Forskel mellem versioner af "Kanonbådskrigen 1807-1814"
Hp (diskussion | bidrag) m |
Hp (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 60: | Linje 60: | ||
Den britiske transportbrig Atlas, som var på vej med [[ammunition]] og forsyninger til styrkerne på [[Anholt]], strandede i februar 1811 pga. det mørkelagte [[Skagen Fyr]] på [[Skagens Rev]]. | Den britiske transportbrig Atlas, som var på vej med [[ammunition]] og forsyninger til styrkerne på [[Anholt]], strandede i februar 1811 pga. det mørkelagte [[Skagen Fyr]] på [[Skagens Rev]]. | ||
| − | For at forsyningerne ikke skulle komme i danskernes hænder beordrede chefen på den britiske fregat Venus derfor [[cruizer-class brig-sloop|kutterbriggen]] [[HMS Pandora (1806)|Pandora]] med kaptajn John Ferguson at hente Atlas' 8 mand besætning med en båd og brænde den af. | + | For at forsyningerne ikke skulle komme i danskernes hænder beordrede chefen på den britiske fregat Venus derfor [[cruizer-class brig-sloop|kutterbriggen]] [[HMS Pandora (1806)|Pandora]] med kaptajn John Ferguson, der kom fra [[Leith]], at hente Atlas' 8 mand besætning med en båd og brænde den af. |
For at dække båden mod dansk beskydning fra land, kom Pandora til at sejle for tæt på revet, så den efter optagelse af båden under vending stødte på grund og mistede roret. | For at dække båden mod dansk beskydning fra land, kom Pandora til at sejle for tæt på revet, så den efter optagelse af båden under vending stødte på grund og mistede roret. | ||
Versionen fra 4. feb 2019, 15:30
Indholdsfortegnelse
- 1 Britiske forlis under Kanonbådskrigen 1807-1814
- 2 Britiske tab under Kanonbådskrigen
- 3 Dansk-norske tab under Kanonbådskrigen
Britiske forlis under Kanonbådskrigen 1807-1814
6. dec. 1807 William
| William |
| ☹☹ |
Det engelske skib William, også kaldet sirtsskibet, var vej fra London til Tallinn/Reval lastet med manufakturvarer mm., da det 6. december 1807 forliste i Jammerbugten og hele mandskabet omkom.
Den værdifulde ladning drev ind, spredt på Øster Hanherreds og Hvetbo Herreds strand, hvor meget af den blev stjålet, men strandingsauktionerne indbragte et anseligt beløb.
15. maj 1808 skibe ved Højen
Den 15. maj 1808 strandede ved Højen ved Skagen en engelsk brig og en anden fra Bremen kaldet Ifigenia, der var ladet med vin.
Englænderne opgav at frelse deres eget skib og forsøgte at hjælpe bremerne, men kaptajn Vestenholz fra Skagen tog dem den følgende dag som fange, sammen med 10 kanoner og skibene.
21. nov. 1808 John
| John |
| ❤ |
Britisk skib strandet 20.-21. november 1808 ved Skagen.
Alle blev reddet.
Samme år strandede et britisk transportskib ved Henne.
6. dec. 1808 Crescent
Under Englandskrigene 15 måneder efter Københavns bombardement afsejlede 29. november 1808 en konvoj fra Yarmouth med forsyninger til den britiske østersøflåde, som overvintrede i Gøteborg.
Orlogsfregatten Crescent, som betyder (tiltagende) halvmåne, kom om aftenen den 5. december 1806 væk fra konvojen og ind i den nordlige del af Jammerbugt, hvor den kl. 22.30 kastede anker på 2. revle syd for Lønstrup og strandede lidt længere mod syd ud for den nu nedrevne Mårup Kirke 500 meter fra kysten, hvor skibet forliste næste morgen.
Af omkring 288 ombordværende druknede 226, heriblandt kaptajn John Temple og mindst 33 blev begravet i en fællesgrav ved Mårup Kirke. Der var 62 overlevende, som blev krigsfanger, heraf 7 officerer og 55 matroser, som førtes til Ålborg og senere videre til København, hvorfra de udveksledes med danske krigsfanger.
Der bjærgedes tilsyneladende 1872 fra vraget.
I Mårup Kirke ophængtes i 1895 en engelsksproget mindetavle, som siden er flyttet til Lønstrup. Ankeret ved kirken bjærgedes i 1939 af vragdykkeren Sigurd Damgaard fra Hirtshals.
The Crescent var bygget 1784 i Bursledon ved Southampton af eg med 44 kanoner og var ellers kendt for erobringringen af den lige så store franske fregat Réunion ud for Cherbourg i Normandiet 20. oktober 1793.
