Kategori:Oluf Mogensen Munk

Oluf Mogensen Munk

Søn af Mogens Olufsen Munk til Ausumgård og Volstrup Bispegård og brorsøn til biskop Iver Munk. [1] [2] [3]

Studerede i Køln og tog magistergraden. Blev ca. 1523 kantor i Ribe og forstander for nonneklosteret udenfor byen.

Har sikkert beboet Tårnborg efter ærkedegnens død 1526 og kortvarigt brugt den som bispegård indtil kronens overtagelse ved reformationen, og fik den 24. april 1540 tilskødet af kongen, som afdrag for lån under Grevens Fejde 1534.

Fik 1531 Frederik 1.'s indvilligelse i at blive Iver Munks eftermand som biskop, men mødte modstand fra Ribe Kapitel og først med Christian 3.'s stadfæstelse marts 1535 deltog han i udøvelsen af bispeforretningerne, dog uden pavelig indvielse.

Arresteredes 12. aug. 1536 i København sammen med de øvrige biskopper og løslodes fra fængslet i Viborg vist 7. maj 1537. Derefter gift med Drude Caisdatter Rantzau (-1606), datter af Cai Rantzau til Kletkamp og brordatter til feltherre og lensmand Johan Rantzau.

Var rigsråd fra 1533 og igen fra 1542. Havde fra 1537 en mængde gods og forleninger, deriblandt 1537 Palsgård ved Juelsminde, 1537 (købt 1547) Tvis Kloster ved Holstebro, 1537 Horsens Sankt Hans Kloster, 1539 Skivehus, 1542 Volstrup Bispegård ved Hjerm, 1546 Ørslev Kloster ved Limfjorden, 1552 Ålborghus, 1564 Lundenæs Len, 1565 Ørum og Thy, foruden Tårnborg som sin faste residens.

Begravet i Hjerm Vestre Kirke mellem Holstebro og Struer. [4]

• Magdalene Olufsdatter Munk, g. med Josva von Qualen