Forskel mellem versioner af "Hvornår de skal sværge"
Hp (diskussion | bidrag) m |
Hp (diskussion | bidrag) |
||
Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Sandemænd]] og ransnævninger må træffe [[afgørelse]] i de [[sager]], hvortil de er [[lovlig]] tilsagt, på alle de tider af [[året]], da der holdes [[ting]], for [[morder]]e og [[tyv]]e og ransmænd skal aldrig have [[fred]], fordi de (selv) ikke lader nogen i [[fred]]. | [[Sandemænd]] og ransnævninger må træffe [[afgørelse]] i de [[sager]], hvortil de er [[lovlig]] tilsagt, på alle de tider af [[året]], da der holdes [[ting]], for [[morder]]e og [[tyv]]e og ransmænd skal aldrig have [[fred]], fordi de (selv) ikke lader nogen i [[fred]]. | ||
− | |||
<noinclude> | <noinclude> | ||
[[kategori:Jyske Lov]] | [[kategori:Jyske Lov]] | ||
[[Kategori:Sandemand]] | [[Kategori:Sandemand]] | ||
</noinclude> | </noinclude> |
Versionen fra 16. feb 2013, 18:47
På mindre end seks uger kan en retssag, hvori sandemænd medvirker, ikke afsluttes, fordi der kræves tre ting med en halv måned mellem hvert.
På det første ting skal man lyse sin lovlige sag og det, man vil svare for. Da skal tingmændene fastsætte et ting for parterne en halv måned derefter og stævne sandemændene dertil.
På det tredje ting skal den ene part da rejse sag og den anden svare, og man skal lade vidner bevidne, at sandemændene er lovlig tilsagt til at sværge. Da skal der gives dom for, at de skal sværge. Uden dom skal de ikke sværge. Efter at dommen er afsagt, kan de ikke undlade det, men de skal sværge om sagen, hvis de ikke vil have deres hovedlod forbrudt.
Sandemænd og ransnævninger må træffe afgørelse i de sager, hvortil de er lovlig tilsagt, på alle de tider af året, da der holdes ting, for mordere og tyve og ransmænd skal aldrig have fred, fordi de (selv) ikke lader nogen i fred.