- http://vendsysselwiki.dk/index.php/The_Crescent,_Mårup
- http://rubjergknude.dk/dansk/netudstillingen/rubjergomraadet/maarup-kirke/the-crescent
- http://vhm.ziteman.com/archive/Vhm_Dansk/Dokumenter%20og%20filer/Dokumenter%20-%20Arkiv/Kystfortællinger/Kysthistorier%207%20-%20The%20Crescent.pdf
- http://kulturarv.dk/mussam/VisSag.action;jsessionid=BA24FD684C03EB64D492B7679844E9F5?sagId=238889
Bog
- Loss of his Majesty's Late Ship Crescent - The Naval Chronicle (1809/2010). ISBN 9781108018616
- Fregatten, af Michael Teisen [3]
- Her skete det - Nørrejylland, af Palle Lauring (2016). ISBN 9788711622469
Nyere avis
- Med Bjærgningen fra Bundstedet fra det engelske Fregatskib er det nu foreløbig forbi, ... - Jyllandsposten 25. aug. 1872
- Fra Lønstrup skrives den 28de August til Dtl. - Viborg Stiftstidende 7. sep. 1872
- Bevægende højtidelighed i den gamle Maarup Kirke - Aalborg Amtstidende 6. dec. 1958
- http://nordjyske.dk/nyheder/hans-majestaets-crescent/cf780078-6e83-4fa7-953d-edc86d51a3a8
- http://skagensavis.dk/2011/09/23/the-crescent-–-fra-bedding-til-vrag.html
1810 Jupiter
Skibet Jupiter strandede 1810 på kysten af Thisted Amt.
Ladningen bestående af manufakturvarer af forskellig slags, ca. 2.600 pund indigo, 800 pund cacao, 36.000 pund tobak, sukker, sirup, rom, tamarinter, kanel, allehånde, gummi, angosturabark, jern- og messingvarer, 376 stk. ræveskind og 1100 udenlandske skind m.m. solgtes fra 2. april på auktion i Thisted, hvor der mødte købere fra ind- og udland, blev der opnået meget høje priser, og den indbragte ialt 7 tdr. guld.
1811 Bodø
| Bodø |
| Vragguiden |
| Wrecksite |
| 57°44.444'N 10°40.32'Ø |
| ✝ 16 ♥ 94 |
Den engelske kaperbrig Bodø strandede i 1811 ca. 500 meter øst for Skagens Gren, hvor den blev stukket i brand. Der var 94 overlevende, hvorimod 16 omkom, heraf 3 kvinder.
I 1954 bjergede Sigurd Damgaard nogle kanoner og en russisk mønt fra skibet. På Bangsbo Museum er udstillet bl.a. et anker fra skibet og på Tøjhusmuseet er udstillet en kanon.
13. feb. 1811 Pandora
| Pandora |
| Great Yarmouth |
| 1806-1811 (5) |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| ✝ 31 ♥ 109 |
Den britiske transportbrig Atlas, som var på vej med ammunition og forsyninger til styrkerne på Anholt, strandede i februar 1811 pga. det mørkelagte Skagen Fyr på Skagens Rev.
For at forsyningerne ikke skulle komme i danskernes hænder beordrede chefen på den britiske fregat Venus derfor kutterbriggen Pandora med kaptajn John Ferguson, der kom fra Leith, at hente Atlas' 8 mand besætning med en båd og brænde den af.
For at dække båden mod dansk beskydning fra land, kom Pandora til at sejle for tæt på revet, så den efter optagelse af båden under vending stødte på grund og mistede roret. For at lette skibet kappedes masterne og en del kanoner blev smidt overbord, men det sad fast og den 13. februar tiltog sydøsten-stormen med hård frost.
Først den 15. februar lykkedes det danskere at redde de skibbrudne, hvis redningsbåd havde frosset sig fast på dækket, hvor 1 officer og 10 mand fandtes frosset ihjel. Et andet sted står, at 27 eller 33 døde af udmattelse og kulde. [4]
De overlevende sendtes i krigsfangenskab til Ålborg.
