Trøjborg Len

Skift til: navigering, søgning

Trøjborg Slotsruin, Visby sogn ved Bredebro.

Borgen Trøjborg[redigér]

Den ældst kendte borg bestod af et stort hovedtårn på 13 x 13 meter, formentlig opført i første halvdel af 1300-tallet i det nordvestlige hjørne af en kunstig holm med voldgrav, med en mindre sidebygning. [1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8]

1347 Valdemar Atterdag (1320-1375)[redigér]

Borgen tilhørte 1347 kong Valdemar Atterdag, da den nævntes 1. gang i et brev fra hertug Valdemar af Sønderjylland.

1348 Johannes Gotskalksen Limbek (-1350)[redigér]

Også skrevet Hans eller Johan. Søn af Gotskalk Limbek, der havde en gård i Slesvig og ialt 8 sønner. Gift med Catharina. [9] [10] [11]

Fik 1344 Lundtoft Herred (med Søgård i Kliplev sogn) i pant og 1348 bl.a. Visby sogn og Rømø i pant for et lån på 509 mark, og dermed vistnok Trøjborg. [12]

Enken Catharina gav 1355 gods til Løgum Kloster og de blev begge begravet i Vestervig Kirke i Thy.

Broderen Lyder Gotskalksen Limbek arvede Søgård.

1375 Johan Lydersen Limbek[redigér]

Søn af Lyder Gotskalksen Limbek og Aleka, Søgård. [13] [14]

Var 1379 ridder og pantsatte da gods i bl.a. Alslev. Forlenet til Løgum Kloster.

Død senest 1398.

Henneke Clausen Limbek (-1404)[redigér]

Søn af drost Claus Limbek (1313-1370) og Ide Hartvigsdatter Krummedige, Tørning og fætter til Lyder og Johannes Gotskalksen Limbek. [15] [16] [17] [18]

Var fra 1368 til sin død 1404 høvedsmandRiberhus, først sammen med faderen og broderen Wulf, bortset fra årene 1372-1373, hvor han på Tørning belejredes af Valdemar Atterdag og sluttede fred 1373, hvorefter han havde en tid havde Tønder i forlening. Havde senest 1378 Ribe by og hele Varde Syssel i pant, stiftede 1388 et alter i Ribe Domkirke. Købte 1392 Hundsbæk. Fik 1394 Gram Herred med Tørning og Gram i forlening.

Faldt 1404 sammen med hertug Gerhard 2. i toget til Ditmarsken og blev begravet i Meldorf.

1405 Johan Henneke Skarpenberg[redigér]

Søn af Gotskalk Skarpenberg og Else Nielsdatter Bugge, Hald, altså barnebarn af den kendte Niels Bugge. Gift med Eibe (Limbek). [19] [20] [21] [22]

Havde bl.a. Højriis på Mors og Spøttrup. Forlenet til bl.a. Skivehus.

Nævnt 1. gang 1389, blev vist 1397 ridder og rigsråd. Var 1405 forlenet til Trøjborg, da han blev bandlyst af kannikerne i Ribe for overgreb mod Løgum Kloster.

Var 1410 en af anførerne af 8.000 i Erik af Pommerns tog mod friserne, men blev taget til fange på Sollerup Mark og måtte betale 10.000 mark i løsesum.

Var 1417 endnu rigsråd, men død senest 1421 og begravet i Viborg Domkirke. Enken levede endnu 1427 og stod Limbekkerne nær.

1407 Claus Hennekesen Limbek (-1428)[redigér]

Nævnt 1. gang 1394 sammen med faderen, efter hvem han senest ved faderens død 1404 overtog Hundsbæk, Skinkelborg, Trøjborg og Tørning. [23] [24] [25]

Overdrog eller solgte 1407 bl.a. Trøjborg Len (Lø Herred) og Hundsbæk til Margrethe 1.

Gik over til de holstenske hertuger, der 1421 for 2.500 mark lybsk gav ham livbrev på de 4 herreder i Tørning Len, og blev sommeren 1422 belejret på Tørning af kongen, men undsat af hertug Henrik 4. af Holsten.

Levede formentlig 1425, men omtaltes 1428 som død og var barnløs.

1407 Kronen[redigér]

Dronning Margrethe 1. (1353-1412) købte eller overtog 1407 Trøjborg Len (Lø Herred) fra Claus Hennekesen Limbek, ligesom andet gods, bl.a. Hundsbæk, men hun pantsatte samme år Trøjborg Len til Ribe Bispestol for 5.000 lødig mark.

