Dansk passagerflyulykke

Skift til: navigering, søgning

Dansk indregistrerede fly[redigér]

16. juli 1960 Øresund ved Kastrup Lufthavn[redigér]

Alle 8 passagerer omkom, men piloten overlevede, da et fly fra Zone-Redningskorpsets flyvetjeneste af typen de Havilland DH.89A og chartret af Dansk Boldspil-Union den 16. juli 1960 kl. 15.38 styrtede i Øresund kun 50 meter fra land, straks efter at være lettet fra Kastrup på vej til Herning Flyveplads. Passagererne var unge landsholdsspillere i fodbold, som i Herning sammen med 4 andre spillere i et efterfølgende fly, skulle spille en trænings- og udtagelseskamp op til Sommer-OL 1960 i Rom, et par måneder senere. [n 1] [1] [2]

Da trafikken var rolig i Kastrup havde flyene trods regnbyger og kraftig sidevind fået særlig tilladelse til at lette. Straks efter at være lettet mistede den 27-årige pilot Stig Vindeløv i ca. 100 meters højde orienteringen, så flyet krængede til højre, gik i spin og faldt til vandoverfladen, hvor det slog en kolbøtte og splintredes i 3 dele mod en stenmole. Skroget med de uhjælpeligt hårdt sårede fodboldspillere lå under vand, så selvom 2 fiskere og andre redningsfolk var på stedet efter 5 minutter, reddedes kun en enkelt spiller ud i live og han døde kort efter på hospitalet, hvorimod piloten slap med åbent benbrud og et senerehen amputeret ben.

En havarirapport er tilsyneladende ikke bevaret, endsige udarbejdet, men en teori er, at flyets elektriske kredsløb og deraf afhængige kunstige horisont endnu ikke virkede så kort efter starten. Myndigheder kritiserede det i 1946 byggede fly for slet ikke at være godkendt til regnvejrflyvning.

13. sep. 1974 Københavns Lufthavn[redigér]

Conair-charterflyet OY-DSR var et 4-motors jetfly af typen Boeing 720-025, som fra 1961 ejedes af det i Florida baserede flyselskab Eastern Air Lines og i 1971 købtes af det Spies-ejede selskab Conair.

Flyet havde den 13. september 1974 en hård landing i Kastrup, hvor næsehjulet knækkede og hvorefter flyet toges ud af brug og i juli 1975 blev skrottet.

19. sep. 2008 Billund Lufthavn[redigér]

Et Jet Time-charterfly af typen Boeing 737-300 på vej fra Billund til Lanzarote den 19. september 2008 om morgenen punkterede under start.

Mens 2 F-16-jagerfly sendtes op for at konstatere problemet cirklede flyet rundt om Billund, hvorefter det foretog en udramatisk sikkerhedslanding i Kastrup. [a 1] [a 2] [a 3]

Det viste sig at kun det ene af de 2 hjul i venstre landingsstel var punkteret.

17. dec. 2010 Billund Lufthavn[redigér]

Et Sun-Air-rutefly af typen Dornier 328-300 med 3 besætningsmedlemmer og 26 passagerer ombord skulle 17. december 2010 have fløjet fra Billund til London City Airport, men pga. forsinkelse var destinationen ændret til Stansted.

Kort efter starten, da flyet havde nået 250 meters højde bemærkede piloterne en kemisk lugtende røg i cockpittet. Også indikatoren for røg på toilettet bagerst i kabinen gik igang.

Efter at flyet havde sikkerhedslandet i Billund viste det sig, at kulstofskjoldet i højre motor var slidt og havde fået en mindre skade.

12. juli 2011 Billund Lufthavn[redigér]

Et Jet Time-charterfly af typen Boeing 737-300 på vej fra Billund til Ponta Delgada (João Paulo II Airport) på øen São Miguel i Azorerne den 12. juli 2011 om morgenen punkterede under start. [a 4]

Et par opsendte F-16 jagerfly fra Flyvestation Skrydstrup konstaterede, at det ene hjul i højre side var punkteret. Efter et par timers kredsen, sikkerhedslandede charterflyet igen i Billund uden problemer. [a 5] [a 6]

13. sep. 2011 Kastrup Lufthavn[redigér]

Alle 4 besætningsmedlemmer og 47 passagerer ombord i et Cimber Sterling-rutefly af typen ATR 72-500 på vej fra Kastrup til Ålborg slap udskadte, da flyets venstre turboprop-motor i 150 meters højde overophededes og sendte røg ind i kabinen, hvorefter flyet vendte om med én fungerende motor og sikkerhedslandede efter 5 minutter i luften. Ved landingen konstateredes, at motorbranden var gået ud og de ombordværende kunne forlade flyet ud af de normale udgang i højre side.

