Forskel mellem versioner af "Hvis en mand dør med stor gæld"
Hp (diskussion | bidrag) |
Hp (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Hvis en [[mand]], der er i stor [[gæld]], dør og har overladt alt, hvad han ejer, som [[sikkerhed]] for sin [[gæld]], enten til [[klostermænd]] eller til andre, skal hans rette [[arvinger]], hvis de vedgår [[arven]] på rette tredivte [[dag]], [[udrede]] al den [[gæld]], der kræves, eller give edsbevis på den dødes vegne. | + | Hvis en [[mand]], der er i stor [[gæld]], dør og har overladt alt, hvad han ejer, som [[sikkerhed]] for sin [[gæld]], enten til [[klostermænd]] eller til andre, skal hans rette [[arvinger]], hvis de vedgår [[arven]] på rette tredivte [[dag]], [[udrede]] al den [[gæld]], der kræves, eller give [[edsbevis]] på den dødes vegne. |
Men vedgår de ikke [[arven]], da skal de, der har modtaget hans til [[sikkerhed]] stillede [[gods]], [[udrede]] [[gæld]]en, så langt hans [[gods]] rækker. | Men vedgår de ikke [[arven]], da skal de, der har modtaget hans til [[sikkerhed]] stillede [[gods]], [[udrede]] [[gæld]]en, så langt hans [[gods]] rækker. | ||
Versionen fra 17. feb 2013, 02:59
Hvis en mand, der er i stor gæld, dør og har overladt alt, hvad han ejer, som sikkerhed for sin gæld, enten til klostermænd eller til andre, skal hans rette arvinger, hvis de vedgår arven på rette tredivte dag, udrede al den gæld, der kræves, eller give edsbevis på den dødes vegne.
Men vedgår de ikke arven, da skal de, der har modtaget hans til sikkerhed stillede gods, udrede gælden, så langt hans gods rækker.
