1610 Christoffer Rosenkrantz's dødsdom

Vi Christian 4. med guds nåde, Danmarks, Norges, venders og goters konge, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenborg og Delmenhorst, gør alle vitterligt at år 1610 den 17. marts på vort retterting på vort slot København udi vor egen nærværelse, nærværendes os elskelige

• Christian Friis til Borreby, vor kansler
• Steen Maltesen til Holmgård, Danmarks riges marsk
• Mogens Ulfeldt til Selsø, vor admiral
• Steen Brahe til Knudstrup
• Mandrup Parsberg til Hagsholm
• Breide Rantzau til Rantzausholm, statholder
• Jørgen Friis til Krastrup
• Predbjørn Gyldenstjerne til Vosborg
• Axel Brahe til Elved
• Hartvig Lycke til Overgård
• Oluf Rosensparre til Skarholt
• Eske Brock til Estrup
• Christian Falck til Søborg og
• Jacob Ulfeldt til Ulfeldtsholm, Danmarks riges kansler, vore tre nævn og råd, for os vor …

1. os elskelige Niels Krag til Agerkrog, vores secretarius på den ene og
2. efter vor nådigste befaling med vor egen stævning, havde hid udi rette stævnet Christoffer Rosenkrantz til Kogsbøl, på hans anden side

og ham tiltalte, for at efter –

som han udaf os elskelige fru Karen Strangesdatter til Vosnæsgård afgangne Christen Jull’s efterleverske var indstævnet for os og vore elskelige Danmarks riges råd til den forsamling udi næst forgangne år udi vor købstad Horsens blev holdt, nogle falske breve ændredes, han på forne hendes afgangne husbond og hindre, falskeligen skal have ladet digte og skrive, og derefter forhvervet tings dom, på en hendes hovedgårde og gods, og han samme gård og gods svigagtigen haver ladet kende og sig tilholdt, hvilke hans gæld og forløftes breve som han samme sit udi rette bo (?) for adskillige urigtige, kristelige og retfærdige årsager skyld, blev dømt og kendt unøjagtige og falske, og ikke at skulle komme forne hans vederpart til forhindring eller skade i nogen måder, eftersom vores udgivne dom derom ydermere formelder, hvilken hans falskhaftige bedrift siden på vort slot Skanderborg, og på andre steder videre er åbenbaret og udkommen, og efter at han ublufærdeligen haver sig tilfordristet, sådan falske breve at lade digte og skrive, og dem siden offent –

løftings (?) brev forandret haver, og efter hans egen bekendelse, for samme gerning at være straffet, havde ikke med hans praktiske angivelse, påførte mig sligt, at han ville og kunne sligt gøre, da havde jeg fattige mand aldrig tænkt sligt at ville samtykke, og er herfor ydmygeligen og underdanigste af stormægtigste højbårne kgl. majestæt min allernådigste herre, og Danmarks riges råd for Jesu Kristi skyld, begærendes for denne mine for frelse nåde og ikke ret, og en nådig herre og konge og at min sag måtte af nåde forsømmes, for min fattige elendige bedrøvede hustru, og mine umyndige børns skyld, hvad anlangendes er, min gæld sag som jeg er godtfolk skyldig, dersom mig af stormægtigste højbårne kgl. majestæt min allernådigste herre bliver forunde og efterlade, at jeg må blive mit gods breve, og penning mægtig, vil jeg stille de godtfolk, både ædel og uædel til frit, så at ingen skal have over mig at klage, med flere ord dem derom imellem var, da efter tilfalde gensvar og sandt sagt lejlighed.

