Luftskib L 3

Skift til: navigering, søgning
L 2     ←     Luftskib L 3 (LZ 24)     →     L 4
Type Zeppelin M-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen
1. flyvning 11. maj 1914
Ejer Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine)
Lufthavn 23. maj 1914 Johannisthal (Berlin)
juni 1914 Fuhlsbüttel (Hamborg)
25. sep. 1914 Nordholz (Cuxhaven)
24. nov. 1914 Fuhlsbüttel
5. dec. 1914 Nordholz
23. dec. 1914 Fuhlsbüttel
Flyvninger 141, deraf 27 opklaringer og 1 angreb
Opklaringer 11. aug. 1914 Hollands kyst
17. aug. 1914 Norges kyst
Angreb
  • 19. jan. 1915 Yarmouth, Norfolk
  • Ødelagt 17. februar 1915 ved kl. 18-tiden
    Skæbne Efter opklaring ved Norges kyst
    sammen med L 4, nødlandet
    og eksploderet på Fanøs nordstrand
    Årsag Motorproblemer og modvind,
    rømmet og antændt med signalpistol
    Besætning Internering i Danmark indtil 1918
    Periode 23. maj 1914 - 17. feb. 1915
    Tur ? - 141
    Kommand. Hans Fritz
    1. officer 23. maj: Horst v. Buttlar (-65)
    25. sep.: v. Lynker/Lynckner (66-141)
    Styrmand Puzicha (fra L 2)
    Maskinme. Fritz
    Højderor Müller
    Strebler
    Ror Kurt Schönherr [1]
    Zeidler (fra L 2)
    Maskinist Andreä
    Krause
    Lehmann
    Menzel
    Plikat
    Conrad Schönwalder [2]
    Telegrafist Zahrnt
    Sejlmager Stieghan

    Marineluftskib L 3 (LZ 24) blev i foråret 1914 bygget af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen som det første af 12 luftskibe i Zeppelin M-klassen og nåede på en prøvetur 16. maj højden 3.125 meter. Sammen med L 4 deltog det i 1. verdenskrigs første luftskibsangreb mod England, men begge gik 17. februar 1915 tabt på et opklaringstogt over Nordsøen i modvind og sne, for L 3's vedkommende ved nødlanding på Fanø, hvor kommandant Fritz skød luftskibet i brand. Besætningen interneredes indtil krigens slutning.

    Kommandant Fritz[redigér]

    Kapitänleutnant Hans Fritz overtog 23. maj 1914 det nybyggede luftskib og havde fra starten Buttlar som 1. officer, som 25. september 1914 afløstes af von Lynker/Lynckner, så Buttlar i stedet kunne blive kommandant for L 6.

    Som styrmand valgtes Puzicha, der tidligere havde styret L 2, men som ikke var med på den skæbnesvangre tur 17. oktober 1913 i Johannisthal, hvor luftskibet eksploderede.

    Efter udbruddet af 1. verdenskrig løste L 3 sin første opgave den 11. august 1914 ved at finde den hollandske flåde ved den hollandske kyst. Igen den 17. august fløj L 3 fra Fuhlsbüttel på opklaring forbi Hanstholm til Ryvingen fyr ved Kristiansand i Norge, en tur på hele 300 sømil.

    19. januar 1915 Yarmouth, Norfolk[redigér]

    Som reaktion på det britiske vandflyver-angreb mod luftskibsbasen i Nordholz ved Cuxhaven juledag 1914 gav kejser Wilhelm 2. den 9. januar 1915 tilladelse til at indlede luftangreb mod Storbritannien og den 19. januar kl. 11 afgik luftskibene L 3 og L 4 (von Platen) fra Fuhlsbüttel mod Humber-fjorden (Grimsby). [3]

    Fra starten ledede luftskibschef Peter Strasser selv dette allerførste luftangreb ombord på L 6 lettet fra Nordholz og med kommandant Buttlar, men L 6 fik tekniske problemer og måtte vende om undervejs. På grund af nordenvind dirigeredes L 3 og L 4 i stedet mod Norfolks nordøstkyst, som L 3 krydsede kl. 20.05 nær Ingham og drejede sydpå mod Yarmouth, hvorimod L 4 drejede vestpå for at bombe bl.a. Sheringham og King's Lynn. [4] [5] [6] [7]

