Forskel mellem versioner af "Kanonbådskrigen 1807-1814"
Hp (diskussion | bidrag) m |
m |
||
| (2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
{{sk | {{sk | ||
| navn=John | | navn=John | ||
| − | | | + | | hjem=[[Leith]] |
| + | | skags=John.html | ||
| liv=(10) | | liv=(10) | ||
}} | }} | ||
| − | Den | + | Den skotske [[brig]] The John med skipper Hutton var 14. november 1808 afsejlet fra (hjemstedet) [[Leith]] mod [[Gøteborg]] lastet med [[sukker]], [[kaffe]], [[tobak]], [[læder]] m.m., men var kommet bort fra sin eskadre af ialt 5 skibe og 1 kutterbrig, da den efter at være blevet vildledt af [[Skagen Fyr]], som mod sædvane var tændt, 20. november 1808 mellem kl. 2-3 strandede ved [[Skagen]]. |
Sidst på eftermiddagen før solnedgang roede en båd med 9 danske søfolk ud gennem brændingen og fik forbindelse med et tov påbundet en åre udkastet fra skibet, hvormed 3 mand bjærgedes. | Sidst på eftermiddagen før solnedgang roede en båd med 9 danske søfolk ud gennem brændingen og fik forbindelse med et tov påbundet en åre udkastet fra skibet, hvormed 3 mand bjærgedes. | ||
| − | Om natten gemte 3-4 mand sig i stormærset og 3 mand sig i fokkemærset | + | Om natten gemte 3-4 mand sig i stormærset og 3 mand sig i fokkemærset. |
| + | De bjærgedes næste dag på samme måde som dagen før og kom ind til Skagen, hvor de som [[krigsfange]]r indkvarteredes og kom til hægterne. | ||
En af de overlevende var James MacDonald, som skrev en bog om oplevelserne. | En af de overlevende var James MacDonald, som skrev en bog om oplevelserne. | ||
| Linje 38: | Linje 40: | ||
* [http://books.google.dk/books?id=GtdAAQAAMAAJ&printsec=frontcover Travels Through Denmark, and Part of Sweden: During the Winter and Spring of the Year 1809], af James MacDonald (1810) | * [http://books.google.dk/books?id=GtdAAQAAMAAJ&printsec=frontcover Travels Through Denmark, and Part of Sweden: During the Winter and Spring of the Year 1809], af James MacDonald (1810) | ||
{{¤|Crescent 1808 Mårup}} | {{¤|Crescent 1808 Mårup}} | ||
| + | |||
=== 1810 Jupiter === | === 1810 Jupiter === | ||
Skibet Jupiter strandede 1810 på kysten af Thisted Amt. | Skibet Jupiter strandede 1810 på kysten af Thisted Amt. | ||
Nuværende version fra 5. maj 2021, 19:12
- fregat Æolus taget som prise af briterne 19. august 1807
Indholdsfortegnelse
- 1 Britiske forlis under Kanonbådskrigen 1807-1814
- 2 Britiske tab under Kanonbådskrigen
- 3 Dansk-norske tab under Kanonbådskrigen
Britiske forlis under Kanonbådskrigen 1807-1814[redigér]
6. dec. 1807 William[redigér]
| William |
| ☹☹ |
Det engelske skib William, også kaldet sirtsskibet, var vej fra London til Tallinn/Reval lastet med manufakturvarer mm., da det 6. december 1807 forliste i Jammerbugten og hele mandskabet omkom.
Den værdifulde ladning drev ind, spredt på Øster Hanherreds og Hvetbo Herreds strand, hvor meget af den blev stjålet, men strandingsauktionerne indbragte et anseligt beløb.
15. maj 1808 skibe ved Højen[redigér]
Den 15. maj 1808 strandede ved Højen ved Skagen en engelsk brig og en anden fra Bremen kaldet Ifigenia, der var ladet med vin.
Englænderne opgav at frelse deres eget skib og forsøgte at hjælpe bremerne, men kaptajn Vestenholz fra Skagen tog dem den følgende dag som fange, sammen med 10 kanoner og skibene.
