Forskel mellem versioner af "Jedsted Mølle"

Skift til: navigering, søgning
m
 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 57: Linje 57:
  
 
==== 1788 Karen ====
 
==== 1788 Karen ====
Enken giftede sig 1790 med [[Villads Frandsen]].
+
Enken giftede sig 1790 med [[Willads Frandsen]].
  
 
=== 1790 [[Willads Frandsen]] (1762-1818) ===
 
=== 1790 [[Willads Frandsen]] (1762-1818) ===
Linje 63: Linje 63:
  
 
==== 1818 [[Karen Jochumsdatter]] (1763-) ====
 
==== 1818 [[Karen Jochumsdatter]] (1763-) ====
[[Villads Frandsen]]s enke.
+
[[Willads Frandsen]]s enke.
* [[Christian Møller]]
+
 
 +
* [[Christian Willadsen Møller]] (1790-)
 +
* Maren Willadsdatter (1792-)
 +
* Kiersten Willadsdatter (1795-)
 +
* Frands Willadsen (1797-), Jedsted
 
* [[Ebbe Møller]]
 
* [[Ebbe Møller]]
  
=== 1827 [[Christian Møller]] og [[Ebbe Møller]] ===
+
=== 1827 [[Christian Willadsen Møller|Christian Møller]] og [[Ebbe Møller]] ===
Christian var advokat i Haderslev.
+
Christian var advokat i Haderslev og var ca. 1837-1850 tingskriver for [[Frøs og Kalvslund Herreder]] og 1860 bosat i [[Langetved]].
  
 
===== 1831 Jes Petersen og Peter Petersen =====
 
===== 1831 Jes Petersen og Peter Petersen =====

Nuværende version fra 22. okt 2019, 01:13

1231 Estath Mølle[redigér]

Nævnt 1231 som 'Estath Mølle' i kong Valdemars Jordebog.

Klostergods[redigér]

Antvorskov Kloster[redigér]

Tilhørte Antvorskov Kloster ved Slagelse fra begyndelsen af 1300-tallet og et par hundrede år frem.

1531 Sankt Hans Kloster[redigér]

Tilhørte før 1531 sortebrødreklosteret i Ribe.

1531 Claus Sivertsen Sested (1500-1567)[redigér]

Den senere lensmandRiberhus overtog 1531 klosterets jordegodser, mod at forsørge klosterets præster.

1547 Kronen[redigér]

Overtog ved Reformationen 1536 eller 1547 (ligesom i Løgumkloster) de gejstlige værdier.

1547 Claus Sivertsen Sested (1500-1567)[redigér]

Modtog 1542 pantebrev på Sankt Hans Kloster for 2.500 mark lybsk, med jordegods, som bl.a. bestod af en øde toft og et møllested i Jedsted.

Modtog 1547 skøde på det samme, da nævnt som et øde møllested med dam og dambund vurderet til 1 ørtug rug.

1600 Christoffer Bendixen Rosenkrantz (-1610)[redigér]

Købte muligvis møllen omkring eller før 1600 af arvingerne efter Claus Sivertsen Sested, eller måske havde han den kun i forlening.

1613-1770 Lindevedske godser (Høgsbrogård)[redigér]

Amtmanden Gert Henriksen Rantzau (1558-1627) til Lindeved ved Flensborg købte 1613 Høgsbrogård og formentlig samtidig Jedsted Mølle, hvorefter møllen bestyredes under Høgsbrogård under grevskabet.

1662 Tobias Lindenhahn (-1688)[redigér]

Forpagtede 1662 møllen.

Havde efter påbud fra de holstenske ejere, en langvarig strid med Erik Christensen Krag fra Kjærgård og hans ridefoged Peter Nielsen, om rettighederne til fiskeri i Kongeåen, der kompliceredes af, at den, ved en nordlig gren af åen, nedlagte Røde Mølle havde hørt under Kjærgård. Striden eskalerede fra Kjærgårds side med boykot af møllepligten og fra Jedsted Mølles side med forbud mod kørsel på mølledæmningen, og Lindenhahn smed 2 gange Erik Krags stolestader ud af Vilslev kirke.