    L 3 kastede sin første brandbombe på en mark ved landsbyen Ormesby og fortsatte sydpå mod Yarmouth, hvor 10 bomber kastedes på godt 10 minutter omkring kl. 20.30. En højeksplosiv bombe faldt i arbejderkvarteret St. Peters' Plain, hvor den 53-årige skomager Samuel Smith og 72-årige ugifte Martha Taylor dræbtes øjeblikkeligt. Andre bomber ødelagde bl.a. en fiskerestaurant på havnen og dræbte en stor sort hund nær byens væddeløbsbane. [8] [9] [10] [11] [12] [13]

    L 3 forsvandt ud over Nordsøen inden RNAS' fly nåede at komme i luften, og nåede sikkert hjem til Fuhlsbüttel kl. 9.30 næste morgen. [14]

    17. februar 1915 Nødlanding på Fanø[redigér]

    L 3 og L 4 lettede den 17. februar kl. 4 om morgenen fra Fuhlsbüttel for at rekognoscere ud for den norske kyst. Den tyske damper Rubens var på vej ad denne rute med forsyninger til kolonien Tysk Østafrika og luftskibene skulle holde øje med at den britiske flåde ikke kom i vejen. Allerede ved starten satte en af L 3's motorer ud og efter få timer vendte vinden, så fra en position 35 sømil vest for Lyngvig Fyr meddelte kommandant Fritz kl. 8.40, at han vendte om. Hjemturen var i hård sydlig modvind.

    Omkring kl. 13 sendte Fritz et nyt radiotelegram, hvor han bad om hjælp fra den kejserlige marines skibe.

    Ved 17-tiden, da L 3 kun var nået 30 sømil sydpå og var ud for Esbjerg, satte den anden motor ud. Det var umuligt at nå Tønder, hvor ellers 2 nye knap nok færdigbyggede luftskibshaller stod klar med nødberedskab, så kl. 17.45 satte kommandant Fritz L 3 ned på Fanøs nordstrand 1 km nord for Fanø Bad. [a 1] [a 2] [15] [a 3] [a 4] [a 5] [a 6] [a 7] [a 8] [a 9]

    Eksplosion udløst ved skud[redigér]

    Mens luftskibet i forenden holdtes nede blev de ombordværende bomber taget ud og de sidste personer hoppede ud. Fritz brændte L 3's papirer og skød luftskibet i brand med en signalpistol. Mange mennesker fra Nordby tog straks ud til stranden, deriblandt vagtkommandøren for Fanø, løjtnant S. Nielsen, der optog den første rapport på ulykkesstedet. Der blev sendt bud efter fuldmægtig Jørgensen, der kort efter kom til stedet og optog et foreløbigt forhør. En del af besætningen indkvarteredes på Færgekroen i Nordby, hvor politimester Esmann fra Esbjerg kl. 19 kom til stede og optog forhør. Kl. 23 førtes de sidste tilbageblevne til Færgekroen.

    Internering i Odense indtil 1918[redigér]

    Luftskib L 4 nåede længere nordpå over Nordsøen, men blev på hjemvejen overrasket af modvind og snestorm fra syd, så kommandant von Platen til sidst med benzinmangel måtte nødlande på Børsmose Strand. Uheldigvis nåede 5 ombordværende ikke at springe af og forsvandt sporløst med luftskibet ud over Nordsøen.

    På ordre fra den danske regering sendtes begge besætninger et par dage efter nødlandingerne til internering ved 6. infanteriregiment i Odense, så længe krigen ville vare og de kom først fri i 1918. Officererne interneredes dog vistnok i Ålborg.

