Munk Sø 1868 interessentskabskontrakt
Interessentskabskontrakt [redigér]
Angående udtørringen af Munk Sø i Seem Sogn.
Da vi undertegnede mænd i Varming, Snepsgårde, Munkgård og Skallebæk Mølle, der i forening ejer den såkaldte Munk Sø i Seem Sogn, antager, at denne sø uden stor bekostning vil kunne udtørres og for største delen blive til eng, så have vi til dette øjemåls opnåelse forenet os med hverandre og have afsluttet nærværende interessentskabskontrakt til bestemmelse af vore gensidige rettigheder og forpligtelser og af måden hvorpå det tilsigtede formål skal søges fremmet.
Vi undertegnede lodsejere, hvis jorder omringer Munksø er som ejere af disse jorder tillige ejere af selve søen (… også den afsagt inden Ribe Herredsting d. 1. august 1866), og er vi i henseende til den lod og del enhver af os skal tillægges af søen, der som ommeldt nu påtænkes udtørret, nærmest i forhold til vore tilstødende jorders udstrækning … således: jeg Tomas Tomsen af Varming, tillægges 2/20 af søen, jeg Hans Sørensen af Varming tillægges 1/20, jeg Hans B. Simonsen af Varming tillægges 3/20, jeg Kristian Kristensen af Snepsgårde tillægges 4/20, jeg Jep Nielsen Nissen af Snepsgårde tillægges 3/20, jeg Peder Søberg af Snepsgårde tillægges 1/20, og jeg Peder Lemand af Munkgård endelig tillægges 6/20.
Ved dannelsen af interessentskabet til søens udtørring har imidlertid jeg Hans Sørensen af Varming overdraget min andel 1/20 til møller Bærens af Skallebæk Mølle, ligesom jeg Kristian Kristensen af Snepsgårde har overdraget af min andel 4/20: til Tomas N. Tomsen i Varming 1/20, til Peder Søberg i Snepsgårde 2/20, og til Peder Lemand af Munksøgård 1/20.
Interessentskabet består altså nu af
| Tomas N. Tomsen af Varming med andel | 3/20 |
| møller H. P. F. Bærens i Skallebæk | 1/20 |
| Hans B. Simonsen af Varming | 3/20 |
| Jep N. Nissen af Snepsgårde | 3/20 |
| Peder Søberg af Snepsgårde | 3/20 |
| Peder Lemand af Munkgård | 7/20 |
og i henhold til disse vore her nævnte andele tager enhver af os 6 interessenter del såvel i samtlige med det her omhandlede forehavende forbundne udgifter og omkostninger som i de herved i sin tid indvindende fordele.
Den rettighed til udelukkende at drive fiskeri i Munksø, som grevskabet Skakkenborg påstår at have, og som efter indledningen til den ovennævnte ved Ribe Herredsting den 1. august 1866 afsagte dom også synes, når påstand derom nedlægges, at ville blive tilkendt grevskabet, er nu af dette solgte til møller H. P. F. Bærens i Skallebæk Mølle for en købesum 100 rd. med. Undertegnede møller H. P. F. Bærens sælger og overdrager derefter herved til samtlige medundertegnede interessenter den af mig som anført af grevskabet Skakkenborg erhvervede fiskerirettighed i Munksø med se samme rettigheder og forpligtelser, hvormed jeg selv er blevet den overdraget, for købesum ved kontant udbetaling til mig er berigtiget.
Endvidere sælger og skøder undertegnede møller H. P. F. Bærens ligeledes til samtlige undertegnede interessenter (mig selv derunder altså indbefattet) den til minejendom Skallebæk Mølle, som jeg ejer efter skøde af … hørende ret til afbenyttelse af vandet i Munk Sø som drivkraft af min vandmølle, således at interessentskabet straks overtager søen og kan påbegynde udtørringsarbejderne.
Som en indskrænkning i interessentskabets ejendomsret til denne vandkraft bemærkes dog, at den ingensinde af samme må benyttes til igen at drive en kornmølle uden efter nærmere overenskomst med mig eller den min ligeledes tilhørende vejrmølles senere ejere, hvorimod der intet er i vejen for, at den benyttes som drivkraft for andre værker, hvis interessentskabet finder sådant ønskeligt.
