Benborg 1702 Niels Clausen - den piberske mordsag

[edit]

• 21. dec. 1703
• 29. aug. 1704
• 5. dec. 1704
• 7. aug. 1705
• 21. aug. 1705
• 2. okt. 1705

I en mordsag stævnes bl.a. Nis Pedersen i Hjortvad som vidne.

Ved ed og opholdne fingre efter loven afhjemlede Niels Jensen og Bertel Hansen i Hjortvad, at de har givet lovlig kald og varsel efter ovenskrevne stævning.

Nis Pedersen i Hjortvad svarede, at han ingen varsel gestændig, da vedkommende som sagen er pårørende ej herfor er inciteret.

Af hans højgrevelige excellence vores højbydende hr. amtmand, højbetroede fuldmægtige udi Niels Clausens drabssag, forordnede herredsfoged og tingskriver, hr. Trouls Bertelsen i Roost, Gregers Pedersen i Holm, 8 mænd, Villads Jørgensen, Niels Hansen, Jørgen Jørgensen, Christen Jensen, Peder Tygesen i Kalvslund, Anders Madsen, Svend Johansen og Hans Sørensen i Stens, velædle hr. herredsfoged samt andre udi denne sag deputerede, eftersom velædle hr. herredsfoged Trouls Bertelsen ved hans højgrevelige excellences ordre tillige med tingskriver sr. Gregers Pedersen ej alene er beskikkede på Frøs Herredsting udi en drabssag angående Niels Clausens aflivelse, men og på Kalvslund Herredsting, at holde sag kontra Hans Sørensen Pibers familie og deres vedkommende.

Og som de vedkommende ved lovlig kald og varsel til i dag her på Kalvslund Herredsting at møde er inciteret, så komparerer velædle hr. herredsfoged sr. Mathias Lange som en konstituirte sachwalter og fuldmægtig udi denne sag, her i dag for retten, med tjenstlig begæring, at denne givne en fuldmagt måtte aflæses og med protokol forsynes, dernæst at den givne varsel måtte blive afhjemlet de inciterede vidner, efter aflagt ed på de indgivne spørgsmåls punkter måtte blive eksamineret og afhørt, item allerede gjorte bekendelser måtte blive aflæst, sin imod de vedkommende indgivne klage og bittschrift antagen, og i sin tid en lovlig kendelse i sagen måtte meddeles.

Niels Ebsen i Mejlby, af herredsfogeden tilforordnet og at være Boedel Rytterkones lavværge i Hjortvad, så vidt denne sag er angående den udi retten producerede hr. sachwalters fuldmagt aflæst og påskreven, der på stævningen til Hans Piber tilforn udi Benborg boende og sin hustru Sidsels Pibers for retten aflæst, som dem udi fængslet i Haderslev, af tvende mænd, nemlig Jeronimus … og Niels Nielsen Post er forelæst, som med deres attest på stævningen antegnet af dato Haderslev den 15. aug. a.c. bevisligen gøres, af hvilke forne Hans Piber og sin hustru til deres efterretning en kopi er meddelt, hvor udi de to i dag her på Kalvslund Herredsting inciteres for vidnesbyrd at påhøre deres tilforn gjorte bekendelse og ellers hvad dem Niels Clausens drab angående, eller hvad deraf dependerer, til påskrift kunne blive fremvist forne Hans Piber og sin hustru Sidsel Pibers med deres tiltagne og af øvrigheden beskikkede fuldmægtige og forsvar, vel fornemme mand Terman Knudsen af Kærbøl er mødt og anhøre hvad imod dem udi retten fremlægges.

Dernæst lod vel ermeldte hr. sachwalter, den af herredsfogeden hr. Trouls Bertelsen, til Frøs Herredsting udstedte skriftlige stævning af dato den 14. aug. sidst afvigt, for retten aflæse, hvilken ved Rasmus Jørgensen af Villebøl og Michel Nielsen af Ravning for efterskrevne, som de ved højeste ed bekræftet er forkyndt, nemlig:

• Hans Andersen i Stensbæk og sin hustru Dorethe Hanses for deres egen bekendelse at vedstå og videre til spørgsmål at svare, så og for vidnesbyrd, samme for Hans Piber og Sidsels Pibers bekendelse at påhøre, item for beskyldning og dom eller sandemænds ting efter lovens medfart, til sagens uddrag.
• Anne Clauses i Kalvslund med hendes lavværge og datter Maren Clausdatter ibid. for deres bekendelse at vedstå og endnu videre til spørgsmål at svare, samt for vidnesbyrd at påhøre.
• Jep Jørgensen i Mejlby, for sin sandhed at bestå og til spørgsmål at svare, så og for Hans Pibers og Sidsel Pibers bekendelse at påhøre.
• Laurids Sørensen og Mads Sørensen i Hjortvad for vidnesbyrd, og hvad bekendelse, som vorder aflæst at påhøre, så og til spørgsmål at svare.
• Poul Pedersen i Stensbæk og Hans Sørensen i Villebøl, for deres sandhed at vedstå, angående Dorethe Hanses vidne og bekendelse, for de tvende beskikkede kommissærer, nemlig hr. ridefoged Detlef Outzen og hr. ridefoged Nicolaj Rye, som de sidst afvigt den 25. juni var overværende.
• Nok forne Poul Pedersen af Stensbæk og Jep Pedersen af Villebøl, for deres underskrivelse på Dorthe Hanses udgivne bevis af dato den 8. januar sidst afvigt, at vedstå og bekræfte.
• Boedel Rytterkone i Hjortvad med hendes lavværge, for hendes sandhed at være bestandig, angående hvad hende om denne sag kan være bevist, eller af andre at have hørt, så og til spørgsmål at svare, og for vidnesbyrd at påhøre.
• Nis Pedersen og Tøger Nielsen i Hjortvad for deres bekendelse, som de sidst afvigt den 8. juli udi Hygum Præstegård har gjort, at vedstå og bekræfte og videre til spørgsmål at svare.
• Knud Knudsen i Kalvslund og Hans Pedersen i Kastbjerg, for deres sandhed
• Niels Beck og Christen Pedersen i Hjortlund angående hvad ord de har hørt af Maren Johanses af Lille Knorborg, og ellers hvad samtale den sidst afvigte den 8. aug., da de havde vagt udi Benborg, og forne Maren Johannes' imellem været har, at være bestandige og ved ed bekræfte

Disse forskrevne indstævnede vidner for retten indkaldt og har herredsfogeden hr. Trouls Bertelsen dem af lovbogen en falsk eds straf og betydelse forelæst dem og derhos alvorlig erindret at de sig skulle tage vare ikke at vidne løgn, ej heller at lægge dølgsmål på sandhed, men udi alt, såvel det denne sag, som de er hid stævnet for, kan vedkomme, uden nogen persons anseelse at vidne sandhed. Hvorpå de enhver især deres højeste ed har aflagt udi alt hvad de bliver tilspurgt om at vidne det sandeste de ved, og er så alle parter … og vidnerne efter indgivne spørgsmål, enhver á parte eksamineret, spørgsmålene med derhos følgende svar lyder ord efter andet som følger:

Kalvslund, Knud Knudsen

Om han var i Store Knorborg og tillige med Peder Jepsen af Hygum hørte, hvad Hans Andersen af Stensbæk sagde til Anne Clauses i Kalvslund.

Respondit: Han var i Store Knorborg. Men Hans Andersen og Peder Jepsen kom ind efter ham, og de sad og snakkede med hverandre, men hvorom deres tale var, det ved han ikke. Imidlertid indkom Anne Clauses af Kalvslund. Så tilspurgte Hans Andersen hende, om hun vidste, hvor hendes søn var. Da svarede hun nej, uden så er at han må være i Holland. Hvortil Hans Andersen svarede, han er ikke i Holland, men han er myrdet. Da sagde Anne Clauses til ham, vil i være det bestandig, da vil jeg give eder min ko. Så gik han bort og hørte intet mere derom.

Mejlby, Jep Jørgensen

Om Hans Sørensen Piber og sin hustru, samt deres søn unge Hans Piber, samt Johannes Pedersen af Lille Knorborg, ikke har været udi hans hus forsamlet på en forlig med Hans Andersen af Stensbæk.

Respond: Kan ikke nægte, at de to havde været forsamlet udi hans hus, men ikke på anden forlig, end om det slagsmål, han havde haft med Hans Andersen.

Hjortvad, Nis Pedersen

1. Om han havde været stævnet til ting af Hans Andersen i Stensbæk at vidne sin sandhed, angående hvad ham var bevist og vitterligt, om det mord, som er sket på Niels Clausen af Kalvslund.

   Respond: Han vedstår at være stævnet til ting af Hans Andersen, for at vidne sin sandhed. Item at Hans Piber var engang i sit hus, da tilspurgte forne Nis Pedersen ham, om han ved noget af Niels Clausens drab at sige, da gjorde han en stor ed og ønskede sig at synkes (?) under djævlens fod med krop og sjæl ind i helvedes afgrund. Om han har været i råd og gerning med, ikke (?) heller han så ham enten levende eller død, siden han gav ham 2 mark l. om Ribe mærkens aften.

2. Om han tillige med Oluf Jensen i Store Knorborg og Hans Pedersen i Kastbjerg ikke har været over et forlig imellem Hans Sørensen Piber af Benborg og Hans Andersen af Stensbæk, og om Hans Andersen ikke bekom en stud, som var fordret i Kastbjerg og 20 rd. udi penge, samt udi hvad slags mønt det var, og hvorfor han gav ham dem og om enten Hans Sørensen selv eller Nis Pedersen betalte dem til Hans Andersen og efter hvems begæring de blev betalt.

   Respond: Ja, han har været over et forlig imellem Hans Piber og Hans Andersen og de blev forligt i Benborg. Hans Andersen skulle have 20 rd. og en stud, som blev fodret i Kastbjerg, de 10 rd. blev ham leveret i Nis Pedersens hus, studen fik han også. Om han fik de andre penge, det ved han ikke, blev betalt i småmønt af Hans Piber og sin hustru. Samme penge skulle Hans Andersen have til en piges løn og til sin hustrus klæder, som ham resterede i hendes medgift.

3. Om Hans Andersen nogen tid har åbenbaret for ham, at der dryppede noget ned hos ham i halmen udi sin seng, og hvad svar Nis Pedersen gav Hans Andersen.

   Respond: Ja, Hans Andersen åbenbarede det for Nis Pedersen, at der dryppede noget ned i sengen ved ham, men sagde ikke hvad det var. Da svarede Nis Pedersen, ved du noget om den døde Niels Clausen at sige, som der ynkes (?) om, da åbenbar det.

4. Om Hans Sørensen Piber var hos ham anno 1702, da Johannes Pedersen og Hans Andersen var tvistig om Niels Clausens bukser, eller og om nogen anden tid er talt om disse bukser, udi sit hus udi Hans Sørensen Pibers nærværelse.

   Respond: Ved nok at Johannes Pedersen og Hans Andersen var tvistig om Niels Clausens bukser. Hvad ham videre i den sag er vidende, har han tilforn bekendt i Hygum Præstegård, og det samme han ved højeste ed bekræfter.

Tøgger Nielsen, ibidem

1. Om ham er vitterlig at han tillige med Nis Pedersen i Hjortvad og Hans Pedersen i Kastbjerg, har været noget forlig overværende, som er sket imellem Hans Sørensen Piber og Hans Andersen, ved hvilken tid Hans Andersen bekom en liden stud og 20 rd. i penge, item hvorfor Hans Andersen bekom dette og om enten Hans Piber selv talte ham disse penge til, eller Nis Pedersen lagde dem ud og om sligt skete straks.

   Respond: At ham ganske intet om denne post er vitterligt.

2. Om Hans Andersen har ladet ham nogensinde stævne til ting sin sandhed at være bekendt om denne drabssag og hvorfor han ikke er mødt sin sandhed at afvinde.

   Respond: Var nok stævnet, men kom ikke til at vidne og tingsvidne forklarer, hvorfor han ikke kom til at vidne, den del han ellers om dette drab er bevist, har han bekendt tilforn i Hygum Præstegård, hvilken bekendelse han vedstår og ved højeste ed bekræfter.

Hjortlund, Niels Beck og Christen Pedersen

Hvad ord de hørte sidst afvigt, da de havde vagten ved Benborg, Maren Johannes' denne sag angående til dem lovfalde, udi sr. Christen Jessens og Anders Nissen Ollings nærværelse

Respond: Niels Beck var ude at se til kvæget og hørte ikke Maren Johannes' tale, mens Christen Pedersen tilspurgte Maren Johannes', om det var sandt, at Niels Clausen var myrdet ved Benborg, da svarede hun ja, den unge Hans Piber som nu er død og begravet, har skudt ham ihjel med en pistol. Christen Pedersen tilspurgte Maren Johannes' ydermere, om der var nogen flere derved. Da svarede hun, den tid han døde, da var der ingen anden derved, men siden kom hendes mand Johannes Pedersen dertil. Spurgte og om den gamle Hans Piber ikke var derved, da svarede hun nej, han lå på den tid på sin sygeseng.

Hjortvad, Lauritz Sørensen og Mads Sørensen

Om de hos var til Tøgger Nielsen i Hjortvad næst afvigte forår ved Helligtrekongersdags tider, da Hans Sørensen Piber med sin søn Hans og Johannes Pedersen var på et forlig tilsammen med Hans Andersen. Om den beskyldning som Hans Andersen havde gjort imod dem. Om Niels Clausens drab og mord, item hvad for beskyldning Hans Andersen på den tid gjorde og hvorfor sagen ikke kom til forlig. Og om de hørte, at den tid blev talt noget om Niels Clausens bukser. Og om Hans Andersens beskyldning i særdeleshed gik ud på Johannes eller på Hans Piber, og dem samtlige.

Respond: De hørte, at der taltes om Niels Clausens drab, da sagde Hans Andersen til Hans Piber: 'Hvi gør i eder så vild om denne sag'. Hans Piber svarede ham intet dertil, men Johannes Pedersen sagde, at han ville forsvare den gamle mand den aften. Da sagde Johannes Pedersen til Hans Andersen: 'Skal jeg lide, da skal du svie'. Hans Andersen sagde til Hans Piber, at han ville have ham herop og det sagde han nogle gange og bandet ham dertil.

Hjortvad, Boedel Rytterkone

Om hun ikke næst afvigte den 4. eller 5. juli var udi Benborg og da hørte at Maren Johannes' fortalte et og andet til Lauritz Pedersen og Jens Pedersen i Brøstrup, som hendes søster Dorethe havde sagt hende om dette drab.

Respond: Boedel Rytterkone var nok udi Benborg, men kan ikke huske, hvad ord der blev talt, og gav dem heller ikke igen

Kastbjerg, Hans Pedersen

1. Om han ikke har været til ting af Hans Andersen for at vidne sin sandhed, om hvad ham udi denne drabssag kan være bevist, og hvorfor han ikke er kommet til tinge.

   Respond: Var gestændig at han har været stævnet til ting af Hans Andersen for sin sandhed at vidne, mødte også men kom ikke til at vidne, formedelst det var hans kødelige broder, som var interesseret udi sagen.

2. Om han tillige med Nis Pedersen og Tøgger Nielsen i Hjortvad, har været et forlig med-overværende imellem Hans Sørensen Piber og Hans Andersen. Og Hans Andersen samme tid bekom en liden stud, som var fodret til sit udi Kastbjerg, tillige med 20 rd., item hvorfor Hans Andersen bekom dette og udi hvad mønt det var, så og hvem der betalte ham penge til Hans Andersen.

   Respond: Ved intet om deres forlig at sige, men en liden stud fik Hans Andersen, som han anden dagen efter de var forsamlet, lod affordre, den sagde han at skulle have i sin hustrus medgift.

3. Hvad ham ellers om dette drab og mord er bekendt, og om ham ikke er bekendt og bevist, at siden Hans Sørensen Piber og sin hustru til Haderslev er udført, at udi Benborg er opgravet noget sølvtøj, penge og sligt, hvad det er og hvem det har opgravet og borttagen.

   Respond: Ved intet om denne post at vidne videre end han har hørt af almindelig snak. Har ikke været i huset at grave og ej heller ved, at der har været nogen at grave efter noget sølvtøj eller andet.

Stensbæk, Hans Andersens hustru Dorethe Hanskone

foruden aflagde ed, svarede på efterskrevne spørgsmål.

