Aktstykker 1865 F. C. G. Schøller

Aktstykker og skrivelser betræffende den ved Wienerfreden af 30. oktober 1864 §§ V og VI nedsatte internationale grænsereguleringskommission til bestemmelse af grænsen mellem Danmark og Slesvig m. m. udgivne af F. C. G. Schøller, kongelig dansk kommissær i kommissionen.

Ved et eftersyn af de papirer, jeg har opbevaret fra 1864-65, da jeg fungerede som kongelig dansk kommissær i den internationale grænsereguleringskommission, blev jeg foranlediget til at gennemgå aktstykkerne vedkommende den dansk-tyske strid 1864, hvilke findes optagne i Historisk Tidsskrifts tredje rækkes femte bind 1866-1867. Da disse aktstykker kun indeholder de tørre, desværre så sørgelige resultater af forhandlingerne, faldt del mig ind, at det muligt kunne være af nogen interesse, at få et lille indblik i selve forhandlingerne, for så vidt det fremgår af den korrespondance, jeg som kommissær dengang førte med udenrigsministeriet og forskellige andre autoriteter.

En kort fremstilling af, hvorledes jeg som aktiv officer kom til anvendelse ved dette vigtige og besværlige hverv, forudskikkes her.

Til det kongelige udenrigsministerium.

Den kongelige danske generalkonsul.

Ribe den 22. januar 1865.

Med hensyn til grænselinjen gennem Kalvslund sogn har kommissionen besluttet foreløbigt at afstikke både den i fredstraktaten foreskrevne og den af mig foreslåede, ved hvilken sidste Ribe Købstads kommunikation med den østlige del af kongeriget vil kunne ske over Villebøl Bro, på en mindre landevej nord for Kongeåen til Foldingbro og videre ad chausséen til Kolding, uden at passere fremmed toldgebet, hvorved betydelige bekostninger til vejanlæg spares. Ved denne grænselinje vil også beboerne af byerne Kalvslund og Villebøl opnå det i deres allerunderdanigste petition fremsatte ønske, idet samtlige deres ejendomme forblive udelte og tilfalde Danmark. Magelæg eller køb vil herved undgås.

Det vil nu komme an på at finde et passende ækvivalent for denne del af Kalvslund sogn. Jeg har forbeholdt mig for kommissionen senere at påvise et sådant, og har jeg tænkt mig, at dette muligt lettest og retfærdigst kunde ske ved at tilbyde den lille Brænore, der hører til det for øvrigt til Slesvig kommende sogn Frørup. Brænores areal og indvånerantal er vel en del mindre end i byerne Kalvslund og Villebøl, men til gengæld er hin bys jorder af en langt bedre beskaffenhed, og vilde jeg vel være i stand til at kunne levere de tyske kommissærer det af dem ønskede materiale, for at de kunne motivere denne ombytning for deres respektive regeringer. På vedlagte skitse er de to grænselinjer i Kalvslund sogn

… … …

Den kongelige danske generalkonsul.

Haderslev den 21. april 1865.

Efter deres excellences opfordring undlader jeg ikke herved ærbødigst at fremsende en samlet oversigt over forhandlingerne i grænsereguleringskommissionen angående magelægget af byen Skovrup med en del af Kalvslund sogn.

Hvorledes forholdene fremtvang den mindre heldige grænselinje i Kalvslund sogn.

Det vil være i deres excellences erindring af de fra de befuldmægtigede ved Wienerkonferencen i sin tid indsendte rapporter, at den specialkommission, der var nedsat for at behandle grænsespørgsmålet, var kommen til enighed om bestemmelsen af hele grænselinjen med undtagelse af strækningen i Kalvslund sogn. Fra dansk side turde man, navnlig af hensyn til købstaden Ribe, ikke opgive dette sogn, medens der fra tysk side, især på grund af den vægt, som kongen af Preussen personlig lagde på opnåelsen af Kongeåen som grænse i størst mulig udstrækning, fastholdtes afståelsen af hele dette sogn. Specialkommissionen besluttede derfor at henstille dette punkts afgørelse til selve de befuldmægtigede på fredskonferencen. Dette skete på et tidspunkt, da fredsforhandlingerne var vidt fremskredne, og særdeles vigtige og betydelige finansielle spørgsmål stod for afgørelse, og da der fremsattes forslag om at afgøre det omtvistede spørgsmål ved at trække en lige linje gennem sognene Kalvslund og Hygum, måtte man, for ikke at kompromittere langt vigtigere interesser, gå ind på denne afgørelse, håbende på, at de ulemper, der måtte opstå, ville kunne afhjælpes ved den endelige grænseregulering.

