Forskel mellem versioner af "Kalvslund 1890 Laurits Jensen konkurs"
Hp (diskussion | bidrag) m |
Hp (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 338: | Linje 338: | ||
__notoc__ | __notoc__ | ||
| − | [[Kategori: | + | [[Kategori:Anneksgård, Kalvslund]] |
[[Kategori:Ribe Herred skifte 1882-1897]] | [[Kategori:Ribe Herred skifte 1882-1897]] | ||
[[kategori:Konkurs]] | [[kategori:Konkurs]] | ||
[[Kategori:registrering]] | [[Kategori:registrering]] | ||
[[kategori:Skiftesamling]] | [[kategori:Skiftesamling]] | ||
Versionen fra 12. aug 2012, 14:42
1890 d. 1. august, eftermiddag kl. 6 blev skifteretten sat og holdt på herredskontoret af den i den ordentl. skifteforvalters fraværelse konst. fuldmægtig Pontoppidan med de underskrevne vidner, hvor da foretoges:
- amtets konstitution fremlagdes,
- behandling af den fra inkassator Ballin modtagne anmeldelse om at få gårdejer af Kalvslund Laurids Jensens bo taget under behandling som konkurs.
Rekvirenten mødte og fremlagde en begæring af dags dato.
I henhold til den fremlagte begæring berammede skifteforvalteren et møde på herredskontoret mandag d. 4. d. måned kl. 3 eftermiddag, hvorom rekvirenten og Laurids Jensen blev underrettede.
1890 d. 4. august eftermiddag kl. 3 blev skifteretten sat og holdt på herredskontoret i ordentl. skifteforvalters fravær af hans fuldmægtig Pontoppidan med de underskrevne vidner, hvor da foretoges:
- amtets konstitution fremlagdes,
- behandling af den fra inkassator Ballin modtagne anmeldelse om at få gårdejer af Kalvslund, Lauritz el. Laurids Jensens bo taget under behandling som konkurs.
Laurids Jensen af Kalvslund var efter tilsigels mødt og blev gjort bekendt med den fremlagte begæring. Med ham var prokurator Bøggild mødt tillige for de i skifteekstrakt tinglæst 21. april 1880, anmeldte 4 børn af skyldneren, samt Hans Jensen af Holleskov som kurator for de to mindreårige af disse og værge for den umyndige. Idet komparenten fremlagde bemeldte skifteekstrakt bemærkede han, at ligesom rekvirenten ikke havde nogen retlig interesse i, at skyldnerens bo blev taget under konkursbehandling, eftersom rekvirenten jo havde eksigeret fordring, efter hvilken han på sædvanlig måde kunne forfølge sin ret, og han ikke ved en konkursbehandling ville kunne opnå videre en ved ordinær retsforfølgning, i hvilken henseende komparenten særlig bemærkede, at der i Tyskland som i andre fremmede landes lovgivning gjaldt lignede bestemmelser som her i Danmark efter … 30. nov. 1821 (se præmisserne til denne …), således var der i virkeligheden her intet bo at tage under behandling.
I skyldnerens løsøre var der for længst gjort udlæg, og da udlægshaverne var separatister vedkommer en eventuel skiftebehandling jo ikke dem. Skyldnerens tidligere faste ejendom var som i rekvirent begæring rigtig anført for nylig blevet frasolgt ved tvangsauktion for 29.200 kr., og var heraf som i en af komparenten herved fremlagt erklæring fra overretssagfører Ferslev af dags dato udviser, ikke blevet mere tilovers til afskrivning på de i ovennævnte skifteekstrakt anførte pantekreditorers fordring, 10.000 kr., foruden renter og omkostninger end 1.709 kr. 12 øre. Sidstnævnte komparentens mandanter havde altså en fordring af over 10.000 kr. med pant i skyldnerens løsøre, hvoriblandt såvel aftægten, som de anmeldte skibsaktier m.v.