Havarikommissionen konkluderede, at metaltræthed i et rotorblad forrest i turbinen forårsagede andre ødelæggelser inde i motoren, heriblandt en overrevet olieslange. Det viste sig, at 2 andre fly i udlandet af samme type, havde haft lignende motorhavari. [n 2] [n 3]

Flyet solgtes senere til spanske Swiftair.

Udenlandsk indregistrerede fly[redigér]

15. aug. 1939 Masnedsund ved Storstrømsbroen[redigér]

Kun den 29-årige australsk-fødte pilot Clifford Frederick Cecil Wright overlevede, hvorimod telegrafisten og 4 passagerer omkom, da et British Airways rutefly af typen Lockheed Model 10 Electra-A den 15. august 1939 på vej fra London-Heston med mellemlanding i Hamborg videre til Kastrup og Stockholm, efter der var opstået brand og røg i cockpittet, ca. kl. 13.25 måtte nødlande i Masnedsund ved Storstrømsbroen mellem Falster og Sjælland, tæt ved Vordingborg. [3]

Ved nødlandingen på havet ødelagdes et vindue i cockpittet, som det lykkedes piloten at kravle ud af, men forsøg på at åbne døren til kabinen mislykkedes og flyet sank hurtigt på 17 meters vanddybde. Selvom redningsbåde snart ankom til stedet, var vraget vanskeligt at finde for dykkere, som arbejdede hele aftenen med at trække de druknede ud af vraget, der endeligt bjergedes næste dag. En havarirapport konkluderede, at branden var opstået ved udsivende benzin fra overløbstanke forårsaget af overfyldte brændstoftanke, hvorimod årsagen til antændelsen ikke kunne fastslås. [4]

Blandt de druknede passagerer var det britiske parlamentsmedlem Anthony Crossley og 2 medarbejdere fra Standard Oil of New Jersey, heriblandt den Mexico City-baserede Cesar A. Castillo, hvis barnebarn Maria Catalina Egan i 2011 udgav en historisk baseret roman kaldet 'The Bridge of Deaths' om flyulykken. [bog 1]

Der findes et berømt foto af G-AESY stående ved siden af søsterflyet G-AEPR den 30. september 1938, da premierminister Neville Chamberlain hjemkom til Heston efter underskrivelsen af Münchenaftalen. Den overlevende pilot fløj for RAF under 2. verdenskrig og dekoreredes i 1945 med DSO-ordenen.

3. sep. 1946 HoltugStevns[redigér]

Alle 5 besætningsmedlemmer og 17 passagerer omkom tirsdag den 3. september 1946 kl. 16.33, da et Air France-fly af typen Douglas DC-3 på vej fra Kastrup til Paris-Le Bourget styrtede brændende ned fra 1500 meters højde ved gården Vilhelmshåb i Holtug SognStevns. Efter planmæssig afgang fra Kastrup kl. 10 opstod problemer med venstre motor, hvorfor pilot Faucher efter en times flyvning vendte om for at få skaden udbedret. En magnet i motoren var brændt over og blev udskiftet. Kl. 16.25 lettede flyet igen, men kort efter opstod brand i samme motor og omspændt af flammer faldt venstre vinge af.

Statens Lufthavnstilsyn konkluderede, at benzin var strømmet ud fra en læk i benzinrøret eller revne i en slange og straks gået i brand.

26. jan. 1947 Kastrup Lufthavn[redigér]

Alle 6 besætningsmedlemmer og 16 passagerer, heriblandt arveprins Gustav Adolf af Sverige og operasangerinden Grace Moore, omkom den frostkolde søndag den 26. januar 1947 kl. 15.35, da et KLM-rutefly af typen Douglas DC-3C på vej fra Amsterdam-Schiphol med mellemlanding i Kastrup til Stockholm-Bromma, umiddelbart efter at være lettet i Kastrup, steg unormalt kraftigt og stallede så det faldt til venstre og lodret mod jorden fra 80 meters højde, hvorved en kraftig eksplosion opstod, der brændte alle ombordværende til ukendelighed.

