Kalvslund Centralskole 1939 til Undervisningsministeriet

Til Undervisningsministeriet.

På Hygum og Kalvslund sogneråds og skolekommissionens vegne tillader stiftamtmændene C. Lundbye, Haderslev, og U. Friis, Ribe, sig herved at forelægge medfølgende sag for det høje ministerium.

Ved overenskomst af 14. januar 1922 (bilag 2) blev ca. ⅔ af Hjortvad Skoledistrikt indlemmet fra Hygum Kommune, Haderslev Stiftamt, under Kalvslund Kommune, Ribe Stiftamt, og ejendomsretten til distriktets skole, der er beliggende på den indlemmede del, overgik i tilsvarende forhold til Kalvslund Kommune, som senere ved overenskomst af 18. april 1929 (bilag 3) udkøbte Hygum Kommune helt af ejerforholdet for et beløb af 3.333 kr. 33 øre.

I overenskomsten af 1922 blev det blandt andet fastsat, at børn fra den del af skoledistriktet, som forblev under Hygum Kommune, så længe denne stiller krav derom, skal modtages til undervisning i Hjortvad Skole. Med hensyn til den økonomiske ordning af dette forhold, som stadig består, kan henvises nærmere til de to nævnte overenskomster.

Kalvslund Kommune har i øjeblikket tre gamle skoler, nemlig Hjortvad, Kalvslund og Villebøl, og ved sine overvejelser at, hvorledes kommunens skolevæsen efter ikrafttrædelsen af lov nr. 160 om folkeskolen af 18. maj 1937 bedst kan ordnes økonomisk og undervisningsmæssigt, er sognerådet kommet til det resultat, at de nævnte tre skoler bør nedlægges og erstattes ned en 3-klasset centralskole, beliggende ved Kalvslund Kirke ca. 2 km nordvest for Hjortvad Skole, hvilken plan er blevet godkendt af Ribe Amts skoledirektion.

Kalvslund Sogneråd har i den anledning søgt forhandling med Hygum Sogneråd om en ordning, hvorefter børnene, i øjeblikket 14 fra den del af Hjortvad Skoledistrikt, som ligger i Hygum Kommune, efter den pågældende skoles nedlæggelse transporteres til centralskolen i overensstemmelse ned skolelovens regler.

Imidlertid har 51 beboere i Hjortvad Skoledistrikt i skrivelse til Hygum og Kalvslund sogneråd, senere også til Haderslev Amts skoledirektion, protesteret mod den påtænkte centralskole i Kalvslund og anmodet om, at Hjortvad Skole må blive bibeholdt i sin nuværende form som 2-klasset skole.

Hygum Kommune har herefter ikke ment at kunne gå med til den af Kalvslund Sogneråd foreslåede ordning. Kommunen mener, at den efter indlemmelsesoverenskomstens ordlyd må kunne modsætte sig, at Hjortvad Skole i det hele taget nedlægges, og kræver som betingelse for at gå med hertil, at Kalvslund betaler et beløb af 25,000 kr., som agtes anvendt som bidrag enten til opførelse af en ny 1-klasses skole i det nordvestlige hjørne af Hygum eller til udvidelse af den nuværende skole i Hygum by, jfr. nærmere bilag 10. Derimod er skolemyndighederne i Haderslev Stiftamt indforstået med, at de pågældende beboere næppe direkte kan gøre nogen ret gældende i kraft af indlemmelsesoverenskomsten.

Kalvslund Sogneråd og Ribe Amts skoledirektion må finde det urimeligt, at de pågældende børns undervisning andetsteds end i Hjortvad Skole skulle foranledige, at så forholdsvis store beløb gives ud til byggeudgifter, lærerlønninger m.v., når børnene kan modtages i Kalvslund Centralskole inden for dennes planlagte rammer, og uden at ansættelse af yderligere lærerkræfter vil være nødvendig, og sognerådet har protesteret imod at skulle betale et beløb på 25.000 kr., hvilket svarer til et års skatteudskrivning i kommunen, når hele spørgsmålet kan ordnes i overensstemmelse med skolelovens regler om skolebørns transport uden videre udgift for kommunen, som jo kan få halvdelen af befordringsudgifterne refunderet fra amtsskolefonden, medens resten omtrent udlignes gennem skolepengene for de pågældende børn og refunderes fra udligningsfonden.

Man kan heller ikke fra Kalvslunds side anerkende den rent juridiske betingelse af Hygum Sogneråds krav, at der i indlemmelsesoverenskomsten nævnes en af en af Kalvslund Kommunes skoler som undervisningssted for børnene, og at dette blev Hjortvad Skole, måtte synes ganske naturligt i 1922, på hvilket tidspunkt ingen af de kontraherende parter kunne forudse, at en senere skolelov skulle nødvendiggøre en centralisation at Kalvslunds skolevæsen. Men det egentlige formål med bestemmelsen må efter Kalvslunds opfattelse være at fastslå, at pligten til at sørge for de pågældende børns undervisning påhviler Kalvslund Kommune, og ikke at binde undervisningen netop til denne bestemte skole uden noget som helst hensyn til, hvorledes kommunens skolevæsen i øvrigt måtte udvikle sig i fremtiden. I realiteten må forholdet efter Kalvslunds mening opfattes således, at hele Hjortvad distriktet i skolemæssig henseende er overgået til Kalvslund Kommune, og at Kalvslund, så længe denne tilstand vedvarer, må kunne ordne skolevæsenet her på samme måde som i den øvrige kommune, uden at der kan kræves nogen særstilling for børnene fra den del af distriktet, der i øvrigt i kommunal henseende er forblevet under Hygum Kommune.

