Forskel mellem versioner af "Kategori:Jesper Simonsen"

Jesper Simonsen (1881-1957), søn af Simon Jespersen Simonsen (1851-1895) og Ananie Frederikke Clausen (1851-1887), stedmor Cathrine Marie Lautrup, f. Sørensen Frank (1855-1924) og papfar Ole Madsen Simonsen (1868-1935), Sommervej 12, Kalvslund. Gift 1919 med Johanne Harriet Ahlgren (1885-1964), datter af skomagermester Martin Pehrsson Ahlgren og Mariane Nielsen, København. [1] [2] [3] [4] [5] [6]

Blev 1904 privat dimitteret student i København og 1910 cand.jur., rejste til Tunis på sygdomsophold, blev fuldmægtig hos overretssagfører Halfdan Repsdorph ved Københavns Kriminal- og Politiret, blev 1914 konstitueret og 1916 udnævnt assessor (dommer) samme sted, fra 1919 dommer i Københavns Byret, 1929 i Østre Landsret og var 1936-1951 dommer i Højesteret.

Udgav bl.a. 1921: 'Offentligheden i engelsk Retspleje'. [7]

Var 1917-29 medlem af Københavns Borgerrepræsentation og dens ordfører overfor Christian 10. under Påskekrisen. Medvirkede til lovforslaget om de til Hygum sogn i Tyskland afståede områders genforening med Kalvslund sogn, pr. 1. april 1928.

Var 1929-31 rådmand ved magistratens 4. afdeling og samtidig 1929-32 medlem af Folketinget og medlem af det Udenrigspolitiske Nævn, valgt for Radikale Venstre i Ringstedkredsen, men havde under valgkampen 1932 et længere hospitalsophold og genvalgtes ikke.

Var 1929-44 og 1945-56 formand for bestyrelsen for Dansk Fredsforening og internationalt bl.a. 1946 vicepræsident for World Federation of United Nations Associations, 1948 fungerende præsident og 1949 ærespræsident, og 1947 vist ærespræsident for det internationale Fredskontor i Genève.

Bosat Lundehuset ved Emdrup Sø, Lundehusvej 7, København Ø.

Begravet på Kalvslund kirkegård. [8]

Noter[redigér]

• 'Folk fra Ribe Amt', af H. K. Kristensen, side 96-99.