1. Om hendes mand Hans Andersen ikke bekom en liden stud af hendes fader, som var fodret i Kastbjerg, og der foruden 80 rd. eller hvor mange penge det var.

   Respond: Han fik en stud i hendes medgift, pengene ved hun ikke om at vidne.

2. Om hun ikke for hendes søster Maren Johanes' har bekendt, at hendes mand fik oven bemeldte, fordi han skulle begrave Niels Clausen.

   Respond: Nægtede dette punkt.

3. Hvor han har begravet Niels Clausen.

   Respond: Ved ikke, at han har begravet ham.

4. Om hun ikke har sagt til hendes søster, at hendes mand ikke kunne være i fred for spøgeri, og i særdeleshed, når han ville gå til sin ålegård.

   Respond: Ved intet derom at vidne.

5. Om udi deres hus i mandens fraværelse, har ladet sig se nogen spøgeri, og udi hvad lignelse.

   Respond: Hun har set noget spøgelse en højlys dag, udi en karls lignelse.

6. Hvem der har forledet hende og hendes søster Maren, at gøre vrang og falsk bekendelse, tvært imod hendes bevis, som hun tilforn har udgivet.

   Respond: Hendes broder Hans, som nu er død, og hendes svoger Johannes Pedersen har forledet dem dertil.

7. Hvem hun talte med, da hun siger udi hendes attest, siden har sig talt med dem (dette ord rettelig at forklare, hvem hun talte med) om det samme, og da sagde min broder Hans etc.

   Respond: Hendes broder Hans Hansen og Johannes Pedersen var dem hun talte med og ingen anden.

Dernæst lod velbemeldte hr. sachwalter velædle hr. Mathias Lange, en eksamen for retten aflæse, som er holden med forne Dorethe Hanskone, hvilken var lydende ord efter andet som følger.

Anno 1704 den 25. juni er en eksamen holden med Dorethe Hanskone udi Stensbæk, udi hos- og overværelse kgl. majestæts ridefoged hr. Detlef Outzen og ridefoged Nicolas Rye, så vidt Poul Pedersen i Stensbæk og Hans Sørensen i Villebøl over efterskrevne poster.

1. Om hun Dorethe Hanskone ikke gik på vejen med Johannes Pedersen, imellem Lille Knorborg og Benborg forgangne år i høbjergningen. Affirmat
2. Om da Johannes ikke spurgte hende: Hvad siger Hans Andersen om det jeg har sagt ham, at Hans hendes broder havde skudt Niels Clausen ihjel? Om hun ikke da svarede: Det må du vel tænke han synes nok, at det får ikke så let en ende og går ej ustraffet hen. Da svarede Johannes: Jeg gjorde ilde, at jeg sagde ham det, og det vil gå mig ilde. Affirmat
3. Om hun ikke da spurgte, hvor har i da gjort af den døde, hvortil Johannes svarede. Vi lagde ham på en båre. Affirmat
4. Om hun ikke da spurgte, hvor bar i ham da hen, og han da svarede: Det er lige godt vi har forvaret ham. Affirmat
5. Om da ikke Dorethe Hanskone har talt med hendes broder Hans Hansen, og da hendes broder Hans har sagt: Taler din mand derom, da skal jeg gøre ham det samme endeligt, så er det tidsnok at rømme. Affirmat
6. Om da Johannes Pedersen ikke har været for kort tid siden derefter i deres, nemlig Hans Andersens hus, en nats tid, og hun da hørte hendes mand sagde: Hvor vil det nu gå til, og da Johannes Pedersen svarede: Går det hart til og jeg kan ikke vise kød eller skind, da kan jeg vise benene. Affirmat
7. Om hun Dorethe Hanskone ikke siden har hørt, at Johannes Pedersen har gået udi Niels Clausens sko, og hat og hattebånd. Affirmat
8. Om hun ikke da straks sagde på stedet: Det er Niels Clausens klæder du har. Affirmat
9. Om da Johannes Pedersen ikke svarede: Det er dig lige godt i hvems det var. Affirmat

At dette således af Dorethe Hanskone i vores overværelse, ved god fornuft er udsagt hendes forrige bekendelse denne gang, ligesom og hun bekræftede, som hun ved hendes højeste ed og gestændig var, hvor og når påfordres, sådant bevidnes med vores underskrevne hænder. Actum Stensbæk ut supra.

D. Outzen Niels Rye Poul Pedersen egen hånd Hans Sørensen egen hånd

På samme eksamen stod skrevet læst på Frøs Herredsting for retten torsdag den 28. august anno 1704 udi Hans Sørensen Piber og sin hustru Sidsel Pibers, samt Hans Andersens påhør. I lige måde udi forskrevne deres påhør og nærværelse læst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 29. aug. anno 1704. Poul Pedersen af Stensbæk og Hans Sørensen af Villebøl med opholdne fingre og højeste ed bekræftet at Dorethe Hanskone således som forskrevet står, udi deres påhør og nærværelse har bekendt og vedstanden.

Nok lod mere bemeldte hr. sachwalter for retten aflæst forne Dorethe Hanskones underskrevne attest, lydende ord efter andet som følger.

Kendes jeg mig underskrevne Dorethe Hanskone i Stensbæk, at eftersom det er lige så stor en synd at dølge sandhed, som det er at vidne løgn, da bekender jeg for tvende dannemænd, nemlig Jep Pedersen af Villebøl og Poul Pedersen af Stensbæk, hvad mig er bevist og jeg har hørt af Johannes Pedersens egen mund af Lille Knorborg, om denne drabssag, som skal være sket ved Benborg.

For en tid lang siden har Johannes Pedersen og Dorethe Hanskone været på vejen med hverandre imellem Lille Knorborg og Benborg og det var i det forgangne år i høbjergning, da man skrev anno 1703.

Da spurgte han mig ad: Hvad siger Hans Andersen om det jeg har sagt ham, at Hans din broder har skudt Niels Clausen ihjel. Hvortil jeg ham svarede: Det må du vel tænke, han synes nok at det får ikke så let en ende, og går ej ustraffet hen.

Jeg gjorde ilde jeg sagde ham det, og det vil gå mig ilde. Så spurgte jeg ham ad, hvor har i da gjort af den døde, hvortil Johannes svarede: Vi lagde ham på en båre.

Da sagde jeg til ham: Hvor bar i ham da hen. Hvortil han mig svarede: Det er lige godt, vi har forvaret ham.

Siden har jeg talt med dem om det samme, og da har Hans min broder sagt: Taler din mand derom, da skal jeg gøre ham den samme endeligt.

Så er det tidsnok at rømme. For kort tid siden har Johannes Pedersen været i vores hus en nats tid, da hørte jeg min mand sagde: Hvor vil det nu gå til. Hvortil Johannes Pedersen svarede: Går det hart til, om jeg kan ikke vise kød eller skind, da kan jeg vise benene.

Alt dette overskrevne bekræfter jeg Dorethe Hanskone med min helligånds ed, og til ydermere vidnesbyrd har jeg siden set, at Johannes Pedersen har gået med Niels Clausens sko og hat og hattebånd, som jeg straks på stedet sagde: Det er Niels Clausens klæder du har.

Såvel dette er i sandhed som jeg venter af gud en nådig forløsning, Stensbæk den 8. januar anno 1704. D H K

At vi således har hørt, vil vi være gestændig, hvor behov gøres.

I P S Poul Pedersen

Læst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 29. aug. anno 1704. Jep Pedersen i Villebøl og Poul Pedersen i Stensbæk, ved deres højeste ed bekræftet, at Dorethe Hanskone dette således som forskrevet står, i deres nærværelse har bekendt, og det ved hendes højeste ed stadfæstet.

Ydermere blev for retten oplæst den eksamen som er holden i Haderslev Amtstue den 25. og 26. juli, som den 7. aug. a.c. over Hans Pibers og sin hustrus Sidsel Pibers, samt Hans Andersen af Stensbæk, deres bekendelse, item den inkvisition som af sachwalter hr. Mathias Lange i denne drabssag angående, er holden til Tøgger Nielsen i Hjortvad, samt udi Hygum Præstegård næst afvigt den 7. og 8. juli, udi ærværdige hr. Jacob Pedersens sognepræst til Hygum Kirkes menighed, samt andre godtfolks nærværelse, som alle bekender, at det således i deres påhør er passeret.

Sidsel Pibers vedstod, at hun havde sagt til Anne Clauses datter, at hun havde skikket hendes broder til fruen i Fladstrand.

Men til moderen Anne Clauses sagde hun, at hun skulle give sig tilfreds, han kom vel igen, han er tilforn gået fra hende og kommet igen, men at han var løbet fra soldateriet og gik over Krogstrup ålegård med 1 par hvide strømper og en grå kjole på etc. Det nægtede Sidsel Pibers ikke at have sagt.

Til slutning lod hr. sachwalter sin skriftlige beskyldning og irettesættelse imod Hans Andersen af Stensbæk og sin hustru for retten aflæse, og derefter, samt for hvervede dokumenter var dom begærende. Hans Andersen begærede kopi af indlæggene og lovede derpå at svare til Frøs Herredsting førstkommende den 11. september, hvorved sagen i dag blev sluttet.

Sr. Christen Jessen i Rødding, en tingsvinde

Forne Christen Jessen på sin egen og kære datter dyd ædle og gudelskende matrone Boedel Wachatius, forrige kgl. majestæts ridefoged udi Frøs og Kalvslund Herreder velædle sal. Joachimus Wachatius, hans efterleverskes vegne, såvelsom velædle hr. Asmus Røpstorff herredsfoged, så og velfornemme mand Christian Ebsen tingskriver ibidem, for dom og ret, tilpurgte Hans Sørensen Piber af Benborg, om han til afgangne sal. ermeldte hr. ridefoged sr. Joachimus Wachatius eller til nogen af de tilforne bemeldte har givet penge eller penges værd, formedelst at de ham udi sine sager til tinge skulle være beforderlig?

Hvorpå forne Hans Sørensen Piber lydelig og åbenbarlig for en besiddende ret svarede: Nej, at han til ingen af disse forskrevne noget har foræret, at de ham derfor noget skulle være til vilje, men bekende sig endnu til tingskriveren sr. Christian Ebsen at være skyldig 1 rd. 5 sk. brev penge for tingsvinder og andet velbemeldte s. hr. ridefoged af tingskriveren på forne Hans Sørensen Pibers vegne, har bekommet

Og stod parterne med hverandre til vedermålsting, imidlertid dette passerede.

Fredagen den 5. dec. anno 1704 udi Niels Clausens mordsag af Kalvslund forordnede herredsfoged og tingskriver på Kalvslund Herredsting, hr. Trouls Bertelsen i Roost, Gregers Pedersen i Holm.

Hr. Mathias Lange sachwalter udi Niels Clausens mordsag, efter hans kgl. majestæts allernådigste udgangne reskript af dato København den 11. november 1704 til hans højgrevelige excellence vores højbydende hr. amtmand over Haderslev Amt og derpå efter høje m. hans højgrevelige excellences ordre af dato den 14. nov. a.c. har hr. sachwalter været forårsaget, nogle vidnesbyrd her til Kalvslund Herredsting at lade indstævne, koncernerende den piberske mordsag, da til samme vidnesbyrds førelse, fremlægges tvende varsel sedler med tjenstlig begæring samme måtte blive aflæst og afhjemlet, derefter vidnesbyrdene fremkaldt, formaning til dem at gøre, at de vidner sandhed og tager sig vare for meneds straf, om de anderledes vidner, der på blev stævningen som for de inciterede vidner er forkyndt, for retten aflæst, og var samme lydende ord efter andet som følger, udi kgl. majestæts sag.

Kgl. majestæt til Danmark og Norge bestalter herredsfoged udi Nørre Rangstrup Herred og af hans højgrevelige excellence vores højbydende hr. amtmands højbetroede fuldmægtige udi Niels Clausens mordsag af Kalvslund, beskikkede dommer på Frøs og Kalvslund Herreders tinge, jeg Trouls Bertelsen i Roost, gør hermed vitterligt, at såsom efter høj øvrigheds ordre, samt efter herredsfogedens og sachwalters velædle hr. Mathias Langes ansøgning, ydermere vidner til Kalvslund Herredsting førstkommende den 5. dec. til samme vorde nærmere oplysning, skal forhøres, som … værende tvende personer til samme tid, … at stævne:

Maren Hansdatter i Olling, Lauritz Pedersens (?) datter ibidem med hendes formynder, for hendes sandhed at være bestandig og ved ed bekræfte angående hvad Ingeborg Hansdatter af Hjortlund, Bertel Hansens hustru ibidem, for eder, angående Niels Clausens mord har bekendt.

Da jeg og hun natten efter … mænds loug var gået, som var imellem den 25. og 26. sep. lå tilsammen i Olling, så og for spørgsmål at svare til, i lige måde forne Ingeborg Hansdatter med hendes mand og lavværge, at stævne til samme (?) tid og sted at møde, for ermeldte Maren Hansdatter … at påhøre, og til spørgsmål at svare, samme mord angående.

Desligeste til forne tid og ting at stævne Hans Andersen i Stensbæk, Nis Pedersen, Niels Lund og Tøgger Nielsen i Hjortvad, samt Hans Pedersen i Kastbjerg, for deres sandhed at være bestandig angående Jørgen Hansen Pibers anvisning om det sted, hvor Niels Clausens myrdede lig var begravet.

Så og videre til spørgsmål at … desligeste også at stævne Hans Sørensen Piber og sin hustru Sidsel Pibers, med deres af øvrigheden beskikkede fuldmægtige Terman Knudsen i Kærbøl, til samme tid og sted at møde, for vidnesbyrd at påhøre, om de noget derimod vil have at sige.

Actum Roost den 28. november anno 1704. Trouls Bertelsen

Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredagen den 5. december anno 1704.

Niels Hansen og og Terkild Poulsen af Hjortlund for retten ved højeste ed bekræftede, at de forskrevne stævning, for Maren Hansdatter og Lauritz Pedersen i Olling, Nis Pedersen, Niels Lund, Tøger Nielsen i Hjortvad, Hans Pedersen i Kastbjerg, Hans Andersen i Stensbæk, Terman Knudsen i Kærbøl og Ingeborg Hansdatter af Hjortlund samt hendes mand har forkyndt, så er og samme stævning ligelydende efter kgl. majestæts kommisarie, hus- og ridefoged hr. Friderich Klüvers befaling.

For Hans Sørensen Piber og sin hustru Sidsel Pibers, ved Niels Nissen Post og Jørgen ... Smed i Haderslev, udi fængslet forkyndt, som med deres underskrift på stævningen af dag den 28. nov. sidst afvigt bevisliggøres.

Herredsfogeden og sachwalteren tilspurgte Hans Sørensen Piber og sin hustru Sidsel Pibers, såvel som deres forordnede fuldmægtige og forsvarer Terman Knudsen i Kærbøl, om de vidste hvor Jørgen Hansen Piber er at finde, såsom han billig for det, som i dag passeret, skulle være stævnet.

Hans Sørensen Piber og sin fuldmægtige svarede:

At de vidste intet hvor han er.

Men Sidsel Pibers sagde:

At hun havde hørt, at han af Johannes Pedersen udi nør ende i Jylland skulle være ihjel skudt.

Blev ydermere tilspurgt, hvoraf hun vidste det, hvortil hun svarede:

At samtlige herredsmænd, såvel som Anne Clauses af Kalvslund, havde sagt det.

Derpå blev de samtlige indstævnede vidner for retten indkaldt og for dem af herredsfogeden hr. Trouls Bertelsen en falsk eds straf af lovbogen forelæst, med derhos gjorte erindring, at de skulle tage sig vel vare, at de ikke på sandhed skulle lægge nogen dølgsmål, men uden persons anseelse, vidne hvad sandhed og ret er. Og har de så derefter enhver især, efter loven deres højeste ed aflagt, at de sandfærdig på alle spørgsmål ville svare.

Hvorpå hr. sachwalter for retten indgav spørgsmålene, som han begærede at vinderne skulle eksamineres efter, og var samme spørgsmål lydende ord efter andet som følger:

Spørgsmål til Maren Hansdatter i Olling.

