Hvis en by skal solskiftes

Skal en by solskiftes, da skal enhver opgive sin besiddelse i hele markjorden, medmindre det er ornum eller kirkestuf eller en mands særkøb, om hvilket man ikke ved i hvis lod det skal gå fra. Man må hverken øge eller mindske en del, hvori der ligger stuf.

Derpå rebes først tofterne, der ligger i byen, således at ingen kan rejse indvending. Men kommer en mands jord, som han har fået tildelt ved rebningen, til at ligge, hvor en anden mand har en bygning, og den, der bor derpå, ikke vil flytte derfra, da har den, der gør krav derpå, ret til at tage lige for lige af hans ubebyggede jord, hvor han vil på marken.

Man skal værge landbotoft som den toft, hvorpå man selv bor, og på samme måde gårdsædetoft og en hvilken som helst toft, hvorpå der er en bygning, som er bygget, før der blev rejst sag om rebning af marken.

Men bygget en mand på en anden mands jord enten hjelm eller andre huse, da må den, der ejer jorden, ikke nedbryde de huse, undtagen alene efter tingsdom og efter tre lovdages frist. Men rømmer den, der byggede det, til første lovdag og giver edsbevis på, at han mente, det var hans eget, skal han være sagesløs. Men lader han sagen komme til dom, skal han bøde tre mark til bonden og ligeså til kongen.

Ligesom tofterne i byen skiftes, skal hele markjorden skiftes. Det samme gælder, når et gærde ad retslig vej skal flyttes, som når et hus skal flyttes.