Hjortlund-Kalvslund 1767 liber daticus

Liber daticus for Hjortlund-Kalvslund Pastorat

Efter højædle og højværdige hr. biskops magister Blochs anordning, er denne bog af bemeldte hr. biskop kaldet liber daticus, indrettet af Peder Thun, Hjortlund den 7. januar 1767.

Monit. sinodal. Wardens. anni 1766. Omnia tempus habent, omnia tempus habet.

vidi visitans d. 8. jan. 1806. Høxbroe

... (udeladt her)

vidi d. 21. jan. 1825. Høxbroe

Præsternes navne til Hjortlund og Kalvslund menigheder siden reformationen

• hr. Hans Pedersen' var præst 1540
• hr. Berthel Sture var præst 1590 og noget før måske.
• hr. Oluf Bruun var præst 1608. Se altertavlen. På prædikestolen står hans navn med årstal 1617. På skriftestolen med årstal 1618.
• hr. Bertel Struck
• hr. Povel Wedel var præst 1686 som står skrevet bag i Kalvslund Kirkes ritual
• hr. Johan Biltoft var præst 1691
• hr. Casten Als var præst 1700
• hr. Niels Teilman døde 1713
• hr. Hans Munch, provst i herredet, døde 1740
• mag. Thomas Andrup døde 1741
• Peder Thun ab anno 1741 den 8. dec. indtil 25. nov. 1778, da han blev forflyttet til Øster Lindet ved mageskifte med mig
• Christian Foersom, forflyttet samme dato hertil fra Øster Lindet, hvor jeg var sognepræst i 9 år, efter at have førhen været kapellan pro persona 1 år her i Hjortlund og Kalvslund menigheder. 1786 d. 9. maj udnævnt til provst. 1794 kaldet til Hygum, hvor han døde 1796.
• Jens Christian Ramsing, født på Dejbjerglund, blev kaldet til Hjortlund 1794, blev 1799 forflyttet til det residerende kapellani til st. Hans Kirke i Odense, ... præst ... og provst til 1831.
• Friderick Christian Grønlund, født i Ribe, faderen var David Grønlund, nu residerende kapellan til Catarina Kirke i Ribe, og førhen 1777 forflyttet til Darum, og fra året 1779 Gørding Herreds provst, moder Lene Catrine Boysen, blev dimitteret fra Ribe Skole 1786, tog præste magicum (?) 1787, teologisk embedseksamen 1791 og blev kaldt til ... kapellan for Nykøbing og annekser 1792, derfra forflyttet til Hjortlund og Kalvslund 1799.
• Rasmus Lerbech, født i Roskilde, førhen feltpræst, blev kaldet hertil Hjortlund og Kalvslund d. 5. feb. 1808, kaldt herfra til Næsborg, Salling og Outrup i Viborg Stift 1813, resignerede i året 1834.
• Johannes Villadsen Angel, født i Ribe 1778, kaldt til Hjortlund fra et adjunkt-embede i Ribe i året 1819, forflyttet til Vilslev og Hunderup 1835 i oktober.

Hjortlund sogns decimantes er 12 hele gårde

• I Hjortlund by 6½ hele gårde
• I Stens 1½ hele gårde
• I Bæk én hel gård
• I Hedegård 2 hele gårde
• I Brokær 1 hel gård

Disse gårde er alle delte i halve gård, og 1 i 4 parter.

Korntienden giver de således at præsten får 1 kærv af hver femtende skok. Men hvad den halve Brokær angår, som anno 1742 blev fæstet af amtshuset i Haderslev til indensogns mænd i Jedsted by, da betaler samme mig for alle mine præsterettigheder af samme ½ gård efter en min betjeningstid oprettet akkord, årlig til mikkelsdag rede penge 9, skriver ni rigsdaler.

Kvægtienden, som i Hjortlund så og i Kalvslund sogn gives, deles i 2 lige dele med kirken på hver sted, dog således, at præsten får et lam af hver kirke for sin umage med at holde bog og opskrift. De kreaturer, som der gives tiende af er kalve, lam, grise, og giver ikke decimantes uden hver femtende til tiende. Andre kreaturer gives i disse sogne ingen tiende af.