    Aluminiumstellet i L 3's vrag blev ophugget og omsmeltet af Christoffersen & Larsens maskinfabrik i Esbjerg efter motorerne var blevet taget ud af 5 montører fra København. Endnu i julen 1915 lå der metalrester på stranden. [16]

    En af luftskibets propeller og nogle af instrumenterne bevaredes og blev i 1990'erne udstillet på Danmarks Flyvemuseum i Center Mobilium i Billund (bygningen rummer nu Lalandia). Efter museets lukning flyttedes den store propel til Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Propellen på Zeppelin- & Garnisonsmuseum Tønder stammer også fra L 3.

    Så vidt vides holdtes hele besætningen under internering i Danmark indtil 1918. Rorsmanden Schönherr fløj senere med LZ 129 Hindenburg og overlevede katastrofen i Lakehurst 6. maj 1937. [1] Maskinist Schönwalder bosatte sig i Danmark og nedskrev 1975 sin beretning om L 3's sidste togt. [2]

    Et Zeppelin-luftskib i brandFanø
    [redigér]

    2 zeppelinere, der kom sydfra, passerede i morges vest for Fanø for nordgående. Den ene af dem sås for hjemgående ved 1-tiden i eftermiddag, og den anden passerede ved 5-tiden i eftermiddag igen vest for Fanø for sydgående. Vejret, der i formiddags var klart og stille, var i eftermiddags tåget og noget blæsende.

    Kl. 5¾ meldes:

    Zeppelineren er gået ned på stranden mellem Kurhotellet og nordenden af Fanø og står i brand.

    Besætningen, 14 mand, deriblandt 2 officerer, er reddede og vil blive internerede i Nordby.

    Der er sat militær vagt ved det brændte luftskib.

    Zeppelin-luftskib »L 3« gået ned og brændt på Fanø
    [redigér]

    Besætningen stikker selv ildluftskibet
    [redigér]

    Som meddelt i aftes passerede 2 zeppelinere, der kom sydfra, i går formiddags vesten om Fanø for nordgående. Den ene sås for hjemgående klokken 1 om eftermiddagen, den anden landede henved 6-tiden i aftes på Fanø strand og stod kort efter i brand, der totalt ødelagde skibet.

    Så snart meldingen om zeppelinerens landing tilgik os, tog vi derover, og de af os anstillede undersøgelser gav følgende resultat:

    Luftskibets navn er „L 3“. Det gik fra Hamborg i går morges kl. 4. Allerede i går formiddags ud over Nordsøen gik den ene motor i stå og i går eftermiddags standsede også de to andre, således at luftskibet drev for den stærke blæst sydpå. Kommen i nærheden af Fanø besluttedes det at lande og kl. ca. 5¾ foretoges landingen på Fanø strand 15-1700 alen nord for Kurhotellet. Skibet slæbte et stykke hen ad sit anden, før det lykkedes at forankre det. Besætningen, ialt 16 mand, består af kaptajnløjtnant Fritz, der er fartøjets chef, oberløjtnant von Lyncker, 2 dæksofficerer og 12 underofficerer.

    Efter landingen lukkede skibschefen benzinen ud, hvorved der skete en antændelse, som forplantede sig til gassen, og i et nu var hele det mægtige fartøj ét vældigt flammehav, i løbet af kort tid var alt fortæret af flammerne og kun det nøgne vældige aluminiumsskelet var tilbage.

    Kaptajnløjtnanten satte med vilje ildluftskibet for, som han ytrede til de tilstedekomne, at forhindre, at fartøjet skulle drive længere ind på land og mulig anrette ødelæggelse på bygninger og lignende. Forøvrigt var „L 3“ allerede forinden så medtaget af turen, at det brækkede midt over ved landingen.

    I luftskibet fandtes foruden en del maskingeværer flere bomber, som imidlertid blev uskadeliggjort ved at fjerne tændingen.

    Straks efter landingen indfandt løjtnant Nielsen sig i spidsen for flere soldater for at holde vagt ved vraget.

    Det vældige bål, der kunde ses viden om, samlede hurtig en stor mængde mennesker.

