havde været manufakturforretning. Men slet så let gik det ikke med at få disse tilladelser, som først forelå et år senere. Samtidig var der ansøgt om byggetilladelse for den nye bankbygning, og umiddelbart efter at man havde fået tilladelse til nedrivning af disse ejendomme, kom der en a conto byggetilladelse, som senere blev fulgt op af de endelige tilladelser.


Undergrund drillede


I maj 1965 påbegyndtes så det store byggearbejde. Heller ikke her var man fri for vanskeligheder. Her som andre steder i det gamle Ribe var der vanskeligheder med undergrunden. Det viste sig også her, at store piloteringsarbejder var nødvendige, idet man måtte ikke mindre end 16 meter ned, før man mødte fast grund. Vanskelighederne blev overvundet, og i foråret 1966 begyndte bygningen at tage form, og man kunne se, hvorledes nybygningen ville komme til at tage sig ud.


Allerede nu erkendtes fra alle sider, at arkitekten og det byggeudvalg, banken bestyrelse havde nedsat, havde taget vidtgående hensyn til bybilledet, man ville nok bygge nyt, men bygningen skulle have sit eget ansigt og samtidig falde ind i bybilledet. Disse bestræbelser lykkedes med held.


Ekspedition ind i det nye


I november 1966 var den nye afdeling af banken så vidt fremskredet, så man kunne flytte ekspeditionen ind i disse lokaler, således at man kunne gå i gang med omforandringen i de hidtidige lokaler, hvor man det sidste halve år havde arbejdet under mere vanskelige forhold, end man var vant til. Bl.a. var der stillads foran bygningen ud til hovedgaden og samtidig arbejdede håndværkerne både ovenover og ved siden af, men direktion og personale tog vanskelighederne med humør. Og også da man rykkede ind i de nye lokaler, var der vanskeligheder, idet der var plankeværk mellem de nye lokaler og den gamle bank, hvor håndværkerne var ved at sammenkoble de to bygninger. (Fortsættes under billedet)


Nu er byggeriet så langt fremme, så vi kan holde indvielse af de nye lokaler, sagde Bankdirektør E. Dahl Jeppesen i en samtale i aftes om byggeriet. Vi mangler stadig at få opført den nye portbygning til Sortebrødregade samt at få anlagt parkeringspladsen i gården Direktøren fortæller videre, at den gamle banks 250 kvadratmeter nu er blevet til i alt 600 kvadratmeter.


Der er grund til at tilføje, at banken har fået et både smukt og stort ekspeditionslokale, ligesom der er god plads i de tilstødende lokaler, hvor maskinafdelingen har til huse i det største lokale, og der er bogførings- og revisionsafdeling i et andet lokale mod gaden, ligesom her findes et stort og smukt direktionskontor.


Det omfattende byggearbejde er ledet af arkitekt Hans Jørgen Jensen, Odense, og ingeniør Erik Faurholdt, Ribe, og de har skilt sig smukt fra arbejdet med at sammenkoble den bestående bygning med den nye. En smuk og særpræget trappe forbinder de forskellige niveauer fra boksafdelingen til det niveau i gadehøjde, hvor ekspeditionslokalerne nu findes, og derfra videre til 1. slaæ, hvor der er bankrådssal, frokoststue og garderobe for personalet. Videre er der på 2. sal over den gamle bankbygning indrettet en smuk portnerbolig.


Banken får endvidere parkeringsplads i gården for kunderne. Der indrettes her 10 parkeringspladser udelukkende for bankens kunder. Og derfor bliver der også indgang til banken fra gården, således at bilende kunder ikke har nødig at gå om til hovedindgangen ud til Hovedgaden.


Følgende håndværkere og leverandører har udført arbejdet og leveret inventar m.v.


Civilingeniør R. Birch Nielsen, der har haft hovedentreprisen, tømmermestrene A. Hansen og sønner, Ribe, snedkermester Will. Klausen, snedkerfirmaet Chr. Blom, Ribe, snedkermester Kiholm, Ribe, gasog vandmester Sørensen Fog, elinstallatør Holm Petersen, malermester Chr. Brogård, stenhugger Forsberg og søn, Ribe, entreprenør Villy Jensen, Ribe, Ribe maskinfabrik, glarmester Asberg Lauridsen og søn, Ribe, blikkenslager Louis Petermann, Ribe, blikkenslager Brdr. Sørensen, Ribe, Bentzons boghandel, Ribe, papirfirmaet C.C. Kjær, Ribe, møbelhandler Jensen og søn, Ribe, møbelhandler H. C. Skovmose, Ribe, Bolighallen, Ribe og Alexandersen og søn, Ribe. Som det fremgår er det udelukkende Ribe-firmaer, der har haft arbejdet og leverancer, og det har de pågældende skilt sig smukt fra.


Bankens byggeudvalg, der har skilt sige lige så godt fra sit arbejde, består af formanden landsretssagfører H. K. Hjerrild, amtsvejindspektør A. G. Jæger, malermester Chr. Brogård og direktørerne V. Kromann og E. Dahl Jeppesen.


Noter[redigér]

Ribe Folkeblad d. 1. juni 1967