Købesummen for denne min ret til vandet fra Munk Sø ansættes til 2.500 rd., er to tusinde og fem hundrede rigsdaler, der er berigtiget på den måde, at de 2.000 rd. allerede er mig kontant udbetalt, medens der for de tilbagestående 500 rd., der skulle henstå rentefri og uopsagte i 5 år, er fem år fra 11. juni termin 1867 at regne, efter hvilken tids forløb summen forrentes med 4 % p. a., fornødent gældsbevis er mig meddelt.
Angående det fremtidige skel mellem søen og de tilhørende jorder er interessentskabet, hvis medlemmerne alle med undtagelse af møller Bærens eje jorder, der støder ned til søen, enedes indbyrdes og med de to udenfor interessentskabet stående landliggere til søen, Hans Sørensen af Varming og Kristen Kristensen af Snepsgårde, der nemlig som i § 2 anført have overdraget deres andel i søen til andre om, at dette skel skulle fastsættes således, at den jord, der for tiden enten er begroet med rør eller så vidt sammengroet, at den hidtil har eller kunne have været brugt til høslæt eller græsning skal tillægges de til søen stødende lodsejere, hver ud for sin lod; hvad derimod de strækninger nærmest ved søen angår, der er begroede med siv eller de såkaldte pegge, da regnes de med til søen, selv om peggene er blandede med enkelte rør.
I overensstemmelse hermed er dette landskel af samtlige de vedkommende lodsejere blevet vedtaget og afsat i marken, således som det i fremtiden skal gå. Det er derefter optaget af landinspektør Georg K. Styrup fra Ribe på det kort, han til fremtidig efterretning herom har målt over søen, og skal dette således have udelukkende og fuldkommen gyldighed i mulig fremtidig opstående skeltvistigheder, hvis nogle af de satte mærker i sin tid skulle blive borte.
I henseende til fremgangsmåden ved søens udtørring er vedlagt som følger:
Såfremt vandet er så vist udløbet, som det vil efter optagelse af møllens sluseværk og mølledæmningens gennemgravning, oprenses først bækken, der afleder vandet fra søen, fra denne og indtil landevejen overalt så dybt, at den kommer i vandmåde med bundstenen i broen over landevejen, hvorhos løbet udvides således, at det får en bredde i bunden af 4, fire, alen.
Til afledning af denne vandmængde, det tilføres søen fra de to bække Favrholt Bæk og Snepsgårde Bæk, er interessentskabet og landliggerne til søen enedes om, at vandet tages fra disse to bække tæt ovenfor deres udløb i søen, dog så langt tilbage, som det kan ske uden skade for de ovenfor liggende enge, og at det derfra med 2 grøfter, en norden og en sønden om søen ledes hen til søens afledningsbæk.
Endvidere forener de to bække ved en grøft, der på et hensigtsmæssigt sted tæt ovenfor deres udløb i søen graves af en passende dybde og vidde, for at vandet, når det ønskes, kan lades fra den nordlige bæk og grøft norden om søen ind i den sydlige bæk og i grøften sønden om søen eller omvendt. Vandet ledes i disse grøfter så højt som det er foreneligt med de ovenfor liggende lodsejeres tarv om behøves ved dæmninger på siden.
Til afledning af vandet fra søbunden, når søen er tilstrækkelig udtørret, skal graves en grøft på et passende sted og af fornøden længde, vidde og dybde.
Det i grøften efter § 6 opsamlede og fra bækkene afledede vand har enhver lodsejer hvis jorder deraf gennemskæres ret til at benytte således, at den over hvis jord afledningsgrøfterne gå, tilkommer vandmængde fra dem i forhold til størrelsen af den strækning, han kan vande fra den.
Vandet må ikke tages ved at lade det løbe over kanten af grøfterne eller dæmningerne ved den, men skal tages gennem trætuder.
