Lundenæs Amt i Ribe Stift
| ← Bøvling Amt | Jyllands gamle retskredse af Mogens Lebech Lundenæs Amt |
Riberhus Amt → |
| Jyske Samlinger bind 5, række 2, s. 330-335. |
Indholdsfortegnelse
Hjerm Herred[redigér]
Hjerm Herreds ældste tingsted må naturligvis søges i Hjerm sogn, hvor endnu Kongsgård ligger, men dette sogn overgik tidligt i gejstlighedens eje (jf. under Volstrup og Tvis birker). Der er tinghøje i herredet både nordøst for Mejrup Kirke, og i Vejrum sogn ligger Tinggårde.
Ginding Herred[redigér]
Her synes det vanskeligt mellem de talrige tinghøje at påvise det ældste tingsted; men rimeligt har det første været ved tinghøj i Stavlund, nær ved Gindeskov, hvorefter herredet har navn. Formentlig senere lå tinget i Hjelmhede, for i Iver Juels låseforfølgning på denne ejendom (jf. under Sevel Birk) opregnes mellem dens markskel: »ad Nørreris og Sønderris, som hed Tingris den tid herredstinget lå her tilforn«. Nord for Trandum Kirkegård ligger endnu en tinghøj, men herfra var tingstedet åbenbart flyttet i henhold til kgl. befaling af 1549; der var da klaget over pladsen, rimeligvis nok fordi denne lå umiddelbart op til eller i Iver Juels private retskreds, og ved ordren til landsdommere og herredsmænd vedr. flytningen befaledes det, at det nye tingsted ikke skulle ligge til hinder for Iver Juels birk. Endnu to gange flyttedes dette tingsted, første gang egenmægtigt af ridefogeden på Lundenæs, men med det udfald at bønderne i 5 sogne klagede over flytningen fra »dets rette arilds sted«, så det befaledes lensmanden med 4 mand af hver fjerding at udlægge et sted midt i herredet, og endelig i 1617 forlagdes det endnu en gang, efter indgivet fornyet klagemål. Men hvor tinget holdtes før og efter disse flytninger synes næppe at kunne afgøres, der er som sagt flere tinghøje i herredet, af hvilke dog de i Sevel sogn og det fhv. Trandum sogn i denne forbindelse må lades ude af betragtning, de var jo under Iver Juels birk.
Ved åbent brev af 31. nov. 1685 beskikkedes, efter at Børge Hansen, herredsfoged i Ginding Herred, var død, og amtmanden på Lundenæs havde erklæret, at herredet mageligt kunne sammenlægges med Hjerm Herred, Tøger Pedersen Hvas som herredsfoged i begge herreder.
Volstrup Birk[redigér]
havde hørt til Ribe biskops befæstede gård i Hjerm sogn, nævnt i privilegiet 1468. Efter Reformationen afhændedes Volstrup fra kronen til Oluf Munk med mere gods »som er skreven efter den rette jordebog, som findes i kancelliet«, og senere fik den samme Tvis Kloster med tilliggende jordegods, deriblandt adskillige ejendomme i Hjerm sogn, vel det »Hiarm birch«, som nævnes i den, dog kun i dansk oversættelse bevarede Tvis Klosters fundats fra 1163.
Birket lagdes 28. marts 1777 til Hjerm-Ginding Herreder.
Sevel Birk[redigér]
og sogn mageskiftedes 1547 fra kronen med det øvrige Stubber Klosters gods, hvoraf det dannede grundstammen (mange af birkets ejendomme sagdes at være gårdsæder og bygget af klostrets grund). Blandt det således erhvervede gods var også ejendomme i Trandum sogn, hvis kirke Iver Juel siden hen fik tilladelse til at nedbryde, trods sognefolkets protester, og af dette sogn lagdes allerede året efter godskøbet adskillige gårde til birket.
Ved kgl. åbent brev af 1688 beskikkedes Peder Nielsen, Kastbjerg, som herredsskriver i Hjerm-Ginding Herreder med Sevel Birk i den forrige afdøde herredsskriver, Søren Sørensens sted.
Hammerum Herred[redigér]
med navn efter landsbyen i Gjellerup sogn, i hvis nærhed tinget dog næppe kan stedfæstes. 1646 var det »overflyttet og bortført fra Snejbjerg sogn, som den af arilds tid og så længe nogen som nu lever kan mindes, har ligget«. Herover klagede Erik Quitzow og Erik Rosenkrantz og den 22. i samme måned udgik der ordre til lensmanden Erik Juel i samme anledning.