Under mellemlandingen blev der påfyldt 1600 liter brændstof og på grund af blæsevejr monteret rorlås, men ved en forglemmelse afmonteredes højre rorlås ikke og dette opdagedes heller ikke under startproceduren af den ellers erfarne 55-årige hollandske pilot Gerrit J. Geysendorffer.

15. aug. 1957 Københavns Havn[redigér]

Alle 23 ombordværende, heraf 5 sovjetiske besætningsmedlemmer og 18 passagerer, hvoraf 11 var sovjetiske og 1 var dansker, omkom torsdag den 15. august 1957 om morgenen kl. 6.21, da et sovjetisk Aeroflot-rutefly af typen Ilyushin Il-14P på vej fra Moskva via Riga til Kastrup under indflyvning i tæt tåge med højre vinge ramte den højeste af 5 skorstene på H.C. Ørstedsværket, 78 meter oppe. [a 7]

Flyet styrtede ned i Tømmergraven i Københavns Havn omkring Enghave Brygge, 500 meter fra skorstenen. De danske lufthavnsmyndigheder formodede, at piloten var gået ned i den lave flyvehøjde i forsøg på at lave en visuel landing, hvorimod en russisk havarikommission lagde en del af skylden over på den danske flyveledelse. [bog 2]

28. aug. 1971 Øresund ved Saltholm[redigér]

Ud af 34 ombordværende i et ungarsk Malév-fly af typen Ilyushin Il-18 med plads til 85 passagerer overlevede kun 3 passagerer, da flyet lørdag den 28. august 1971 på vej fra Oslo Lufthavn, Fornebu, med mellemlanding i Kastrup og Østberlin til Budapest, omkring 10 km før landing i Kastrup ved gennemflyvning af en regnbyge og med nedslået landingsstel styrtede i Øresund ca. 600 meter nordøst for Saltholms nordspids. Piloten nåede at udsende et Mayday, inden flyet ramte havoverfladen, hvorved højre vinge revedes af og cockpittet deltes fra det øvrige fly, som sank på ca. 3 meters vanddybde. Den 56-årige kaptajn Dezső Szentgyörgyi var flyver-es under 2. verdenskrig for det ungarske luftvåben og skulle have været pensioneret 3 uger senere. [n 4] [n 5] [n 6] [n 7]

Flyvebådene Svalan og Flyvefisken fra ruten København-Malmø deltog i redningsaktionen af de 10 besætningsmedlemmer og 24 passagerer, men kun 3 passagerer som sad bagerst i flyet overlevede, den 31-årige Jürgen Hermann fra Berlin havde kun snitsår, den 24-årige nordmand Greta Meisner var i chok over at have mistet sit spædbarn og hendes 61-årige svigermor Martha Schneider fra Østtyskland fik benbrud. De førstnævnte havde reddet sig ud på en vinge og den ældre kvinde klamrede sig til en flymotor. De havde været i kontakt med en overlevende stewardesse, som senere fandtes druknet. Obduktion af de fundne lig viste, at kun 2 besætningsmedlemmer og 4 passagerer døde i selve styrtet, mens resten døde ved drukning. Blandt passagererne skulle de 22 have været til Østberlin og 2 videre til Budapest.

Den danske havarikommission konkluderede 3 år senere, at styrtet skyldtes at 2. piloten havde indstillet instrumenterne forkert, udfra den i Fornebu angivne barometerstand gældende i Kastrup, men senere forskning har vist, at flyet snarere fløj ind i en microburst i regnvejrsskyen, som skulle passeres under indflyvningen til lufthavnen.

5. marts 2016 Billund Lufthavn[redigér]

Et charterfly fra Corendon Airlines af typen Boeing 737-800, som 5. marts 2016 kl. 20.11 lettede fra Billund Lufthavn mod Antalya i Tyrkiet, udsattes ved starten for en såkaldt tailstrike. Da piloterne var blevet gjort opmærksomme på problemet valgte de at sikkerhedslande i Warszawa. [a 8] [a 9]

Passagererne hentedes i Warszawa med 6½ times forsinkelse af et indsat reservefly. Det beskadigede fly repareredes og indsattes efter 14 dage igen i drift.

Flyet har tidligere været registreret som G-CDEG, LN-KHD og EI-EOJ, med hver sin bemaling.

Eksterne links[redigér]

Flyulykker i Danmark.

Samtidig avis

Nyere avis

Bog

  1. The Bridge of Deaths, af M.C.V. Egan (2011). ISBN 9781463410391 [2] [3] [4][5]
  2. Danske katastrofer, af Rasmus Dahlberg (2017). ISBN 9788702256758