    Besætningen interneres og forhøres
    [redigér]

    Med båden kl. 6.15 ankom politimester Esmann, ledsaget af en fuldmægtig, og optog forhør over kaptajnløjtnant FritzHotel Færgegården, hvortil „L 3“ besætning blev ført og hvor den foreløbig blev interneret, indtil der er truffet nærmere bestemmelse om dens fremtidige opholdssted.

    Vi talte med flere af de tyske underofficerer ude på stranden, før de blev sat under bevogtning. De var livlige og meget meddelsomme, intelligente og flinke mennesker, som det var. De fortalte, at turen havde været meget hård og at de under den opståede snestorm havde haft den største udsigt til at ende deres liv på havets bund. Det var en ren tilfældighed, at de nåede land, uden at de dog vidste, hvor de var. En af deltagerne havde været med den 15. januar ved Yarmouth og havde fra dette togt sammen med 9 andre underofficerer erhvervet jernkorset. Den pågældende underofficer havde som souvenir derfra desuden et læder cigarfuderal forsynet med jernkorset en miniature og med påskrift 'Yarmouth 15. 1. 15".

    Talte man med dem om krigen, fremgik af alle udtalelserne den sikre forvisning, at tyskerne vil sejre. Russerne var allerede fuldstændig kaput, mente man.

    Ja, men hvad mener de om englænderne, indkod vi?

    En sejrssikker flyver rystede energisk på hovedet som svar og slog afværgende ud med hånden.

    Vi spurgte om, hvilken kapital den ødelagte zeppeliner repræsenterede.

    Med tilbehør har den en værdi af 900.000 mark, svarede flyverne.

    Nu ligger vraget på stranden og er intet værd. Også alt træværket brændte og sendte et mægtigt bål ind over øen i det forrygende vejr, der yderligere gav uden kraft.

    Allerede kl. 10-11 i går formiddag havde skibet sat kursen mod syd. Landingen på Fanø var en ren og skær nødlanding; var den ikke bleven foretaget, ville alle 16 mand utvivlsomt være omkomne i havet.

    Man hævder energisk, at skibet var brækket midt over, før man stak det i brand. At det er brækket ses også deraf, at en del af skelettet står i vinkel med den øvrige del.

    På stranden, på vejene og udenfor „Hotel Færgegården“ var der hele aftenen stort opløb for at få et glimt at se af de sjældne gæster, og folk holdt længe ud til trods for den ret ublide snestorm.

    Foruden politimester Esmann sås fuldmægtigene Krebs og Jørgensen samt Fanø politibetjent Visby. Politimester Esmann blev på Fanø natten over, efter at han indtil kl. ca. 12 i aftes havde holdt forhør over hele mandskabet.

    Mandskabet medtog fra luftskibet en del forskellige vigtige rekvisitter som instrumenter, kikkerter, kort osv. som det bragte med til „Færgegården“.

    Vi bemærkede fra hotellets forhal, at der blev telefoneret med justitsdepartementet i København og med kommandør Gottschalck i Esbjerg og at ligeledes kaptajnløjtnant Fritz afsendte telegrammer til københavn angående luftskibets og mandskabets skæbne.

    Tyske flyvere spurgte os om den tyske konsul, men så vidt vi ved, var konsul Breinholt i går fraværende på rejse. Han er dog i morges vendt tilbage til Esbjerg.

    Den uventede invasion af fremmede i Nordby bevirkede, at det næsten var umuligt at skalke sig nattely, og skib til Esbjerg kunde man ikke få i det forrygende vejr. Nærværende blads repræsentant måtte også forblive på Fanø om natten og først ved 1-tiden lykkedes det ham at få logi, nemlig på Tvangsarbejdsanstalten! Men vor vært, den Fanø politimand hr. Visby, var en elskværdig og fortræffelig vært.

    Luftskibets længde er opgivet til 130 meter eller ca. 390 fod, hvilket er nøjagtig 2⅓ gang længden af Ribe Domkirkes store tårn!

    Endnu i eftermiddag ved 4-tiden brændte det enkelte steder i det mægtige skelets træværk.