Hvad aftægten angik …
… … …
Med hensyn til …
… … …
Hvad endelig angik …
… … …
For øvrigt måtte anførte bevis …
… … …
Ligesom der altså efter …
… … …
Rekvirenten var mødt og måtte under al fornøden reservation rette opfordring til skifteforvalteren om at afvise prokurator Bøggild fra skifteprotokollen for så vist han var optrådt på andre end skyldnerens vegne. Det møde, der af skifteforvalteren er berammet i dag, afholdes i overensstemmelse med konkurslovens § 48, og er tredjemand aldeles uvedkommende, selv om denne tredjemand er fordringshaver. Den pågældende paragraf …
… … …
Forinden komparenten fandt sig foranlediget til at imødegå prokurator Bøggilds i dag anførte, måtte han æske skifterettens kendelse om, hvorvidt det kan tilstedes prokurator Bøggild for de af ham anmeldte personer at møde og intervenere i dette møde. Endvidere anmodede han skifteforvalteren om at afæske skyldneren fornøden erklæring, om han erkender, at komparenten har den af ham angivne fordring til gode, at fordringen ikke er sikret ved tilstrækkelig pant, og at hans bo er utilstrækkeligt til betalingen af hans gæld.
Prokurator Bøggild måtte som repræsentant for de i skifteekstrakten anmeldte fordringshavere hævde, at disse her såvel som i andre sager måtte være berettigede til at optræde som accessoriske interessenter. Skiftelovens § 48 indeholdt intet forbud herom …
… … …
Rekvirenten modsagde rigtigheden af prokurator Bøggilds nu anførte med bemærkning, at skifteretten ikke er nogen offentlig ret, hvor den, der ikke dertil særlig er kaldet eller tilvarslet, kan give møde, jf. Nellemanns civilproces … … …
Bøggild eksplicerede med bemærkning at hans …
… … …
Skyldneren bemærkede, at hans i skifteekstrakten ommeldte 4 børns ret for en væsentlig del faldt sammen med komparentens egen, og at disse børn for deres pantefordring havde erhvervet forlig over komparenten og derefter gjort eksekution hos komparenten d. 1. f. måned, bl.a. i løsøret, hvis følge efter konkurslovens § 158 disse børns ret både som pant- og udlægshavere havde hindret Jens Chr. Lauridsen i at sætte sig i besiddelse af bemeldte løsøre, som ha under 5. maj d år havde holdt udlæg i. Som følge heraf stod udlæget af 5. maj d. år i løsøret endnu ved magt i sin fulde udstrækning.
Komparenten benægtede, at salget af det slesvigske engstykke kunne omstødes ifølge den danske lovgivning, allerede af den grund, at Tyskland ligeså lidt i et tilfælde som i det foreliggende respekterede dansk konkursbehandling som den her i Danmark efter … 30. nov. 1821 toges hensyn til konkurs i udlandet. For øvrigt fastholdt komparenten sin begæring om en kort udsættelse, særligt for at påvise og godtgøre, at her aldeles intet bo eksisterer.
Rekvirenten bemærkede, at han ikke kunne erkende rigtigheden af skyldnerens anførte, om at J. Chr. Lauridsens udlæg i løsøret endnu stod ved magt, men måtte dette være tilfældet, så stod selvfølgelig komparentens udlæg også ved magt, idet de samme grunde som var til stede for at Jens Chr. Lauridsen ikke kunne sætte sig i besiddelse af ommeldte løsøre også var til stede for komparenten. Da komparentens udlæg i bemeldte løsøre er foretaget d. 10. april d. år og …
… … …
Rekvirenten bemærkede, at en panthavers ret ikke er nogen ejendomsret, og at panthaveren der erholder sin fyldestgørelse igennem konkursbehandling selvfølgelig ikke kan modsætte sig at boets ejendele inddrages under konkursbehandlingen. Måtte J. Chr. Lauridsen virkelig have den for ham intenderede ret, er denne en fuldstændig nullitet, da det jo er givet, at panthaverne endnu har ca. 10.000 kr. til gode hos skyldneren og komparenten, hvis fordring er fortrinsberettiget for Lauridsens er kreditor for ca. 2.500 kr., medns det pantsatte løsøres værdi højst andrager nogle få hundrede kroner. I øvrigt må komparenten fastholde, at hverken hensynet til panthaveren eller til udlægshaveren er af nogen som helst betydning for det her foreliggende spørgsmål.