1. Om Ingeborg Bertels, Hans Pibers yngste datter, ikke var til deres i Olling natten efter, da Hans Piber dagen tilforn bekom sin dom på Frøs Herredsting og lå samme nat hos hende. Affirmat
2. Om Ingeborg Bertels ikke den tid sagde til hende, at Niels Clausen kom til Benborg, aftenen for Riber mærken anno 1702, og fik nogle penge af hendes fader, og derpå ville gået bort til Ribe. Affirmat
3. Om hun ikke da videre for hende bekendte, at Johannes Pedersen bad ham, at han skulle bi til om anden dagen, så ville han age ham til Ribe. Affirmat
4. Om Niels Clausen ikke da forblev hos dem samme aften og satte sig ned ved ilden, og da han havde siddet noget for ilden, tykte ham at noget stødte til ham, hvor over han blev bange, og sagde jeg er ræd og tør ikke være her. Affirmat
5. Om da Johannes ikke sagde til ham: Hvorfor er du ræd, hvad er det for galen tanke du får, ret nu vil vi gå hen og lægge os. Affirmat
6. Om ikke derpå Niels Clausen gik hen med hendes broder Hans Hansen og Johannes Pedersen vesten i huset og lagde sig, og der Niels Clausen straks var falden i søvn, stod Johannes Pedersen og Hans Piber den yngre op fra ham, og sagde bemeldte Hans Piber til Johannes, om han ikke ville skyde Niels Clausen, men Johannes svarede: Nej, gør du det! Affirmat
7. Foruden dette forskrevne, vandt forne Maren Hansdatter, at Ingeborg Bertels samme tid sagde, at unge Hans Piber og Johannes Pedersen sagde til hendes moder, at hun skulle slå vand på den døde, og ville hun det ikke gøre, da ville de gøre ligeså ved hende, som de havde gjort ved Niels Clausen. Sagde og derhos, at ... viste intet deraf, at de ville gøre det, ej heller at de gjorde det.

Hermed endte Maren Hansdatter sit vidne, og ... hendes stiffader Lauritz Pedersen i Olling ved hende imidlertid hun denne vidne, efter Ingeborg Hansdatter Bertel Hansens hustrus udsagn, for retten afvundet.

Spørgsmål til Nis Pedersen, Niels Lund, Tøgger Nielsen i Hjortvad, og Hans Pedersen i Kastbjerg.

Anders Staphensen af Tornum gjorde Hans Pedersen ... forfald af Kastbjerg, at han i dag lå på sin sygeseng, og derfor efterskrevne må ikke kunne møde de andre 3 for retten sig indstillede, at svare på de indgivne spørgsmål, og var samme spørgsmål lydende ord efter andet som følger:

1. Om de var med til overværelse, da graven på Lille Knorborg mark blev anvist, som den myrdede Niels Clausen var begravet, og hvem derpå gjorde anvisning?

   Svarede: ja, at de sammesteds var tilstede da graven blev åbnet, Hans Andersen af Stensbæk bad dem grave (?) med at være overværende, mens Jørgen Hansen Piber gjorde anvisning på stedet.

2. Af hvem de blev begæret, og henfordret til denne anvisning?

   Svarede: af Hans Andersen i Stensbæk

3. Om Jørgen Piber selv opsøgte stedet, som den myrdede var begravet, eller om Hans Andersen tillige med drengen derpå gjorde anvisning, item om de kunne skønne, at der nylig på samme sted var gravet, og om der stod rug på stedet?

   Svarede: Jørgen Piber gik for, dernæst Hans Andersen og siden de før skrevne 4 mænd bagefter og de gik op imellem to rugagre, og gik stedet forbi som den myrdede var begravet, så gik Jørgen Piber op på ryggen af ageren, og så sig om på alle sider, gik så nu selv en snes skar tilbage, og viste dem stedet på den øster rugager, hvor den døde var begravet, og på dette samme sted som Jørgen Piber satte sin fod, der gravede de og straks fandt af den dødes krop, og var samme ager som den døde fandtes, besået med rug, som stod og groede derpå. De kunne ikke skønne at der tilforn var gravet, Jørgen Piber alene derpå gjorde anvisning.

4. Hvad Jørgen Piber sagde, da de fandt stedet, hvem der havde kastet graven og henført Niels Clausens legeme der at begraves, hvem med ham var i flok og følge at begrave den døde, og hvem ham havde ihjel slået?

   Svarede: Jørgen Piber sagde, at sin broder den unge Hans Piber udi forleden vinter, da de begyndte at tale om sagen, efter han så havde haft bespurgt sig med ham derom, havde sagt ham hvor Niels Clausens legeme var begravet. Men hvem ham havde henført og begravet talte han intet om.

5. Hvorfor de ikke anholdt drengen, da han gjorde anvisning og førte ham hen til sr. Christen Jessen, som den tid stod udi ridefogedens sted?

   Svarede: at de tænkte ikke så vidt, og heller ingen befaling havde de derom.

6. Når drengen gik bort, og hvor han gik hen, item om han siden den tid har været her udi herredet?

   Svarede: han gik derfra og øster ad, lige efter Lille Knorborg eller Benborg, siden har de ikke set ham, ej heller ved at han siden den tid har været her på egnen.

7. Om de ikke har hørt sige og af hvem, at Jørgen Hansen Piber af sin svoger Johannes Pedersen, som opholder sig udi Jylland, skal være ihjel skudt, og det formedelst ejet sølv, som de er blevet uenig om imellem sig at skifte, og tilforn udi Benborg ved nattetide skal have opgravet?

   Svarede: at de har nok hørt, at Jørgen Piber af Johannes Pedersen skal være ihjel skudt, men ved ikke hvorfor.

8. Om de ved hvor, eller på hvad sted i Jylland, dette er passeret.

   Svarede: nej, de ved det ikke.

Dernæst blev Hans Andersen af Stensbæk fremkaldt og til ham gjort efterskrevne spørgsmål.

1. Om han ikke den 14. aug. udi indeværende år imod aften kom til sr. Christen Jessen i Rødding og gav ham tilkende, at de nu havde fundet den hule, som Niels Clausens krop var begravet udi? Affirmat
2. Om han ikke samme aften sildig, udi sr. Christen Jessens nærværelse, sagde lige det samme til herredsfogeden Mathias Lange, som den tid var til præstens udi Hygum. Affirmat
3. Hvem der gjorde ham først anvisning om samme grav, og om sligt skete alene for ham eller og udi fleres overværelse?

   Svarede: at Jørgen Piber, udi de før skrevne 4 mænds, nemlig Nis Pedersen, Tøger Nielsen, Niels Lund og Hans Pedersens nærværelse, gjorde ham anvisning på stedet.

4. Hvorledes han fik Jørgen Piber til at gøre anvisning på samme grav?

   Svarede: at Jørgen Piber kom til ham og ville låne nogen penge af ham, da lækkede han det af ham, hvor Niels Clausen var begravet.

5. Om Jørgen Piber ikke derhos forklarede og sagde, hvem der havde begravet bemeldte Niels Clausen?

   Svarede: Jørgen Piber sagde, at hans broder unge Hans Piber, lidt førend han døde, sagde ham det, men hvem ham der havde begravet, fik han ikke at vide.

6. Hvem der gravede graven og førte den døde derhen, item hvorledes de fik ham hen og hvor mange de var udi flok og følge?

   Svarede: at han ved intet herom at vidne, Jørgen Piber heller intet derom for ham har bekendt.

7. Hvorledes drengen viste det, og om han selv var med udi samme forretning eller andre har vist ham gravens sted?

   Dette punkt tilforn besvaret.

8. Hvorfor han ikke anholdt drengen og førte ham hen til sr. Christen Jessen, som den tid forrettede … ridefogeds funktion, at han ham til videre eksamen kunne have forskikket til Haderslev?

   Svarede, at han tænkte ikke, at han skulle løbe sin vej.

9. Om drengen forblev så længe tilstede ved de andre mænd, som anvisningen skete for, end til Hans Andersen kom tilbage igen fra Christen Jessens?

   Svarede: den tid han red hen, så gik og drengen ...

10. Om drengen siden den tid har været borte og hvor han sig har opholdt, item om Hans Andersen ikke har hørt sige, at drengen Jørgen Piber siden dem … af sin svoger Johannes Pedersen, som siges at opholde sig udi Jylland, skal være ihjel skudt, efter at de var blevet uenig med hverandre om en del sølv imellem sig at skifte, som de ved nattetide udi Benborg skal have opgravet og med sig bortført, og på hvad sted udi Jylland dette skal være passeret, så og af hvem han det har hørt.

    Svarede: Drengen har været borte siden anvisningen skete. Hvor han sig opholder er ham ubevist, han har nok hørt, at Jørgen Piber skal være ihjel skudt udi Jylland af Johannes Pedersen, og det for noget sølvtøj, som var opgravet og de var blevet uenige derom.

11. Om Hans Andersen ikke selv har været med at opgrave dette sølvtøj, og om han deraf har bekommet sin anpart?

    Nægtet alt dette

12. Hvad det var for sølvtøj og om det ikke var 10 mark god sølv, som bestod udi ét sølvfad, ét stort forgyldt bæger med låg på, 3 eller 4 andre mindre bægre og en del sølvspænder, som var noget sorte og jord ædt?

    Svarede: at han ved intet herom at vidne.

13. Om Hans Andersen ikke sagde den dag, da dommen over den gamle Hans Piber blev given, at han nok som samme dom havde fortjent?

    Nægtet dette

14. Hvor af han vidste, at gammel Hans Piber havde fortjent samme dom?

    Nægter også dette punkt

15. Om Hans Andersen ikke var den første som åbenbarede dette mord, og hvorfor han ikke blev bestandig ved samme sin bekendelse, at mordet var sket udi Benborg, men 4 uger derefter sagde at det var sket uden ved Benborg?

    Svarede: Det første bekender han, det andet har han tilforn bekendt, og der står han ved, ligesom tingsvinderne og eksamen udviser.

16. Hvem han herom har givet kundskab?

    Svarede, at Johannes Pedersen har først åbenbaret dette mord for ham og hans hustru.

Hans Pibers og sin hustrus fuldmægtige Terman Knudsen af Kærbøl tilspurgte Ingeborg Bertels af Hjortlund, om hun viste af hvad årsag, at Johannes Pedersen og den unge Hans Piber havde så stor angst for Niels Clausen, at de ham derfor aflivede, hvortil hun svarede:

At Niels Clausen havde stjålen en hest fra Johannes Pedersen, og det var årsag til at de dræbte ham.

Forne Terman Knudsen i lige måde om det samme tilspurgte Hans Andersen af Stensbæk, hvortil han svarede:

Hvad han tilforn ved eksamen har bekendt, det står han endnu ved.

Desligeste spurgte forne Terman Knudsen, Nis Pedersen af Hjortvad hvad ham herom er bevist.

Hans bekendelse var ligesom forne Ingeborg Bertels.

Anne Clauses af Kalvslund stod til vedermålsting og sagde:

At de var forligt om hesten. Men det sidste klammeri, som var imellem hendes søn og Hans Sørensen Piber, samt Hans Andersen og Johannes Pedersen kom deraf, at disse 3 udi Haderslev havde soldet hendes søn til at være en soldat, og hun måtte sælge hendes eneste ko samt klæder og alt det hun havde, til at løse ham fra soldateriet igen, og formedelst hendes søn af de piberske folk ville have sine penge igen som han var løst fra soldaterne med, derfor var de ham vrede, sagde og derhos at det var en aftinget sag om hesten, og hendes søn derfor gav Johannes Pedersen 16 rd.

Hans Andersen af Stensbæk sagde:

At det var usandfærdig som Anne Clauses berettede, han var ikke med at sælge Anne Clauses søn til soldaterne.

Item stod parterne med hverandre til vedermålsting, sachwalter hr. Mathias Langes tingsvinde og Terman Knudsen genpart herved begærende.

Udi hvad sager, som af Niels Clausens mord og den piberske familie, som myrdet har begravet, samt hvad deraf dependerer, forordnede dommer og tingskriver på Kalvslund Herredsting hr. Trouls Bertelsen i Roost, herredsfoged udi Nørre Rangstrup Herred, Gregers Pedersen i Holm, tingskriver udi Hviding og Rangstrup Herreder, 8 mænd, Claus Jepsen i Hedegård, Christen Christensens sted af Gredstedbro kær, Jep Nielsen af Hjortlund, Hans Sørensen af Stens, Poul Pedersen af Stensbæk, Peder Tygesen, Niels Jørgensen af Kalvslund, og Peder Nissen Olling af Hjortvad.

Velædle hr. herredsfoged samt andre udi retten deputerede, eftersom hr. herredsfoged Mathias Lange atter er beordret og befuldmægtiget, en del personer udi Kalvslund Herred, ved lands lov og ret ansøge og tillade, formedelst at de udi ... og andre poster, udi den piberske mordsag skal være interesseret, og allerede til de vedkommende derom angive kald og varsel til i dag her på Kalvslund Herredsting at møde, så indfinder sig bemeldte anwalt og fuldmægtig her i dag for dette steds lovlige ret, producerer for det første sin ihændehavende ordre og fuldmagt med tjenstlig begæring, at der måtte aflæses og påskrives, dernæst at varselmændene måtte fremkomme og deres givne varsel afhjemle, og siden videre måtte tilstedes i sin klage og beskyldning imod enhver vedkommende at indgive.

Såsom Hans Andersen af Stensbæk for retten er fremkommen og havde ingen defensor, så er ham til høj øvrigheds videre approbation, vel fornemme mand Terman af Kærbøl til forsvar forordnet. Som det og til øvrigheds videre konfirmation i dag sig har foretaget for ham at svare og tage kopi af hvad imod ham indlægget Rasmus Jørgensen i Villebøl og Terchild Pedersen i Hjortlund, ved ed bekræftet, at de hr. herredsfoged Trouls Bertelsens skriftlige stævning i dag 14 dage for hr. regimentsskriver velædle hr. Anders Rask i Varde, og lørdagen derefter for Nis Pedersen i Hjortvad, har forkyndt angående penge han af den gamle Hans Piber har bekommet for Niels Clausens mord at dølge, og til råd Niels Clausens døde krop på Kalvslund kirkegård at begrave.

Hvorom sagwalter velædle hr. Mathias Lange, udi hr. regimentsskrivers fuldmægtige sr. Daniel Phillip Rasch og Nis Pedersens nærværelse, sin skriftlige beskyldning og proposition for retten på Kalvslund Herredsting, har ladet aflæse.

Derpå for retten fremstod bemeldte fuldmægtig og Nis Pedersen af Hjortvad, og imod dem afhjemlede kald, såvel som den aflæste og fremlagde beskyldning, for såvidt det Nis Pedersen angår, erklærede forne Nis Pedersen sig således:

1. Det han aldrig har vidst eller vordet videndes gjort, noget om den beråd (?) eller gernings forøvelse, sig selv som (?) Hans Piber eller familie har haft for og gjort, med mord på Niels Clausen.
   Ja i rum tid derefter samme var begået, ej hørt mindste ord, hvor der tænktes til gerningsmanden skulle være, men da han endelig derom hørte nogen mommesnak eller løs tale, hvorpå han af hans kondition ej kunne gøre nogen refleksion, var han dog ej dem som sligt for sig selv alene helt frikendt, men til adskillige sagde sådan snak igen, siden øvrigheden har villet samme morderiske sag lade påtale, og Nis Pedersen derom lovmæssig er vordet krævet til vidne, har han også sligt ufordulgt udsagt og afvundet.
2. Berettede Nis Pedersen under formening det ej heller lovmæssig skulle kunne godtgøres, at han aldrig har fået hvid eller skilling af Hans Piber eller sine anhængere for samme mord at dølge, som han i al verden intet vidste af, mindre for at dølge den snak som han om mordet har hørt, hvilket øjensynlig befindes, når hans foregående vidne i så måde observeres.
3. Benægter og aldeles, at han aldrig har givet derfor beskyldende råd ud, den dræbte Niels Clausens legeme, skulle på Kalvslund kirkegård begraves, hvilket han om dommeren denne sinde ville eragte og imodtage, med sin højeste juramentum og uskadt samvittighed både ville og kunne præstere.
   Ja mere, i ingen måde, så vidt mordet angår med Hans Piber at have haft nogen gemenskab eller collusion, som skulle stride imod hans og enhver kristens pligt, sådan Nis Pedersen såvel som fuldmægtigen, stillede til den retsindige dommers gode judicatum, og om ikke beskyldningen, som han dog forhalede (?) ved denne erklæring og ermeldte anbud (?) skulle være satisfacteret, og derpå ophøre.