    En anden zeppeliner forulykket ved Vestkysten i aftes
    [redigér]

    Besætningen springer ud af luftskibet - 4 mand forulykker
    [redigér]

    I aftes ved 8-9 tiden kom 11 mand ind til strandfogeden i Børsmose, der ligger ca. 3 kilometer fra havet i egnen vest for Varde. De meddelte, at de var søfolk, og at deres skib var stødt på en mine, at skibet var gået under med 4 mand og at de selv havde reddet sig i en båd, som de havde ladet gå til søs igen. Den ene af de reddede var kommen alvorligt til skade, idet han havde brækket begge benene og havde fået brystkassen forslået.

    Alle var iført sorte læderdragter med blanke knapper og militærstøvler med lædergamacher ganske magen til dem, besætningen på den brændte zeppelinerL 3“ bærer.

    Strandfoged Villadsen i Børsmose har forklaret, at han i aftes ved 6-tiden, da han var ude ved stranden, bemærkede en zeppeliner, der krydsede sydpå for stærk modvind. Han fulgte den i en times tid, hvorpå den vendte om og gik nordpå igen. Pludselig hørte han et knald og så et stærkt glimt fra luftskibet, hvorefter motorerne pludselig gik i stå og kort efter forsvandt skibet i snetykningen.

    Herredsfoged Müller fra Varde tog i formiddags ud til Børsmose og afholdt forhør.

    De reddede er 1 kaptajn, 1 oberløjtnant og 9 menige. Til at begynde med gik udtalelserne i samme retning, som de havde forklaret for strandfogeden, men senere frafaldt de dem og oplyste, at de stammede fra et zeppelin-luftskib, der var forulykket i aftes.

    Luftskibet havde på sin fart i Nordsøen lidt forskelligt havari, og da føreren blev klar over, at skibet ikke ville kunne klare sig længere i luften, bragte man det til at dale. Da det var ganske tæt over havfladen, beordrede kaptajnen mandskabet til at springe ud. Det lykkedes for de 11, men 4 nåede ikke at komme ud, men blev ombord, da luftskibet foer til vejrs igen, og om dem og zeppelinerens skæbne er hidtil intet opklaret, men sandsynligheden taler for, at mandskabet er omkommet og skibet gået til grunde i det forrygende vejr.

    De 11 reddede sprang i vandet i nærheden af strandkanten og vadede derfra i land. Det var derefter deres hensigt at søge at nå en jernbanestation, for derfra at tage sydpå, men på grund af vejret måtte de opgive dette.

    Herredsfoged Müller har bestemt, at de 2 officerer og de 8 menige føres til Varde og interneres der indtil videre, medens den tilskadekomnes kvæstelser ikke tillader, at han flyttes, han forbliver derfor liggende hos strandfoged Villadsen i Børsmose.

    Luftskibs-ulykkerne ved Vestkysten
    [redigér]

    Ulykken udfor Børsmose - yderligere enkeltheder
    [redigér]

    Mandskabet fra den ved Børsmose forulykkede zeppeliner blev i aftes efter forhørets slutning ført til Varde. Officererne, kaptajnløjtnant greve Platen og oberløjtnant Kruse, i to biler, ledsagede af politimesteren, de 8 øvrige af mandskabet, der alle er underofficerer, på 2 vogne. Den hårdt sårede underofficer er indtil videre ude af stand til at flyttes.

    Indkvarteringskommissionen i Varde havde i eftermiddagens løb afholdt møde og besluttet at anbringe de luftskibbrudne på et herværende hotel, idet man efter en fra de militære autoriteter indgået meddelelse måtte antage, at de foreløbig skulle interneres her i byen. Men da detachementskommandøren fra Esbjerg, oberstløjtnant Gerlach, ved 9-tiden ankom i sit automobil, bragte han den meddelelse, at samtlige 10 mand samme aften skulle med toget sydpå, over Esbjerg til Odense, hvor de skal interneres.