Kalvslund sogns decimantes er 15 hele gårde

• I Villebøl by 2 hele gårde
• I Ravning by 2 hele gårde
• I Hjortvad by 4 hele gårde med Gudsnapgård i med beregnet, hvilken hele gård Hjortvad bymænd har i brug, men ellers er øde fra al bygning og beboelse
• I Kalvslund by 7 hele gårde, hvoraf ½ gård er præstens anneks-præstegård, sammes beboer tager bemeldte ½ gård i fæste af præsten og dependerer allerede af ham, samt er fri for alle kongelige byrder. Af samme gård ydes al korn og kvægtiende til præsten alene og ingen anden.

Korn- og kvægtienden ydes ellers her i sognet ligesom i Hjortlund sogn og af samme slags.

Nb. I begge sogne gives i stedet for gåsetiende, af hver halve gård 4 sk. l. (gåsepenge) til michaelis, efter en gl. akkord som sognefolkene aflagde, men præsten beholdte sine gæs. Af et tienderegister fra år 1750 i salig Thuns tid ses at i gamle dage er blevet ydet en gås årlig af hver hel gård, hvilket vel synes at bevise, at de gåsepenge, som nu efter en gl. akkord svares, og kan betragtes som tiendet.

Kalvslund sogn er ansat for 4⁴⁹/₁₄₄ plov, Hjortlund sogn derimod kun for 3¹³/₇₂ plov, præstegården er ansat for ³³/₅₀ plov, hver plov beregnes til 100 td. land, er altså 66 td. land for præstegården.

Hvad kvægtienden angår er istedet for tienden i ... ved mindelig forening bestemt, at der betales af hver kalv der fødes og opdrættes 3½ lsk., hvert lam 1½ lsk. af hver gris der fødes 1½ lsk.

Højtidsoffer

falder på de 3 store højtider og ej videre, og beløber sig gemenlig i alt af begge sogne til 16, skriver seksten rigsdaler, hver gang, efter adskillige amtsdekreter skal ofres præsten á persona i mindst 3 sk.

Jul og påske rent (?) ved man i disse sager ikke af at sige, men 3. pinsedag ydes præsten, og somme steder også degnen, men her præsten alene, dog imod en recognition til degnen af 4 m. lybsk, item 1 ost eller 2.

Smør og ost, ost efter lejlighed og evne, smør af hver ko 2 til 3 pund, hvorimod præsten må tragter sognekonerne med øl, brændevin, sigtet kage og hvedebrød. Af hans rente ydes her ingen, uden tienden som før er meldt.

Præstegården

1. er aldeles fri og ikke engang under nogen takst, være sig enten hartkorn eller plov, sorterer ellers under Haderslev Amt, og må undertiden skaffe en vogn i kongeægt, når hans majestæt eller hoffet rejser her igennem amtet.
2. præstegårdens kapacitet i grunden angående, da er den større end en halv gård og mindre end en hel gård, i eng og hede har den grund med en hel gård, men i agerland har de nej stort mere end en halv gård, uden hvor samme i mands minde er opbrudt og indtaget af heden, thi der har den agerjord med en hel gård.

Sådan jord er i min tid opbrudt og bragt i agerland af vild hede, 7 tønder rugland ungefær til præstegården, samme korn-tægt kaldes nu heden eller ny hedelands tægt.

Der foruden har jeg ladet i min tid inddige og indgrave af fuur hedejord 500 skar og derover i circumferentz, hvoraf en del allerede er bragt i agerland, en del i engbund, og kan det øvrige med tiden også bringes hertil. Her kan også bekvem anlægges så mange fiskeparker, næsten som man har lyst til. Denne indlukke kaldes nu almindelig præstegårdens fenne, og da al dette er gjort på min egen bekostning uden nogen tilhjælp af sognemændene, så har indgravningen alene kostet mig over 20 rigsdaler.

Foruden denne nye hedelands tægt er også her til byen en gammel hedelands tægt, som er optaget af heden i næst forrige ..., hvor udi præsten har 3 agre, som tager til sæd 6 tønder.

For at gøre præstegårdens agre kendelige i disse indtægter, såvel som i de følgende, vil jeg betegne bymændenes agre med 'I' og præstegårdens agre med 'X'.

• I den ny hedelands tægt, hvor agrene alle går øster og vester ligger agrene som følger, af nør at regne, således:

  XX (disse to er smallere end de øvrige i denne tægt og derfor pløjede i en ager) IIII.XX.XX.XX.XX.IIII.XX.I

• I den gamle hedelands tægt går alle agre i sønder ognør og findes præstegårdens agre, som følger af vesten:

  XX.IIII.XX.IIII.XX.IIII.XX.IIII, præstegårdens agre i alt 8 .