1407 Ribe Bispestol[redigér]

1439 Henrik Rantzau[redigér]

Nævntes som lensmand på Vardehus 1433 til dens ødelæggelse under bondeoprøret 1439, og samme år som bispelensmand på Trøjborg.

1442 Gunde Nielsen Lange (-1477)[redigér]

Søn af Niels Thomesen Lange til Lydumgård, som han arvede. Gift med Bege Madsdatter Gjordsen fra Solvig. [26] [27] [28] [29]

Blev 1442 af biskop Christiern forlenet med Trøjborg. Var 1443 ridder og formentlig høvedsmand på Riberhus. Var 1468 rigsråd og havde Varde og Vester Horne Herred (med Lydumgård) i pant (indtil 1472).

Var lensmand til Åkær 1460 og 1470, måske til sin død. Begravet i Varde.

Niels Gundesen Lange (1430-1511)[redigér]

Ejede Lydumgård og Hennegård, fanget 1471 i Slaget ved Brunkebjerg, rigsråd, lensmand på Åkær (men muligvis ikke Trøjborg), begravet i Gråbrødre Kloster, Ribe. [30]

1499 Iver Munk (1470-1539)[redigér]

Biskop i Ribe, stadfæstedes 1499 Trøjborg uafløst for livstid, men overgav 1504 Trøjborg til sin frænde Hans Nielsen Lange.

1504 Hans Nielsen Lange (1475-1535)[redigér]

Nævnt 1504 og 1518 med Trøjborg Len.

Ejede Kjærgård og Lydumgård.

I 1531 forhøjedes pantet med 2.000 gylden.

1532 Vedje Pogvitz (-1554)[redigér]

Også kaldet Wulf Pogwisch.

Forlenedes 1532 ham og konen af biskop Iver Munk for dennes levetid og 4 år derefter for 100 mark lybsk.

Fik 1540 lov af kongen, at forny forleningen.

1540 Kronen[redigér]

Efter Reformationen overtog kronen 1540 igen Trøjborg, hvor Vedje Pogvitz fik lov at beholde forleningen fri for afgift, undtagen 10 mark lybsk til kendelse.

1554 Niels Lange[redigér]

1558 Wladislav Wobitzer (-1566)[redigér]

Også skrevet Wobislav. Gift med enken efter Diderik Høcken, Anne Godskesdatter Holck, og blev derved medejer af Lindeved. [32] [33]

Studerede i bl.a. Wittenberg og trådte tidligt i Christian 3.'s tjeneste.

Forlenet 1536-1537 med Dragsholm og 1539-1544 Gotland og foretog omfattende byggearbejder på Visborg. Forlenet 1547 med Tryggevælde, 1556 med livsbrev, men ombyttede 1558 dette len med Trøjborg.

Nævnt sidste gang 1566 og formentlig død kort efter. Barnløs.

1566 Daniel Godskesen Rantzau (1529-1569)[redigér]

Søn af Godske Rantzau (1501-1564) og Margrethe von Buchwaldt, til bl.a. Deutsch-Nienhof i Westensee ved Kiel.[34]

Daniel Rantzau arvede Deutsch-Nienhof og var feltherre under den Nordiske Syvårskrig, hvor han 1565 sejrede i slaget ved Axtorne. Fik 1566 Trøjborg som forlening, men faldt 1569 ved belejringen af Varberghus. Epitafium i Westensee Kirke.

Var forlovet med Catharina van Damme (1547-1577), datter af Otto van Damme og Anna von der Wisch. Hun blev i stedet gift 1569 med Daniels broder Peter Godskesen Rantzau. [35]

1570 Peter Godskesen Rantzau (1535-1602)[redigér]

Arvede vistnok 1564 Vamdrupgård efter faderen, men mageskiftede den 1570 bort til kongen, mod at få Trøjborg i forlening.

Som enkemand gift 1579 med Margrethe Rantzau (-1629), datter af Poul Rantzau og Margrethe von der Wisch, Siggen i Østholsten.[36]

Begravet i Ahrensburg slotskirke, Stormarn ved Hamborg.

1579 Trøjborg Slot[redigér]

Frederik 2. mageskiftede 1579 Trøjborg bort til lensmanden Peter Godskesen Rantzau, vistnok mod Vamdrup Mølle.

Trøjborg blev herefter nedbrudt og 1580-1586 genopført som et 4-fløjet renæssanceslot.