Med ekseption imod skyldnerens i øvrigt anførte indlod komparenten spørgsmålet.
Skyldneren fastholdt, at hans ældste søn, som udlægshaver og de 4 andre som panthavere måtte i forening kunne protestere imod, hvad komparenten vidste de ville gøre, at løsøret inddroges under konkursbehandling. For øvrigt eksciperede komparenten og vedblev sit tidligere, særligt om udsættelsen.
Rekvirenten modsagde skyldnerens anførte, eksciperede og indlod.
Skifteforvalteren optog spørgsmålet til decision, hvilken vil blive afsagt på herredskontoret tirsdag d. 7. dennes kl. formiddag, hvorom parterne underrettedes.
1890 d. 7. aug. formiddag kl. 11 blev skifteretten sat og holdt på herredskontoret i ord. skifteforvalters fravær af hans fuldmægtig Pontoppidan med de underskrevne vidner, hvor da foretoges:
- Amtets konstitution fremlagdes.
- Behandling af den fra inkassator Ballin modtagne anmeldelse om at få gårdejer af Kalvslund, Lauritz el. Laust Jensens bo taget under behandling som konkurs.
Skifteforvalteren fremlagde og afsagde sålydende decision.
Under 1. d. måned har inkassator Ballin af Ribe forlangt gårdejer af Kalvslund Lauritz el. Laust Jensens bo taget under konkursbehandling i henhold til konkurslovens § 42, idet han, der har en forfalden fordring til gode, stor til rest ca. 7.500 kr., for hvilken han den 10. april d. år har erholdt udlæg i debitors ejendele, ikke er blevet fyldestgjort for dette sit tilgodehavende ved en over debitors faste ejendom med besætning og tilbehør d. 5. f. måned efter en panthavers begæring afholdt auktion, ligesom det løsøre m. v., hvori han har erholdt udlæg, og som ikke er blevet forauktioneret, ikke er tilstrækkelig til hans fyldestgørelse.
Efter at der i henhold til konkurslovens § 48 var berammet et møde til d. 4. d. måned, i hvilket debitor mødte, har denne principaliter protesteret imod, at den fremsatte begæring tages til følge mod at rekvirenten stiller tilstrækkelig sikkerhed for betalingen af samtlige omkostninger og den erstatning, der ville blive fordret, hvis konkursbehandlingen uagtet den fremsatte protest fandt sted.
Til støtte herfor har debitor anført, at rekvirenten ikke har nogen retlig interesse i at få skyldnerens bo taget under konkursbehandling, eftersom han har en eksigibel fordring, efter hvilken han på sædvanlig måde kunne forfølge sin ret, og han ikke ved en konkursbehandling ville kunne opnå videre end ved ordinær retsforfølgning, hvorhos debitor har søgt at påvise, at der i virkeligheden intet bo er at tage under behandling.
Da debitor imidlertid har erkendt, hvad også fremgår af det under mødet oplyste, at han er rekvirenten skyldig et beløb af over 2.000 kr., at samme ikke er sikret ved tilstrækkeligt pant, og at hans bo ikke er i stand til at dække rekvirentens fordring, må bestemmelserne i lov af 25. marts 1872 § 42 og 48 anses at være fyldestgjorte, og vil debitor derfor, dog efter omstændighederne imod behørig sikkerhedsstillelse for skifteomkostningerne, hvilken sikkerhed vil være at stille inden 8 dage, være at erklære fallit og hans bo være at tage under skiftebehandling som konkurs.