Og efterdi det befindes, at forne Christoffer Rosenkrantz haver digtet og ladet skrive falske breve på afgangne Christen Jull, og fru Karen Strangister, og efter samme breve forhvervede dom, på en hans gårde og gods – og det indtaget, og i så måde bragt skriveren, som samme falske breve skrev, havde om sit liv, hans hustru og børn til allerstørste vanære og skade, der og er befundet udi hans skrin, som han falsk haver haft nøglen til, breve på nogen tusind daler, som dog er betalt, der skrinene udi hans egen nærværelse er blevne åbnede, … adelsfolkes breve forfalskede, såvel som mange segl aftagne, og sat for andre breve, …lige måde haver sig til fordristet at ladet digte sig et vort eget brev som anno 1602 skulle være af vort kancelli udganget, som dog ikke findes udi vort kancellis registrante, og taget et vor segl og det derfor klinet, at bruge imod nogen vores gode mænd af adelen, han og med falske breve til herredage vore domme overgået falsk haver forhvervede.

Efterdi de ikke turde dom fordriste, slige breve at sigte, men heller ville betale samme falske breve, end sætte sig udi yderste fare, og i så måde foragtet guds almægtigste og vores retterting, fra hvilken ingen apelation –

Så … anno 1605, som er to år efter at han skulle blevne (?) ham samme 4.000 daler skyldig, haver lovet for ham for 12.000 daler, som med hans skadesløsbrev bevises, han ikke heller over graven haver ladet læse (?) det brev, såvel som det andet som lyde på ét tusinde daler, og efterdi det fru Karen Strangesdatters brev på de 5.000 daler med hvilke han forne brev ville stadfæste, er falsk og magtesløs dømt, da finder vi forne brev på de 4.000 daler i lige måder ulovlig og magtesløs at være, og ikke heller at komme fru Karen Strangesdatter til hinder eller skade i nogen måde, som samme dom, videre indeholder.

Og derhos berette forne Niels Krag, at endog Christoffer Rosenkrantz, både førend samme dom… også udi rettergangen, såvel som og siden derefter, ublufærdeligen benægtede, at de breve ikke var falske breve, men lovlige og oprigtige breve, underskrevne og forseglet af salig Christen Jull, og fru Karen Strangister, lige som de er udi bogstaverne lyde, så haver han dog mødt samme hans benægtelse utiltvungen skrifteligen vedgået og bekendt –

hvem det falske skadesløsbrev han haver udi ret båret (?), straffede havde, og udi rette lagde forne Christoffer Rosenkrantz’es skriftlige bekendelse med hans egen hånd skrev og underskrev lydendes i sin mening, efter eders majestæt begærer at ville vide, hvem som haver skrevet dette skadesløsbrev, så er hans navn Anders Pedersen udi Kærgård i Højers Herred, som ligger ved Kogsbøl, og er han eders majestæts kapitels skriver, som både haver skrevet breve og

(mangler)

bekendt det før, da turde jeg ikke gøre det som sådan hans skriftlige bekendelse viden medfører.

Sammeledes berette forne Niels Krag, at efter forne Anders Pedersen som hans falske brev skrevet havde, derfor er pågreben og … anholden, og ført fra Riberhus til Skanderborg, da haver han frivilligt udi Christoffers egen nærværelse vedgået og bekendt, at han havde skrevet efter Christoffer Rosenkrantz’es begæring de begge falske breve, det første som salig Christen Jull på … daler ham –

urigtige, og derfor af os og vor elskelige Danmarks riges råd, til sidst forleden herredag udi vor købstad Horsens, var kendt unøjagtige og falske, hvilke han og med samme vor udgivne dom, han nu for os udi rette lagde, dateret Horsens den 27. januar anno 1609 bevise, lydendes i sin beslutning.

Da efter tiltale gensvar og hans sags lejlighed, at efterdi forne fru Karen Strangister, benægter det hendes hånd at være, som er skrevne under det skadesløsbrev, som lyder på 5.000 daler, og alene vedgår at have givet ham skadesløsbrev på ét tusind daler.