    Til Vardes kødgryder!
    [redigér]

    Medens de 2 officerer nød godt af herredsfoged Müllers gæstfrihed - antagelig er der afholdt yderligere forhør i løbet af aftenen - blev de 8 underofficerer, efter på rådhuset at være afgivet til militær bevogtning, ledsaget til „hotel Vestjylland“, hvor de - efter en sikkert højst fornøden rengøringproces - blev beværtet på det bedste. De var naturligvis alle en del forkomne og nervøse efter de lidelser og anstrengelser, de havde udstået, men kom hurtigt til kræfter og var i det hele ret livlige og veltilfredse, selv om de beklagede den ulykke, der var overgået dem. En af dem var kommet noget til skade med det ene ben, men humpede dog om ved et par stokke, og ville aldeles ikke indlægges på sygehuset, men foretrak at dele skæbne med sine kammerater. De roste meget den gæstfri behandling, der var blevet dem til del i Børsmose.

    Da ingen af mandskabet har villet afgive æresord på ikke at ville forsøge at undvige, hvilket ikke heller er dem tilladt, forinden det af den danske regering er bestemt, om de må komme hjem eller ej, vil de indtil videre blive behandlet som krigsfanger, og er i derfor sat under streng militær bevogtning. Hermed erklærede grev Platen sig noget utilfreds, idet han hævdede, at de måtte betragtes som kun „våbenløse skibbrudne“ (!) og derfor burde have lov til at bevæge sig, som de ville. De har dog fået tilladelse til at sætte sig i telegrafisk forbindelse med den tyske konsul. Mandskabet er fra Tysklands forskelligste egne, lige fra Østprøjsen til Rhinegnen. Angående krigens udfald har de alle kun én mening, at sejren vil følge de tyske faner; de hævder med stor bestemthed, at medens der i Tyskland findes hen imod 1 million krigsfanger af de allieredes styrker, er det samlede tab på tysk side af fangne, faldne og sårede kun 600,000 (?!), og de mener, at Tyskland ikke kan udsultes, da det ligger inde med forråd for 10 år (!!).

    Luftskibet havde ingen maskinskade, men tyngedes af sne
    [redigér]

    Angående ulykken forklarede de nu, at der ikke havde fundet nogen egentlig beskadigelse af luftskibet sted, men det hårde vejr i forbindelse med den tætte snetykning havde gjort skibet ustyrbart, og da det stadig tyngedes ned af snelaget, var de nødte til at forlade det, for ikke at lide døden i bølgerne. Luftskibet bar som de øvrige ikke noget navn, men kun et nummer.

    Med toget 11.42 forlod de Varde under militær bevogtning, og dermed har zeppelin-skibbruddet ved Børsmose fundet sin foreløbige afslutning.

    Det var zeppelinerenL 4
    [redigér]

    Luftskibet førte betegnelsen „L. 4“ og havde sammen med „L. 3“ deltaget i bombardementet af Yarmouth og andre engelske kystbyer den 19. januar. Det var - efter hvad grev Platen udtalte - nu kun på rekognosceringstogt og havde f. eks. ingen bomber med.

    Under en samtale med herredsfoged Müller fremhævede denne for os de tyske militæres helt igennem mønsterværdige og grev Platens chevaleresque optræden.

    Den tilskadekomne, der betegnes som obersegelmachersmatt Abshagen, vil i dag blive indlagt på Varde sygehus, hvor han dog ikke skal være under militær bevogtning. Han er forøvrigt hårdt medtagen, idet han ikke blot har brækket begge ben, men det ene ben er brækket to steder, den ene hånd eller arm er beskadiget og brystkassen klemt og forslået.

    ZeppelinerenL 4“s skæbne
    [redigér]

    Overfor rygter om, at „L 4“s vrag skulle være drevet i land længere nordpå ved vestkysten, kan vi anføre, at luftskibets chef, kaptajnløjtnant grev Platen i aftes udtalte, at luftskibet under snestormen hurtig var ført ud over havet og at det umuligt kunne holde sig i luften ret længe, men ganske utvivlsomt var gået til bunds med de 4 kammerater om bord, måske efter en eksplosion.