Konvojen fra Blekinge til England
Under Englandskrigene afsejlede 1. november 1811 en konvoj af 129 koffardiskibe (handelsskibe) fra Hanøbugten mellem Sølvesborg og Karlshamn i det vestlige Blekinge mod England under beskyttelse mod danske kapere af 8 linjeskibe fra Royal Navy og mindre brigge, som senere opsplittedes i en 1. division følgeskibe:
- HMS Victory, flagship med admiral James Suamarez og enten kaptajn George Honey eller snarere Dumaresq. [5] [6]
- HMS Dreadnought, linjeskib med kaptajn Samuel Hood Linzee. [7]
- HMS Vigo, linjeskib med kaptajn Manley Hall Dixon. [8]
- HMS Orion, linjeskib, muligvis kaptajn A. C. Dickson. [9]
- HMS Egeria, brig, vistnok med kaptajn Fizowen Skinner. [10]
- Prince William, et hyret skib vistnok med kaptajn Andrew Mott
2. division følgeskibe:
- HMS St. George, flagship med kontreadmiral Robert Carthew Reynolds og kaptajn Daniel Oliver Guion, se nedenfor
- HMS Cressy, linjeskib med kaptajn C. D. Pater. [11]
- HMS Defence, linjeskib med kaptajn David Atkins, se nedenfor
- HMS Hero, linjeskib med kaptajn James Newman-Newman, se nedenfor
- HMS Belette, brig, vistnok med kaptajn David Sloane. [12]
- HMS Grasshopper, brig med kaptajn Henry Fanshawe, se nedenfor. [13]
Pga. storm i Østersøen vendte konvojen om og udskød afgangen til 9. november.
15. nov. 1811 Priser ved Gedser Odde og Rødsand
| St. George |
| Portsmouth |
| 1785-1811 (26) |
| 98 k. |
| Age of Nelson |
| Kulturarv |
| Sea War Museum |
| Three Decks |
| Vragguiden |
| Wrecksite |
| 56.3519°N 8.109°Ø |
| ✝ 853 ♥ 12 |
Undervejs gennem danske farvande strandede 15.-16. november bl.a. følgende skibe omkring Gedser Odde, hvorefter konvojen ankrede op på Rødsand ved Lolland og de strandede skibe kom for den danske priseret:
- Echo af Gdańsk/Danzig med skipper Johan Jacob Hime
- Washeit-mannicht med skibsfører Johan Schultz
- Bekkeskov med kaptajn David Ehrhorn fra Klaipėda/Memel
- Anne Charlotte, brig med kaptajn Jan Jürgensen fra Flensborg
- Hannibal med skipper Lundberg, på vej fra Gävle/Gefle mod A Coruña i Spanien
- Orion med skipper Janus Celhardt
- Carolina, krigsskib fra Jakobstad i Finland med kaptajn Johan Påsok
- Achilles, brig fra Riga med kaptajn Johan Rotkjær
- Alexander, brig med kaptajn Sivert Clausen fra Stettin
HMS St. George strandede også, men klarede sig efter 30 timer fri efter sammenstød med et andet skib, hvorved rigningen skadedes og skibet tabte roret. Det fik påsat et nødror lavet af tømmer fra HMS Cressy og samme skib tog det 21. november med på slæb gennem Storebælt og Kattegat til Vinga/Wingsø i den yderste del af Gøteborgs skærgård, hvor konvojen ankom 1.-2. december og skibet repareredes yderligere.
Konvojen på nu 150 handelsskibe afsejlede 16.-17. december fra Vinga, men orlogsskibene St. George, Cressy, Defence, Hero, Belette og Grasshopper, samt nogle handelsskibe, vendte om i Skagerrak pga. storm og afgik igen den 21. december.
24. dec. 1811 St. George og Defence, Thorsminde
| Defence |
| Plymouth |
| 1763-1811 (48) |
| 74 k. |
| Age of Nelson |
| I live under water |
| Kulturarv |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| 56.392°N 8.11°Ø |
| Havarirapport: [14] |
| ✝ 538 ♥ 6 |
Den 23. december 1811 blæste vinden op til orkan fra nordvest og Defence havde kortvarigt St. George på slæb, men trossen sprang og de 2 skibe drev natten til den 24. december hjælpeløst ind mod Jyllands vestkyst, hvorimod Cressy og Belette slap fri af kysten og nåede hjem til England.
Defence grundstødte ved 5-tiden på yderste revle sydvest for Traneholm i Fjaltring Sogn et par kilometer nord for Thorsminde og forliste i løbet af en halv time. Der drev 7 overlevende i land, hvoraf en holdt sig fast i et stykke vrag, 5 drev i land på en tømmerflåde af sammenbundne rundholter og en, som kom i land på anden måde. En af dem døde den samme morgen, de øvrige 6 var skibstømrer Amos Stewens, matroserne John Brown, Ralph Tensel, Thomas Millins og Joseph Puge, samt marineren John Plat.