Så bad fuldmægtigen aller tjenstlig at de dokumenter hvorpå beskyldningen måtte være funderet, alt tilsammen for retten måtte vorde produceret og genpart deraf til videre bekendelse, såvel til sin befrielse, som ydermere retmæssig påstand, vorde meddelt, helst sagen uformodentlig så føjet prosequeres ej alene til morderens æres forklejnelse, men endog til middels forlist, i så måde søge retten om gunstig bifald.

For retten ej længe at opholde og tiden at vinde, reserverer sagvalter velædle hr. Mathias Lange sig alle jura, og vil på næste ting det besvare, ellers skal Nis Pedersen og hr. regimentsskrivers fuldmægtig give sin kopi af hvad ham i denne sag kunne angå.

Fuldmægtigen gav for retten til kende, at Nis Pedersen navnlig for sagens rigtigheds skyld agter at føre efterskrevne vidnesbyrd, nemlig Mads Sørensen, Tøger Nielsen og Niels Lund i Hjortvad, item Hans Pedersen i Kastbjerg, til sagens oplysning.

Velædle hr. sagvalter, såvel som de berørte vidner, stod vedermålsting og velvillig uden stævnemål, tog ved kald og varsel for samme vidner at imodtage og deres vidnesbyrd at aflægge.

Hans Pedersen i Kastbjerg begærede kopi af indlægget, så vidt det ham angår, og vil det i dag 14 dage besvare.

Peter Hansen og Mads Pedersen af Haderslev ved deres underskrevne attest bekræfter, at de herredsfogeden hr. Trouls Bertelsens stævning for Hans Andersen af Stensbæk udi Haderslev fængsel har forkyndt angående:

1. At han har rådet og tilskyndet, at Niels Clausen skulle aflives.
2. At han har taget penge for at dølge med sagen og lagt dølgsmål på det sted, som Niels Clausens krop udi klynemosen var begravet, så og da det derfra til Lille Knorborg mark blev henført, og tilkøbt Jørgen Piber, at han det udi dannemænds nærværelse skulle udvise.
3. At han så lang tid til forn har haft videnskab om mordet og det ikke ville åbenbare.
4. At han sig en del af Hans Pibers sølvtøj, som udi Benborg blev opgravet og til Hans Pedersen i Kastbjerg blev skiftet, har tilegnet og solgt noget deraf til Morten Termensen i Kærbølling.
5. Forført og forledt sin egen hustru og Maren Johannes' enke (?) at begå mened, hvorpå hr. sagvalter sin skriftlige beskyldning og klage udi Hans Andersens nærværelse lod aflæse, hvoraf han begærede kopi, og ville derpå svare i dag 14 dage.

Peder Madsen og Nis Jensen i Tornum, ved højeste ed bekræftede at de herredsfogeden hr. Trouls Bertelsens stævninger for enhver af disse efterskrevne har forkyndt, nemlig Anders Staffensen i Tornum, Hans Pedersen i Kastbjerg, Jep Jørgensen i Mejlby og Hans Røbstorf i Vimtrup har forkyndt, beskyldningerne blev derpå over disse forskrevne for retten aflæst, hvor de begærede kopi og ville svare dertil i dag 8 dage.

Rasmus Jørgensen af Villebøl og Terchild Poulsen af Hjortlund ved ed bekræftede, at de i dag 14 dage, herredsfogeden hr. Trouls Bertelsens stævning for Bertel Hansen af Hjortlund har forkyndt angående noget af Hans Pibers sølv, som i Benborg blev opgravet, som han sig har tilegnet og selv beskyldning på ham blev derpå aflæst. Og han begærede kopi deraf, til det i dag 8 dage at besvare.

Jens Pedersen og Peder Christensen af Kirkeby ved ed bekræftede, at de herredsfogeden hr. Trouls Bertelsens stævning for Morten Termansen i Kærbøl har forkyndt, angående noget af Hans Pibers sølvtøj han har købt af Hans Andersen i Stensbæk. Beskyldningerne udi Morten Termansens søns påhør aflæst som på sin faders vegne var genpart begærende, at det i dag 14 dage at besvare.

Gregers Pedersen og Peder Sørensen i Hygum ved ed bekræftede, at de hr. herredsfogeden hr. Trouls Bertelsens stævning, for tingskriveren Christian Ebsen har forkyndt, angående at han beskyldes for at have fået 1 sølvbæger, nogle får og penge af gl. Hans Piber bekommet.

Hans Pedersen Harbo i Kastbjerg, Hans Andersen af Stensbæk, Bertel Hansen af Hjortlund, Christen Pedersen i Mejlby og Hans Hansen Præst af Hjerting begærede kopi af den håndskrift, som sagvalter hr. Mathias Lange i dag for retten lod aflæse, og tog ved kald og varsel til sagens uddrag, og lovede i dag 14 dage der at give deres skriftlige svar.

Blev i dag afhjemlet en 6 mands sæt og vurdering i Stensbæk som følger:

Anno 1705 d. 10. juli var kgl. majestæts ridefoged velædle hr. Conradt Kej af Langetved, på egen og herredsfogedens vegne med efterskrevne 6 mænd, som var Villads Pedersen, Christen Hansen af Nørre Olling, Niels Poufvelsen, Peder Christensen i Ravning, Jørgen Jørgensen og Niels Hansen af Kalvslund, i Hans Andersens ½ gård i Stensbæk, sammesteds sat og vurderet alt indbo som sammesteds forefandtes som følger:

Først
6 fag salshus med 7 gl. vinduer, døre, med 79 stykker tykke gl. ege og fyr fjæl over til loftskud á 2 rd. 8 m., er	5 rd.
1 skorsten i salshuset, er	1 rd.	1 m.
3 ..., som ligger på driver (?) og stolper, står i porten uden vægge, med 20 løse ege gl. stykker træ, af et gl. hus, hvor iblandt er 8 små ..., som er derfor forbrugt, de 7 alene alt vurderet til	1 rd.	2 m.
Nok en kælderhul og en stolpe ligger i jorden			12 sk.
7 fag gl. hus østen i gården med jordvægge og et gl. vindehjul ved nør ende, tilsammen for	2 rd.	2 m.
8 stk. træ oprejst til et vunhus (?) og 6 stk. andet gl. og ny træ, ligger i det gl. hus og i gården, alt for		1 m.
En vogn med et møgsted, 2 par hammelpuder tilsammen	1 rd.
En jern møgkrog for			2 sk.
En gl. grisbøre og et vindehjul for			8 sk.
Fremme og agter plov med både jern for	1 rd.
Boskab
En gl. egekiste uden lås for		1m.	8 sk.
En håndkværn således som samme forefindes for	1 rd.
1 gl. hestesko, 1 gl. stigbøre, 1 gl. nappetang, 2 stk. jernlænke, en liden sjækkel, 1 gl. sav stykblad, 1 gl. høle, 1 høfork, 2 gl. ... træ, 1 ny plovs handel, 1 hammelstok, 1 jernspiger som tilsammen for		2 m.
1 ål alger, 1 murske, 1 skærekiste med uis jern, for			8 sk.
2 korn segle			8 sk.
1 kedelske, 1 liden ildklemme, 1 gl. kiste for		1 m.
Et gl. underbord med 2 rum, for	1 rd.
1 gl. halm kurv for			4 sk.
Befandt sig en gl. ulden seng, som er af ingen værdi
1 liden gl. forslidt slibesten med blok for			8 sk.
Stuffe kar
1 gl. øltønde, 1 gl. standtønde, 1 gl. oval tønde, 1 gl. strippe, 1 ... for		1 m.
Kilden i gården for		1 m.
2 gl. halmstole, for			4 sk.
1 liden halm kurv med nogle adskillige breve i og 2 små latin-bøger, som ridefogeden forseglede, 2 køer, deraf en sorthjelmet og en sortbroget, tilsammen for	6 rd.
3 gl. å-får, for	1 rd.
1 gl. brun blind hest for	1 rd.
1 liden sort hest for	1 rd.
16 skp. møntrug á 2 m. 8 sk., er	8 rd.
6 skp. rug i ugødtans (?) á 1 m., er	2 rd.
7 skp. anden kærv rug á 1 m. 8 sk.	3 rd.	1 m.	8 sk.
7 skp. sædekorn á 1 m., er	1 rd.	2 m.	4 sk.
Bygsæden
6 skp. bygsæd á 12 sk. er	1 rd.	1 m.
4 skp. bygsæd, stod til halv med Hans Sørensen i Villebøl á 12 sk., hvoraf den halve part k. m. hjemfalder, som er		1 m.	13 sk.
Boets formue
Hvad engen angår syntes de 6 mænd, ej kunne sættes videre end for 8 læs hø, for dets ringheds skyld, á 1 rd. 8 m. er	4 rd.
Boets formue	48 rd.	10 m.	13 sk.

Sognefogeden Jep Pedersen i Villebøl blev af kgl. majestæts ridefoged anbefalet at passe flittig opsyn på alt dette, som nu vurderet er, at der intet blev forekommen, således som han dertil agter på behørige steder i sin tid at forsvare.

Datum Stensbæk ut supra.

Christen CHS Hansen Jørgen JJS Jørgensen Peder Christensen Willads Pedersen Niels NPS Poufvelsen Niels NHS Hansen

Med opholdne fingre og helligånds ed efter loven, afhjemlet ... 6 mænd den ene efter den anden, denne vurdering, således at denne at være vurderet, det retteste og bedste de kan påskønne.

Poufvel Pedersen af Stensbæk prætenderer af dens vurdering at være tilhørig, eftersom han ikke selv var tilstede ved vurderingen, nemlig 1 kælderhul, 1 vognhjul som sad på vogn, 1 løs dør i øster enden i salshuset, 2 gl. stolper af hjulet var ham tilhørig, derpå han med en god samvittighed ville gøre sin ed efter loven.

K. m. ridefogeden begærede tingsvinde herefter og påfølgende dom in prioritate.

Forordnede herredsfoged og tingskriver på Kalvslund Herredsting hr. Trouls Bertelsen i Roost, Gregers Pedersen i Holm, 8 mænd Søren Knudsen, Terchild Nissen af Vester Mejlby, Søren Nissen, Peder Andersen, Hans Johansen, Peder Hansen af Farup, Christen Jensen af Kalvslund, Jep Jensen ibid.

Sachwalter hr. Mathias Lange æskede om Dorethe Hanses af Stensbæk var tilstede efter den afsked i dag 14 dage her for retten blev givet, at gøre hendes ..., efter den dom, som sidst afvigt d. 14. juli på Haderslev Amthus, af de dertil deputerede herrer blev afsagt, såsom skarpretteren m. Casper Sneker (?) af Haderslev til den ende i dag er hidkommen, eksekutionen at fyldestgøre, og om hans kgl. majestæts ridefoged hr. Conradt Kej har gjort den anstalt, at bemeldte Dorethe Hanses her i dag sig skulle indfinde.

Herredsfogeden påråbte Dorethe Hanses om hun var tilstede, at eksekutionen på hende efter dommers indhold kunne blive fyldestgjort.

Hvorpå fremstod for retten kgl. majestæts ridefoged Conradt Kej og i retten fremlagde en skriftlig ordre af dato Haderslev den 14. aug., af hans højgrevelige excellence til Reventlow vores højbydende hr. amtmand, og var begærende samme ordre for retten at oplæstes, med produkt forsynes, og ham igen tilstillet ... af samme højgrevelige ordre klarlig ses at ridefogeden var beordret at lade hans understes hustru den 28. aug. til Kalvslund Herredsting henføre, at eksekutionen over hende efter dommerens indhold kunne blive fyldestgjort.

Men såsom velbemeldte hr. ridefoged var befrygtende, at datumen måtte være forfald, har han både mundtlig og skriftlig strengelig befalet sognefogeden Jep Pedersen i Villebøl, at han med 4 af hans sognemænd straks skulle tage Dorethe Hanses i arrest og hende med dygtig vagt til i dag lade bevåge.

Derpå fremstod Jep Pedersen og for retten bekendte, at han efter hr. ridefogedens ordre, forne Dorethe Hanses med 4 mænd udi 5 sogne har eftersøgt, men hid indtil hende ikke kunne opspørge, og hun udi 19 dage med hendes spædbarn har været fra sit hus. De andre 2 hendes børn har hun ladet blive ved hendes søster Ingeborg Bertels udi Hjortlund, hvilket han tillige med de 4 mænd, når påæskes, edelig vil bekræfte.

Hr. sachwalter Mathias Lange satte vidner udi retten, efterdi at Dorethe Hanses, efter rettens påråbelse ikke er fremkommen for retten, mindre nogen på hendes vegne at gøre hendes lovlige forfald, ikke heller velædle hr. ridefoged, efter gjorte yderste flid, hende kunne blive halshaft (?) og udi forvaring bekommen, og derfor eksekutionen på hende i dag ej kan fyldestgøres.

Så vil anwalt have sig sin ret imod hende have forbeholden, indtil hun på én eller anden måde kan blive halshaft, til den ende han og velbemeldte hr. ridefoged anmodet sin flid at gøre, når hun her på egnen ankom, eller og medvidendes vorder hvor hun sig opholder og at vorde halshaft, hvilket hr. ridefogeden også anlovede, og til den ende ville give ordre til alle sognefogeder i siden (?) allernådigst anbefalede 2 herreder, at de både om hende skulle gøre eftersøgning, så og om hun her ankom straks hende at tage i arrest og hr. ridefogeden det tilkendegiver, hvorfor med eksekutionen og år frides (?) givelse, indtil videre blev udsat, sachwalter og hr. ridefoged, hvor en ekstrakt herefter begærede.

Anwalt hr. Mathias Lange indfinder sig atter i dag her for retten i sine sager efter høj øvrigheds ordre, imod de indstævnede at fastsætte og til dem som ej i dag 14 dage erklærede sig imod hans irettesættelse, anden ting er begærende.

Og som han samme dag anloves til i dag at replicere på Nis Pedersen af Hjortvad hans påståelse, så fremlægger han samme sin replik: den begæring at den måtte blive aflæst, og med productum forsynet.

Her imod fremstillede sig i retten ... regiments... Rasches fuldmægtige 5. Daniel Phillip Rasch på rytterbonden Nis Pedersens vegne, og samme lagde retten stævnemål af dato 7. aug. sidst afvigt og begærede samme stævning af varselmændene at måtte afhjemles.

Derpå fremstod Hans Nissen og Hans Sørensen af Hjortvad, og med opholdne fingre og højeste ed bekræftes, at de i dag 14 dage på hr. regimentsskrivers fuldmægtiges og Nis Pedersens vegne af Hjortvad, hr. herredsfogedens stævning for disse efterskrevne har forkyndelse, nemlig Christen Jessen i Rødding, samt sin datter madame Wachatius salig hr. ridefogedens efterleverske, for vidner at påhøre om de noget derimod vil have at sige.

Derpå fremæskede fuldmægtigen de påberåbte vidnesbyrd at fremkomme, hvorpå Hans Pedersen af Kastbjerg sig for retten indstillede, desligeste også Mads Sørensen, Tøger Nielsen og Niels Lund af Hjortvad, hvilke eden blev forelæst, og derefter aflagde ed, bekender som følger:

Hans Pedersen af Kastbjerg vandt at han og Nis Pedersen af Hjortvad gik med hverandre hen til Frøs Herredsting. Den tid de kom dertil tinget, da tilspurgte ridefogeden salig hr. Wachatius dem, hvorom de var henkommen til ting, om de ville høre noget nyt, så talte ridefogeden til Nis Pedersen, og forne Hans Pedersen fulgte efter, men ridefogeden viste ham af og sagde, han havde intet med ham at tale, men Nis Pedersen gik ... hen med ridefogeden, og talte med hver andre.

Andet af fuldmægtigen blev tilspurgt, med begæring han ville forklare, til hvad ende og i hvad ærinde han og Nis Pedersen var hengået til Frøs Herredsting, om det ikke var for at de ville berette de ord til ridefogeden, som de af Johannes Pedersen, Hans Pibers svoger, og Niels Clausens moder havde hørt, svarede:

Han kunne ikke sig noget derom erindre, tiden når det passerede kan han ikke heller huske.

