Hønborg Len

Skift til: navigering, søgning

Var 1521 hovedlen for Elbo Herred, men bestod vist en tid også af Jerlev Herred.

1369 Peder Iversen Lykke (-1373)[redigér]

Var også høvedsmandHindsgavl. Købte 1372 Egholm (vistnok ved Sæby). [1] [2]

1375 Godscalk Scharpenbergh (-1387)[redigér]

Skarpenberg. Usikkerhed om fornavnet. [3]

Godscalk var gift med Elisabeth Nielsdatter Bugge, datter af Niels Bugge til Hald Hovedgård, som 1359 blev myrdet i Middelfart, hvorefter han overtog Hald. Var vist bror til Johan Skarpenberg til Højriis og Spøttrup. Var 1363-1370 høvedsmand til Båhus Len, men også fribytter til søs i svensk tjeneste, hvorfor stænderne 1370 klagede til kong Håkon 6. Nævnt i et brev fra kejser Karl 4. underskrevet i Tangermünde i Sachsen-Anhalt efter Valdemar Atterdags død 1375. Var selv død 1387. [4] [5]

1429 Erik Pedersen Rosenkrantz[redigér]

Søn af Peder Eriksen Rosenkrantz, Kogsbøl. [6]

Var 3 gange i det hellige land og havde 1417 Skodborg Len som tjenestelen.

Levede endnu 1434.

1523 Erik Clausen Krummedige (-1541)[redigér]

Søn af Claus Krummedige og Else Pedersdatter Thott, Højbygård på Lolland. Faderen døde 1500 i Ditmarsken. Søsteren Drude var gift med den omstridte rigsmarsk Otte Krumpen. [7]

Gift med Sidsel Timmesdatter Rosenkrantz (-1557) til Gunderslev (Ruuthsbo) ved Ystad i Skåne, datter af Timme Styggesen Rosenkrantz og Kjøle Gødikesdatter Gere.

Ejede år 1500 Alnerup (Alnarp) i Skåne.

Havde 1523 kong Christian 1. som gæst på Hønborg, da denne vaklede frem og tilbage, inden han kunde beslutte sig til at opgive Jylland, men opsagde 20. marts 1523 kongen sin huldskab.

Forlenedes også med Vester Horne Herred og Varde købstad og blev 1532 eller 1533 rigsråd.

Var en af hovedførerne i slaget ved Øksnebjerg 11. juni 1535. Kom kort efter i besiddelse af en del konfiskeret borgergods i Assens og i Svendborg og blev forlenet med Odense Korsbrødrekloster og 1540 med Næsbyhoved ved Odense.