Forskel mellem versioner af "Søndervang Hovedgård"
Hp (diskussion | bidrag) |
Hp (diskussion | bidrag) m |
||
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 31: | Linje 31: | ||
=== [[Terkel Pedersen Væbner]] (-1564) === | === [[Terkel Pedersen Væbner]] (-1564) === | ||
− | Søn af væbner Peder Terkelsen, og Anne Ovesdatter Skale, [[Føvling | + | Søn af væbner Peder Terkelsen, og Anne Ovesdatter Skale, [[Føvling ved Brædstrup|Føvling]]. |
[http://bjarneeg.dk/html/eg/f1919.htm] | [http://bjarneeg.dk/html/eg/f1919.htm] | ||
[http://www.geni.com/people/Terkel-V%C3%A6bner/6000000009697146424] | [http://www.geni.com/people/Terkel-V%C3%A6bner/6000000009697146424] | ||
[http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Vaebner/Jylland.htm] | [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Vaebner/Jylland.htm] | ||
− | Væbner i [[Føvling | + | Væbner i [[Føvling ved Brædstrup|Føvling]] som skiftede navn til Væbnersholm / Våbensholm. |
* Maren Terkelsdatter, g. med ''[[Erik Vognsen]] | * Maren Terkelsdatter, g. med ''[[Erik Vognsen]] | ||
* Peder Væbner, Væbnersholm | * Peder Væbner, Væbnersholm | ||
Linje 46: | Linje 46: | ||
Nævnt på Søndervang fra 1563 eller 1570 og havde desuden part i Kongensgård. | Nævnt på Søndervang fra 1563 eller 1570 og havde desuden part i Kongensgård. | ||
− | Fik 1567 befaling at lade sig bruge på orlogsskibene, var fra 1569 forlenet med kronens landgilde i Stadil, var 1585 befalingsmand på [[Holmen]] og var 1591-1593 optaget i det kongelige broderskab. | + | Fik 1567 befaling at lade sig bruge på orlogsskibene, var fra 1569 forlenet med kronens landgilde i Stadil, var 1585 befalingsmand på [[Flådestation Holmen|Holmen]] og var 1591-1593 optaget i det kongelige broderskab. |
Gravsten i Stadil Kirke. | Gravsten i Stadil Kirke. | ||
Linje 56: | Linje 56: | ||
Søn af [[Axel Knudsen Gyldenstjerne]], som bl.a. var statholder i Norge og havde Lyngbygård i [[Skåne]] og [[Timgård]], som Knud begge arvede. | Søn af [[Axel Knudsen Gyldenstjerne]], som bl.a. var statholder i Norge og havde Lyngbygård i [[Skåne]] og [[Timgård]], som Knud begge arvede. | ||
− | Gift 1602 i [[ | + | Gift 1602 i [[Trondhjem]] med Øllegård Huitfeldt (1582-1619) til [[Mullerup (Gudbjerg Sogn)|Mullerup]] på Sydfyn, datter af Jacob Huitfeldt og Lisbeth Friis. [http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I18110] [http://runeberg.org/dbl/6/0378.html] |
Var 1612 med på en ekspedition ved [[Varberg]], hvor han brændte 3 sogne og en herregård. Blev samme år lensmand til [[Hald Hovedgård]], som han havde til sin død, bortset fra 1627-1629, da han var flygtet til [[København]]. | Var 1612 med på en ekspedition ved [[Varberg]], hvor han brændte 3 sogne og en herregård. Blev samme år lensmand til [[Hald Hovedgård]], som han havde til sin død, bortset fra 1627-1629, da han var flygtet til [[København]]. |
Nuværende version fra 24. jun 2021, 19:19
Indholdsfortegnelse
- 1 1424 Lave Rød
- 2 1464 Claus Jensen Skeel
- 3 1511 Josef Rekhals (-1520)
- 4 Terkel Pedersen Væbner (-1564)
- 5 1563 Erik Vognsen (-1593)
- 6 Knud Axelsen Gyldenstjerne (1573-1636)
- 7 Harboe
- 8 1752 Svenning Pedersen (-1760)
- 9 Andreas Hansen Højer (1722-1782)
- 10 1777 Christian Ehrenrich Brochdorff (1736-1819)
- 11 1792 Stadil-bønderne
- 12 Christen Christensen Toft (1774-1832)
- 13 1834 Christen Christensen Toft (1810-1837)
- 14 1838 Enevold Iversen Sloth (1810-1888)
- 15 1874 Jens Eskildsen
- 16 1896 Kristen Skibsted
1424 Lave Rød[redigér]
Kaldet 'den yngre', se også Lauge Rød den ældre. [1]
Var vist ejer 1424.
1464 Claus Jensen Skeel[redigér]
Søn af Jens Iversen Skeel. Gift med Anne Ottesdatter Stampe, datter af Otto Folradsen Stampe og Ingerd Lauritzdatter, Klarupgård. [2] [3] [4] [5] [6]
Claus Jensen til Søndervang beseglede 1464 et vidne af Hind Herredsting, og kaldtes 1495 væbner, da sammen med Henrik og Mogens Stampe solgte en gård i Hassing Herred til Dueholm Kloster og kaldtes 1496 af bispen i Århus en 'velbyrdig Mand'.
Anne havde med broderen Mogens Stampe bortfæstet Stampesholm mellem Staby og Vedersø Kær til en vis Thomas Pedersen, ifølge et vidne 1544 på Ulfborg Herredsting.
- Edel Clausdatter, g. med Josef Rekhals
1511 Josef Rekhals (-1520)[redigér]
Søn af Christiern Rekhals og Johanne Rønnow, Esmark. [7] [8] [9]
Havde vist også Søndersthoved ved Give.