Desligeste beviser med 13 andre breve, som hun i rette lader ligge,

1. at det ikke er hendes hånd, som står under samme brev,
2. ikke heller skriver hendes navn således som det er skrevet i det brev, datumit i samme brev beviser,
3. også at det er urigtig af den årsag, at Christoffer Rosenkrantz’es beretning lyver, at det 5.000’s dalers brev, blev ham givet efter Christen Jull’es begravelse var sket, som stod den 7. april, og brevet er dateret anden påskedag, som var den 28. marts, som er ti dage før begravelsen,
4. for det fjerde befindes af Christoffer Rosenkrantz’es skriftlige beretning, at det første skadesløsbrev, på det ene tusinde daler – blev skrevet (?) straks efter begravelsen, og dog bevises med fire ærlige mænds vidnesbyrd, at være sat på Vosnæsgård den 29. juli, som er 15 uger derefter, og da at have været tvende steder forandret, og gjorde fem af om.

Thi sagde vi derpå således af for rette, at forne skadesløsbrev befindes at være falsk, og bør magtesløs at være, og ikke at komme forne fru Karen Strangister til hinder eller skade udi nogen måde.

Desligeste hvad belanger det brev på de fire tusind daler, da efterdi forne Christoffer Rosenkrantz aldrig haver krævet enten hovedstol eller rente, den tid Christen Jull levede, og endog han skulle have haft hans hovedgårde, og des tilligemed gods, såvel som hans løsøre udi pant for forne penninge og det skulle uden dom annamme, om rente udi rette tid ikke udkom, eftersom af samme brev dateret anno 1603 er ad forfare, så haver han dog hverken krævet renten eller sig med godset befattet.

Men anno 1607 taget hans gård af det samme gods udi pant for ét tusind daler hvilke han ikke havde gjort, om han de til forne havde haft alt godset i pant for 4.000 daler, det og befriedes, at forne Christoffer Rosenkrantz falsk haver været i stor besværing –

vort retterting ikke til ringe forargelse og forkleining.

Dette fordi udi rette,

1. at efterdi forne Christoffer Rosenkrantz haver tilbragt den forne herredsskriver, at skrive slige falske breve, og således bragt ham om hans liv og velfærd,
2. dernæst efterdi der befindes udi Christoffer Rosenkrantz’es gemmer, adskillige godtfolks breve som seglene er fratagne, og sat for andre falske breve, som da var nys skrevne og udi så måder bag årene (?) sat og forglemt, sin adelig herkomst, stavet (?) og alt det som en ærlig mand burde at have udi agt, om han ikke for slig hans begangne mishandlinger og bedrift bør at være æreløs, og at straffes som en falskner som samme vores sekretærs beretning vider (?) formår og indeholder der først (?) i rette lagde mange adskillige forandrede og forfalskede breve, som er fundne udi hans skrin, som af adskillige adelspersoner, her udi riget, udgivne er.

Desligeste nogen segl, som var tagne fra samme breve og apliceret og sat under andre breve, og deriblandt et vort eget brev dateret København den 8. december anno 1602 og et vort segl derhos liggendes som tilforne havde værede klinet for samme vort brev, og nu var fra papiret afgangen, hvilken segl var under til på vokset skåren og boret så det kunne – hænge ved papiret, når man det ville varme og forkline, der ene de at svare, var her tilstede forne Christoffer Rosenkrantz, og i rette lagde sin skriftlige beretning, lydendes at Niels Krag mig beskylder, at jeg skulle have inddragede på Donslund med mit folk, så forhåbes jeg at det mig ikke skal overbevises, at jeg haver inddraget med nogen gevalt, eller ladet mig der indføre. Men jeg er alene dragen til gården med to drenge, og haver beset nogen øksne som samme (?) jul til Estrupgård havde der standendes på foder, så jeg ikke havde befattede mig med gården eller med nogen fru Karen Strangesdatters folk, undtagen nogen skrinet som blev besigtigede, som var nogen ejendomsbreve, som jeg mener min hustru haver hendes anpart udi, og er en lodsejer til samme breve, og forne Donslund.