    Besætningerne fra „L 3“ og „L 4“ interneres i Odense
    [redigér]

    Efter Justitsministeriets resolution interneres besætningerne såvel fra „L. 3“ som fra „L. 4“ i Odense. Som foran nævnt afrejste „L. 4“s mandskab fra Varde i aftes kl. 11.42; det ankom til Odense i morges.

    De i Nordby internerede 16 tyske flyvere afgik i formiddags med ekstrabåd under militær eskorte på 25 mand, ført af løjtnant Frandsen. Kl. 11¾ fra Fanø, hvor der på skibsbroen var samlet en hel del mennesker. Her var også tilstede politimester Esmann, kommandør Gottschalk og flere danske officerer. Flyverne var iklædt deres karakteristiske sorte skinddragter med blanke knapper.

    Ved 12-tiden ankom den lille, grønne ekstrafærge til Esbjerg, hvor der på kajen var samlet mange mennesker til trods for, at ankomsttiden var strengt hemmeligholdt og man for at undgå opløb havde gjort brug af ekstrafærge.

    Efter damperens ankomst førtes tyskerne i land og opstilledes under den militære eskorte. Tyskerne gik i midten og ved hver side danske soldater med opplantet bajonet. Man marcherede med politibetjente i spidsen gennem Østre Havnevej til banegården, fulgt af mange mennesker. De to tyske officerer kørte, ligeledes under bevogtning, i biler til banegården.

    Efter ankomsten hertil anbragtes flyverne i nogle for dem bestemte waggoner og kl. 12.40 førte toget dem til Odense, hvor de skal interneres på kasernen.

    Fra „L 3“s forlis
    [redigér]

    Efter hvad vi erfarer er kaptajnløjtnant Fritz meget nedslået over den skæbne, der har ramt zeppelinerne og navnlig „det ham af hans majestæt betroede luftskib“.

    Hvad der medvirkede stærkt til forliset, var stærke hvirvel- og kastevinde, der pludselig rejste sig. Kort forinden var der meget stille højt oppe i luften.

    De 2 forulykkede zeppelinere ved Vestkysten
    [redigér]

    De 2 luftskibes dimensioner
    [redigér]

    »L 3«, hvis sørgelige rester ligger brændt på Fanø Strand, var et af den tyske marines største og bedste luftskibe. Det var bygget 1913-14 og havde et rumindhold af 27.000 kubikmeter.

    Skibets længde var ca. 160 meter (ca 480 fod). Det havde fire motorer på tilsammen 720 hk.

    »L 4«, hvis skæbne ligeledes blev afgjort i onsdags aftes (ud for Børsmose), var Tysklands største luftskib og var bygget i 1914 til marinen. Det var på ca. 30.000 kubikmeter og havde en længde af 165 meter (495 fod). I gennemsnit var det 187 meter.

    4 ,,Daimler"-motorer, hver på 240 hestekræfter, gav zeppelineren en hastighed af 80 kilometer eller ca. 11 danske mil i timen.

    Til sammenligning kan anføres, at selv om man lagde Ribe Domkirkes store tårn 3 gange i forlængelse af hinanden, ville der mangle ca. 30 fod i at nå „L. 4“s længde.

    Zeppeliner-mandskaberne under internering
    [redigér]

    Krigsministeriet har i går eftermiddags udstedt en række nærmere bestemmelser vedrørende interneringen af besætningerne fra de to zeppelinere. Under opholdet på fodfolkskasernen i Odense vil mandskaberne blive behandlet i overensstemmelse med de i så henseende gældende internationale bestemmelser.

    Ifølge disse skal de internerede være under bevogtning, dog således, at der tilstås dem bevægelsesfrihed samt frihed til at modtage besøg.

    Med hensyn til lægetilsyn m.m. retter man sig efter de regler, der gælder for danske militærpersoner, og der gives dem adgang til for egen regning at tilvejebringe forplejning osv., ligesom der ydes dem den nødvendige opvartning. Deres lønningsforhold bliver ordnede i overensstemmelse med, hvad der gælder for deres grad.