20. nov. 1808 John[redigér]
| John af Leith |
| Skagensiden |
| ♥ (10) |
Den skotske brig The John med skipper Hutton var 14. november 1808 afsejlet fra (hjemstedet) Leith mod Gøteborg lastet med sukker, kaffe, tobak, læder m.m., men var kommet bort fra sin eskadre af ialt 5 skibe og 1 kutterbrig, da den efter at være blevet vildledt af Skagen Fyr, som mod sædvane var tændt, 20. november 1808 mellem kl. 2-3 strandede ved Skagen.
Sidst på eftermiddagen før solnedgang roede en båd med 9 danske søfolk ud gennem brændingen og fik forbindelse med et tov påbundet en åre udkastet fra skibet, hvormed 3 mand bjærgedes.
Om natten gemte 3-4 mand sig i stormærset og 3 mand sig i fokkemærset. De bjærgedes næste dag på samme måde som dagen før og kom ind til Skagen, hvor de som krigsfanger indkvarteredes og kom til hægterne.
En af de overlevende var James MacDonald, som skrev en bog om oplevelserne.
Samme år strandede et britisk transportskib ved Henne.
Bog
- Travels Through Denmark, and Part of Sweden: During the Winter and Spring of the Year 1809, af James MacDonald (1810)
6. dec. 1808 Crescent[redigér]
Under Englandskrigene 15 måneder efter Københavns bombardement afsejlede 29. november 1808 en konvoj fra Yarmouth med forsyninger til den britiske østersøflåde, som overvintrede i Gøteborg.
Orlogsfregatten Crescent, som betyder (tiltagende) halvmåne, kom om aftenen den 5. december 1806 væk fra konvojen og ind i den nordlige del af Jammerbugt, hvor den kl. 22.30 kastede anker på 2. revle syd for Lønstrup og strandede lidt længere mod syd ud for den nu nedrevne Mårup Kirke 500 meter fra kysten, hvor skibet forliste næste morgen.
Af omkring 288 ombordværende druknede 226, heriblandt kaptajn John Temple og mindst 33 blev begravet i en fællesgrav ved Mårup Kirke. Der var 62 overlevende, som blev krigsfanger, heraf 7 officerer og 55 matroser, som førtes til Ålborg og senere videre til København, hvorfra de udveksledes med danske krigsfanger.
Der bjærgedes tilsyneladende 1872 fra vraget.
I Mårup Kirke ophængtes i 1895 en engelsksproget mindetavle, som siden er flyttet til Lønstrup. Ankeret ved kirken bjærgedes i 1939 af vragdykkeren Sigurd Damgaard fra Hirtshals.
The Crescent var bygget 1784 i Bursledon ved Southampton af eg med 44 kanoner og var ellers kendt for erobringringen af den lige så store franske fregat Réunion ud for Cherbourg i Normandiet 20. oktober 1793.
- http://vendsysselwiki.dk/index.php/The_Crescent,_Mårup
- http://rubjergknude.dk/dansk/netudstillingen/rubjergomraadet/maarup-kirke/the-crescent
- http://vhm.ziteman.com/archive/Vhm_Dansk/Dokumenter%20og%20filer/Dokumenter%20-%20Arkiv/Kystfortællinger/Kysthistorier%207%20-%20The%20Crescent.pdf
- http://kulturarv.dk/mussam/VisSag.action;jsessionid=BA24FD684C03EB64D492B7679844E9F5?sagId=238889
Bog
- Loss of his Majesty's Late Ship Crescent - The Naval Chronicle (1809/2010). ISBN 9781108018616
- Fregatten, af Michael Teisen [3]
- Her skete det - Nørrejylland, af Palle Lauring (2016). ISBN 9788711622469
Nyere avis
- Med Bjærgningen fra Bundstedet fra det engelske Fregatskib er det nu foreløbig forbi, ... - Jyllandsposten 25. aug. 1872
- Fra Lønstrup skrives den 28de August til Dtl. - Viborg Stiftstidende 7. sep. 1872
- Bevægende højtidelighed i den gamle Maarup Kirke - Aalborg Amtstidende 6. dec. 1958
- http://nordjyske.dk/nyheder/hans-majestaets-crescent/cf780078-6e83-4fa7-953d-edc86d51a3a8
- http://skagensavis.dk/2011/09/23/the-crescent-–-fra-bedding-til-vrag.html
1810 Jupiter[redigér]
Skibet Jupiter strandede 1810 på kysten af Thisted Amt.