• Sandhøj tægt ligger ovenfor byens enge tæt østen byen, der udi har præstegården 12 agre således som følger fra vester siden:

  II.X.III.X.IIII.XXX.IIII.X.IIII.X.IIII.XX.IIII.X.IIII.X.IIII.X, i disse tolv agre land kan ungefær sås imellem 4 og 5 tønder.

• Billemoes tægt ligger tæt østen for den forrige, og har præstegården der udi 8 agre, således af vesten:

  IIIII.X.IIII.X.II.X.III.X.III.X.IIII.X.III.X.III.X.II.

• Stelhøj tægt ligger igen tæt østen ved, hvori præstegården har 7 agre således af vesten:

  II.X.III.X.III.X.III.X.IIII.X.IIII.X.IIII.X.I, deri kan sås 3 td. 4 skp. ungefær

• Midt tægten ligger sønden for den sidste, deri har præstegården 3 agre, som går lige igennem, og 6 blokke.

  De 3 hele agre findes af vesten således: II.X.III.X.IIII.X

  De 2 søndre blokke af vesten således: IIII.X.III.X.I

  De 3 nør blokke af vesten således: IIII.X.IIIII.X.IIII.X.I

  Midt blokken er den 2. af østen

• Kællinghøj tægt ligger igen sønden for den sidste. Denne tægt med de øvrige som følger i vester lige indtil toftene, har i de sidste år været delte i fem tægter, skønt de er førhen brugte i fire tægter, hvortil de med tiden igen bliver reducerede. Dog vil jeg for tydeligheds skyld her blive ved den itzige deling i fem tægter, og derefter har præstegården i Kællinghøj tægt 7 agre, således af østen:

  II.X.III.X.IIII.X.III.X.IIIII.X.IIII.X.III.X.II. Deri kan ej sås stort mere end 20 skp.

• Tægten derefter til vester har ingen navn, og præstegården deri alene fire, men store agre, således af øster:

  I.X.IIIII.X.III.X.III.X. Deri kan sås 4 td.

• Tægten derefter til vester har ej heller noget navn, agrene følger der udi af østen således:

  IIII.X.IIIII.X.IIII.XX.I. Hvori præstegården kan så 3 td. 6 skp.

• Tæt vesten ved denne tægt følger den fjerde af disse tægter, deri har præstegården 5 agre, således af østen:

  III.X.III.XX.IIIII.X.III.X, deri kan sås 2 td. næsten

• Tægten næst ved tofterne er den femte, deri har præstegården 4 agre og 1 blok, således af østen:

  IIII.X.IIIII.X.III.X.III.X.IIII.X

• Endnu ligger til præstegården den inddelte toft, i hvilken præstegården er beliggende

Et reskript angående præstegården

Auf der Vorstellung und Bitte der Hardesvogt Auditeurs Langrichter in Hadersleben, das der Prediger angewegen werden möchte, beim Antritts ihre Bedienung ihre Vereinbarung und Kontrakte über die Prediger Höfe, gleichlich oder doch von den Officialen anfertigen zu lassen, wird dem Supplikanten während seine königliche Majestät hiermit der Bescheid erteilt, das der angesuchte Verfreiungen von 1701 und 1705 einstliche Verbindlichkeit der Prediger nicht begründen.

Urkundlich gegeben königliche deutsche Kanzlei 23. Sep. 1800.

Kruck v. Brockdorff Janssen

Reskript af dato 14. dec. 1804

21. jan. 1778 ophæves det af 78 forbyder ryklige om lørdagen.

Reskr. 24. dec. 1804: Om nogen smitsom svaghed med usædvanlige symptomer, som kunne anses at være lægerne ... bekendt, og forventelig om nogen sygdom måtte vise sig med hastig kraftløshed, gul farve, store beængstelser, slet brækning og hastig dødelighed, angives straks til sundheds kollegium.