    I øvrigt bestemmer den pågældende konvention, at alle udgifter ved en internering som den her foreliggende, til sin tid bliver refunderede af den stat, til hvis krigsmagt de internerede hører.

    Fra zeppeliner-vraget på Fanø
    [redigér]

    Resterne af zeppelinerenL. 3“ på Fanø Strand ligger omtrent midtvejs mellem hotellet og øens nordspids lige i vandkanten, således at vandet ved daglig højvande står rundt om havaristen og hindrer folk i at komme den nær.

    Næsten alt, hvad der kunne brænde af det engang så stolte luftskib, er fortæret af ilden. Stellet, der er af aluminium og hult indeni, ligner nærmest skelettet af et eller andet stort fabeldyr, ca. 160 meter langt, og skønt det er trykket halvt sammen, er højden dog omtrent halvt så stor som et 2 etages hus.

    1 det indre ses temmelig ubeskadiget opholdsrummet af aluminium, ligesom motorer og ror tilsyneladende er forholdsvis lidet havareret. Propellerne, der er af mahogni, må være forholdsvis stærke, thi på den ene af dem var den ene ende boret ned i sandet, men på den anden ende, der ragede op I luften, stod en stor dreng og gyngede, og det gik godt.

    Drengene havde travlt med at skaffe sig en eller anden genstand fra luftskibet. De løb med ruder fra det, ganske små og lavede af Mariaglas. Der lå store stykker rundt om af et halvt forbrændt stof, som havde været uden om benzinbeholderen. Stoffet så nærmest ud til at være skind. Af selve luftskibets hylster hænger der endnu store laser; det er et silkelignende, vandtæt præpareret stof. Rester af lyskasterne ligger også ude mellem ruinerne, nogle små, spidse projektiler, lignende spidsen af en blyant og at størrelse som en sådan fandtes der ikke få af.

    Der er en stadig valfart ud til stedet, men fra i dag holder militærvagten de skuelystne på rimelig afstand, for at der ikke skal forsvinde alt for meget af det.

    Et lille stykke fra luftskibets rester ligger der 4 håndbomber, men dem står der også vagt ved. De ligner nærmest en pære med et håndtag i den spidse ende, og udenom håndtaget findes en takket metalring.

    I formiddags ankom 5 montører fra Orlogsværftet; de skal foreløbig tage motorerne ud og derefter eventuelt skille det store stel ad.

    Rapserier fra vraget
    [redigér]

    Trods soldater-vagt er der på Fanø Strand i disse dage borttaget forskellige ting, endog værdifulde sager, fra vraget og fra stranden umiddelbart ved vraget, bl.a. nævner politiet et par støvler.

    Vi gør publikum opmærksom på, at det er alt for farligt at tage disse ting, og det vil af politiet blive betragtet som tyveri, og en undersøgelse vil uden tvivl blive sat i gang.

    Folk, der har taget noget af vraggodset fra zeppelineren, gør derfor klogest i øjeblikkelig at sende det op på politistationen, hvilket jo kan gøres uden videre formaliteter.


    Untergang eines deutschen Luftschiffes
    [redigér]

    Berlin, 18. Februar. (W. B.)

    Wie wir erfahren, ist das Luftschiff L 3 auf einer Erkundungsfahrt bei Südsturm infolge Motorenhavarie auf der Insel Fanoe an der Westküste Jütlands niedergegangen. Das Luftschiff ist verloren. Die ganze Besatzung ist gerettet.

    Noch ein deutsches Luftschiff verloren
    [redigér]

    Berlin, 19. Februar. (W. B.)

    In dem schweren Südsturm, dem am 17. Februar das Luftschiff "L 3" zum Opfer fiel, ist, wie wir erfahren, auch das Luftschiff "L 4" verloren gegangen Es ist infolge von Motorschaden bei Blaavands-Huk in Dänemark gestrandet und später nach See abgetrieben. Von der Besatzung sind elf Mann gerettet, darunter der Kommandant, vier werden vermißt. Die Geretteten sind vorläufig in Vaarde untergebracht worden.

    Eksterne links[redigér]

    Samtidige aviser