Uhregård

Uhrevej 3, Tistrup sogn ved Varde. [1] [2]

Esge Thomesen Lange

Søn af Thomes Iversen Lange til Krogsgård. [3]

Ejede Bjerg i Vilslev sogn, forgængeren til Kærgård. Levede vist endnu 1421.

• Henrik Esgesen Lange, havde Kærgård senest fra 1440

Bjørn Svendsen

Ridder. Til Rosendal og Blegind (ved Hørning). [4] [5]

1406 Margrethe 1.

Det vides ikke hvem der havde Uhregård i forlening og hvor længe, men ifølge et tingsvidne 23. sep. 1499 på Øster Horne Herredsting (refereret 1582) udæskede Tyge Lauridsen Kalfs enke fru Herluf (Helle Knob) til Tvenstrup ved Odder og Jernit (Frijsenborg) ved Hammel, på grundlag af uafgjorte arvestridigheder længere tilbage i tiden, Ebbe Strangesens hævd på gården. [6] [7]

Claus Jonsen Lange

Ifølge skiftebrevet fra 1490 havde Strange Nielsens svigerfar, høvedsmanden til Koldinghus, haft Nørholm og vistnok også Uhregård før ham.

• Anne Clausdatter Lange, g. m. Strange Nielsen Strangesen Bild

1444 Strange Nielsen Strangesen Bild (-1489)

Ifølge skiftebrevet fra 13. dec. 1490, efter Strange Nielsens død, hørte Uhregård da under Nørholms udskiftede gods.

1489 Ebbe Strangesen (-1507)

Til Nørholm. Efter ovennævnte sag mod fru Herluf gjorde Ebbe Strangesen 1500 lovhævd på gården.

1498 Michel Pedersen

Nævnt som fæster 1498 i et laughævd om ejendoms- eller brugsretten til en del jorder.

1507 Claus Strangesen (-1513)

Til Nørholm.

1513 Karine Pedersdatter Væbner (1470-1524)

Claus Strangesens enke, vistnok også skrevet Karen.

• Otto Clausen Strangesen Bild

1524 Otto Clausen Strangesen Bild (-1571)

Til Nørholm.

• Claus Ottosen Strangesen Bild

1556 Las Jespersen

Fæsteren nævntes 20. april 1556 i et dokument fra Ribe Hospitals arkiv som en af 8 trofaste dannemænd. Beseglede 28. juni 1557 et på Øster Horne Herredsting udstedt vidne angående strid om Varde Bimølle.

1571 Claus Ottosen Strangesen Bild (-1596)

Til Nørholm. Afhændede 1580 bl. a. Uhregård.

1580 Laurits Eriksen Skram Fasti (1530-1587)

Søn af landsdommer Erik Skram Fasti og Maren Lauridsdatter Løvenbalk til Tjele. [8] [9]

Gift 1557 med Maren Bille (1537-1607), datter af Claus Bille til bl. a. Råbelev i Skåne, der forestod arrestationerne af den svenske adel ved Det Stockholmske Blodbad.

Ejede Hastrup ved Thyregod.

• Elisabeth Lauritsdatter Skram Fasti (1563-1600), g. 1583 med Henrich Below

1587 Henrik Below (1540-1606)

Født i Klinken ved Schwerin ud af en Mecklenburgsk adelsfamilie og kom 1575 til Danmark. Fik 1579 kongeligt gavebrev på Spøttrupgård og var lensmand i Skåne, til Koldinghus, Hald, Skivehus, Tranekær og Kalø.

Gift 1583 på Koldinghus med Lisbeth/Elisabeth Lauritsdatter Skram. Hun døde på Kalø, han på Spøttrup.