Fru Edel levede endnu 1552.
- Birgitte Rekhals, g. med Terkel Pedersen
Terkel Pedersen Væbner (-1564)[redigér]
Søn af væbner Peder Terkelsen, og Anne Ovesdatter Skale, Føvling. [10] [11] [12]
Væbner i Føvling som skiftede navn til Væbnersholm / Våbensholm.
- Maren Terkelsdatter, g. med Erik Vognsen
- Peder Væbner, Væbnersholm
1563 Erik Vognsen (-1593)[redigér]
Søn af Jakob Vognsen og Maren Jensdatter Grøn, af Stenumgård, Vemb. [13] [14]
Nævnt på Søndervang fra 1563 eller 1570 og havde desuden part i Kongensgård. Fik 1567 befaling at lade sig bruge på orlogsskibene, var fra 1569 forlenet med kronens landgilde i Stadil, var 1585 befalingsmand på Holmen og var 1591-1593 optaget i det kongelige broderskab.
Gravsten i Stadil Kirke. [15]
- ? Jacob Vognsen (-1636), Kongensgård, senere bosat i Vebbestrup i Himmerland
- Edele Vognsen, g. med Godske Krabbe, Viumgård og Damsgård, som enke g. med Hans Skade, Rolsøgård på Mols. [16]
Knud Axelsen Gyldenstjerne (1573-1636)[redigér]
Søn af Axel Knudsen Gyldenstjerne, som bl.a. var statholder i Norge og havde Lyngbygård i Skåne og Timgård, som Knud begge arvede.
Gift 1602 i Trondhjem med Øllegård Huitfeldt (1582-1619) til Mullerup på Sydfyn, datter af Jacob Huitfeldt og Lisbeth Friis. [17] [18]
Var 1612 med på en ekspedition ved Varberg, hvor han brændte 3 sogne og en herregård. Blev samme år lensmand til Hald Hovedgård, som han havde til sin død, bortset fra 1627-1629, da han var flygtet til København.
Stole i Stadil Kirke og epitafium i Tim Kirke. [19] [20]
- Axel Gyldenstjerne (1604-1637) til Lyngbygård i Skåne og Bidstrup ved Langå
- Lisbeth Gyldenstjerne (1608-1650), g. 1630 med Mogens Clausen Sehested, Mullerup og Timgård
Harboe[redigér]
Gehejmeråd.
1710 Thomas Mattiasen (-1726)[redigér]
Gift med Maren Kristensdatter.
Var 1709 forpagter af Støvringgård og fra 1710 af Søndervang, til sin død. [21]
1729 Thomas Thomasen[redigér]
Forpagtede 1729. [22]
1744 Niels Pedersen Hvidbjerg[redigér]
Gift med Mette Jensdatter.
Boede 1727 på Kongensgård.
Nævnt 1744-1751 som forpagter.
1752 Svenning Pedersen (-1760)[redigér]
Gift 1728 med Anne Elisabeth Hansdatter West, vist fra Østergård i Lyne.
Generalauditør i Ringkøbing, nævnt 1752 til Søndervang.
1760 Niels Zellemann[redigér]
Gift med Elisabeth Dorthe Thode. [23]
Havde 1743 Rugballegård og var senere forpagter af Østergård, inden han 1760 nævntes som forpagter af Søndervang.
Andreas Hansen Højer (1722-1782)[redigér]
Søn af sognepræst Hans Andersen Høyer and Maren Jesperdatter Friis, Thise Sogn i Salling. Gift med Mette Katrine Bonne. [24] [25]
Blev 1748 herredsfoged for Hassing og Refs herreder i Thy og senere generalauditør.
Købte desuden Østertoft og ville have bønderne til også at udføre hoveri der, men de opsagde 1772 kollektivt hoveriet og sagen endte 1775 i Viborg Landsting til bøndernes fordel.
Boede mest på Irup og havde også Skibstedgård, begge i Sydthy.
1777 Christian Ehrenrich Brochdorff (1736-1819)[redigér]
Søn af Henrik von Brockdorff, Visselbjerg. Gift 1763 med Henriette Kristine von Pultz (1747-1825), datter af Hendrick Christopher von Pultz og Birgitta Sophia Jørgensdatter Kaas, Møllegård (Longelse Sogn) på Langeland. [26] [27] [28]
Til hovedgården var 1791 knyttet 96 fæstere, hvoraf de 91 samme år købte deres gårde til selveje.
- Henrich Brockdorff (1765-1830), kaptajn, ejer af Å Mølle, Gudum
1792 Stadil-bønderne[redigér]
45 Stadil-bønder overtog vist 1792 selve Søndervang med tilbageværende 5 husmandsbrug som aktieselskab, for 10.000 rd. [29]
Christen Christensen Toft (1774-1832)[redigér]
Vistnok moderen Sidsel Marie Christensdatter (1749-1841) var i sin høje alder aftægtskone på Søndervang.
1832 Ane Toft, f. Jensdatter Juulsgaard (1780-)[redigér]
1834 Christen Christensen Toft (1810-1837)[redigér]
1837 Agnete Toft, f. Bechsgaard (1813-)[redigér]
Datter af sognedegn Bechsgaard i Stadil.
Gift 1834 med Christen Christensen Toft og som enke gift 1838 med Enevold Iversen Sloth.
1838 Enevold Iversen Sloth (1810-1888)[redigér]
Som enkemand gift med Dorthea Jakobsdatter (1816-) fra Hanning Sogn. [30]
Byggede ca. 1860 den nuværende hovedbygning.
Blev aftægtsmand i Kolby og døde der. [31]
1874 Jens Eskildsen[redigér]
1896 Kristen Skibsted[redigér]
Overtog ved udlægsskøde. [33]