Ribe Stiftamt

Skift til: navigering, søgning
[edit]

Stiftsbefalingsmanden over Ribe Stift kaldtes vistnok fra 1730 stiftamtmand og var desuden amtmand over Riberhus Amt eller fra 1794 Ribe Amt.

Imens styredes Ribe Amtstue af en amtskriver eller amtsforvalter.

Embedet nedlagdes 2007.

1661 Hans Christophersen von Schack (1609-1676)[redigér]

Søn af Christopher Schack til Gut Basthorst i byen Lauenborg og Anne von Deden fra godset Undevad i Langballe ved Flensborg Fjord, hvor han fødtes. Gift 1648 med Anna Ottosdatter Blome (1632-1688), datter af Otto Blome til Kaltenhof. [1] [2] [3] [4] [5] [6]

Blev 13 år gl. page hos amtmanden i Flensborg og gjorde tjeneste på dansk side i Kejserkrigen, men trådte så 1630-1635 i svensk tjeneste i Tyskland, derefter ansat i den franske hær indtil 1651, da han var generalmajor. Tog så ophold på sine godser Gültzow og Rosenthal i hertugdømmet Sachsen-Lauenburg, var der overamtmand, men blev 1656 kommandant i Hamborg.

Blev 6. jan. 1658 generalløjtnant i den danske hær og fik lovning på Riberhus og Møgeltønder Len, som i tilfælde af hans død skulle tilfalde enken. Var under Københavns belejring kommandant og udnævntes 1660 til rigsfeltherre.

Fik jan. 1661 nyt livsbrev på lenene og blev tillige stiftsbefalingsmand. Købte samme år Møgeltønderhus og fik 27. jan. 1664 skøde på Gram Slot. Blev ved lensgrevepatent 1671 greve af Schackenborg. Tildeltes Gisselfeld af kongen.

Bisat i familiekapellet i Trinitatis Kirke, København.

1674 Otto Didrik von Schack (1652-1683)[redigér]

Gift med Magdalene Bertramsdatter Rantzau (1657-1672), datter af amtmand Bertram Rantzau, Segeberg Amt, hun døde i barselsseng. [9] [10]

Som enkemand gift 1674 med Sophie Dorothea von Marschalck (1656-1707), datter af Norges kansler Johan Frederik von Marschalck.

Overtog 1676 grevskabet Schackenborg. Ejede desuden Gram og Gisselfeld.

1683 Frants Eberhard von Speckhan (1626-1697)[redigér]

Født i Kønigsberg som søn af Johan Eberhard Speckhan og Anna Jeckel, faderen var også oberst og kommandant i Frederiksstad i Norge. [11] [12]

Gift 1660 med Birgitte Dichmand (-1668), datter af Efvert Dichmand og Maren Jacobsdatter Fectil, faderen var købmand, skibsreder og borgmester i Malmø. Birgitte var enke efter Reinholt Hansen, der 1628-1645 var borgmester i København, og som tidligere havde været gift med Christian 4.'s frille Kirsten Madsdatter. Birgitte stod i nært forhold til Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina, som 1660 søgte tilflugt i hendes hus. [13] [14]

Som enkemand gift 1670 med Elisabeth Raben (1640-1706), datter af David von Raben til Stück og Steinfeld og Anna Clausdatter von Oertzen af Clausdorff. Adlet 1670.

Var forinden bl.a. kommandantAkershus og overhofmarskal.

  • 2. Sophie Amalie von Speckhan, g. Bülow
  • 2. Ulrica Augusta von Speckhan (1677-1758), g. med Poul von Klingenberg, Højriis, Mors

1697 Hans von Schack (1676-1719)[redigér]

Greve til Schackenborg og herre til Gram og Brinke. [15] [16]

Fik 1683 ventebrev som stiftsbefalingsmand. Samme år han tiltrådte, rejste han til København, men Mathias Worm (præsident i Ribe) forrettede tjenesten i hans fraværelse.

