Forskel mellem versioner af "Hvilket barn der skal arve"
Hp (diskussion | bidrag) |
Hp (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | |||
Et [[barn]] skal tage [[arv]], hvis det bliver [[døbt]], og ellers ikke. | Et [[barn]] skal tage [[arv]], hvis det bliver [[døbt]], og ellers ikke. | ||
Bliver der [[strid]] om, hvem der lever længst, [[moderen]] eller [[barnet]], eller om [[barnet]] er [[døbt]] eller ikke, da er man nærmere til at vidne [[barnet]] til [[kristendom]] og [[arv]], end til at [[vidne]] det fra. | Bliver der [[strid]] om, hvem der lever længst, [[moderen]] eller [[barnet]], eller om [[barnet]] er [[døbt]] eller ikke, da er man nærmere til at vidne [[barnet]] til [[kristendom]] og [[arv]], end til at [[vidne]] det fra. | ||
| Linje 9: | Linje 8: | ||
Tre kan den [[sagsøgte]] [[udskyde]] uden [[ed]], og tre andre skal [[udtage]]s i deres sted. | Tre kan den [[sagsøgte]] [[udskyde]] uden [[ed]], og tre andre skal [[udtage]]s i deres sted. | ||
Andre tre kan han [[udskyde]] med tolv [[mænd]]s [[ed]]. | Andre tre kan han [[udskyde]] med tolv [[mænd]]s [[ed]]. | ||
| − | |||
[[kategori:Jyske Lov]] | [[kategori:Jyske Lov]] | ||
[[kategori:Arv]] | [[kategori:Arv]] | ||
Versionen fra 15. feb 2013, 01:09
Et barn skal tage arv, hvis det bliver døbt, og ellers ikke. Bliver der strid om, hvem der lever længst, moderen eller barnet, eller om barnet er døbt eller ikke, da er man nærmere til at vidne barnet til kristendom og arv, end til at vidne det fra.
Med hensyn til faderen gælder det samme som med hensyn til moderen. Man skal føre bevis derfor med kønsnævn. Kønsnævn er tolv mænd inden for tredje led og inden for syslet. Det er sagsøgeren, der skal udtage dem; men han skal dog ikke udtage modpartens åbenlyse uvenner. Tre kan den sagsøgte udskyde uden ed, og tre andre skal udtages i deres sted. Andre tre kan han udskyde med tolv mænds ed.