Ladningen bestående af manufakturvarer af forskellig slags, ca. 2.600 pund indigo, 800 pund cacao, 36.000 pund tobak, sukker, sirup, rom, tamarinter, kanel, allehånde, gummi, angosturabark, jern- og messingvarer, 376 stk. ræveskind og 1100 udenlandske skind m.m. solgtes fra 2. april på auktion i Thisted, hvor der mødte købere fra ind- og udland, blev der opnået meget høje priser, og den indbragte ialt 7 tdr. guld.
1811 Bodø[redigér]
| Bodø |
| Vragguiden |
| Wrecksite |
| 57°44.444'N 10°40.32'Ø |
| ✝ 16 ♥ 94 |
Den engelske kaperbrig Bodø strandede i 1811 ca. 500 meter øst for Skagens Gren, hvor den blev stukket i brand. Der var 94 overlevende, hvorimod 16 omkom, heraf 3 kvinder.
I 1954 bjergede Sigurd Damgaard nogle kanoner og en russisk mønt fra skibet. På Bangsbo Museum er udstillet bl.a. et anker fra skibet og på Tøjhusmuseet er udstillet en kanon.
13. feb. 1811 Atlas og Pandora[redigér]
| Pandora |
| Great Yarmouth |
| 1806-1811 (5) |
| Skagensiden |
| Three Decks |
| Wikipedia-liste |
| Wrecksite |
| ✝ 31 ♥ 109 |
| Atlas |
| -1811 |
| Skagensiden |
| Skawiki |
| Vragguiden |
| Wrecksite |
Den britiske brig Atlas var lastet med kanoner, ammunition og andre forsyninger, samt ruder til Anholt Fyr, på vej til de britiske styrker på Anholt, og var muligvis fulgtes over Nordsøen med den erobrede oprindeligt danske fregat Venus og kutterbriggen Pandora, der 6. februar 1813 var afsejlet fra Leith i Edinburgh.
Under sydøstenstorm og pga. det mørkelagte Skagen Fyr strandede Atlas natten til den 13. februar på sydsiden af Skagens Rev, hvorfor chefen på Venus om eftermiddagen bestemte at udsætte 5 barkasser fra de andre skibe, for at hente Atlas' besætning og sætte ild på skibet, så lasten ikke skulle falde i danskernes hænder, hvilket lykkedes, trods beskydning af danskerne fra kysten.
Men da Pandora havde fået sine 2 både ombord igen og kl. 20 ville vende, grundstødte det på revet og mistede roret. Ud på aftenen og natten tiltog det til hård frost og da man forsøgte at lette skibet ved at kappe masterne og kaste en del kanoner overbord, lagde det sig om på siden. Ombord var kaptajn John Ferguson, 1 løjtnant, 112 mand og 11 kvinder, foruden 9 eller 15 fra det forliste skib Atlas.
Næste morgen opdagedes forliset fra land og danske både sejlede ud, men de kunne i den hårde sø ikke komme tæt på de skibbrudne. Den 15. februar om morgenen havde søen lagt sig lidt, så der forsøgtes igen og det lykkedes at bjærge 109 overlevende, hvis redningsbåd havde frosset sig fast på dækket. Først fandtes 1 officer og 10 mand frosset ihjel, men ialt skal 33 være død af udmattelse og kulde. [4]
De overlevende sendtes i krigsfangenskab til Ålborg.