Dernæst fremstod Mads Sørensen af Hjortvad, som af fuldmægtigen blev tilspurgt, om ikke Nis Pedersen i Hjortvad, om Mortensdags tiden som Niels Clausen om Ribe Marked næst før ved, skal være myrdet, sagde til ham i hans hus, at Johannes Pedersen i Lille Knorborg havde så løselig sagt til Nis Pedersen, at unge Hans Piber havde skudt Niels tyv ihjel, svarede:

Ja, at han havde sagt det til ham, men hvad tid det var vidste han ikke.

Item om han har hørt det nogen sinde tilforn, svarede dertil:

Nej, han havde ikke hørt det tilforn af nogen anden.

Desligeste om han samme tid holdt det for sandt eller en løs snak og om han turde vel have sagt noget derfra igen, såsom det ham alene af en mand var berettet, helst det ej ham skal være uvitterligt, at enhver ej frygtede sig for Hans Piber og hans parti, som omgikkes med adskillige usømmelighed, svarede først:

Han troede det rent for løgn, turde ikke sige noget derfra, fordi han vidste ikke enten det var sandhed eller løgn.

Dernæst fremstod Tøger Nielsen ibid. vandt og bekendte således, at han kunne ikke nægte, at Nis Pedersen jo havde sagt til ham, at Johannes Pedersen havde bekendt for ham, at Niels Clausen var ihjelskudt udi eller ved Benborg. På hvad sted eller tid det var Nis Pedersen sagde det til ham, kan han sig ikke erindre.

Nis Pedersen sagde samme tid til Tøger Nielsen, at han skulle holde det ved sig selv, thi han det ikke kunne bevise og befrygtede sig, om det kom iblandt folk efter hans mund, kunne han derfor blive en løgner. Sagde og, at han ikke havde hørt det tilforn.

Blev ydermere af fuldmægtigen tilspurgt, om han egentlig kan sige med sandhed, om Nis Pedersen sagde til ham, at Niels Clausen eller Niels tyv blev ihjelskudt ved eller udi Benborg, og om Nis Pedersen ej sagde Niels tyv og ej Niels Clausen, svarede:

Han nævnte nok Benborg. Hvilket af begge det var, enten han sagde Niels tyv eller Niels Clausen, det kan han sig ikke så lige erindre, kender ikke samme person.

Niels Pedersen af Hjortvad fremstod for retten og vandt:

At han og Nis Pedersen ibid. gik ene to udi Ribe Kær, i den tiden de bjergede hø og ville gå hjem en aften ungefær 2 år forleden førend sagen kom i proces, da sagde Nis Pedersen, at tyven skal være ihjelskudt ovre ved eller udi Benborg. Da tilspurgte han forne Nis Pedersen, hvor har du fået det at vide, da svarede han ham, at Johannes Pedersen sagde ham det udi sin toft vesten sin led dør, en aften han var drukken.

Niels Pedersen sagde:

At han aldrig havde hørt det tilforn, førend Nis Pedersen sagde ham det, og ydermere forklarede, at han aldrig havde set samme person som blev ihjelskudt, førend han engang kom kørende fra kirken, da kom han med sin moder, og kørte vesten ad.

Niels Pedersen sagde:

At han ikke hørte andet om ham, end de kaldte ham tyv, indtil sagen kom i proces. Vidnet sagde, at han ikke turde sige det efter, fordi han ikke vidste enten det var sandt eller løgn, og han holdt det ikkun for en snak.

Derpå for retten fremlagde fuldmægtigen:

• Først en udskrift af protokollen, holden på det kgl. amthus i Haderslev den 8. juli næst afvigt.
• Dernæst Nis Pedersens bekendelses vidne af Hygum Præstegård den 7. og 8. juli 1704.
• Item en ekstrakt af Kalvslund Herreds tingbog den 29. aug. 1704.
• Desligeste en udskrift af do. protokol den 7. aug. næst forleden, alt af anordnede sætteskriver udi sagen videmeret, som han begærede retten må være til bekendelse.
• Derpå fremlagde og fuldmægtigen et udtog af itzige dags dato.

Derpå fremstod Nis Pedersen selv personlig i retten og erbød sig sin højeste saligheds ed at gøre, således i sandhed at være, som udi sit indlæg angående beskyldningen har proponeret, og endda ydermere, om dommeren eragter med alle de omstændigheder, som kan optænkes eller forelægges, til den ende at han ved sig fri udi alt som han er beskyldt for. Fuldmægtigen såvelsom Nis Pedersen kraftigst påstod, at den i retten blev imodtaget, på det sligt engang kunne ophøre, og ikke til sin gårds forsvækkelse føres videre omkostning.

Anwalt hr. Mathias Lange protesterede i kraftigste måde imod denne eds frembydelse, vil formode at den gunstige dommer, ham og ej heller det tilsteder. Holdt efterdi den ved dokumenterne som udi retten er produceret, findes så lyse og klare, at man ej behøver hans ed.

Hr. herredsfoged på begge parters indgivende svarede, at han i dag ikke tilsteder Nis Pedersens ed, thi det var lige for han sig selv for sagen ville befri, men når han får dokumenterne under hånden og dem med flid igennem set, så vil han kunne der udi således som han for sin høj øvrighed agter at ansvare.

Daniel Phillip ville dog formode, at Nis Pedersens ed, imod så løse usandfærdige beskyldninger, om ikke i dag, da dog en anden dag efter rettens behag her i retten vorder tilladt, når som helst den gunstige dommer sagens natur af dokumenterne nærmere har eftergransket da befindes skal, at Nis Pedersen ej er overbevist nogen skyld eller sag.

Imidlertid for at korte processen og en endelig dom med det snareste kunne fås, ville han ikke begære nogen delation til udtog af velædle hr. Mathias Langes i dag fremlagte replik at besvare, såsom den ikke udkræver nogen vidtløftighed, efterdi det er ikkun præsumptioner og relationer uden lovlig bevis.

Ikke desto mindre, erindrede retten til gunstigste tanke følgende:

1. Man tror vel at dommeren, såvelsom alle andre retsindige, ikke kan sige eller holde for, at hvad disse bemeldte udædiske folk har sagt om Nis Pedersen skulle være sandt, kan da en uskyldig mand, om endskønt han måtte være mistænkt, nægtes hans saligheds ed til sin æres befrielse, som her så ubillig søges, mindre forhåber ved endelig dom, kommer ham til præjudice, thi da kunne med blotte beskyldninger og præsumptioner, vinder han sag vanvid, og man ej vidste når en ærlig mand kunne have sin ære og gode rygte eller og uskyldig blive den givet.
2. Ses det vel, at Nis Pedersen ikke har fordulgt sit sandheds vidne i sagen, såsom han mere end længe føjelig til sandheds opkomst har været assisterlig, idet han uden stævnemål eller nogen anordnet herredsting har indstillet sig, nemlig i Hygum Præstegård at sige sin sandhed, så replikens omstændigheder i denne post, ej har findet nogen sted.
3. Citanten ville vel gøre disse misdædiske folk deres beskyldninger, det meste muligt til overensstemmelse, men strider som selv ved demonstration oplyser, hvad kraft er det da af at bygge på, der dog mest skulle være om pengene. Men kunne de i den post, da der aldrig af kontraparten er blevet eksamineret, kontradicere hinanden, hvor meget mere, ja til fast intet ville det have blevet.

Om man nu kunne have haft sine nødtørftige quæstioner til dem, ræson ikke et af dem taler et ord over, når og på hvilket sted Nis Pedersen skulle have fået pengene, ej heller om han har fået dem på to, tre á 4 gange, da de igen har fået vederlag af ham, mindre forklarer at de alle trende samtlige på en eller flere gange, har været med og øjensynlig set, at han fik pengene, eller hvorfor det er sket, er det ikke da ganske urimeligt og som intet i sig selv.

Dog ses det ligeså Nis Pedersen byder ed på af Sidsel Pibers beskyldning, at hendes mand Hans Piber var Nis Pedersen dem skyldig, uanset hun reserverer 10 sletdaler, som er usandt, og når sådant konsideres at hun går imellem Johannes Pedersens og Hans Pibers beskyldninger og gør forklaring om gælden, så er det ej ikkun en beskyldning og sådant er intet, pro resto refererer mons. Daniel Phillip sig til Nis Pedersens fremlagte og aflæste ed, samt tilbudne ed under formodning, at dommeren derpå reflekterer til en forsvarlig kendelse i sin tid.

Anwalt hr. Mathias Lange eragtet unødvendig til denne på Nis Pedersens vegne vidtløftig irettesættelse at svare, såsom sagen nok som tilforn er repeteret og udi fremlagte indlæg er anført, hvorfor han skyder sig til de fremlagte indlæg, der med de derhos påberåbte dokumenter, formenende at de er så lys og klar, at den gunstige dommer ej skal have betænkende at kende og dømme udi samme sag, som han tilforn begæret har. Og hermed submitterer sig til doms, og stiller det til den gunstige dommer, betænkende når han den vil afsige, angående Nis Pedersens tilbudne ed, forbliver han ved sit forrige svar. Og begge parter submitterede sig til doms og intet videre i denne sag at fremlægge.

Anwalt hr. Mathias Lange har forrige tingdag imod Hans Andersen af Stensbæk sin beskyldning indgiven, og derfor i dag begærer at fremlægge hvad han derpå vil svare.

Terman Knudsen af Kærbølling, af hans højgrevelige excellence vores højbydende hr. amtmand, forordnede defensor for Hans Andersen af Stensbæk, begærede nogle vidner afhørt angående Niels Clausens døde legeme, da det på Lille Knorborg mark blev opgravet og af hvem det er begæret at de skulle følges med. Item om de hørte at Hans Andersen, efter den døde var opgravet, viste Jørgen Piber fanden i vold. Og om de så at Hans Andersen gav Jørgen Piber nogen penge.

Derpå indstillede og for retten, Tøger Nielsen, Niels Pedersen Lund og Nis Pedersen i Hjortvad, og Hans Pedersen af Kastbjerg og efter aflagte højeste ed vandt:

1. Angående det hvem der havde begæret af dem, at de skulle følges med til det sted, som den døde var begravet, derom har de tilforn vundet, og findes udi tingbogen indført, derfor behøves ikke at de nu atter derom skulle vidne.
2. Om de hørte at Hans Andersen viste Jørgen Piber fanden i vold, svarede:

   Nej, de hørte det ikke.

3. Og heller så de ikke, at Hans Andersen gav Jørgen Piber nogen penge.

Bertel Hansen af Hjortlund for retten vedstod endnu ligesom tilforn, at han sin part af det opgravede Hans Piber selv efter sin bekendelse udi Haderslev har bekommet. Og vil for den part ham kan tilkomme og er solgt til Morten Termansen i Kærbøl, derfor så snart ham muligt være kan, vil han gøre Morten Termansen fornøjelse.

Hr. anwalt forblev ved sin forrige irettesættelse og ser ikke, at denne hans tilbud med Morten Termansen at fornøje, kan deliberere ham fra den straf som loven så klarlig tilholder submitterer sig derfor til doms, og formoder den gunstige dommer heri de kender og dømmer hvad ret er.

Bertel Hansen formener at blive frikendt når han gør Morten Termansen fornøjelse for den part han af hans sølv har bekommet.

Anwalt hr. Mathias Lange eragter unødig at svare til Morten Termansen af Kærbøl, i dag udi retten indlagte indlæg, som alene består udi hjælp (?) rede og udflugter, såsom sagen i sig selv er lys og klar og ej kan nægtes han jo af Hans Andersen og Bertel Hansen har tilforhandlet sig det førhen specificerede sølvtøj, som ej havde magt og myndighed det at sælge og afhænde, eftersom de sig sligt på en ulovlig og usømmelig måde har tilpraktiseret.

Thi såsom det var Hans Pibers sølvtøj, så følger af sig selv, at det hans kgl. majestæt fisco tilhører. Og kunne Morten Termansen og enhver nok som vide at hverken Hans Andersen eller Bertel Hansen kunne have sådanne stykker sølv at sælge, med mindre at de det på en ulovlig måde havde sig tilpraktiseret. Såsom de foruden det så betrægte folk og enhver her udi herredet vel vitterligt er, at den tid de solgte sølvet, da var den piberske sag og Hans Andersen tillige med andre fattig. Formoder derfor den gunstige dommer giver mit hørige indlæg bifald og dømmer som førhen begæret er, submitterer sig dermed til doms, med al rettens forbehold.

Niels Mortensen på sin fader Morten Termansens vegne sin skrift herefter begærede, og vil til første ting derpå være. Hans Røbstorf af Vimtrup erbød sig at skaffe de sølvknapper til stede, som han søges for.

Stævningen som over sr. Christen Jessen og sin kones datter madame Wachatius er forhvervet, var lydende ord efter andet, som følger:

Kgl. majestæt til Danmark og Norge bestalter herredsfoged udi Nørre Rangstrup Herred, og af hans højgrevelige excellence min højbydende hr. amtmands højbetroede fuldmægtige udi den piberske sag, og hvad deraf dependerer, forordnede dommer på Kalvslund Herredsting, jeg Trouls Bertelsen i Roost, gør hermed vitterligt, at for mig har velædle hr. regimentsskriver sr. Anders Raschs fuldmægtige sr. Daniel Phillip Rasch andraget hvorledes han på rytterbonden Nis Pedersens vegne i Hjortvad, agter at føre nogle vidner til Kalvslund Herredsting førstkommende den 21. august, angående at forne Nis Pedersen ej skal have lagt nogen dølgsmål på den løse snak, som han først havde hørt om Niels Clausens mord, som Hans Piber eller sit selskab på ham har begået, enten for afgangne ridefoged sal. hr. Joachimus Wachatius eller andre, som han det skal have kundgjort, hvor udi forne Nis Pedersen ovenbemeldte tid på Kalvslund Herredsting sin korporlige ed agter at vil deponere, samt på den erklæring han i dag udi retten gjort har.

Til den ende stævnes og kaldes til forne tid og sted velbemeldte hr. ridefogedens enke madame Wachatius med hendes kære fader sr. Christen Jessen, som hendes rette lavværge at møde, om de noget derimod vil have at sige.

Actum Kalvslund Herredsting den 7. aug. anno 1705. Trouls Bertelsen

Samme stævnings afhjemling er tilforn indført.

Følger herpå Nis Pedersens erklæring på hr. sachwalters beskyldning, og var lydende ord efter andet som følger:

Velædle hr. herredsfoged.

Til den erklæring med videre, som mig tillige ved min forsvarer kgl. majestæts regimentsskriver velædle Anders Hansen Rasch's fuldmægtig i dag fjorten dage her i retten imod de insinuerede beskyldning og formeninger i denne sag gjorte og fremsatte, refererer jeg mig for det første, dernæst til rettens illustration og gunstig betænkning (?), opponerer mig imod delinkventernes, nemlig Johannes Pedersens, Sidsel Pibers og Hans Pibers løgnagtige beretnings beskyldning, for så vidt mig angår i følgende punkter:

1.

At Johannes Pedersen skal have bekendt, det jeg skulle have rådet til at de skulle begrave den dødes legeme på Kalvslund kirkegård, da gammel Hans Piber skal have givet rådet, at de skulle kaste det i Skodborg Å, samme som dog såvidt beskyldningen i dag 14 dage angår, stridig, er ganske usandfærdig af mig aldrig tænkt eller sagt, der og kan tages fort troligt, idet jeg som kirkeværge til bemeldte kirke vel ej slig ukristelig forhold tillod, som om så havde sket, nemlig (?) grave en opkastning på kirkegården øjensynlig var gjort, ingenlunde kunne have blevet fortiet, derfor og uden ydermere disput falder af sig selv, at så lidt som ses eller formenes at rådet er fulgt, så lidt er den og nogensinde af mig gjort.

2.

Med den videnskab om Niels Clausens legemes begravelse i mosen, er af lige forhold, hvorom jeg ved gud aldrig hørte et ord af hans mund.

Ja for det 3. er det ej mindre hans løgnagtig fiktion, om de 23 rd., som han siger jeg for mordet at dølge skulle have bekommet, hvilke jeg dog i så måde, hverken af ham eller ovenbemeldte hans anhængere er anbudet, begæret at tage eller annammet har, som og gud forbyde mig med videndes vilje skulle have gjort, men de penge som jeg af Hans Piber har bekommet, har jeg fået for det han var mig skyldig, sær i en og anden måde på adskillige tider, som jeg havde om (?) nok for at liste mig til, inden jeg samme fra den løgner og bedrager kunne få.