Død senest 1688.

1689 Niels Kristensen[redigér]

Gift 1689 med Lindenhahns enke.

Overtog forpagtningen og blev sammen med konen ved flere lejligheder chikaneret på det groveste i Vilslev Kirke. Præsten blev af Højesteret dømt til at betale 100 rd. [1]

Havde en del gæld, men rejste 1694 bort med 40 rd., 'for at gøre lykke hos en anden god herre', mens konen blev tilskrevet aftægt af møllen.

1694 Kristian Tobiasen Lindenhahn[redigér]

Overtog 1694 forpagtningen.

1770 Privat eje[redigér]

1770 Peder Christensen (-1780)[redigér]

Gift med Maren.

Skiftet efter hans død afholdtes 1780.

1780 Christen Pedersen (-1788)[redigér]

1788 Karen[redigér]

Enken giftede sig 1790 med Willads Frandsen.

1790 Willads Frandsen (1762-1818)[redigér]

Købte 1802 enken Dorthe Marie Jesdatters ejendomssted i Jedsted ind til møllen for 623 rd. og aftægt.

1818 Karen Jochumsdatter (1763-)[redigér]

Willads Frandsens enke.

1827 Christian Møller og Ebbe Møller[redigér]

Christian var advokat i Haderslev og var ca. 1837-1850 tingskriver for Frøs og Kalvslund Herreder og 1860 bosat i Langetved.

1831 Jes Petersen og Peter Petersen[redigér]

Brødrene havde 1831-1836 møllen i forpagtning.

1836 Søren Sørensen[redigér]

Ejede 1827-1836 Kjærgård.

Købesum 5.750 rd.

1839 Hans Joachim Fogh (1811-1902)[redigér]

Søn af Clemen Fog (1764-1817) og Ingeborg Marie Kjærgaard, faderen var fra Vejen, blev proviantforvalter i Norge og døde på Sankt Croix. [2] [3]

Gift med Charlotte Amalie Kirstine Bolvig (1819-1866), lillesøster til Jens Christoffer Lauritsen Bolwig, Kjærgård Hovedgård.

Var 1834 betjent ved Vejen Mølle.

Købesum 8.000 rd.

Modtog 1874 1.000 rd. i erstatning ved anlæggelsen af Villebøl-Hjortlund Kanal.

1877 Frits Hansen (1845-)[redigér]

Søn af Niels Hansen og Anna Kjerstine Nielsen, Krogsgård. Gift med Engel Windfeld fra Lundgård, Nørre Farup. [7]

Købesum 106.000 kr.

Byggede 1888 vejrmølle i Bramming, der 1892-1897 var bortforpagtet til Niels Kjær, som senere blev møller i Darum.

1882 Niels Poulsen[redigér]

Forpagtede 1882.

1904 Jedsted Mølle ℁[redigér]

Købesum 110.000 kr.

Aktieselskabet anlagde fiskedamme til ørredopdræt.

1909 Aktieselskabet Kongeåens Ferskvandsindustri[redigér]

tvangsauktion 5. maj 1909 købte Fyns Landmandsbank dambruget for 101.841 kr.

Som leder af dambruget ansattes direktør Kristiansen.

Aktieselskabets bestyrelse iværksatte efteråret 1909 sammen med et udvalg af interessenter oprettelse af en elektricitetsforening og et elektricitetsværk i møllen, som sattes i drift 27. feb. 1910. Vandhjulet som drivværk erstattedes 1913 med en turbine.

1919 Jedsted Mølle Andelselektricitetsselskab[redigér]

Efter uenighed om afregningspriser afholdtes 10. dec. 1918 stiftende generalforsamling i andelselektricitetsværket, som pr. 1. jan. 1919 for købesummen 250.000 kr. overtog møllen med elektricitetsværk og avlsgård på 70 td. land.

Fiskedammene, med undtagelse af forsøgsdambrug, nedlagdes indtil 1930, da et konsortium af fiskeeksportører lejede de forfaldne fiskedamme mm. for 2.000 kr. årlig i 15 år og genoptog ørredopdrættet.


Noter[redigér]