1711 Henrik Ernst von Kalnein (1657-1726)[redigér]

Gift 1704 med Margrethe v. Bern (-1746). [17]

Kom 1695 til Danmark med Frederik 4.'s hustru Louise af Mecklenburg-Güstrow og blev overhofmester ved det ridderlige akademi i København og etatsråd.

  • Frederik Christian von Kalnein, levede 1748 på Ribe Ladegård 'i meget kummerlige omstændigheder'

1726 Christian Carl Gabel (1679-1748)[redigér]

Ejer af Bramming Hovedgård, Giesegård mm. [18]

Var 1715 viceadmiral, 1721-1725 direktør for Flådestation Holmen og fra 1725 præsident i admiralskollegiet.

1748 Holger Andersen Skeel (1699-1764)[redigér]

Søn af kaptajn Anders Skeel og Sophie Amalie Vind. [19] [20] [21]

Gift 1730 med baronesse Regitse Sophie Güldencrone (1706-1779), datter af stiftamtmand Christian Güldencrone, Viborg.

Overtog 1735 Stamhuset Birkelse med Birkelse Hovedgård ved Åbybro og efter moderens død 1743 MullerupFyn.

Blev 1730 amtmand over Nordborg Amt.

Efterfølgende 1750 stiftamtmand over Sjællands Stift.

1750 Frederik Oertz (1712-1779)[redigér]

Søn af generalmajor Baltasar Frederik Oertz og komtesse Charlotte Amalie Friis.

Gift 1733 med enken Marie Friis, f. Frederiksdatter Svane (1698-1772), datter af jægermester Frederik Svane til Svenstrup ved Borup på Sjælland. Allerede 1735 ansøgte de om skilsmisse, men 1744 dømte Højesteret at ægteskabet skulle bestå, og først 1751 bevilgedes skilsmisse. I stedet gift 1752 med komtesse Sophie Amalie Brockdorff (1728-1785), datter af gehejmeråd Frederik Brockdorff til Klethkamp.

Blev 1733 greve af Svane, 1737 amtmand over Koldinghus Amt og 1747 Tryggevælde Amt.

Efterfølgende 1754 ceremonimester.

1754 Georg Frederik von Holstein (1717-1772)[redigér]

Søn af statsminister og amtmand i Tønder Amt Johan Georg Holstein og Ida Friederica Joachima von Bülow. Gift 1749 med komtesse Sophie Magdalene Knuth (1732-1790), datter af grev Adam Christopher Knuth til Knuthenborg. [22] [23]

Var kammerherre og oberst af infanteriet. Lånte 1751 et større pengebeløb ud til teatret i København.

Efterfølgende 1760 amtmand over Flensborg Amt.

Død i Flensborg og gravsat i Ribe. Enken døde i Slesvig.

1760 Hans Schack (1735-1796)[redigér]

Greve til Schackenborg og herre til Brinke og Seekamp. [24]

1768 Theodosius von Levetzau (1742-1817)[redigér]

Søn af Hans Frederik Levetzau og Sophia von Eyndten, faderen var dommer i Højesteret og stiftamtmand over Århus Stift og ejede Bygholm, moderen fra Frydendal (Torbenfeldt) ved Holbæk, hvor Theodosius fødtes.

Gift 1768 med komtesse Caroline Sophie Holck (1742-1811), datter af grev Christian Christoffer Holck og Ermegaard Sophie von Winterfeldt, OrebygårdLolland, og søster til Conrad Holck. [25] [26] [27] [28]

Var 1763 kammerjunker hos arveprins Frederik.

Efterfølgende 1768-1793 stiftamtmand over Ålborg Stift, afskedigedet derfra efter ansøgning pga. svageligt helbred. Blev 1808 gehejmekonferensråd.

Konen døde i Horsens, Theodosius døde i Kiel.