Ved kgl. åbne breve af 20. dec. 1687 Knud Pedersen og Peder Eriksen henholdsvis som herredsfoged og -skriver, idet det i den førstnævntes bestalling anordnedes, at »en landsby Borring kaldet, med Hammerum Herred i Lundenæs Amt, for des beliggenheds skyld, så vidt rettens administration angår, at annektere og sammenlægge.«
Herningholms Birk[redigér]
Rettigheden her var meddelt grev Christian Rantzau 1646-47 og skulle gælde alt hans gods i Hammerum Herred, det han havde eller måtte få af kronen, dertil Simmelkær og et par gårde i Ginding Herred. Grundstammen til dette gods var en del Ribe Bispestols gårde, som 1579 Josva v. Qualen havde tilskiftet sig fra kronen.
1688 ejede den daværende besidder »grosskanzler Ahlefeldt« foruden hele Herning sogn, på nær en enkelt gård i Herning by og Baggekjær, tillige Sunds sogn, undtagen Ilhoved (Ilskov) og en enkelt gård i Røjen, samt Trælund by i Tjørring sogn, dertil strøgods rundt i herredet.
Bestallinger konfirmeredes 1696 (for Johan Rantzau ?)
Birket lagdes 1785 til herredet.
Tvis Birk[redigér]
lå i middelalderen til klostret af samme navn, som dette dog imellem nævnt som Tvissel. Dets fundats fra 1163 er bevaret, men i dansk oversættelse fra det 15. århundrede, dog er den latinske tekst overleveret i et meget snævert udtog, begge bruger samme betegnelse om selve Tvis: en gård (curia) som kaldes Thuisell, men den danske anfører som dennes tilliggende både »Skiernn birch«, »Fellin birch« og »Hiarm birch«, samt »Quistrop birch«.
Enten dette er en fri oversættelse eller ej, lader sig næppe fastslå, eftertiden kender vel disse lokaliteter, men ingen af dem som birker i alm. forstand. Hjerm Birk må vel være de ejendomme i Hjerm sogn, som 1547 fulgte klostret. Skærum Birk synes kun at have været Skærumgård og -mølle i Ulfborg Herred (1550 solgte Mogens Munk Skærumgårds mølle og mere gods med birkeret, fiskeri og al anden herlighed til Knud Gyldenstjerne til Vosborg, der inkorporerede gården i Nørre Vosborg; og Kvistrup med flere gårde i Gimsing sogn lå også til Tvis Kloster 1547).
Betegnelsen må dække hovedgårde med tilliggende bøndergods og samtidig mange af de i Oluf Munks skødebrev 1547 omhandlede ejendomme. I dette dokument bruges dog lige omvendt birk om selve klostret med dets direkte underliggende gods: Tvis Klostergård, Fang, mølle med Tvis Birk, som er etc. forskellige benævnte ejendomme, tilsammen Tvis sogn.
Bestallinger konfirmeredes 1694 for fru Anna Dyre.
Birket lagdes 7. sep. 1775 til Hjerm-Ginding Herreder Hammerum Herred.
Bølling Herred[redigér]
Bølling Herreds ting holdtes i det 17. århundrede ved en langdysse mellem Gammel Hanning og kirken. Syd i sognet skal Kongsholm Slot have ligget ned imod markskellet til Bølling sogn, så beliggenheden synes nok at kunne være så nogenlunde oprindelig.
Til trods for landsdommernes for en gangs skyld anerkendende omtale af herredsfogeden, blev det dog nødvendigt allerede 26. nov. 1688 at beskikke en ny, Jens Jensen, men af gode grunde, da var Christen Hansen død.
Skjern Birk[redigér]
lå før i tiden til det kongelige slot Lundenæs i Skjern sogn og var formeligt oprettet ved kongebrev af 18. feb. 1532 på foranledning af lensmanden, så kronens undersåtter udi Skjern undtes fri birk og birkeret som andre kronens undersåtter havde udi Lønborg Birk og andetsteds udi riget, inden for en nærmere angivet grænselinje. Denne direkte og sene meddelelse står åbenbart i forbindelse dermed, at først få år før birkeprivilegiets udstedelse havde kronen udkøbt adelige lodsejere i dette enemærke. Skjern Birk omfattede alligevel ikke hele sognet, men alene dets sydøstlige del med åen som nordgrænse, derunder Albæk mølle, Øster Skjern, samt en del af Skjern og endelig: daglige ugedagstjenere for Lundenæs Port: Øster og Vester Ånum.