For så vidt debitor har begæret udsættelse af det i 4. d. måned afholdte skiftemøde for nærmere at godtgøre rigtigheden af sine anbringender, skønnes der ikke imod rekvirentens protest at være tilstrækkelig grund hertil.
Thi decideres
Under forudsætning af at rekvirenten inkassator Ballin af Ribe inden 8 dage stiller skifteretten behørig sikkerhed for skifteomkostningerne, erklæres gårdejer af Kalvslund, Lauritz el. Laurids Jensen fallit, og vil hans bo som konkurs være at tage under skiftebehandling.
1890, d. 15. august eftermiddag kl. 3 blev skifteretten sat og holdt på Laurits Jensens bopæl i Kalvslund i den ordinære skifteforvalters fraværelse af hans fuldmægtig Pontoppidan, ifølge amtets konstitution, der fremlagdes, med de underskrevne vidner, hvor da foretoges skiftesamling og registreringsforretning i Laurits Jensens konkursbo.
Fallenten blev antruffen til stede og påviste følgende genstande, der registreredes og vurderes som følger:
|
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Skyldneren erklærede, at han i henhold til konkurslovens § 160 havde modtaget, som undtagende fra registreringen, de for ham og husstand nødvendige seng- og gangklæder. Han bemærkede derhos, at han hos overretssagfører Ferslev i Ribe havde deponeret et beløb stort 100 kr., der havde tjent som sikkerhed for en af ham ved Ferslev afholdt forlodsforretning, og at han og hustru ifølge kontrakt udstedt af Jens Chr. Lauridsen af Kalvslund nyder aftægt, der er sikret ved pant i matr. № 1b mm. i Kalvslund. Denne aftægt er af hensyn til stempelafgiften kapitaliseret til 1.500 kr.
Da aftægtsnyderen imidlertid havde en større fordring til gode hos komparenten, havde han ingen aftægt modtaget, da yderen formente at have retentioneret i samme. Aftægtskontrakten havde således for tiden ingen betydning for komparenten. Hvad der hos Ferslev deponerede beløb angik, formente komparenten, at han ikke ville få meget tilbage af dette, i hvilket Ferslev formentlig ville tilbageholde sit tilgodehavende hos komparenten.
Andet erklærede komparenten ikke at kunne opgive som boet tilhørende.
1891 den 24. juli eftermiddag kl. 6 blev skifteretten sat og holdt på herredskontoret i den ord. skifteforvalters og skrivers fraværelse af hans kst. fuldmægtig Pontoppidan ifølge amtets konstitution, der fremlagdes, med de underskrevne vidner, hvor da foretoges skiftesamling i Laurits Jensens konkursbo.
Skifteforvalteren bemærkede, at han havde underrettet prokurator Bøggild og inkassator Ballin om at der i dag ville blive afsagt decision i boet. Prokurator Bøggild havde givet møde. Derefter afsagdes sålydende decision.
Prok. Bøggild bemærkede, at da inkassator Ballin havde oppebåret en del af udbyttet af aktierne, så vidt komparenten erindrer til et beløb af omtrent 50 kr., vil efter den i dag afsøgte decision, hvad inkassator Ballin som anført havde oppebåret, af ham været at indbetale til boet, hvorfor komparenten herved opfordrede skifteforvalteren til at foretage det fornødne skridt i så henseende.
Decision i gårdejer af Kalvslund Laurits Jensens konkursbo.
Efter at der i nærværende bo den 27. okt. f. år af skifteretten var blevet fremlagt den i konkurslovens § 87 ommeldte oversigt over de i boet ommeldte fordringer med angivelse af den fortrinsret, der tilkommer disse fordringer, er der af fordringshaverne inkassator Ballin og Jens Chr. Lauritsen ved prokurator Bøggild rejst indsigelse med hensyn til den på oversigten angivne fortrinsret.