At Johannes Pedersen eller Hans Piber har haft den mening, som af Johannes' beskyldning folio 6. art. 26 kan erses, at da jeg fik min betaling for hvad Hans Piber var mig skyldig, bekom jeg penge for at tie mordet, sådan kan jeg ikke til, som og alle retsindige vel kan påskønne, helst jeg deres mening ej vidste, mens derved åbenbares jo desto mere deres skælms gemyt og bedragelige hjerte imod ærlige folk, som af malitia løb over alle bredder, ellers mortificeres det i alt, når mit udgivne vidne i Hygum Præstegård den 7. og 8. juli 1704 tages i observation.

Idet jeg har afvundet alt hvad mig i sagen om mordet vitterligt var, da det kan og fornemmes af mit gensvar på den 3. interrogatoria, som til mig på Kalvslund Herredsting den 29. aug. 1704 er gjort, idet jeg har rådet Hans Andersen i Stensbæk til, om han vidste noget om den døde Niels Clausen som der ønskedes om, han da det skulle åbenbare.

Desligeste kommer da i dag forsvar hvad vidnesbyrd mig og mærkelig til liberation, så at desto (?) enhver retdømmende judicium kan stille for øjen, at jeg ikke er den som jeg beskyldes for, der har lagt dølgsmål på hvad jeg i ovenbemeldte måde af Johannes så løselig havde hørt, som jeg ej vidste enten for sandhed eller løgn at kunne holde, såsom man ej kunne mærke, han eller Hans Piber for med sandhed, eller under hvad pratiquer han sådant sagde, men at der påstås, at jeg samme skulle have sagt til min øvrighed, finder jeg for ingen lovpligt, helst jeg intet af mordet i sig selv førend den skete uden da den skete havde set eller hørt, tilmed vidste jeg som en enfoldig bondemand, på sådan snak alene af en person, mig ikke at have kunnet bistå uden lovfælde etc.

Thi når Johannes Pedersen min beskyldning havde imod sagt, var det sikkerlig påfuldt, med videre fortræd og omkostning, som en fattig bonde krymper sig for den skælms-rygte Johannes Pedersen og hans parti havde på sig, befatte sig noget med dem, for man ej vidste imens de gik i fri frelse, hvor snart man af dem kunne have været bragt en ulykke i hænderne, vil den gunstige dommer behage at efterse Sidsel Pibers og Hans Pibers bekendelses beskyldninger, hvorledes de konkorderes med Johannes Pedersens, da finder han vel at det i alt er stridig.

Thi når pag. 10 art. 11 i Johannes' beskyldning tages ad notam, ses at Hans Piber nu har sagt et, nu andet, nu bejaet, nu fragået, og derfor har deres beskyldninger været af løgnens fader, som dem til mord og deslige ukristelige sager har anskyndet og forledet, hvorfor de og alt førhen er vorden justificeret, quæstio hvo vil eller hvorledes kan nu sådan deres ord og beskyldninger, som jeg aldrig i deres levende live er indkaldt lovlig til at påhøre, undtagen hvad det dem selv for begangne misgerninger antræffer, så til troende, som i deres bedste levneds tid, aldrig vides at have faret med et sandrue ord, men mere at sige i løgn nu befindende mord og stor afguderi, sig forøvet, hvorom alt for troværdige spargementer haves.

Ja kan nu de som i deres sidste, muligt har draget lidet omsorg for deres egen sjæls konservation, nu vidne godtfolks ære eller liv fra, da om sligt skulle have gænge, måtte man jo sige, det var meget lovstridig og uforsvarligt, ej mindre ukristelig, og allersidst usamvittigheds, thi det kan vel eftertænkes, at slige ...dediske mennesker, ikkun har haft så elskere af ærlig folk og derfor da de ... selv ej længere at kunne lide, ej skulle drage sig nogen samvittighed for at lægge beskyldning på den de ej undte vel, hvis tal jeg billigen må sætte mig udi alene årsagelig som læstelig kan fornemmes af Hans Pibers ord, fordi jeg har vundet mit sandhed, og ej har villet holde det parti med mere, særlig angående Johannes Pedersen, som jeg ej for vidtløftigheds skyld eragter at specificere, da med skæmt den gunstige dommer vel anser, har jeg fast ... Johannes Pedersen, Sidsel Pibers og Hans Pibers beskyldninger af kraft vinder med som intet, helst både guds og kongens lov, udtrykkelig forklare, at sandhed kan ej bestå udi mindre vidner end som af 2 á 3 vidnesbyrd overensstemmende og i omkring, og her er ... uden nogle udædiske personers stridige og ustadige beskyldninger, som efter Christiani Terti Recessio 18 art. ej skal stå til troende, eller komme nogen ærlig mand til ringeste nachdel eller æres forklejnelse i nogen optænkelig måde i hvad som de enten ville vidne eller sige, så dog alligevel for al mistanke og suspition at betage (?)

Uanset man skulle formene det ej gjorde nødig, anseende det er billigt og lovmæssig at hvo nogen søgte ... det med lovgyldig vidnesbyrd at bevise, erbyder jeg at gøre min højeste saligheds ed, det mig aldrig har vidst noget om Niels Clausens mords uråds (?) stiftelse eller gernings forøvelse at sige, mindre været i råd eller i gerning med Hans Piber eller hans familie at sådan mord skulle fuldføres.

Ja mere hverken given råd til at de skulle begrave Niels Clausens legeme på Kalvslund kirkegård, da hans banemand skal have rådslaget at begrave ham på Lille Knorborg mark, eller som Johannes især beskylder mig for, fået de 23 rd. for mordet at dølge.

Hvilken ed jeg formoder dommeren mig tillader nu i retten at præstere, såsom jeg den med en usåret samvittighed vil og kan aflægge, hvor jeg da efter alt sligt kraftigst formener, at jeg ej alene af retten vorder frikendt for velædle Mathias Langes hårde irettesættelse, som formenes i anledning på delinkventernes beskyldninger er funderet, men ved og at samme såvel som deres beskyldninger i sig selv ikke at komme mig eller mine til mindste æres præjudice i nogen måder, hvorpå man en retmæssig og forsvarlig dom er begærende, dette korte indlæg jeg tjenest ydmygst beder i retten må oplæses, påskrives i akten og hvad der ganger beskreven, indføres og mig så igen dermed tilstilles.

Hjortvad den 21. aug. anno 1705.

Nis NPS Pedersen

Anders Steffensen af Tornum lod for retten aflæse sit skriftlige underskrevne indlæg, lydende som følger:

Velædle hr. herredsfoged højviste dommer.

Eftersom jeg underskrevne tillige med andre af sagvalter Mathias Lange blev i dag 14 dage her for retten beskyldt, at jeg med ord for Jep Jørgensen skulle Hans Piber til hjælpe. at han for ham udi mordsag med .... ville betjene, og derfor skulle bekomme 8 sletdaler

1. Da er det min korte enfoldige svar derimod, at jeg aldrig udi slig måde har fået penge for ord enten til eller fra at hjælpe, thi jeg kunne næppe få betaling for hvad han kun var mig skyldig, end siden for ord, og om jeg har fået nogen penge af Hans Piber, da har jeg nok gjort vederlag derfor, inden han betalte nogen som ... skulle havde bleven forklaret, udi hvad måde han mig ... var skyldig, havde buet (?) derfor med sådan ... beskyldning, at været med mit gensvar mod ham udi levende live kaldet at påhøre, da der nok ikke sådanne ord skulle blive talt, som ganske usandfærdig er, og ikke heller nogen ærlig og sandfærdig menneske mig skal påsige, udi det ringeste måtte jeg endelig vide, hvad ordene var, og hvor udi den skrift sig består.
2. Skal aldrig og en enten høj eller lav person med sandhed mig påsige, jeg noget at vordet vidste, førend det til tinge blev indstævnet, og hvor man detover alt hørte. Og om jeg har bekommet nogle penge af Hans Piber, da var han nok den mand der ville have fuld vederlag igen. Som han og for hvad penge jeg bekom af ham straks annammede, da han var uden ... og råd selv hvad han ville købe og betale. Og som den velvise dommer af disse overskrevne posters forklaring eragter vel, at det er ikkun gættelse og vrang beskyldning, så formoder jeg at han retsindelig frikender mig, for sådan tiltale og beskyldning. Ja endog tilkender mig min derpå forårsagede omkostning, og ikke heller formoder at han til min nådige øvrighed, efter Mathias Langes irettesættelse, tilfindes der for til nogen brøde at svare, med tjenstlig begæring denne min korte indlæg udi retten måtte læses og påskrives, imod hvad som passerer indføres, rettens bestyrkere (?) gud befalet.

Tornum den 21. aug. anno 1705. Anders Steffensen

Læst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 21. august anno 1705.

På denne Anders Steffensens indgivende, refererede hr. Mathias Lange sig til protokollen, som det kgl. amtshus i Haderslev erholder, og lod den for retten aflæse, hvor udi udtrykkelig pag. 37 findes indført, at Johannes Pedersen har bekendt, at Anders Steffensen 8 sletdaler havde bekommet, for Hans Pibers sag ved Jep Jørgensen at befordre. Og efterdi Johannes Pedersen på sit yderste har gjort slig bekendelse, og derpå vil leve og dø, så ser hr. anwalt ikke at hans indgivne erklæring, kan komme ham til nogen befrielse. Og skyder sit hørige indlæg, og submitterer sig til doms, Anders Steffensen derimod skyder sig til sit indlæg.

Dernæst lod Jep Jørgensen af Mejlby, sin skriftlige erklæring på over ham indgivne beskyldning for retten aflæse, lydende ord efter andet som følger:

Velædle hr. herredsfoged højvise dommer.

Såsom jeg underskriver af sagvalteren Mathias Lange blev i dag 14 dage her for retten beskyldt, såsom jeg skulle have bekendt den gammel Hans Piber medskriven (?) i den mordsag, og derfor bekommet af ham 4 sletdaler, hvor udi velermeldte sr. Lange formener mig at have dobbelte for hans mig en del at jeg uden øvrigheds konsens sligt har gjort, og dernæst at jeg har benammet hans penge, som da skulle være konfiskeret. Så er dette mit ringe svar og sandfærdige erklæring.

1. Efterdi sr. Langes beskyldning ... var funderet på de for nogen tid justificerede fangers bekendelse, da formener jeg at deres bekendelse skulle været mig til nogen ansvar og skæmt, burde jeg som af sagvalters beskyldning, at have været konfronteret med samme fanger, at jeg selv kunne hørt og svaret til deres angivelse, da de var i levende live. Thi at de nu er døde og borte, først begynder ... sådan tiltale, synes meget underligt og urimeligt. Derfor jeg og ikke meget nu dertil vil svare, med mindre angiveren stod til vedermæle, da jeg dem nok skulle refutere.
2. Strider der både imod loven og recessen, at udædiske mennesker, skulle vidne noget ærlig menneske til skade, i hvad de end ville sige, thi måtte sådannes ord altid gælde, derfor deres misgerninger skal henrettes, da skulle de gerne ville føre andre uskyldige i lige fordømmelse imod sig.
3. Og om sagvalteren Lange endelig vil at disse aflivede misdæderes ord, skal været vist fundament til min beskyldning, da synes mig at den fundament har ikke i alt stået på fast fod, thi efterdi flere som og denne spas gives skal være angiven af misdædere supprimeret og gjort usandt, da kan hver retsindig vel betænkte, atde der har sagt usandt om en, kan vel have talt falskelig om anden, hvilket jeg endnu som før siger, at jeg kunne også drevet igen, om jeg måtte fået slig bekendelse at høre, da angiveren endnu var i live, tilmed da Hans Piber og hans hustru sidste gang var her på Kalvslund Herredsting og jeg da var citeret om den da af dem beskyldte forlig, erindrer vel sr. Lange sig sine egne ord, da han sagde, efter lang udforskning, at det var ikke andet end løgn og falskhed med al deres tale og bekendelse, som og endnu er usandfærdig.
4. Kommer det mig underligt for, at Lange vil kalde de 4 daler, som han mig beskylder at have fået af Hans Piber konfiskerede penge, thi skulle jeg have fået sådanne penge forskreven. Hvilket dog ingen sandfærdig mand eller kvinde skal mig påsige,så skulle jeg bekomme sådan før han blev sat i fængsel, da han var i sin fri frelse og frihed, og råde selv for sit gods og penge, til hvem han ville betale, og da var hans midler og gods ikke falden til hans kgl. majestæts fiscum.
5. Og hvorom alting er, så nægter jeg ikke, at jeg ej har fået 4 daler af Hans, men hellere bekender, at jeg har annammet mange flere af ham, dog ikke i denne mordsag eller ... bekendelse der udi med skreven. Thi havde der ikke blevet mere skrevet end jeg, da havde sagen hverken blevet så ... ikke mened begangen, mens mine skyldige penge ... den håndskrift monsiur Lange har skreven om den ... sag, Hans Piber og hans citenter overgået, som for retten hos mig findes, for hvilken sag jeg endnu har 2 rd. penge eller fornøjelse at prætendere, som jeg tillige med disse 4 rd. udi 2 mænds påhør har krævet, som de lovede uden nogen videre ... at betale, og for omkostning og trættes skyld er vorden ...standede, hvilke 2 rd. jeg vil forhænde mig endnu af hans midler bliver betalt, eftersom de var forfaldne. Og såsom den velædle dommer af disse sandfærdige overskrevne punkter og agter vel at jeg er fri for denne beskyldning, så forhåber jeg at han retsindelig frikender mig for sådan vrang påtale, og for al tiltale i denne sag. Ja ikke alene holder mig fri for al omkostning, men tildømmer mig at erlange do. stævning for min bekostning på denne proces, af den som mig uden årsag har påført, hvad brøde til min højgrevelige ... angår, efter Mathias Langes hårde irettesættelse, som han tykke, da tager vel min gunstige øvrighed vel de brøder om jeg noget brøder, men uden årsag og for sligt, er han alt for nådig (?) til, men heller bistår, end tjenstlig begæring dette mine sandfærdige indlæg i retten læst og påskreven, udi hvad imod mig er blevet passeret indføres, den højvise dommer og rettens elskere gud befalet. Velædle hr. herredsfoged hans tjenestskyldigste.

Mejlby den 21. aug. anno 1705. Jep Jørgensen

Læst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 21. aug. anno 1705. Hr. Mathias Lange kopi heraf begærende og vis skriftlig dertil svar.

Hans Pedersen af Kastbjerg på de imod ham indgivne beskyldninger, svarede skriftlig som følger:

Velædle hr. herredsfoged.