1781 Christian Urne (1749-1821)[redigér]

Søn af kaptajn Joachim Frederik Urne og Ingeborg Margarethe Akeleye, Kerteminde. Gift 1783 med baronesse Sophie Magdalene Gyldenkrone (1766-1851), datter af lensbaron Christian Frederik Gyldenkrone og Marie Salome von Gambs til bl.a. Vilhelmsborg og Moesgård. [29] [30] [31] [32]

Kammerjunker, 1775 amtmand i Halds Amt, 1776 stiftamtmand i Viborg og 1780 i Århus. Blev 1790 dommer i Højesteret og 1794-1809 overpræsident.

Død i Sorø eller København, enken i Hamborg.

  • Frederik Urne (1794-1837)

1791 Johan Carl Frederik von Hellfried (1739-1810)[redigér]

Søn af major Michael Hellfried og Marie Elisabeth Gäden, København. Gift med 1772 med Frederikke Vilhelmine von Jessen (1749-1817), datter af etatsråd Johan Frederik Wilhelm Jessen og Ulrica Antonietta Nissen. [33] [34]

Studerede i Helmstedt, Gøttingen, Leipzig og Paris. Var ekpeditionssekretær i Finanskollegiet under Struensee, 1777-1790 diplomat i Spanien og Italien.

Udnævnt 1791 til stiftamtmand med tilladelse til at bo i Vejle (pga. sit svage helbred), fra 1796 overflyttet til Vejle Amt, hvor han var amtmand indtil 1803.

Hans ejendom i Torvegade, Vejle, priviligeredes 1803 til gæstgiveri. Udnævntes 1809 til generalpostdirektør.

1796 Werner Jasper Andreas Moltke (1755-1835)[redigér]

1811 Hans Hansen Koefoed (1750-1822)[redigér]

Søn af postdirektør Hans Hansen Koefoed og Christence Bendtsen, København, og bror til senere biskop Conrad Daniel Koefoed (1763-1831) i Ribe. Gift 1784 med Margrethe Lindholm (1760-1831). [36] [37]

Var forinden landsdommer i Fyn og Langeland og ejedeVejstrupgård og Klingstrup på Sydøstfyn, som han solgte til Frederik Christian af Augustenborg, men tilbagekøbte og udstykkede dem. [38] [39]

Suspenderet 1821 og tiltalt for en kommission, da han ej kunne gøre rede for de offentlige midler under sin bestyrelsestid.

Død i Ribe. 7 børn.

1822 Johan Carl Thuerecht Castenschiold (1787-1844)[redigér]

Søn af general Joachim Melchior Holten Castenschiold og Elisabeth Gysbertsdatter Behagen, Borreby og Valbygård. Gift 1823 med komtesse Frederikke Vilhelmine Louise Lüttichau (1797-1836), datter af rigsgreve Christian Frederik Tønne von Lüttichau og Karen von Benzon, der bl.a. ejede Engelsholm. [40] [41]

Blev 1813 stiftamtmand på Island.

Efterfølgende stiftamtmand over 1828 Ålborg Stift og 1836 Fyns Stift.

1828 Marius Sabinus Wilhelm Sponneck (1787-1874)[redigér]

Søn af oberstløjtnant og rigsgreve Georg Wilhelm Sponneck og Hylleborg von Eppingen, København. Gift 1814 med Susanne Christine Trojel (1791-1880), datter af Frants Vilhelm Trojel, Anneberggård ved Nykøbing Sjælland. [42] [43] [44]

Deltog 1807 i forsvaret under Københavns bombardement, tog juridisk embedseksamen, blev 1814 byfoged i Ringkøbing, fra 1820 desuden herredsfoged, 1826 i stedet amtmand over Skanderborg Amt.

Ejede Vår i Himmerland og var kongevalgt medlem af Stænderforsamlingen i Viborg og var som kommisarius mm. afholdt for sin indsats efter treårskrigens udbrud.