Inkassator Ballin har således principaliter påstået, at han med hensyn til 5 forskellige skibsaktier og 1 panteforlig, i hvilke han ved en den 19. maj f. år afholdt udlægsforretning har erholdt udlæg, må betragtes som separatist, idet han dog har samtykket i, at hans ret efter det givne udlæg må stå tilbage for de med boets behandling forbundne omkostninger.
Til støtte herfor har han anført, at disse aktiver ikke kunne være medindbefattede under den Thomas S. Lauritsen m.fl. tilkommende panteret ifølge skifteekstrakt, da de ikke kunne henføres under de i skiftelovens § 63 brugte udtryk: 'Boets løse eller faste gods, som den længstlevende behøver osv.'
Subsidiært har han påstået, at omkostningerne ved boets behandling udredes af udbyttet af de omhandlede værdipapirer som tilhørende boet.
Prokurator Bøggild, der ligeledes har givet møde for de på oversigten under № I anførte fordringshavere Thomas S. Lauritsen m.fl., har påstået, at bemeldte værdipapirer, før inkassator Ballin erholdt udlæg i dem, er blevet overdraget hans mandant mølleejer Jens Chr. Lauritsen af hans fader, fallenten, som en del af hans mødrene arv, hvorfor de er forlangte udleverede nævnte Jens Chr. Lauritsen. Han har derhos påstået, denne for den af ham anmeldte fordring med rente anerkendt som separatist i boets løsøre, hvori han d. 5. maj f. år har ladet udlæg foretage, og til støtte for disse påstande anført, at medens det med hensyn til aktiernes overdragelse til hans mandant vil være tilstrækkeligt, at der – som her – foreligger en enstemmig erklæring fra cedenten, cessionarius og panthaveren, således har hans mandants brødre Thomas S. Lauritsen m. fl., der ifølge tinglæst skifteekstrakt har til gode til rest 9.568 kr. 8 øre hos fallenten, frafaldet deres fortrinlige panteret i boets løsøre overfor hans mandant J. C. Lauritsen, medens de fastholder denne ret overfor inkassator Ballin, der i så fald på grund af pantefordringens store beløb og det udlagte løsøres ringe værdi aldeles intet vil kunne erholde.
Det skønnes imidlertid ikke rettere end at de pågældende aktiver, 5 skibsaktier og 1 panteforlig, ville være at inddrage som boet tilhørende, da der efter omstændighederne ikke findes at være tilvejebragt tilstrækkeligt bevis for, at de er overdragen Jens Chr. Lauritsen, og da den Thomas S. Lauritsen m.fl. tilkommende panteret, ifølge skifteekstrakten, der omfatter hele boet, også skønnes at omfatte disse aktiver, og herefter vil således den af inkassator Ballin nedlagte subsidiære påstand være at tage til følge.
Efter dette resultat vil den af prokurator Bøggild nedlagte påstand om, at Jens Chr. Lauritsen anses som separatist i boets løsøre ligeledes kunne gives medhold.
Den fremlagte oversigt vil herefter for så vidt være at stadfæste og således, at Jens Chr. Lauritzen må betragtes som separatist, med hensyn til de i boet registrerede løsøregenstande, i hvilket han er udlægshaver.
Stempelovertrædelse foreligger ikke under sagen.
Thi decideres
Den i gårdejer Laurits Jensens konkursbo fremlagte oversigt over de anmeldte fordringer, samt de pantefordringer, der påhviler boets ejendele med angivelse af deres fortrinsret vil være at stadfæste dog således, at de deri anmeldte 5 aktiebreve og 1 panteforlig inddrages i boet og således, at Jens Chr. Lauritzen af Kalvslund som udlægshaver anerkendes somseparatist med hensyn til de i boet registrerede løsøregenstande.
Noter
Fol. 240-248, 252, 267 og 306. Album