- Den 13de Februar sidstl. Kl. 5 Eftermiddag er den engelske Sloop of war Pandora strandet paa Skagens Rev - Danske Statstidende 4. marts 1811
- I en Skrivelse fra Skagen læses følgende nærmere Details ... - Fyens Stiftstidende 5. marts 1811
- Skagen den 19de Februari ... - Lolland-Falsters Stiftstidende 5.-6. marts 1811
Konvojen fra Blekinge til England[redigér]
Under Englandskrigene afsejlede 1. november 1811 en konvoj af 129 koffardiskibe (handelsskibe) fra Hanøbugten mellem Sølvesborg og Karlshamn i det vestlige Blekinge mod England under beskyttelse mod danske kapere af 8 linjeskibe fra Royal Navy og mindre brigge, som senere opsplittedes i en 1. division følgeskibe:
- HMS Victory, flagship med admiral James Suamarez og enten kaptajn George Honey eller snarere Dumaresq. [5] [6]
- HMS Dreadnought, linjeskib med kaptajn Samuel Hood Linzee. [7]
- HMS Vigo, linjeskib med kaptajn Manley Hall Dixon. [8]
- HMS Orion, linjeskib, muligvis kaptajn A. C. Dickson. [9]
- HMS Egeria, brig, vistnok med kaptajn Fizowen Skinner. [10]
- Prince William, et hyret skib vistnok med kaptajn Andrew Mott
2. division følgeskibe:
- HMS St. George, flagship med kontreadmiral Robert Carthew Reynolds og kaptajn Daniel Oliver Guion, se nedenfor
- HMS Cressy, linjeskib med kaptajn C. D. Pater. [11]
- HMS Defence, linjeskib med kaptajn David Atkins, se nedenfor
- HMS Hero, linjeskib med kaptajn James Newman-Newman, se nedenfor
- HMS Belette, brig, vistnok med kaptajn David Sloane. [12]
- HMS Grasshopper, brig med kaptajn Henry Fanshawe, se nedenfor. [13]
Pga. storm i Østersøen vendte konvojen om og udskød afgangen til 9. november.
15. nov. 1811 Priser ved Gedser Odde og Rødsand[redigér]
| St. George |
| Portsmouth |
| 1785-1811 (26) |
| 98 k. |
| Age of Nelson |
| Kulturarv |
| Sea War Museum |
| Three Decks |
| Vragguiden |
| Wrecksite |
| 56.3519°N 8.109°Ø |
| ✝ 853 ♥ 12 |
Undervejs gennem danske farvande strandede 15.-16. november bl.a. følgende skibe omkring Gedser Odde, hvorefter konvojen ankrede op på Rødsand ved Lolland og de strandede skibe kom for den danske priseret:
- Echo af Gdańsk/Danzig med skipper Johan Jacob Hime
- Washeit-mannicht med skibsfører Johan Schultz
- Bekkeskov med kaptajn David Ehrhorn fra Klaipėda/Memel
- Anne Charlotte, brig med kaptajn Jan Jürgensen fra Flensborg
- Hannibal med skipper Lundberg, på vej fra Gävle/Gefle mod A Coruña i Spanien
- Orion med skipper Janus Celhardt
- Carolina, krigsskib fra Jakobstad i Finland med kaptajn Johan Påsok
- Achilles, brig fra Riga med kaptajn Johan Rotkjær
- Alexander, brig med kaptajn Sivert Clausen fra Stettin
HMS St. George strandede også, men klarede sig efter 30 timer fri efter sammenstød med et andet skib, hvorved rigningen skadedes og skibet tabte roret. Det fik påsat et nødror lavet af tømmer fra HMS Cressy og samme skib tog det 21. november med på slæb gennem Storebælt og Kattegat til Vinga/Wingsø i den yderste del af Gøteborgs skærgård, hvor konvojen ankom 1.-2. december og skibet repareredes yderligere.
Konvojen på nu 150 handelsskibe afsejlede 16.-17. december fra Vinga, men orlogsskibene St. George, Cressy, Defence, Hero, Belette og Grasshopper, samt nogle handelsskibe, vendte om i Skagerrak pga. storm og afgik igen den 21. december.
24. dec. 1811 St. George og Defence, Thorsminde[redigér]
| Defence |
| Plymouth |
| 1763-1811 (48) |
| 74 k. |
| Age of Nelson |
| I live under water |
| Kulturarv |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| 56.392°N 8.11°Ø |
| Havarirapport: [14] |
| ✝ 538 ♥ 6 |
Den 23. december 1811 blæste vinden op til orkan fra nordvest og Defence havde kortvarigt St. George på slæb, men trossen sprang og de 2 skibe drev natten til den 24. december hjælpeløst ind mod Jyllands vestkyst, hvorimod Cressy og Belette slap fri af kysten og nåede hjem til England.