Imod den beskyldning og irettesættelse, som velædle hr. herredsfoged Mathias Lange den 7. aug. her på inget kontra mig proponerede, fremkommer jeg med dette mit korte og enfoldige svar således:

1. Det er alle her omkring bosiddende folk alt for meget vitterligt, min broder Johannes Pedersen siden han kom i svogerskab med Hans Piber, blev ligesom han og hans familie igennem gået i løgn, bedrag og tyveri, samt anden ukristelig ondskabs forhold og besynderlig eftertragtede mig og hans egne pårørende i ... ej mindre til det onde, formedelst vi ved præsten os hæftig antog, at forhindre han ej skulle have blevet besmittet med slig en lasthaftig parti, som end og hverken med onde eller gode var at anstøde, det ... vidste ikke de ord som han sagde til mig om Niels tyv, at han ingen heste mere skulle skænke (?), enten at kunne holde for sandhed eller løn, endog det var et mørkt tale, hvoraf man ej meget uden præsumption kunne fatte, svarede derfor ham som hans bekendelse endelig udviser, intet mere, derom at vide, høre eller deraf vide at sige, såsom min broder ... eller forfald mindre omgængelse, sidenhan kom i med ovenmeldte parti mig ej i nogen måde anstod eller behagede, mens i det sted viste ham fra mig, at jeg ej noget med ham ville have at bestille. Sætter derfor i rette til dommerens gunstige eftertanke, om det er eller var nogen videnskab at have om mordet på Niels Clausen, hvorefter jeg noget alene på ens mund igen kunne frasige, enten til øvrigheden eller til andre sider jeg ej heller vidste. Når som helst jeg udi mordets ... og fuldbyrdelse ej i nogen måder var interesseret pligtig at være eller nødig har. Tilmed var det hel vanskelig, noget derom at have talt, thi når det dem igen for ørene var kommet, havde man ej vidst sig fri for ubyrde, såsom inge, da de var i deres velmagt, turde have noget med dem at bestille.
2. At han førnævnte Johannes Pedersen taler om 20 rd., og Sidsel Pibers, Hans' hustru om 19 rd. hvorom Hans Piber dog intet melder, jeg for at lægge dølgsmål på mordet, skulle have bekommet, og er sådan deres beskyldning som udædiske folk aldeles usandfærdigt, og når de konfereres kan det fuldkommen formenes, såsom de der udi mærkelig er stridig, og derfor i et punkt uskyldighed aldeles har benægtet, og endnu fremdeles benægter, thi jeg ej har bekommet uden 4 rd. af dem, som Johannes Pedersen for et boet eller anden imellem værende, var mig skyldig, men langtfra at jeg samme 4 rd. eller flere penge for mordet at dølge, enten er flyet eller imod taget.
3. Belangende det Hans Pibers opgravede sølv, da har jeg aldrig vorden med sig heller (?) skal bevises samme at opgrave eller fra Benborg Hans Pibers bopæl, borttaget ej heller var vitterlig, at hans børn Jørgen Piber og Maren Johannes' der med i i mit hus indkom samme at dele, mens da de sligt imellem dem og vedkommende havde gjort, afsatte de uden begæring 3 sølvbægre til en hjælp til min afdøde og henrettede broder Johannes Pedersens børns opfostring, som jeg af medynk til mig havde taget. Men om nogen forseelse derved skulle tilregnes, vil jeg formode det kan aftales og falde af sig selv, når de igen til dens søgende leveret, som herved udi retten frembydes, tillige og de Johannes Pedersens umyndige børn, under ydmygst begæring de for guds og rettens skyld, dem ville sig til ophold og ... tarv antage, såsom jeg ej dem uden assistance eller og det lidet som oven er meldt, uden anke kan opholde, siden at deres fader Johannes Pedersen er dekolleret og deres moder for menes landet forvist. Ved dette kommes og til observation, at hvis ikke de prætenderede sølvbægre således mig havde blevet afsat, havde de ikke nu endelig igen så vis ... at bekomme. Jeg vil ydermere retten falde vidtløftig, ... skyde mig aleneste til rettens protektion, som vil findes ... min uskyldighed ... jeg som en enfoldig bondemand ... kan forfatte, undtagen jeg erbyder min højeste saligheds ed at gøre, alt hvad som jeg herom har forklaret, i al sandhed er, og sig således forholder (så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord), da jeg fast forhåber aldeles at ville fri for citantens tiltale og irettesættelse, når de første tvende punkter konsideres, ej mindre når jeg i det 3. punkt hverken har opgravet eller borttaget det anmeldte sølvbæger i mit hus, har jeg dog ikke lagt dølgsmål derpå, eller sådant i ringeste måde havde villet forvilde. Tror derfor for vidst, at retten ej tilkender mig at betale tvigæld eller 3 marks bøder, hvorved jeg som uskyldig skulle miste min ære. Dette mit korte indlæg beder jeg tjenest ydmygst i retten måtte oplæses, påskrives i akten og hvad som ganger beskreven indføres, og igen siden mod genpart beskreven tilstilles i retten gud styrke.

Kastbjerg den 21. aug. anno 1705.

Hans HPS Pedersen til vitterlighed Peder Pedersen Harbo

Læst op på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 21. august anno 1705. Hr. Mathias Lange heraf kopi begærende, og ville derpå til næste ting svare.

Hans Hansen Præst af Hjerting for retten lod aflæse sin skriftlige erklæring angående en gældsfordring som han søges for og hidrører fra gl. Hans Piber i benborg som for begangen misgerning er justificeret, og den indgæld som brevet pålyder såvel som hans anden formue til kgl. majestæts fiscum er forfalden, og lyder samme erklæring ord efter andet som følger:

Velædle hr. herredsfoged.

Såsom jeg underskrevne ved tvende mænd er at ... at møde til Kalvslund Herredsting angående jeg efter en opskrift, skreven på slet papir, imod kgl. majestæts allernådigste forordning, jeg der udi skal være ... at skulle være Hans Piber i Benborg skyldig 16 rd., hvilken gæld skulle hidrøre af den hærværks sag på Hans Pibers parti til Hviding Herredsting, da som Hans Piber med flere ombad mig, jeg ville medfølge til Spandetgård til Jep Andersens, såsom der nylig var frastillet en hest fra sin svoger Johannes Pedersens i Knorborg.

Om de derom ved Jep Andersen kunne bekomme nogen kundskab, og da der forn for min umage og tidsspilde lovede mig fire rd., hvilke jeg aldrig har bekommet, ikke heller jeg da enten udi råd eller dåd var med hvad der blev medhandlet, med ermeldte Jep Andersen eller andre, men ved min vej hjem til mit hus igen, og som jeg udi samme opskrift, som er på kgl. majestæts forordnede stemlet papir skreven, formenes ugyldig og af ingen kraft, der udi jeg er ... at skulle være som før skrevet står Hans Piber samme penge skyldige, formener jeg der udi at være ganske forurettet, såsom jeg (ved min saligheds gud) ikke ved mig at have udlovet nogensinde, nogen penge til Hans Piber at være skyldig, ikke heller været udi nogen forsamling samme at udlove, eller at vide af nogen håndskrift på mig er skreven, ikke heller min hånd nogensinde begæret derunder at skrive, men benægter udi alle måder ingen penge ham eller til sine at være skyldige, ikke heller underskreven.

Som samme skrift selv udviser og som dette således er udi al sandhed, erbyder jeg ved min højeste helligånds ed og opholdne fingre efter loven at stadfæste med begæring dette mit enfoldige svar og erklæring i dag i retten måtte vorde læst og påskreven, i tingbogen indføres og om nogen den over mig imod forhåbning skulle udfinde (?), der udi indføres og mig genpart derefter såvidt mig er angående, for betaling meddeles rettens elskere gud befalet.

Hjerting den 21. aug. anno 1705.

H HSP

Ydermere undertegnede efter angivende på os underskrevne, der af os samtlige på både sider, efter påfølgende måde. Læst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 21. august anno 1705.

På samme måde som forskrevet står, lod Christen Pedersen af Mejlby sin skriftlige erklæring angående den ermeldte gældsfordring for retten aflæse og var lydende ord efter andet som følger:

Velædle hr. herredsfoged.

Såsom jeg underskrevne blev påråbt på fredag den 7. aug. sidst af velædle hr. Mathias Lange angående et gældsbrev på os af Hans Pibers egen digt, som skulle være penge af den her mordsag, jeg ham skulle være skyldig, da er dette mit korte svar, eftersom jeg ved samme brev hverken har været ved eller hos og samtykket, meget mindre min hånd selv, eller ladet derunder skrive, men aldeles nægter det, mens Hans Piber og sin svoger lovede at holde mig fri for al påkommende, udi alle måder, som af den håndskrift på Høgsbrogård den 22. okt. 1701 kan eragtes og menes atvære betalt, af de pårørende som hesten blev frastjålen. Thi dersom den håndskrift havde været lovlig, fornemmer jeg Hans Piber nok som inden så mange års forløb, skulle have krævet ikke heller samme skrift fornemmes på kgl. majestæts forordnede stemplet papir skreven men ugyldig, tilmed datum i Benborg, som jeg ikke ved mig af nogen forsamling af at sige, og aldrig af mig samtykket, eller af mig som forskrevet står underskrevet. Formoder derfor den højgunstige dommer kender mig fri, såsom jeg her på erbyder for i dag i retten at gøre min højeste ed, om dommeren mig samme vil tilstede, at denne min sandfærdige erklæring, således sig udi alle måder for ... som forskrevet står, med tjenstlig begæring dette mit enfoldige korte svar i dag i retten måtte vorde læst og påskreven i tingbogen indført, og udi hvad akt eller ... som imod min forhåbning skulle stædes, bliveindført og genpart deraf så vidt mig angår, meddelt rettens elskere gud befalet.

Mejlby den 21. aug. 1705. Underskriver jeg udi dannemænds hosværelse, navnlig.

Nis Pedersen Jep Jørgensen CPS

Læst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 21. august anno 1705.

Tingskriveren sr. Christian Ebsen imod hr. anwalts beskyldning og sag givelse, indgået sin skriftlige erklæring, lydende ord efter andet som følger.

Velædle hr. herredsfoged, velvise dommer.

Eftersom jeg jeg underskrevne er citeret til Kalvslund Herredsting angående jeg skulle have bekommet af Hans Piber efter angivelse et sølvbæger, nogle får og nogle penge, da forhåber jeg at aldrig nogen ærlige mennesker mig slig beskyldninger (af første oprindelse har at påsige), jeg udi ringeste måder har bekommet af Hans Piber eller nogen af de sine nogen sølvbægre, får, penge eller penges værd, mindre set, eller mig af Hans Piber nogen tid tilbudt, for jeg ham i sin mordiske sag skulle være beforderlig.

Vel har jeg købt 5 af Hans Pibers får på auktion, til sognefogeden Nis Andersens i Brøstrup, som jeg formoder at jeg lovlig har fået, eftersom samme får er blevet mig tilslagen af velædle hr. Mathias Lange, som han og derfor annammet penge efter sin nøje, som muligt samme får kan have givet anledning til sådan påsatte snak (?).

Vel nok som skal være bevist at jeg i retten på Kalvslund Herredsting den 28. maj 1704, Hans Piber og de sine flittige af mig blev erindret (?), at de samme dag havde gjort ilde, at de således lod sagen falde, ved det de samme dato forhvervede den falske tingsvinde, som hos mig endnu findes, og er ubetalt, som herhos følger, hvilket de otte stokkemænd samt herredsmændene som den dag ting søgte, skal være mit vidne til om fornøden gøres.

Men Hans Piber er blevet mig (udi guds sandhed) skyldig efter gjorte regnskab den 11. april 1704 1 rd. 5 m., som Hans Piber selv på Kalvslund Herredsting den 29. aug. a.c. vedgav, som ekstrakt protokol udviser, hvilke 1 rd. 5 m. er for kgl. stemplet papir og resterende skriver gebyr, som jeg formoder mig (tillige med så meget udi Frøs og Kalvslund Herreders tingbøger, i denne mordiske sag alt er og endnu vorder indført), alt efter hans højgrevelige excellence vores højbydende hr. amtmands meddelte befaling og ordre de dato Haderslev den 26. juli 1698), vorder betalt, til lige så mange rejser til Stensbæk, Knorborg og Benborg, at inventere og vurdere.

I det øvrige formener jeg, at skulle været lovlig, såvel som andre citeret til overværelse, der mig slig forhånelse, på min ærlige ... og rygte, er blevet påsagt, jeg dertil kunne have svaret, forhåber derfor, for samme beskyldning at være angerløs, efter slige udædiske menneskers angivelse som allerede er og var dømt på deres liv, og i særdeleshed til stejl og hjul, ikke an- og for sig selv, kan komme nogen ærlig mands ... og rygte til nogen forklejnelse og ... jeg, at den retsindige dommer, nok som derpå skyder, og udi dommen samme observerer og at dette således som før skrevet står, udi guds bare sandhed sig forholder, erbyder jeg ved min højeste helligånds ed personlig at stadfæste, tjenstlig begærende denne min sandfærdige erklæring i dag udi retten måtte vorde læst og påskrevet, protokolleret, og om imod forhåbning nogen dom over mig skulle stedes, der udi at indføres, og mig genpart af hvad mig pårører, tillige med dette mit indlæg for fornøjelig betaling tilstilles, den som ret elsker den ...tigste gud befalet.

Hjerting den 21. aug. 1705.

Christian Ebsen Kligsbøll

Læst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 21. august anno 1705. Herredsfogeden hr. Mathias Lange refererede sig til sit forrige indlæg og stiller det til dommerens retsindige kendelse hvad han efter lov og ret, her udi behager at dømme.

Hvad ellers tingskriveren sr. Christian Ebsens begæring angående sin prætention og fordring ved Hans Piber belanger, indlader anwalt sig ingenlunde imod ham udi proces, såsom udi sin instruktion og ordre intet derom meldes, og kan derom vores højgunstige øvrighed gøre underdanig ansøgning, og dermed submitterer sig til doms.

Herredsfogeden Asmus Røpstorff af Vimtrup, otte mænd, Niels Nissen af Jedsted, Carl Christensen af Kalvslund, Peder Christensen af Hillerup, Knud Knudsen af forne Kalvslund, Christen Pedersen af ermeldte Kalvslund, Jep Jensen af Kalvslund, Christen Pedersen af Hjortlund og Peder Nissen Olling i Hjortvad.

Af den højgunstige øvrighed udi de sager, som af den piberske sag har sin oprindelse, forordnede herredsfoged og tingskriver på Kalvslund Herredsting, hr. Trouls Bertelsen i Roost, Gregers Pedersen i Holm.

Kgl. majestæts herredsfoged udi Hviding Herred og udi før skrevne sager, af øvrigheden konstitueret anwalt, velædle hr. Mathias Lange, af denne sags forordnede dommer, var begærende, at de domme som han i dag har lovet at sige, måtte vorde afsagt, hvorpå herredsfogeden hr. Trouls Bertelsen disse efterskrevne domme for retten har publiceret, og var enhvers sentens lydende som følger:

Dom over Hans Andersen i Stensbæk.

Da efter slig sagens beskaffenhed og efter hvis dokumenter og bevisligheder som får mig til doms er indlagt, ved jeg efter førhen anførte omstændigheder ej anderledes her udi atkende, end at efterdi Hans Andersen tilforn, førend det kom til gerningen, har givet råd og været en tilskynder at de Niels Clausen skulle aflive, og derfor uden selv havde i sinde forne Niels Clausen med en hvidskaftet kniv at ville have dræbt, item taget penge for at dølge Niels Clausens mord, som han dog havde kundskab om førend det skete, så og tilegnet sig en del af Hans Pibers sølv, som hans kgl. majestæts fisco den tid allerede var hjemfalden, og således udi en og anden måde udi samme gerning har været en medinteresseret, som alt tilforn fuldkommelig er specificeret, så ved jeg ej ham for samme grove gerning og forseelse at kan befri, men kender og dømmer ham til Bremerholm, eller og at gå udi skubkærren i Rendsborg og arbejde i 6 år, hvilket den højgunstige øvrighed behager, og hans bos lod svarer al omkostning, først vorder afdraget til hans kgl. majestæt at være forfalden, med mindre den højgunstige øvrighed vil bevise ham nogen nåde. Og efter moderation af hans gods, både for den forrige og denne sag at afdrages for rejser og for tæring, samt umage og forsømmelse, til omkostning som følger, nemlig hr. anwalt udi den førte sag 20 rd. udi den anden 6 rd. 12½ sk., rettens gebyr i den første 14 rd., i den anden 3 rd. 31 sk., tingskriveren i den første 8 rd. 32 sk. og i den anden 2 rd. 40 sk.

Så og stævningsmændene for deres umage at ske fornøjelse på rettens vegne, item har Peder Hansen og Mads Pedersen i Haderslev ved den attest bekræftet at de har givet Hans Andersen af Stensbæk i Haderslev Fængsel lovlig varsel for denne forskrevne dom.

Publicatum Kalvslund Herredsting den 2. okt. 1705. Trouls Bertelsen

Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 2. okt. anno 1705 udi Hans Andersens defensor Termen Knudsen i Kærbøl hans påhør, som var genpart herved begærende til at søge nåde i sagen ved den højgunstige øvrighed.

Dom over Nis Pedersen i Hjortvad.