1661 bortsolgtes birket med det andet Lundenæs Lens gods til Peter v. Uffeln, der samme år erhvervede såvel birkeretten som kaldsret til Skjern Kirke.
Bestallinger konfirmeredes 1696 for J. V. v. Bülow.
Birket nedlagdes 17. juli 1796.
Nørre Horne Herred[redigér]
De tre Horne-herreder, på Valdemar Sejrs tid endnu ét Horns Herred, var allerede før 1300 tre adskilte distrikter.
½ mil nordøst for Sønder Vium Kirke ligger to tinghøje, en 40 alen fra hverandre, før forbundet med en lav jordvold. Spor af veje stråler ud fra højene i alle retninger. Her holdtes Nørre Horne Herredsting »fra arilds tid«, sagdes det 1580, da det imidlertid var flyttet, men ved kongebrev beordredes lagt tilbage.
Øster Horne Herred[redigér]
Øster Horne Herreds tingsted var flyttet 16. feb. 1594, fordi det dengang lå ubelejligt, nær ved en landsby, men siden hen i 1631 udstedtes der påbud til lensmanden på Lundenæs og Riberhus om at undersøge, hvorfor dette var sket, da bønderne i herredet havde klaget over, at tinget var flyttet fra fjerdingskirken og den bymark, som lå midt i herredet, i en ende af herredet.
Hvorvidt det tilbageflyttedes, vides ikke, men det holdtes 1638 i den sydvestlige del af Ølgod sogn, nær Strellev sogneskel.
Ved kgl. åbne breve af 22. nov. 1687 og 20. dec. toges landsdommernes indstilling til følge.
Lønborggård Birk[redigér]
var oprindelig to birker, de to dele af Lønborg sogn, medens Kyvling by ikke lå under nogen birkeret.
- Det ene birk, Lønborg Birk, hørte til kongsgården i Lønborg by, hvis borgvold endnu i det 16. århundrede lå vest for kirken, vel det i kong Valdemars Jordebog nævnte Lønborg.
- Det andet, Vostrup Birk, lå til Lønborg Bispegård, nævnt mellem Ribebispens birker 1468.
Begge besiddelser udgjorde før Reformationen henholdsvis kongelige og gejstlige forleninger, men allerede 1539 pantsattes fra kronen dens gård Lønborg med de 2 birker Lønborg og Vostrup til samme gård liggende.
Her holdtes imidlertid fremdeles indenfor samme sognegrænse og på to forskellige ugedage de to birketing, og som al gammel sædvane er svær at slippe, til trods for, at den tidligere begrundelse, de forskellige birkepatroner, manglede før dette forhold, så bestod det dog århundredet ud og indtil 1606, da den daværende lensmand på Lønborg Bispegård efter derom gjort indberetning og klage fik kgl. tilladelse til med det første at slå de to ting sammen til et på et belejligt sted.
Senere var lenet bortforpagtet, idet lensmanden på Lundenæs skulle øve et vist tilsyn, men forpagteren Hartvig Saxe »udføre bøndernes trætter og gøre lensmanden regnskab for sagefaldet«, og bønderne i øvrigt udføre alt arbejde til gården. Skønt de hævdede ikke for at have været pligtige til det, var de dog vitterligt fra 1610, og velsagtens også for, i ekstraskatte-mandtallene opførte som ugedagstjenere.
Endnu i 1669, da Lønborggård og gods endelig afhændedes fra kronen, specificeres de to birker og deres tilliggende, men det var kun birkerettigheden til Lønborggård Birketing, der nogle år senere overdroges køberen.
Birket nedlagdes 1796.
Nørholm Birk[redigér]
Nørholm Birkeret, der foresloges og blev inddraget, var ellers ikke af gammel dato, men tillagt Iver Vind til Nørholm ved kgl. bevilling af 24. maj 1647 over Tistrup og Hodde, samt strøgods i de omliggende sogne. Den nævnte Christian Bille var Iver Vinds svigersøn, og såvel hans som hans svigermoder, fru Mette Krabbes part var ved indførsel udlagt bl.a. til landsdommer Jens Lassen, som siden udkøbte sine medejere og fik birkeretten fornyet 1701, men der meddeltes alligevel ikke siden konfirmation på nogen bestalling herfra.