Kalvslund Sogneråd og skolekommission er på det rene med, at den rent juridiske fortolkning af den omhandlede bestemmelse i indlemmelsesoverenskomsten af 1922 i sidste instans henhører under domstolene, mens da spørgsmålet er af så afgørende betydning for Kalvslund Kommune, idet Hygum Sogneråds stilling, såfremt den kan opretholdes, praktisk talt gør det umuligt for Kalvslund at træffe en tilfredsstillende ordning af sit skolevæsen, har man besluttet sig til, forinden man eventuelt lader sagen gå til afgørelse ved domstolene, at anmode Undervisningsministeriet om at fremsætte sit syn på det foreliggende spørgsmål.

Haderslev Amts skoledirektion må som sit syn på det foreliggende spørgsmål udtale: Den af Kalvslund skolekommission og sogneråd foreslåede og af skoledirektionen for Ribe Amt indtrådte ordning af Kalvslund Kommunes skolevæsen må anses for rimelig og forsvarlig; men da de i Hygum Kommune bosiddende, til Hjortvad Skoledistrikt hørende familier så stærkt har protesteret mod, at deres børn henvises til Kalvslund Skole, og da det i overenskomsten af 14. januar 1922 bestemmes, at Kalvslund Kommune er forpligtet til, så længe kravet stilles, at modtage de børn, som hører til den fraskilte del af kommunen, i Hjortvad Skole” har Hygum Kommune anset det for sin pligt at stille sig på beboernes side ved at opretholde dette krav og nægte sit samtykke til, at børnene fra Hjortvad distrikt henvises til Kalvslund Skole.

Som allerede nævnt, er Hygum Sogneråd imidlertid, til trods for, at overenskomsten af 14. januar 1922 ikke forudsætter, at den kan opsiges, så længe den ønskes opretholdt, ikke uvilligt til at forhandle om en ophævelse af overenskomsten; men det må da betinge sig, at den i skolemæssig og økonomisk henseende ikke får ringere vilkår, end overenskomsten giver den. Og her er forholdet det, at den af en ophævelse følgende overtagelse af undervisningen af de af kommunens børn, der hidtil har søgt Hjortvad Skole, vil påføre Hygum Kommune årlige udgifter, der langt vil overstige det beløb, kommunen hidtil i skolepenge årligt har måttet udrede til Kalvslund Kommune.

Hygum Kommune har for tiden 14 børn i Hjortvad Skole. Med hensyn til disse børns undervisning kan kommunen ordne sig på en af to måder:

1. opføre en ny 1-klasset skole i den nordlige del af kommunen (til denne skole vil så kunne henvises børn fra andre bebyggelser, så skolen i Hygum by aflastes noget), eller
2. henvise børnene til Hygum Skole.

Da beboerne i det omhandlede område så stærkt har modsat sig, at deres børn henvises til Kalvslund Skole, er det i hvert fald ikke udelukket, at man kan vente en tilsvarende modstand mod henvisning til Hygum Skole; afstandene vil være omtrent de samme, måske snarere noget længere. Men selv om børnene skal søge Hygum Skole, vil der også herved påføres kommunen betydelige udgifter. Hygum Skole er 4-klasset med 122 børn, og nogen stigning kan ventes ad åre. Henvises de 14 børn fra Hjortvad til skolen, bliver deres børnetal 136, altså meget snart op ad de 140, som er lovens maksimum for en 4-klasset skole, så det vil blive nødvendigt at udvide Hygum Skole med et klasseværelse.

Nøjere redegørelse for de skønsmæssige udgifter i anledning af den ene eller den anden ordning findes på bilag 10.

Man må anse det af Hygum Sogneråd stillede krav om en godtgørelse af 25.000 kr. som betingelse for at gå med til ophævelsen af overenskomsten af 1922 for meget rimeligt, i hvilken forbindelse det bemærkes, at Hygum Sogn er overordentlig vanskelig stillet i økonomisk henseende. Under henvisning til foranstående tillader vi os at forespørge, om ministeriet ud fra undervisningsmæssige og økonomiske synspunkter måtte anse den af Kalvslund Sogneråd og skolekommission foreslåede løsning af det omhandlede spørgsmål for rimelig og forsvarlig, og om ministeriet, eventuelt efter forhandling med Indenrigsministeriet, måtte mene, at Hygum Sogneråd efter indlemmelsesoverenskomstens ordlyd har ret til at modsætte sig nedlæggelsen af Hjortvad Skole og de pågældende børns overførelse til den påtænkte centralskole i Kalvslund Kommune med befordring efter skolelovens regler.