Defence grundstødte ved 5-tiden på yderste revle sydvest for Traneholm i Fjaltring Sogn et par kilometer nord for Thorsminde og forliste i løbet af en halv time. Der drev 7 overlevende i land, hvoraf en holdt sig fast i et stykke vrag, 5 drev i land på en tømmerflåde af sammenbundne rundholter og en, som kom i land på anden måde. En af dem døde den samme morgen, de øvrige 6 var skibstømrer Amos Stewens, matroserne John Brown, Ralph Tensel, Thomas Millins og Joseph Puge, samt marineren John Plat.
Blandt 3 samme dag ilanddrevne lig genkendtes kaptajn Atkins. På Defence var der ca. 550 besætningsmedlemmer og 10 tilfangetagne søfolk fra skibet 'Den Lille Dievel', som var blevet taget ved Gdańsk/Danzig, heriblandt 4 danskere.
St. George satte anker, men ankertovet sprang og skibet grundstødte ved 6-tiden et par km syd for Thorsminde 500 fra kysten ud for det som nu kaldes Dødemandsbjerge. Skibet fik slagside og ved 10-tiden skylledes 400 mand overbord. Der var kun 12 overlevende, hvoraf 8 reddede sig i land ved hjælp af planker og 4, som den 25. december klarede sig i land på en tømmerflåde.
Fra de 2 linjeskibe omkom tilsammen 1.391 og kun 18-19 overlevede, der som krigsfanger en tid opholdte sig i Ringkøbing og senere i Viborg. Der blev indgået aftale med Storbritannien udveksling med 38 derværende fanger fra Ringkøbing Amt.
I 1980'erne foretoges dykninger på vragene og bjærgede genstande kan ses på Strandingsmuseum St. George i Thorsminde. Den nederste del af Defence fandtes i 1986 med jernballast og kanonkugler og spredt omkring vraget er fundet 15 kanoner og en del store taljeblokke, mens meget mere sikkert ligger dybere i sandet. Det engelske admiralitet har opsat et mindesmærke over de omkomne ved denne stranding og over en yderligere stranding i Lønstrup Kirke.
28. dec. 1811 Hero og Grasshopper, Noorderhaaks[redigér]
| Hero |
| 1803-1811 (8) |
| Age of Nelson |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| ✝ (550) ♥ 12 |
Fra samme konvoj strandede linjeskibet HMS Hero med kaptajn James Newman-Newman og briggen HMS Grasshopper med kaptajn Henry Fanshawe på Noorderhaaks-sandbanken ud for den vestfrisiske ø Texel og Den Helder.
Kun 12 personer overlevede fra linjeskibet Hero, mens Grasshopper kom fri, men måtte overgive sig til admiral Jan Willem de Winter, som havde ansvaret for den hollandsk-franske flåde ved Texel. Blandt de tilfangetagne britere fra Grasshopper var den senere fængselsreformator Aleander Maconochie.
Britiske tab under Kanonbådskrigen[redigér]
Britiske tab og tilbageerobringer.
- HMS Grinder erobret 13. april 1810 ved Anholt og omdøbt Prise № 5 - tilbageerobret 5. juli 1811 ved øen Hjelm
- HMS Alban erobret 12. september 1810 ved Læsø og tilbageerobret 11. maj 1811 ved Shetlandsøerne
Dansk-norske tab under Kanonbådskrigen[redigér]
Kanonbåde[redigér]
25-26 kanonbåde:
- Stubbekjøbing ødelagdes 26. august 1807 af en mortér affyret fra land i Svanemølle Bugt
- 1787 Stege – HMS Warning 2 kanoner [15] [16]
18 lignende kanonbåde mistedes i oktoberstormen 1807 i Kattegat:
- 1786 Aalborg [17] [18]
- 1786 Arendal [19]
- Assens
- 1787 Christiansund [20] [21]
- 1787 Flensborg [22] [23]
- Frederiksund [24]
- 1805 Helsingør [25] [26]
- Kallundborg [27]
- 1786 Langesund [28] [29]
- 1787 Nakskov [30] [31]
- Middelfart [32]
- 1786 Odense [33] [34]
- Roskilde [35] [36]
- Rødbye
- 1806 Saltholmen [37] [38]
- 1792 Staværn [39] [40]
- Svendborg
- 1786 Wiborg [41] [42]
6 lignende kanonbåde bjærgede efter oktoberstormen i Kattegat og kom igen i flådens tjeneste:
- Faaborg
- 1807 Holbek, strandet ved Norges kyst og indlemmet i den norske flotille [43]
- Kjerteminde
- 1806 Nestved, strandet ved Norges kyst og repareret i Norge, udgået 1814. [44] [45]
- Nysted, strandet ved Norges kyst, bjærget samme år [46]
- 1787 Nykjøbing [47] [48]
11. aug. 1808 Fama og Søormen[redigér]
Erobret af briterne efter kamp i Nyborg.