• Sophie Margrethe Henriksdatter Below (1590-1641), g. 1606 med Christen Pedersen Thott

1606 Christen Pedersen Thott (1568-1617)

Christen/Christian Thott overtog 1604 Boltinggård ved Ringe efter faderen Peder Clausen Thott (-1611), der var lensmand på Bergenhus. [10]

Lensmand til Skivehus. Har formentlig ved giftermålet overtaget Uhregård og en del andet gods. Havde også Fårupgård ved Jelling.

Epitafium i Ringe Kirke. [11]

1611 Jens Jepsen

Nævnt 1611 som fæster i Uhre i ekstraskatte-mandtalslisten over Lundenæs Len. Nærværende i Ådum kirke den 3. februar 1617 angående Ådum præstekald.

1617 Sophie Margrethe Thott, f. Henriksdatter Below (1590-1641)

Christen Pedersen Thotts enke beholdt Boltinggård til ca. 1640 og sikkert også Uhregård.

• Henrik Thott
• Birgitte Christensdatter Thott (1610-1662), g. med Otte Gøye til Turebyholm ved Faxe. Var oversætter fra adskillige sprog og havde et stort biliotek.
• Anna Thott

1641 Anna Thott (-1658)

Hvis hun arvede Uhregård efter forældrene må det være sket ved moderens død 1641.

Til Lervad. Ejede ifølge præsteindberetningen om tienedeydere i 1651 desuden Bredho, Galtho, Hesselho, Gårde, Hauge og Krarup. Overtog 1655 Fårupgård fra broderen.

Død ugift og barnløs.

1649 Morten Christensen

I Viborg Landstings dombog fra 1649 nævnes blandt indkaldte tingmænd Michel Christensen i Uhre, som sikkert er den samme som den fra præsteindberetningen 12. marts 1651 nævnte tiendeyder og fæster Morten Christensen af Uhregård.

1658 Henrik Thott (1606-1675)

Anna Thotts bror må have arvet Uhregård og andet af hendes gods 1658, da han ved matrikuleringen 1662-1664 er anført som ejer. [12]

Henrik Thott var bl. a. lensmand på Bergenhus og ejede Boltinggård, Fårup og Kjeldkær ved Jelling og et par godser i Skåne.

Fra 1650 har han måttet afstå nogen af besiddelserne, ligesom han ved Skånes afståelse overlod bl. a. Gladsax hus til kronen til anvendelse som bornholmsk vederlagsgods.

Trods 3 ægteskaber efterlodes han kun af en sindsyg datter og var til sidst i så stor nød og trang at det end ikke vides hvornår han døde, han levede dog endnu 20. nov. 1674.

1664 Mads Henriksen

Opført som fæster af Uhregård i den første matrikel i Danmark. Nævnt adskillige gange 1665-1667 i Øster Horne Herreds tingbog som en af tingets otte mænd. Vidnede også i en sag om landgildeydelsen til Henrik Thott.

• Peder Madsen, Uhre
• Henrik Madsen, Galtho

Conrad Reventlow (1644-1708)

Det vides ikke hvornår storgodsejeren og storkansleren, der bl. a. byggede Clausholm, må have overtaget Uhregård efter den forarmede Henrik Thott.

Den 18. januar 1690 mageskiftede Conrad Reventlow 471 tdr. hartkorn bøndergods med kongen, hvorved Uhregård blev krongods og sammen med andet gods underlagt Riberhus Amts Rytterdistrikt.

1672 Niels Mogensen Holman

Den nyudnævnte herredsfoged for Øster Horne Herred Niels Mogensen Holman, der vist var præstesøn fra Gaurslund ved Børkop i Holmans Herred, havde 15. juni 1672 halvdelen af Uhregård i fæste, sikkert sammen med Mads Henriksen eller hans søn Peder Madsen.

1682 Niels Mogensen Holman og Jens Nielsen

Fra 1682 nævnes Jens Nielsen som fæster på Uhregård sammen med herredsfoged Niels Mogensen Holman

Niels Mogensen Holman blev 20. december 1686 afsat fra embedet som herredsfoged efter nogle lemfældige domme.