Efter tiltale og gensvar skriftlig og mundtlig, såvel som sagens omstændighed, kendes således for ret, at Nis Pedersens tilbudne ed kan ham ikke tilstedes, af flere følgende årsager:

1. Han selv bekender de 23 rd. af gammel Hans Piber at have bekommet og ikke gør forklaring hvorfor det var.
2. At han undskylder sig ikke at have lagt dølgsmål på Niels Clausens mord, som han ved Mortensdags tider anno 1702 efter sin egen bekendelse udi Hygum Præstegård af Johannes Pedersen blev tilkendegivet, hvilket befinder sig langt anderledes, thi over året derefter, anno 1703 åbenbarede Hans Andersen af Stensbæk først mordet, som af tingsvinde, udstedt af Frøs Herredsting den 6. dec. i dette år kan erfares.
3. At Nis Pedersen vil føre sig det til behjælpning, at han mordet for Mads Sørensen, Tøger Nielsen og Niels Lund i Hjortvad har berettet, efter Johannes Pedersens forsagn, kan han ikke komme til nogen befrielse, såsom han sagde til Tøger Nielsen, han skulle holde det ved sig selv, som ekstrakt af Kalvslund Herreds tingbog af dato den 21. aug. næst afvigtdet forklarer.
4. Ses af ekstrakt af Kalvslund Herredsting protokolleret de dato den 29. aug. anno 1704, at Nis Pedersen vedstår at være stævnet til ting af Hans Andersen i Stensbæk for at vidne sin sandhed, hvorfor gav han ikke da på tinget eller for høj øvrighed, Niels Clausens mord til kende, som han tilforn af Johannes Pedersen var kundgjort, thi da kunne megen vidtløftighed og stor omkostning, som siden er forårsaget, være forekommet, og gør sig i denne sag desto mere fortænkelig.
5. Nis Pedersen ej heller har benægtet at han jo discoursive for sessions herrerne i Haderslev, sig lod for forlyde, at han penge af Hans Piber for sagen havde fået og ville besmykke det dermed, at Hans Piber tilforn havde praktiseret sig penge til fra ham, nu ville han gøre ham det samme skel igen.
6. Ses og deraf, at Nis Pedersen var den piberske familie til gedahn (?), at når noget Hans Piber til bedste, enten ved forlig med Hans Andersen (som først bragte det til lyset om Niels Clausens mord), eller og i andre måder skulle forhandles, da var Nis Pedersen nemlig derved, og deres forsamling var efterhånden i sit eget hus.

Af disse årsager kan jeg ham ikke for hr. anwalts beskyldninger befri, mindre tilstede ham derfor sin ed at aflægge, men tildømmer forne Nis Pedersen de før berørte 23 rd., han af Hans Piber har annammet, og til kgl. majestæts fisco er forfalden. Inden en halv sachsiske (?) frist, tillige med den på processen anvendte og forårsagede omkostning, som efter moderation for rejser og bekostninger samt umage og forsømmelse, bedrager sig til hr. anwalt 6 rd. 12½ sk., rettens gebyr 4 rd. og denne sags forordnede tingskriver 3 rd. 28 sk. udi kgl. majestæts amtstue i Haderslev at betale.

Men findes han der udi forsømmelig, da derfor tilstedes løs betaling, at lide nam og udvurdering udi hans bo og gods hvor det findes, og derfor uden for sin forseelse, med fængselsstraf i Haderslev udi 4 uger eller så længe den højgunstige øvrighed det behager, at anses og straffes, og derfor uden stævningsmændene at fornøje.

Angående den beskyldning han tillægges, at have givet råd Niels Clausens legeme på Kalvslund kirkegård at begraves, da efterdi han både udi Haderslev, såvel som her på tinget, det så højlig benægter, og intet derefter med hans begravelse er påfuldt, så ses ikke han noget til straf for samme beskyldning, kan tilkendes, men derfor dømmer ham fri.

På rettens vegne publicatum Kalvslund Herredsting den 2. okt. 1705. Trouls Bertelsen

Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 2. okt. anno 1705 udi Nis Pedersens påhør og nærværelse, som deraf var en kopi begærende, og har sig derover for kgl. majestæt og sin anden øvrighed at besværge sig ... under den ... formelding.

Dom over Hans Pedersen i Kastbjerg.

Efter slig sagens beskaffenhed og for mig irettelagte dokumenter, kendes således for ret, at Hans Pedersens undskyldning kan ikke for gyldig antages, thi efterdi han af sin broders beretning, som han selv vedstår, havde kundskab om Niels Clausens mord, så havde han burdet efter sin kristendoms pligt straks det for øvrigheden at tilkendegive, på det at den unge Hans Piber, som var den rette hoved- og gerningsmand i mordet at begå, kunde udstået sin straf, kommer til omvendelse og angret sine misgerninger, hvorved megen ulempe og stor omkostning, som siden er forårsaget, kunne blive sparet, og efterdi han ej gjorde det ene, så kan hans benægtelse ej heller antages udi det andet, men tilkende ham de før berørte 19 sletdaler samt de 3 sølvbægre, og derover tvigæld for uhjemlet, og dertil sine bøder efter loven, såvel som den forårsagede omkostning, som efter moderation bedrager sig til hr. anwalt 6 rd. 12½ sk., rettens gebyr for rejse og omkostning 3 rd. 12 sk. og denne sags anordnede tingskriver 3 rd. 20 sk., inden en halv sachsischer frist, udi den kgl. haderslevske amtstue at levere og betale.

Findes han der udi forsømmelig, da derfor at lide nam og udvurdering udi hans bo og gods hvor det findes, og derfor uden til fængselsstraf udi 4 uger i Haderslev for sin forseelse at kondemneres, eller så længe den gunstige høj øvrighed det behager, og der foruden varselsmændene at fornøje.

På rettens vegne publicatum Kalvslund Herredsting den 2. okt. anno 1705. Trouls Bertelsen

Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 2. okt. anno 1705 udi Hans Pedersens på- og nærværelse, som heraf var en kopi begærende, og dermed skød sig fra hans højgrevelige excellence vores nådige og højbydelde hr. amtmand.

Dom over Bertel Hansen i Hjortlund.

Efter tiltale og gensvar og denne sags lejlighed, kendes således for ret, at Bertel Hansen i Hjortlund bør for den anpart han sig af Hans Pibers opgravede sølvtøj har tilegnet, solgt og ladet bortkomme, efterlovens 2. bogs 108. kapitel at betale igæld og tvigæld, og dertil kongens 3 m. og samme penge udi kgl. majestæts amtstue i Haderslev, såsom de til kgl. majestæs fisco erforfalden, samt den på processen anvendte omkostning, som efter moderation for rejser og omkostninger kan bedrage sig til hr. anwalt 4 rd. 12½ sk., rettens begyr 3 rd. 12 sk. og til denne sags beskikkede tingskriver 2 rd. 40 sk., inden en halv sachsiske frist, at betale eller og efter den tids forløb, at lide nam og udvurdering i hans bo og gods til skadesløs betaling, så og stævningsmændene der foruden at fornøje.

På rettens vegne, publicatum Kalvslund Herredsting den 2. okt. anno 1705. Trouls Bertelsen

Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 2. okt. anno 1705 udi Bertels Hansens påhør og nærværelse.

Dom over Morten Termansen i Kærbøl.

Efter før hørte tiltale og gensvar og begge parters for mig irettesættelse, samt sagens omstændighed, ved jeg Morten Termensen ikke at kan befri, men tilkender ham den store forgyldte skål og de to sølvbægre, som han af Hans Andersen i Stensbæk, og Bertel Hansen i Hjortlund, efter angivende for 32rd. 1 sk. sig har tilforhandlet og købt, at skaffe tilstede igen.

Og desuden betaling, dog sit ærlige navn og rygte i alle måder derved uforkrænket at levere, alle ogmed penge det at betale, såsom det til kgl. majestæts fisco er forfalden, samt den på processen forårsagede rejser og omkostning, som efter moderation er til hr. anwalt 4 rd. 12½ sk., item til rettens gebyr 3 rd. 15 sk. og denne sags beskikkede tingskriver 3 rd. 22 sk. og der foruden stævningsmændene at fornøje og siden sit steds oprejsning, ved sine købmænd forne Hans Andersen og Bertel Hansen igen at søge, samme sølv eller penge derfor, samt omkostninger har han inden en halv sachsischer frist, lade den kgl. haderslevhusiske amtmand at betale eller og derfor lide nam og urvurdering, sit bo og gods.

På rettens vegne, publicatum Kalvslund Herredsting den 2. okt. anno 1705. Trouls Bertelsen

Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 2. okt. anno 1705 udi Morten Termensens søns Niels Mortensens påhør og nærværelse, som deraf var en genpart begærende.

Dom over Jep Jørgensen i Mejlby og Anders Steffensen i Tornum for nogle penge de af gl. Hans Piber har oppebåret.

Efter sådan beskaffelse kendes således for ret, at efterdi Johannes Pedersen på det aller sidste, da sessionen skulle ophæves, denne bekendelse om Jep Jørgensen af Mejlby og Anders Steffensen har gjort, da han af herrerne blev tilspurgt om han havde noget mere at tilkendegive, og det da var sluttet, når eksekutionen på fangerne skulle ske, derfor kunne forne Anders Staffensen og Jep Jørgensen ej til vedermæle blive indciteret, de begge bekender at have fået penge af Hans Piber, men ingen forklaring, hvorfor dethar været, derom gjort, så må Johannes Pedersens tale og bekendelse, derpå være funderet, tilmed gjorde han på sin bekendelse sådan forklaring, at Jep Jørgensen gav ham 1 m. tilbage igen, såsom han tykte han ellers havde fået for meget, og på denne og al hans anden bekendelse ville leve og dø, at det var i sandhed, så ved jeg ikke ermeldte Jep Jørgensen og Anders Staffensen at kan befri, men tilkender Jep Jørgensen de 3½ sletdaler og Anders Staffensen de 8 sletdaler, inden en halv sachsischer frist, såsom de til kgl. majestæt fisco er forfalden samt den for rejser, umage, fortæring og forsømmelse forårsagede omkostning, udi den kgl. haderslevske amtstue inden en halv sachsischer frist at betale, som efter moderation er til hr. anwalt 8 rd. 25 sk., til rettens gebyr 6 rd. 30 sk. og til den forordnede skriver 5 rd. 36 sk., der foruden varselmændene at fornøje.

Hvis det ikke sker, da at lide nam og udvurdering i deres bo og gods til skadesløs betaling.

På rettens vegne, publicatum Kalvslund Herredsting den 2. okt. anno 1705. Trouls Bertelsen

Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 2. okt. anno 1705 udi Jep Jørgensens og Anders Staffensens påhør og nærværelse, som deraf var en genpart begærende.

Jep Jørgensen sagde sig at vlre højlig forårsaget, sagen for hans kgl. majestæt og for hans højgrevelige nåde til Reventlow, underdanigst at andrage, omde gode herrer allernådigst ville behage sagen at lade efterse.

Anders Staffensen besværede sig over den afsagte dom, men som han ikke har formue at appellere, selv skyder han sig ind for hans højgrevelige excellence, vores højbydende hr. amtmand.

Dom over Hans Pibers debitorer.

Efter slig sagens beskaffenhed tilkendes disse efterskrevne Hans Pibers debitorer, nemlig Hans Pedersen Harbo i Kastbjerg, Hans Andersen i Stensbæk og Bertel Hansen i Hjortlund, som intet hver imod har protesteret, enhver inden 15 dages forløb 16 rigsdaler med rede penge, udi den haderslevske amtstue at betale, såsom de til kgl. majestæt fisco er forfalden, samt den forårsagede omkostning efter moderation der sammesteds at erstatte, som kan beregnes til hr. sachwalter 4 rd., rettens gebyr 2 rd. og denne sags anordnede tingskriver 21 rd., eller og derfor at lide nam og udvurdering i deres bo og gods.

Angående Christen Pedersen i Mejlby, som vil fragå at han ej obligationen har underskrevet, og beråber sig til med på en håndskrift, som skulle være skrevet på Høgsbrogård den 22. okt. 1701, og menes af de pårørende at være betalt, da kan det ikke komme ham til nogen befrielse, først at han ikke har bevist, at de bogstaver som til hans navns betegnelse findes under obligationen er falsk eller urigtig, for det andet den påberåbte håndskrift sig til hjælp ikke har fremvist, så kan han ikke mere end som de oven bemeldte, for samme fordring frikendes, men tildømmer ham ligesom de andre de bemeldte 16 rd. inden 15 dage, tillige med sin anpart af omkostninger, udi den kgl. amtstue i Haderslev at betale, såsom obligationens summa til kgl. majestæts fisco er forfalden eller og i lige måde ved nam hos ham at søges.

Men hvad Hans Hansen Præst i Hjerting er angående, da efterdi hans hånd ikke findes under samme obligation, ej heller den nogensinde af ham (såsom berettes) er begæret at underskrive, og ved intet af samme fordring at sige, og derpå sin højeste ed tilbyder her for retten at aflægge, hvilken ed han tilstedes, og når han den har aflagt, kendes han i alle måder fri for denne fordring, som efter før skrevne obligation ved ham søges. item har før skrevne debitorer selv taget sig varsel til for denne forskrevne dom.

På rettens vegne, publicatum Kalvslund Herredsting den 2. okt. anno 1705. Trouls Bertelsen

Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 2. okt. anno 1705 udi før skrevne debitorer (undtagen Hans Andersen som på hvis vegne var Termen Knudsen i Kærbøl), deres påhør og nærværelse.

Hans Hansen Præst i Hjerting efter afsagte dom, aflagde sin højeste saligheds ed, at han intet på før skrevne obligation er skyldig at betale.

Dom over Hans Røbstorf i Vimtrup angåede nogle sølvknapper til Anne Clauses i Kalvslund at levere.

Kendes således for ret, at Hans Røbstorf af Vimtrup bør de annammede sølvknapper, inden i dag 14 dage til Anne Clauses af Kalvslund aflevere, eller og hende fuldkommen fornøjelse at gøre, så hun derfor vorder til fremstillet. Hvis det ikke sker, da derfor af hans gods hvor det findes, at lide nam og udvurdering på rettens vegne.

På rettens vegne, publicatum Kalvslund Herredsting den 2. okt. anno 1705. Trouls Bertelsen

Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 2. okt. anno 1705 udi Hans Røpstorfs faders påhør, som anlovede at dommen inden den foresatte tid, skulle blive fyldestgjort.

Sr. Christian Ebsen tingskrivers frikendelses dom.

Efter tiltaleog gensvar, samt denne sags beskaffenhed, kendes således, efterdi ikke alle af Kalvslund Herreds tingbogs ekstrakt af dato den 29. aug. anno 1704 kan ses og erfares, at sr. Christian Ebsen tingskriver iblandt andre også har gjort spørgsmål til Hans Piber af Benborg, om han til ham har givet penge eller penges værd formedelst han ham udi sin e sager til tings skulle være beforderlig, hvortil Hans Piber for en bisidende ret svarede nej, men bekender sig endnu til tingskriveren sr. Christian Ebsen at være skyldig 1 rd. 5 sk. brevpenge, for tingsvinder og andet. Men med og af protokollen som udi den piberske sag på Haderslev Amtshus erholden, kan fornemmes pag. 26 art. 14, da Hans Piber ydermere blev anmodet at sige sin sandhed, om han nogen skænk eller gave til tingskriveren Christian Ebsen i denne sag angående har givet, hvorpå han da bekræftede, at han intet andet har givet, end hvad enhvers gebyr kunne være, forudendette erbyder forne sr. Christian Ebsen sig sin højeste ed at aflægge, at han intet videre af Hans Piber bekom, end hvad hans gebyr kunne være, og han med rette for sin skriven kunne tilkomme, hvilken ed ham hermed bliver tilladt at gøre, og når han denne ed har aflagt ved jeg ikke at tilkende sr. Christian Ebsen noget af det prætenderede at levere eller betale, men dømmer ham fri for hr. sagwalters tiltale.

På rettens vegne, publicatum Kalvslund Herredsting den 2. okt. anno 1705. Trouls Bertelsen

Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 2. okt. anno 1705 udi sr. Christian Ebsens påhør og nærværelse, som efter dommens indhold aflagde sin højeste saligheds ed, at han intet videre af Hans Piber har oppebåret, end hvad han med rette kunne tilkomme.

Anwalt hr. Mathias Lange besværede sig over, herredsfogeden hr. Trouls Bertelsen, at han i dag udi sine afsagte domme, har været mildere, end hans irettesættelse tilholder, derfor han sin ret derpå at appellere vil have sig forbeholden, dog derom først med øvrigheden at konferere.

Herredsfogeden til alle de søgende deres breve og dokumenter for retten leverede, og enhver sin straks til sig annammede.

Hr. anwalt lyste efter Dorethe Hanses af Stensbæk, om hr. ridefoged eller andre af herredsmændene havde fået nogen kundskab, hvor hun sig opholdte, at dommens eksekution over hende kunne blive fyldestgjort, ridefogeden Conradt Kej samt de tilstedeværende herredsmænd svarede, at de endnu ingen kundskab, hvor hun er at finde, har bekommet.