Ulemper ved den i Wien bestemte grænse

For Kalvslund sogns vedkommende

Næppe var imidlertid fredsbetingelserne blevne offentliggjorte, forinden der, såvel fra beboerne i Kalvslund sogn som fra Ribe Købstad, indkom allerunderdanigste petitioner, støttede og på det varmeste anbefalede af vedkommende overøvrigheder, om at råde bod på forskellige nærmere betegnede ulemper, der ville fremstå for Kalvslund Bys vedkommende, nemlig at den nye grænselinje gennemskærer samtlige ejendomme, hvorved de ville tabe næsten hele deres værdi, idet deres tilliggende af jorder, enge og moser kommer til at ligge i to forskellige stater med forskellig lovgivning og administration, forskellige skyld- og pantebøger, skatteregistre etc. Det ville være umuligt at opnå noget hypotek i en sådan ejendom, også fordi de lokale forhold er af den beskaffenhed, at den magre agerjord kun med fordel kan drives i forbindelse med de betydelige enge, hvorfra de ved den nye grænselinje nu er fraskilte, et forhold, hvortil der i sin tid var taget hensyn ved udskiftningen. Beboerne ville endvidere, på grund af de fra begge sider nødvendige told- og politiforanstaltninger, være underkastede så mange gener og ubehageligheder, al opholdet i deres hjem næsten må kaldes uudholdeligt.

For købstaden Ribes vedkommende

At denne by, der ved fredstraktaten har tabt af sit opland, som kun har en meget mangelfuld forbindelse med havet, ved den nye grænselinje også vil miste sin hovedforbindelse med den øvrige del af den danske stat, er indlysende. Ribe-Kolding chausséen er nemlig således anlagt, at den østre halvdel (Kolding-Foldingbro) løber nord for Kongeåen på dansk gebet, medens den vestre halvdel (Foldingbro-Ribe) løber syd for Kongeåen på slesvigsk gebet gennem Lintrup og Kalvslund sogne. Diligencen med posten og vejfarende må således daglig passere 4 toldsteder. Det tab af tid, de bekostninger, samt endelig de chikaner, der fra det tyske toldgendarmeri og politiautoriteter udvises mod danske vejfarende, har Ribe By i sin allerunderdanigste petition henvendt regeringens opmærksomhed på og bittert måttet føle i snart hen ved et år.

Købstadens tilbageblevne opland, Malt og Gørding herreder, er herved bleven tvungen til Kolding, da landmandens produkter ikke kunne bære tolden eller den lange omvej over Gredstedbro. Ribes eksistens som købstad er herved i høj grad truet.

For toldvæsenets vedkommende

Det var først, efter at den nye danske toldlinje var etableret, at man kunne have en begrundet formening om, hvorvidt den ny landgrænse var heldig med hensyn til det fremtidige toldopsyn. Det viste sig da, at netop afståelsen af hele Kalvslund sogn var uheldig, idet der først langt tilbage for grænsen fandtes lokaliteter, hvori toldpersonalet kunne underbringes og hvor toldeftersynet kunne foretages og flere toldstationer oprettes (Rovstrup og Tobøl). Alt forbunden med bekostninger for statskassen og forsinkelse for publikum.

En på stedet foretagen undersøgelse af disse forhold og flere mindre ulemper. som her skal forbigås, har vist sig at være fuldt begrundede.

Ulempernes afhjælpning

Efter at disse forhold var komne til regeringens kundskab, blev der i den for mig udfærdigede instruks pålagt mig at søge de ovennævnte ulemper afhjulpne.

I et af de første kommissionsmøder bragte jeg derfor denne sag på bane, idet jeg dog kun omtalte de uheldige told- og ejendomsforhold og fremstillede dem som lige uheldige for Slesvig som for Danmark, hvorpå der kun kunne rådes bod ved tilbagegivelsen af Kalvslund og Villebøl byer. Fra tysk side gik man ind på disse anskuelser, men den preussiske kommissær udtalte dog straks, at gebets afståelse kun kunne finde sted mod kompensation andetsteds. Denne udtalelse fastholdtes hårdnakket, og da de nævnte uheldige forhold var af den beskaffenhed, at de måtte afhjælpes, besluttede jeg mig til, hvor smerteligt det end måtte være for de pågældende, at udfinde et passende ækvivalent.