1690 Riberhus Amts Rytterdistrikt

1696 Jens Nielsen og Anders Jensen

Far og søn er nævnt 1696 som fæstere i krigs- og portionsjordebog for ryttergodset i Jylland.

I 1704 noterere regimentsskriveren i sin protokol, at Jens Nielsen i Uhre var en meget gammel affældig mand, og foreslog at sønnen Thomas Jensen overtager fæstet, selv om han var indrulleret som dragon.

1705 Thomas Jensen og Anders Jensen

Sønnerne af Jens Nielsen havde hver halvdelen af Uhregård i fæste ved kopskattemandtallet 1705.

1720 Stephan Nielsen Ehrenfeld (1680-1741)

På auktionen 19. januar 1720 over ryttergodset i Riberhus Amt købtes Uhregård af ejeren af Endrupholm og Lunderup og da han 1726 også købte Nørholm, kom Uhregård igen ind under Nørholm Hovedgård.

1720 Thomas Jensen og Benned Nissen

Benned Nielsen/Nissen havde 1720 ifølge jordebogen for Lunderup Gods, overtaget Anders Jensens halvpart.

Thomas Jensen var 1740 blevet afløst af sønnen Bertel Thomasen, men var 1748 endnu aftægtsmand på stedet.

1740 Bertel Thomasen (1713-1791) og Benned Nissen

Fæstere af hver ½-delen.

1742 Christian Hansen Teilmann (1689-1749)

Til Nørholm.

1749 Andreas Charles de Teilmann (1723-1790)

Til Nørholm.

1749 Bertel Thomasen (1713-1791) og Jens Christensen Agerkrog

Jens Christensen Agerkrog overtog 1749 fæstet af ½-delen, som senere har overladt det til Bertel Thomasen, der 1783 overlod fæstet af hele gården til sin søn.

Bertel Thomasen, gift 1740 med Bodil Jepsdatter (1715-1797) fra Ansager sogn, efterlevedes af hustruen og 9 børn.

1783 Niels Christian Bertelsen (1759-1832)

Overtog 1783 hele gården efter faderen, fæstebrev 1785. Nedbrød 1789 det daværende stuehus og opførte et nyt.

Gift med Johanne Jensdatter. Som enkemand skiftede han med sine 7 børn og blev gift igen.

• Thomas Nielsen, overtog fæstet efter faderens død

1790 Christine Marie Rosenørn-Teilmann, f. Wormskiold (1751-1817)

Søsterdatteren til Andreas Charles de Teilmann arvede Nørholm.

• Peder Otto Rosenørn (1778-1828), g. 1807 med Ingeborg Christiane Wormskiold (1784-1859). Amtmand og stiftamtmand.
  • Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann (1817-1879)
• Ingeborg Christiane Rosenørn-Teilmann

1817 Ingeborg Christiane Rosenørn-Teilmann (1780-1861)

Datteren arvede Nørholm. Ugift.

1861 Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann (1817-1879)

Brorsønnen til Ingeborg Christiane Rosenørn-Teilmann arvede Nørholm.

1832 (1862) Thomas Nielsen (1803-1882)

Gift med Ane Cathrine Pedersdatter med hvem han havde mindst 6 børn, og som enkemand gift med Abelone Marie Nielsdatter.

Fæstede gården 23. juli 1832 efter faderen Niels Christian Bertelsens død og frikøbte den 1862 fra Nørholm

Anlagde omkring midten af århundredet en vandmølle, der anvendtes til benmølle.

• Hans Nielsen Hansen (stedsøn)

1873 Hans Nielsen Hansen Uhre (1852-)

Hans Nielsen Hansen var søn af gårdmand Hans Christian Hansen og Abelone Marie Nielsdatter, Alslev, og stedsøn til Thomas Nielsen. Tog 1906 navneforandring 1906 til Hans Nielsen Uhre.

Gift med Elisabeth Mortensen fra Ansager sogn.