Fratrådte pga. svigtende syn. Død i København.

1852 Hans Helmuth Lüttichau (1794-1869)[redigér]

Søn af generalkrigskommissær Schack Hansen Lüttichau og Antonie Elise Petrea Lunding, Egebjerggård, Egebjerg i Odsherred, senere Store Grundet ved Vejle. [45] [46]

Arvede 1822 Store Grundet sammen med broderen, senere krigsminister Mathias Lüttichau.

Var bl.a. overauditør, fra 1835 herredsfoged på Nordøstfyn og konstitueret stiftamtmand over Fyens Stift.

Efterfølgende amtmand over Svendborg Amt og 1857-1864 overpræsident i København.

1855 Henrik Christian Nielsen (1805-1885)[redigér]

1884 Hannes Kristján Steingrímur Finsen (1828-1892)[redigér]

Søn af Ólafur Hannesson Finsen og Maria Nicolina Óladóttir Møller, Reykjavik. [47] [48] [49]

Gift 1858 med Johanne Sophie Caroline Christine Formann (1833-1864). Som enkemand gift 1865 med hendes kusine Birgitte Kirstine Formann (1840-1930).

Fra 1858 foged på Færøerne og 1871 amtmand.

1892 Johan Henrich Ahnfeldt (1851-1905)[redigér]

Vist søn af Johan Heinrich Ahnfeldt (1820-1886) og Nielsine Cathrine Andersdatter Steenild, Store Rugtved i Vendsyssel. Farfaderen var krigsråd i Århus, hed det samme og levede 1782-1850. [51] [52] [53]

Sikkert g. 1888 med Olga Alvina Regina Borthig (1858-1922), vist datter af postfører Christian Frederik Neve Borthig og Hansine Olesen, Kolding. [54] [55] [56]

Død i Ålborg, men begravet i Søllerød.

1899 Gustav Carl Vilhelm Heinrich Stemann (1845-1929)[redigér]

1921 Peter Herschend (1881-1963)[redigér]

Søn af overretssagfører C. H. E. Herschend og Margrethe Schlegel, Horsens. Gift 1909 med Ellen (1885-) fra Odense. [57] [58]

Fra 1917 kontorchef i Handelsministeriet.

Efterfølgende amtmand over Vejle Amt indtil 1951 og var centraladministrationens repræsentant i Silkeborg overfor den tyske værnemagts generalkommando nov. 1943-maj 1945.

1937 Ulrik Christian Friis (1890-1959)[redigér]

Søn af Michael Petersen Friis og Thora Vilhelmine Hee. Faderen var journalist, departementschef i Justitsministeriet, leder af Overformynderiet, formand for den Overordentlige Kommission, statsminister i det upolitiske forretningsministerium efter påskekrisen 1920 og vicedirektør i Landmandsbanken, der krakkede 1922. [59] [60] [61]

Tidligere sekretær i Indenrigsministeriet.

1959 Ebbe Morten Edelberg (1909-1977)[redigér]

Søn af ingeniør Johannes Ferdinand Edelberg og Johanne Fraas, København. Bror til botaniker og lektor Lennart Edelberg (1915-1981), Ribe Katedralskole, hvis etnografiske samlinger fra Nuristan kan ses på Moesgård. [62]

Gift med Lisbeth Christiane Bendixen (1916-).

Tidligere kontorchef i Indenrigsministeriet med bopæl i Hellerup.

  • Agnes Ida Benedicte Edelberg (1940-), g. 1961 med antropologen Arne Johannes Nicolaisen (1921-1980) og som enke g. 1990 med fysikeren Abraham Pais, begge professorer. Forsker i etnograf, arkæologi og geografi, med bopæl København og New York. [63]

1977 Henrik Moltke-Leth (1939-)[redigér]

Gift med Merete.

Pensioneredes 2006, hvorefter embedet nedlagdes. [64] [65]