De udgifter, der er forbundne med gravningen og den fremtidige vedligeholdelse af de ovennævnte grøfter, der som anført både skulle tjene til afledning af vandet fra bækkene og som hovedledningsgrøfter ved den tilsigtede engvanding, afholdes alene af interessenterne i forhold til enhvers i § 2 nævnte andele. Dog bemærkes herved, at møller H. P. F. Bærens er fri for deltagelse i disse udgifter, og at Tomas Tomsen kun tager del i den 2/20, idet nemlig Kristen Kristensen derimod deltager i den med den 1/20 andel i søen, han som tidligere anført har solgt til Tomas Tomsen, og Hans Sørensen som bidrog af den 1/20 andel, han som ligeledes tidligere anført har solgt til møller H. P. F. Bærens, har forpligtet sig til at grave og vedligeholde grøften over sin lod i samme sted som på den øvrige strækning finder sted.
De udgifter, der medgår i anledning af det her omhandlede foretagende til købet af møller Bærens ret til søens vand og af fiskeriretten, til udførelsen af de fornødne udtørringsarbejder er:
Skulle alle foran i § 2 og 8 omtalt afholdes af interessentskabets medlemmer i forhold til enhvers andel i søen; men for så vidt en eller flere deltagere ikke skulle have de fornødne penge, der kræves som hans tilsted (?) til sin rådighed på den tid, udbetaling skal foregå, og ikke selv kan bringe den til veje, da skal hele interessentskabet selv sørge for ved lån på de billigste vilkår, at skaffe de manglende penge til stede og om det behøves som selvskyldnere en for alle og alle for en på i bogen og lovenskab (?) for dem. Den lodsejer, der således ikke selv har udredet sit tilskud af udbetalingerne og for hvis vedkommende lån altså er rejst, skal selvfølgelig igen tilsvare eller give interessentskabet, hvis dette har måttet gå i bogen for lånet, sikkerhed for det lånte beløb, ligesom han også alene må afholde de omkostninger, der måtte være forbunden med rejsningen af lånet og tilsvare hvad renten af dette endog muligvis måtte … 4 % årlig i for så vidt der skulle opstå meningsforskel om et eller andet dette interessentskab vedkommende mellem medlemmerne, og som ikke findes omtalt eller afgjort i denne kontrakt, og uden at enighed kan opnås, da afgøres et sådant spørgsmål ved stemmeflerhed, således at der for hver 1/20 i søen haves 1 stemme, dog at ingen enkelt mand kan have over 6 stemmer, medens mindre andele end 1/20, hvis sådanne med tiden skulle opstå, ingen stemmeret giver. Eller hvis mindretallet er utilfreds med det derved opnåede udfald, da kan det så søgsmålet afgjort ved uvildige mænds skøn, der udnævnes af retten, hvis interessentskabet ikke selv med enstemmighed kan enes om valget af dem, og har det da sit endelige forblivende ved deres kendelse. I dette tilfælde betaler den tabende del af interessentskabets medlemmer alene samtlige med dette skøns tilvejebringelse forbundne omkostninger.
Varming og Snepsgårde den 26. januar 1868.
[redigér]
Som et tillæg til § 6 i nærværende interessentskabskontrakt tilføjes forinden dens tinglysning følgende:
Jeg Peder Lemand af Munkgård giver interessentskabet ret til på min gårds jord vesten for gården med søens afledningsbæk at lade bygge og opsætte en mølle, der påtænkes brugt til udpumpning af søens bundvand, som ikke selv kan løbe ud, og med fornøden adgang til samme over min ejendom, hvor jeg udviser denne, ligesom jeg H. P. F. Bærens som ejer af den på den anden side af bækken liggende jord matr. № 23a af Varming samtykker i, at den fornødne dæmning i bækken opføres, når møllen sættes.
Endvidere giver jeg H. P. F. Bærens mit samtykke til et interessentskab må fastsætte den ny afledningsrende for Snepsgårde Bæk, der skal føres norden om søen, også over min nysnævnte jordlod matr. № 23a af Varming, således at den først falder ud i søens afledningsbæk venten for den nysnævnte pumpemølle, dog imod at jeg Bærens får ret til at benytte vandet, der således føres over min lod til vanding af samme.
Varming den 31. januar 1868.
Noter[redigér]
P. Søbergs andel solgt 21-877?
Omskrevet i juli 1962, se akt. J-633.