Blandt 3 samme dag ilanddrevne lig genkendtes kaptajn Atkins. På Defence var der ca. 550 besætningsmedlemmer og 10 tilfangetagne søfolk fra skibet 'Den Lille Dievel', som var blevet taget ved Gdańsk/Danzig, heriblandt 4 danskere.
St. George satte anker, men ankertovet sprang og skibet grundstødte ved 6-tiden et par km syd for Thorsminde 500 fra kysten ud for det som nu kaldes Dødemandsbjerge. Skibet fik slagside og ved 10-tiden skylledes 400 mand overbord. Der var kun 12 overlevende, hvoraf 8 reddede sig i land ved hjælp af planker og 4, som den 25. december klarede sig i land på en tømmerflåde.
Fra de 2 linjeskibe omkom tilsammen 1.391 og kun 18-19 overlevede, der som krigsfanger en tid opholdte sig i Ringkøbing og senere i Viborg. Der blev indgået aftale med Storbritannien udveksling med 38 derværende fanger fra Ringkøbing Amt.
I 1980'erne foretoges dykninger på vragene og bjærgede genstande kan ses på Strandingsmuseum St. George i Thorsminde. Den nederste del af Defence fandtes i 1986 med jernballast og kanonkugler og spredt omkring vraget er fundet 15 kanoner og en del store taljeblokke, mens meget mere sikkert ligger dybere i sandet. Det engelske admiralitet har opsat et mindesmærke over de omkomne ved denne stranding og over en yderligere stranding i Lønstrup Kirke.
28. dec. 1811 Hero og Grasshopper, Noorderhaaks
| Hero |
| 1803-1811 (8) |
| Age of Nelson |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| ✝ (550) ♥ 12 |
Fra samme konvoj strandede linjeskibet HMS Hero med kaptajn James Newman-Newman og briggen HMS Grasshopper med kaptajn Henry Fanshawe på Noorderhaaks-sandbanken ud for den vestfrisiske ø Texel og Den Helder.
Kun 12 personer overlevede fra linjeskibet Hero, mens Grasshopper kom fri, men måtte overgive sig til admiral Jan Willem de Winter, som havde ansvaret for den hollandsk-franske flåde ved Texel. Blandt de tilfangetagne britere fra Grasshopper var den senere fængselsreformator Aleander Maconochie.
Britiske tab under Kanonbådskrigen
Britiske tab og tilbageerobringer.
- HMS Grinder erobret 13. april 1810 ved Anholt og omdøbt Prise № 5 - tilbageerobret 5. juli 1811 ved øen Hjelm
- HMS Alban erobret 12. september 1810 ved Læsø og tilbageerobret 11. maj 1811 ved Shetlandsøerne
Dansk-norske tab under Kanonbådskrigen
Kanonbåde
25-26 kanonbåde:
- Stubbekjøbing ødelagdes 26. august 1807 af en mortér affyret fra land i Svanemølle Bugt
- 1787 Stege – HMS Warning 2 kanoner [15] [16]
18 lignende kanonbåde mistedes i oktoberstormen 1807 i Kattegat:
- 1786 Aalborg [17] [18]
- 1786 Arendal [19]
- Assens
- 1787 Christiansund [20] [21]
- 1787 Flensborg [22] [23]
- Frederiksund [24]
- 1805 Helsingør [25] [26]
- Kallundborg [27]
- 1786 Langesund [28] [29]
- 1787 Nakskov [30] [31]
- Middelfart [32]
- 1786 Odense [33] [34]
- Roskilde [35] [36]
- Rødbye
- 1806 Saltholmen [37] [38]
- 1792 Staværn [39] [40]
- Svendborg
- 1786 Wiborg [41] [42]
6 lignende kanonbåde bjærgede efter oktoberstormen i Kattegat og kom igen i flådens tjeneste:
11. aug. 1808 Fama og Søormen
Erobret af briterne efter kamp i Nyborg.
1809 Diana
Orlogsfragatten Diana beslaglagdes 1809 i Cartagena og sejlede derefter under spansk flag til Sydamerika. [46] [47]
14. okt. 1813 Medea
| Medea af Kristiansand |
| -1813 |
| JMarcussen |
| ✝ 12 ♥ 4 |
Den norske kaperskonnert Medea forliste 14. oktober 1813 ved Løkken, hvor 12 mand af den 16 mand store besætning omkom. [48]
Må være identisk med Jens Hovedsruls skonnert fra Kristiansand. Han fik 23. september 1813 kaperbrev og 28. oktober 1813 faldt der i Århus dom om prise af den meklenborgske Die Freundschaft med skipper Jacob Zeppelin.