15. april 1809 Tvende Brødre[redigér]
| Tvende Brødre af Århus |
| -1809 |
| 63.5 kommercelæst |
Galeasen de Tvende Brødre med skipper Christen Jensen var på vej fra Christiania til hjemstedet Århus, da den pga. fjendtlig forfølgelse 15. april 1809 landsattes på den nordre strand i forhold til Skagen Østerby (Nordstranden).
Der afholdtes 4. juli 1809 strandauktion over indbjærget 1010 stænger norsk stangjern, 17 kasser søm, 13 tønder tjære, 8 kister med forskellige typer glas, foruden trælast.
- Auction - Aarhus Stiftstidende 28. juni 1809
1809 Diana[redigér]
Orlogsfragatten Diana beslaglagdes 1809 i Cartagena og sejlede derefter under spansk flag til Sydamerika. [49] [50]
6. juli 1812 Najaden[redigér]
| Slaget ved Lyngør |
| Najaden |
| Hohlenberg, Nyholm |
| 1811-1812 (1) |
| Marinehistorisk |
| Naval History |
| Three Decks |
| 58.6331°N 9.127°Ø⚓ |
| ✝ 133 ♥ 182 |
Den på Nyholm nybyggede fregat Najaden under ledelse af kaptajn H. P. Holm, samt briggene Kiel, Lolland og Samsø lå ankrede i Hagefjorden mellem Borøya og Sandøya ud for Tvedestrand sydvest for Oslo, da de 6. juli 1812 overraskedes af Royal Navy-linjeskibet HMS Dictator med 64-kanoner og 3 brigge.
Imens de dansk-norske skibe flygtede nordøstpå indenskærs til Lyngørsundet mellem Lyngør og Holmen udkæmpede kanonbåde fra Arendals kystforsvar træfningen ved Buskjærstenen syd for Borøya med en grundstødt britisk brig og dens hjælper, indtil de kom fri.
HMS Dictator og briggen Calypso sejlede ind til Holmen i Store Svalsund, hvor Dictator ved hjælp af ankeret havde held til at lægge sig på tværs kun 40 meter fra Najaden, hvorefter slaget ved Lyngør gik igang kl. 21.30. Najaden ramtes hårdt i agterenden og der opstod brand, som kl. 22.10 nåede krudtmagasinet og fik skibet til at eksplodere. Af mandskabet på 315 dræbtes 133 og 102 såredes, kaptajn Holm var blandt de overlevende.
Briggene Kiel og Lolland strøg flaget kl. 21.47 og kapredes af briterne, mens det lykkedes briggen Samsøe at flygte østpå. Kl. 1 om natten gik 5 kanonbåde fra Arendal og Risørs kystforsvar samlet til angreb ved Lyngør og generobrede de 2 kaprede dansk-norske brigge.
Kaptajn Hans Peter Holm fik allerede 26. oktober 1812 en trist skæbne, da han under en inspektionstur i Langesundsfjorden omkring 50 længere nordøstpå kæntrede med en jolle og druknede.
14. okt. 1813 Medea[redigér]
| Medea af Kristiansand |
| -1813 |
| JMarcussen |
| ✝ 12 ♥ 4 |
Den norske kaperskonnert Medea forliste 14. oktober 1813 ved Løkken, hvor 12 mand af den 16 mand store besætning omkom. [51]
Må være identisk med Jens Hovedsruls skonnert fra Kristiansand. Han fik 23. september 1813 kaperbrev og 28. oktober 1813 faldt der i Århus dom om prise af den meklenborgske Die Freundschaft med skipper Jacob Zeppelin.
