Forskel mellem versioner af "Kategori:Maren Splid"

Maren Thomasdatter Splid stammede fra Grimstrup sogn og var senest 1628 blevet gift med skrædder Laurids Splid fra Holsten, da de det år fik en datter begravet fra domkirken. De boede i Ribe i det endnu eksisterende hus Sønderportgade 3 og drev værtshus. Hun blev et af Danmarkshistoriens mest berømte ofre for heksejagt:

• Af Didrik Skrædder i Ribe beskyldt for at have forgjort ham med trolddom den sygdom, som han var påkommet i marts 1637
• 21. aug. 1637 dømte Ribe Byret hende til at værge med nævn i kirkesogn jf. Jyske Lovs kapitel om trolddom
• 28. dec. 1639 bad Christian 4. lensmand Gregers Krabbe påtale samme sag og føre den til ende
• 25. feb. 1640 af lensmanden indstævnet for Ribe Byting, hvor sagen genoptoges 10. marts
• 21. marts 1640 fremførtes vidner i Ribe Byret og 15 nævninge udnævntes til at føre sagen og hun var fortsat sigtet
• Nævningene kendte hende skyldig, men 8. maj appelleredes til Ribe Rådstueret, som 19. juni 1640 kendte afgørelsen unøjagtig og ugyldig
• Lensmand Gregers Krabbe ankede imidlertid rådstuerettens afgørelse til Kongens Retterting og Maren sattes i rådstuens finkebur og førtes senere til Blåtårn, hvor hun under pinsel (vistnok vandprøve) blev nød til at tilstå, at hun havde befattet sig med trolddom
• 9. okt. 1641 afholdtes der herredag i København, hvor Danmarks Rigers Råd med 5 stemmer for og 3 imod, voterede for at udsætte Maren Splid for 'pinligt forhør'
• 10. okt. 1641 blev sagen gennemgået igen og Maren dømtes for trolddom, hvorefter hun under tortur måtte tilstå og angive 18 medsammensvorne hekse
• 12. okt. 1641 forlangte Christian 4. i et brev til lensmanden Maren henrettet øjeblikkelig og hendes medsammensvorne forfulgt
• 9. nov. 1641, efter at være ført tilbage til Riberhus' fangehul, tilfaldt Ribes byfoged, borgmestre og rådmænd hende som en troldkvinde, der på hendes liv måtte lide bål og brand og dagen efter, d. 10. nov. 1641 antændtes bålet imellem Galgebakkerne ved Ribe, hvor hun led en pinefuld død

Om der var efterslægt vides ikke med sikkerhed, men ved fængslingen sattes en 4-årig datter i pleje hos hospitalspræsten ved Ribe Hospital (vistnok hos Ole Pedersen Lønne, far til Christen Olesen Lønne, præst i Vilslev-Hunderup). En datter, der blev passet af hospitalspræsten, begravedes i 1649, muligvis den nævnte. Der fortælles at en række kloge mænd og koner, som praktiserede i Sønder Nissum Sogn skulle nedstamme fra Maren Splid, hvoraf den første var Christen Pilgaard (1643-1718).

Litteratur: [1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15]

• Historisk Efterretning om de i Ribe Bye for Hexerie forfulgte of brændte Mennesker, af David Grønlund (1780/1973)
• Marens Splids - En heks fra Ribe, af G. Holm. Munksgaard (1981)
• Maren - og de andre Satans hekse!, af P. Rieffestahl. Åløkke (1991)
• Danske domme i trolddomssager i øverste instans, af J. C. Jacobsen (1966)
• Djævletro og folkemagi: Trolddomsforfølgelse i 1500- og 1600-tallets Vestjylland, af Kim Tørnsø (1986)
• Mysteriet om Heksen, af Flemming Christian Nielsen (1989)