Efterdi

1. hendes part er uafhændiget i alle måder, ikke heller mig overbevises skal jeg haver afførte af gården nogen ting, eller gjort fru Karen Strangesdatter eller hendes folk nogen skade i nogen måder, der hun med rette over klage kan,
2. for det andet dersom Anders Skriver, som det for –

lig for en sidendes ret, frembåret hans ugudelige uretfærdige begæring og onde sag med at forfærdige og bekræfte, og til at forvilde retten med, og hans vederpart sine penninge og formue at afbedrage og frastille.

Da formente han ham der udi uredeligen at have gjorte, og pligtig derfor at straffes som en falskner.

Og udi rette lagde et papirs brev, afgangne Christen Jull skulle have givet forne Christoffer Rosenkrantz dateret Hundsbæk st. Antoni dag anno 1603 lydendes i sin mening at forne Christen Jull til Donslund, kendes sig skyldig at være forne Christoffer Rosenkrantz til Høgsbro og hans arvinger 4.000 gode tuskende (?) uforfalskede rigsdaler rede penninge hovedstol og 6 daler af hvert hundred årlig rente penninge, han bepligter sig og sine arvinger at betale bemeldte Christoffer Rosenkrantz og hans arvinger, til næst efter følgende omslag udi Kiel, både hovedstol og rente skadesløs i alle måder under et ærligt indlager (?), indtil så længe hans betaling blev ham fornødiget (?), og hvis han der udi fandtes forsømmelig, da til ydermere forvisning skulle forne Christen Jull have pantsat –

ham hans hovedgård Donslund, med alt dets tilliggende ejendom udi brug.

Desligeste hvis løsøre, som kunne findes på forne hans gård ingen del undtagen, han til så længe forne Christoffer Rosenkrantz for forne sin betaling hovedstol og rente med alt expens og omkostnings blev contenterid og tilfredsstillet i alle måder, som samme brev i sig selv videre indeholder.

Dernæst i rette lagde et andet papirs brev som os elskelige Bertil Holch til Høggård var nævnt og skrevet, med forne fru Karen Strangesdatter skulle have underskrevet, dateret Vosnæsgård anden påskedag anno 1608, lydendes i sin mening, at efterdi forne Christoffer Rosenkrantz havde forstrakt hendes salige husbond Christen Jull 5.000 daler med renter efter hans hovedbrevs indeholde, så bepligter hun sig at holde forne Christoffer Rosenkrantz for 5.000 daler, såvel som og hvis andre løfter, som hun for hendes husbond lovet haver, aldeles skadesløs i alle måder og til forklaring (?), om han ikke blev fornøjet, da skulle han nyde den pant hendes salig husbond ham sat havde, efter hans brevs lydelse, ubehindret i alle måder, som samme brev i sig selv videre bemelder, hvilke tvende breve forne Niels Krag berette at være befunden –

dog var samme segl inden til på vokset skåren og noget boret, så det kunne hænge ved papiret, når man det ville varme og … kline, hvilke forne kongebrev ikke findes udi vores kancelli registrante eller nogen tid er udgangen af kancelliet, men er digtet og sammensat om Christoffer Rosenkrantz’es gældssag til befordring, eftersom både dette kongebrev, såvel som andre godtfolks breve, i hans værge og under hans lås og lukkelse er funden, …

Også findes udi de som forne Christoffer Rosenkrantz’es skriver, mange godtfolks både ædel og uædel besynderligen borger og andet som bor udi Ribe By og dem deres breve, ungefær til 7 eller 8 tusinde daler, som dog er mestendels (efter hans egen bekendelse) betalte, hvilke folk endog de ham ærligt og vel betalt haver, måtte de dog ikke få deres breve igen, mens han forvarede dem, de forne gode uskyldige folk til videre eventyr og fare.