På vestkysten kunne dette ikke være, da den hårdt medtagne købstad Ribe ikke kunne tåle nogen som helst yderligere indskrænkning af sit opland, og da de lokale forhold desuden ikke frembød nogen sådan. Jeg var derfor henvist til at udfinde et ækvivalent på østsiden, idet jeg tog det bedre land og større velstand for beboerne, samt de lokale forhold med i beregningen. Hvad der straks faldt i øjnene, og hvorpå de tyske kommissærer også henledede opmærksomheden var den mod syd fremspringende vinkel, som en del af Taps sogn, den mindre landsby Skovrup, danner, ved hvis afståelse til Slesvig grænselinjen ville blive forkortet, og ratificeret.

Efter at have undersøgt forholdene i denne by med hensyn til areal, indvånerantal, skatteevne, og efter at have konfereret. med chefen for det danske toldgendarmeri, indberettede jeg desangående til den kongelige regering og tillod mig at indstille, at Skovrup by gaves som ækvivalent for en del af Kalvslund sogn, hvilket den kongelige regering behagede at billige.

Resultatet af forhandlingerne

Sammenligning mellem det afståede og det erhvervede gebet

Efter Tyrstrup Herreds jordebog har byen Skovrup et areal af 480 tdr. land stort mål, lig 590 tdr. land dansk mål gode jorder, den af Kalvslund sogn erhvervede del er 1300 tdr. land mindre gode jorder.

Forskellen er således 710 tdr. land i dansk favør. Ifølge Statistisk Tabelværks folketællingslister for året 1860 havde

Skovrup by : 102 indvånere i 12 beboelser (7 gårde og 5 huse)

Villebøl by : 61 indvånere i 14 beboelser (6 gårde og 8 huse)

Kalvslund : 204 indvånere i 29 beboelser (15 gårde og 14)

Tilsammen : 290 indvånere i 43 beboelser (21 gårde og 22 huse);

herfra må dog drages som henhørende til den del at Kalvslund by, der efter fredstraktaten var forbleven ved Danmark

50 indvånere i 10 beboelser (3 gårde og 7 huse),

således at

240 indvånere i 33 beboelser (18 gårde og 15 huse) erholdes mod at afgive

102 indvånere i 12 beboelser (7 gårde og 5 huse), hvorved forskellen bliver i dansk favør

138 indvånere i 21 beboelser (11 gårde og 10 huse), samt at Kalvslund sogn beholder sin kirke,

hertil må endnu bemærkes, at

70 af indvånerne i 11 beboelser

alt tidligere (som jysk enklave) hørte til kongeriget med dansk lovgivning etc., medens hele byen Skovrup altid har hørt tilSlesvig.

Med hensyn til toldbevogtningen af grænsen

Vestpå er nu opnået en god toldgrænse, som navnlig ved, at broen over Kongeåen ved Villebøl er kommen til at ligge på dansk grund, vil spare 2 á 3 toldgendarmposter á ca. 700 rbd. årlig.

Østpå er toldgrænsen ved ratifikationen bleven forkortet og lettere at bevogte, hvorved bespares 2 toldgendarmposter á ca. 700 rbd. årlig. Den årlige besparelse vil således andrage ca. 3.500 rbd.

Hertil kommer, at der på begge steder på hovedkommunikationsvejene (Ribe-Kolding chaussé og Kolding-Haderslev chaussé) er erhvervet store og gode lokaliteter, hvor det danske toldeftersyn kan foretages og personalet underbringes, navnlig Kalvslund Kro, hvorved betydelige omkostninger til nybygninger undgås.

Med hensyn til Ribe købstads kommunikations og erhvervsforhold

Ribe-Kolding chausséen vil nu med ringe bekostning kunne føres ved Villebøl Bro over Kongeåen og videre gennem Tobøl til Foldingbro, hvor den støder til den bestående chaussé til Kolding og således på hele strækningen kun løber på dansk grund og alle foran anførte ulemper undgås. Over Villebøl Bro vil endvidere hele den nordøstlige del at Ribe Amt igen kunne søge til denne købstad uden at passere fremmed territorium.

Som en stor fordel ved den nu vedtagne grænselinje må fremhæves, at med undtagelse at et enkelt mindre tilfælde er ingen privat ejendom nogetsteds bleven overskåret.