Skodborg Len

Skift til: navigering, søgning

Lenet bestod af Malt Herred og ½-delen af Andst Herred.

Rokit[redigér]

Var i dronning Margrethe 1.'s tid (1375-1412) fælles høvedsmand for Ribe, Varde og Skodborg.

1417 Erik Pedersen Rosenkrantz[redigér]

Søn af Peder Eriksen Rosenkrantz, Kogsbøl. Gift med Ide Hennigsdatter Rønnow. [1]

Må have overtaget Kogsbøl efter faderens død senest 1418. Nævnt 1417 til Skodborg.

Var 3 gange i det hellige land. Levede endnu 1434.

1471[redigér]

Skodborg Len nævntes igen i fortegnelser 1471 og 1496 som såkaldt tjenestelen.

1501 Asser Brok (-1525)[redigér]

Adser Brok havde 1486 fået 2 len på Sjælland og nævntes fra 1501 til Skodborg og Hundsbæk Len (dog ikke 1519-1523).

Slottet benyttedes jævligt af kong Hans og dronning Christine til jagt og ophold under rejser mellem Kolding og Ribe.

I 1517 fik Hans Breide til Hejls Vargård ventebrev på Hundsbæk Len og Skodborg efter Asser Broks død, men døde vistnok selv inden. [2]

1525 Sivert Clausen von der Wisch (1464-1541)[redigér]

Søn af Claus v. d. Wisch og Berthe til Gelting. Vistnok gift med Anna von Ahlefeldt eller muligvis med Hedevig Clausdatter Ahlefeldt fra Lemkulen. [3] [4] [5]

Ejede Hütten, som han 1523 med kongen byttede til Grønholt.

Fik senest 1521 Rensborg i pant af Christian 2., og 1525 af Frederik 1. yderligere Hundsbæk Len og Skodborg Len i pant.

Levede endnu 1541.

  • Claus Sivertsen v. d. Wisch, overtog 1535 Rendsborg Len

1532 Claus Olufsen Daa (-1575)[redigér]

Fra Ravnstrup i Herlufmagle Sogn, Sydsjælland. [6] [7]

Gift med Anne Pedersdatter Lykke og som enkemand gift 1538 med Hilleborg Lauridsdatter Tinhuus (Skinkel).

Indløste 1532 Skodborg og Hundsbæk Len, men blev 1536 i stedet blev lensmand på [Næsbyhoved Slot|[Næsbyhoved]].

Levede 1574, men var død 1575.

1538 Jesper Hansen Rantzau (-1562)[redigér]

Søn af Hans Rantzau og Margrethe Brockdorff til Nienhus. Gift med Margrethe Hennekesdatter Rantzau, beslægtet i 4. led. [8] [9] [10] [11]

Ejede vist Schmool. Amtmand 1524 til Tønder Amt, 1534-1544 Gottorp og 1544-1560 Flensborg.

Indløste 1537 pantet til Klaus Daa og fik 1538 ret til at indløse Hundsbæk Len for 1.200 mark lybsk, som han besad til sin død.

Nævnt 1542 som lensmand i et brev fra kongen angående vedligehold af Skodborghus Slot.

Slotsfogeden Peder Stub nævntes på Skodborghus 1547 til sin død 1561.

1562 Margrethe Rantzau[redigér]

Enken skulle ifølge aftale fra 1559 beholde lenene i 10 år efter sin mands død. Hundsbæk indløstes dog samme år.

1565 Hans Jespersen Rantzau (1535-1608)[redigér]

Overtog Skodborg Len 1565 eller 1568, da han blev fuldmyndig, men havde 1570 en strid med kong Frederik 2., som truede med at fratage ham lenet.

Aflagde 24. aug. 1573 sidste gang regnskab for lenet og nævntes da i stedet til Hasselbjerg i Angel. [12] [13]

1573 Koldinghus Len[redigér]

Ved kongeligt brev af 5. nov. 1573 reduceredes Skodborg Len til kun at omfatte Malt Herred, mens halvdelen af Andst Herred, som hidtil havde hørt under lenet, lagdes under Koldinghus Len. Delingen fik vist ingen betydning, da lenene fremover havde samme lensmand.

1573 Morten Svendsen Orning (1502-1574)[redigér]

Søn af Svend Ottesen til Eget. Gift med Godske Holcks enke Maren Clausdatter Strangesen Bild til Vosnæsgård. Efter 1563, som enkemand, gift med enken Kirsten Abildgård, f. Clausdatter Ulfeld (1519-1589), på Vranderupgård. [14] [15]

Var fra 1563 indtil sin død 1574 lensmand til Koldinghus Len, og fra 1573 desuden Skodborg Len.

  • Maren Svendsen

1574 Vincents Jensen Juel (-1579)[redigér]

Vincens Lunge til Hesselmed udnævntes 1. aug. 1574 til lensmand over Koldinghus Len og Skodborg Len, som herefter begge var regnskabslen.

I hans tid var Iver Hegelund og siden Jørgen og Jens Jude slotsfogeder på Skodborghus.