Hvilken hans gerning endog han ikke er …straffet (?), så befindes dog deraf, hvorledes han haver omgået med godtfolk, når han med dem haver været i handel, og eftersom det af forne aetis og breve befindes at forne Christoffer Rosenkrantz haver ombedet og tilbragt den forne Anders Pedersen ham –

at skrive ham falske breve, hvorfor er han er amt og herredet (foged?), han også med samme i falske breve haver forhvervet tingsdom på en af forne fru Karen Strangesdatters hovedgårde og noget tilliggende gods udi lige måde haver han taget godtfolks segl, og underskrevne hænder og sat dem for andre breve, sig til fordel og profit og andre til skade og nachdel.

Desligeste også underskrevet sig at gøre og digte et falsk kongebrev og det et vort segl appliceret som egen sag og profit, dermed at befordre og søge.

Herforuden haver forne Christoffer Rosenkrantz nogle af forne falske breve, som han således havde ladet digte, skrive og forsegle haft i rette på almidelig herredage tilforne, og efter dem forhvervet vor egen og vor elskelige Danmarks riges råds dom og endelig sententz, ligesom det havde været oprigtige og lovlige breve, efterdi hans vederparter for frygt og fares skyld på de sider, samme breve ikke turde for falsk sigte, og i så måder guds almægtige til højeste fortørnelse haver fortørnelse haver forkrænket retten.

Os og vor elskelige rigens råd, som den højeste ret her i riget fra hvilken ingen appelation er, … og fikseret –

Skulle have givet, og det andet et skadeløsbrev, som fru Karen Strangesdatter på 5.000 daler skulle have udgivet, hvilke begge ulovlige breve Christoffer Rosenkrantz selv havde båren udi rette i Horsens, og efter at forne Anders Pedersen for samme sin misgerning er fordret for rette, og skulle gå dom over ham på Højers Herredsting den 28. marts 1609 haver han udi rette … sin skriftlige forsæt, som udi dommen er indførte, lydendes, eftersom Iver Marquartsen på kgl. majestæts vegne haver begæret dom over mig af fogeden Peder Hansen, for tvende breve, som jeg skal have beskrevede for Christoffer Rosenkrantz til Kogsbøl, hvilken samme skrivelser jeg ikke vil eller kan benægte, men sådant at haver skrevne efter andre beseglede og underskrevne breve, som Christoffer mig forlangte haver, og efter hans egen adelig vel betroet ord og befaling, som samme hans skriftlige beretning videre formelder, og lyder samme dom til beslutning, da efter tiltale gerninger (?) og hans sags lejlighed vidste jeg ikke rettere derpå at kende, efter –

at Judas lov, tredje bog, 65. kap. formelder, at hvilken mand som gør falsk, da bør kongen hans hånd, da ved jeg ikke derpå at sige, end Anders Pedersen efter hans egen bekendelse der udi falsk og uret at have gjort, og kender derfor hans hånd i kongens hånd, og i kgl. majestæts nåde og unåde, og lide og undgælde hvis kgl. majestæt ham ikke af gunst benåde vil, som samme dom videre medfører.

Sammeledes gav forne Niels Krag udi sin skriftlige beretning til kende, at foruden alt dette, da er efter vor nådigste befaling, åbnede udi Christoffer Rosenkrantz’es egen nærværelse, som han falsk havde nøglen til, fem af hans skrin, udi hvilke skrinet var funden adskillige forandrede, og forfalskede breve, af adskillige adelsfolk her udi riget udgivne.

Desligeste nogle segl som er tagen fra samme breve og appliceret og sat under andre breve, hvor … og er funden et vort eget brev under dato den 8. december anno 1602 og at vel brugt vort segl, der ses liggende som havde til forne værede klinede fra samme kongebrev og nu var fra papiret afgangen –

er, skrevet (?), os og han højeste ret til altså størst foragt og forkleining.

Da sagde vi derpå således af for rette, at forne Christoffer Rosenkrantz, bør for slige sine mangfoldige falske gerninger og bedrifter, at være æresløs, og som en falskner straffes på hans hals.

Datum 24. supra hoftro ad caujas, sub sigilio testo Jacobo … institiario nostro dilicto.