Præstegårdens enge

1. er en marskeng i Farup Enge beliggende langs og ind ved grov siden i udengen og går i sønder og nør. Noget af nør enden har tilladt Niels Hansen i Kærbøl at sætte rette-træ over, men dertil har han ingen rettighed, men skal tage det bort, når man derom tilsiger ham. Samme eng er 2 dags slet, er også 4 skar bred uden hvor graven, som ikke alle vegne går akkurat lige, formindsker branden. Denne eng siges at ligge til vin og brød i Kalvslund Kirke.
2. den 2. og bedste eng, som derefter ligger her til præstegården er en stor omflydt holm i Kongeåen, som er toldskel imellem nør og sønder Jylland. Denne holm regnes for 1 og ½ dags slet, men har ej alt sammen tilhørt præstegården, men alene nu på 2 års tid, thi for når der heraf byen 3 andre lodsejere i den foruden præsten, dog at præsten havde den største lod. Dette forårsagede megen fortræd og skade på engen, hvorfor jeg i anledning af kgl. forordning om fællesskabs ophævelse, udviste at disse 3 lodsejere blev udskiftede ved anden eng af præstegården, hvorom en skriftlig kontrakt forfattet, som herefter skal følge.
3. den 3. eng. som ligger til præstegården er hob engen, samme er indgravet og med en vase forsynet på hvilken man kører fra og til førnævnte holm, i denne eng kan avles 4 á 5 læs hø
4. præstegårdens 4. eng ligger ved åen og kaldes store eng, deri kan avles 12 læs mestendel, og er 4 dages slet
5. femte eng kaldes ris-eng, er indgrøftet, regnes for 3 dages slet, og bærer 4 á 6 læs hø
6. sjette eng er markskel eng, samme er ikkun 1 dags slet, og avles der gementlig 2 á 3 læs hø
7. syvende eng er blød-kær, det er et noget ringe stykke eng, hvor avles et par læs hø, men ringe
8. Stens kær ligger i heden, der har præstegården et par dages slet, og avler derefter 2 læs hø

Præstegården sorterer under Haderslevhus og er ej i nogen matrikel, ej heller i nogen plovtakst.

Præstegårdens køb og værdi angående

Da var den ved min ankomst her til kaldet i meget ringe stand, og dog kom den mig med den lagte rugsæd og gødning, samt ... og stenbro i gården, item have, så slet som den var på mere end 400 rd. For 10 á 12 år siden blev den takseret i Haderslev Brandkasse for 601 rd.

Men siden den tid har jeg gjort de største forbedringer på den, særlig med grundmur, som jeg har ladet opsætte på salshusets sønder side 17 fag og på vester enden 4 fag med gavl, ret på dens nør side 4 fag med nye engelske vindver og vindve-skodder eller låger.

Der foruden har jeg på vester husets vester side ladet sætte 12 fag grundmur, nok tørvehusets søndre side indtil haven 4 fag med grundmur, ej at tale om, hvad forbedringer jeg har gjort i haven og de andre små haver omkring gården á tallet 4, som jeg alle har anlagt af nytte.

I gården har jeg ladet ligge mere stenbro end der var før, ladet sætte en pumpe og en brønd ved fæhuset, at kvæget om vinteren kan vandes inde i huset, som ej var før.

Hele nørhuset har jeg måttet tage ned og sætte op af nyt, fordi det truede med fald. Det samme kan siges om østerhuset indtil den høje lade, hvor nu sønder og vester siderne er med tavlmur i det sted, der før min tid, aldrig var nogen sten at finde i nogen af disse huse.

Det høje ladehus bestående af 10 fag har jeg ladet sætte ganske af ny, såvel som defire fag midt i gården. Jeg har altså foruden første købeskilling kastet meget over 800 rd. på Hjortlund Præstegård, dog kan det ej ventes, at det bliver alt godtgjort i sin tid.

I toften har jeg gjort nogle små forbedringer med at sætte nogle snese piletræ, hvoraf før min tid aldrig var der en eneste.

Ved præstegården følger ingen inventarium, intet fås og intet gives for intet, end ikke hjald-slydere, fæ-bindslerne eller fæ-tilderne (?), hvilke jeg til størstedelen har ladet lægge af kløvede kampesten. Huse på præstegårdens grund er ej heller nogen af.

I brandkasse står præstegården for nærværende tid for 730 rd. Til året 1781 sker ej taksation, såsom den vester sidehus 21 fager næsten på ny opbygget i denne samme 1780. Denne taksation, som skete i forsommeren 1781, er på 822 rd.

År 1837 er gården takseret for ... rd. sølv.

Annekspræstegården

Er i Kalvslund by beliggende. Den fæstes ud af præsten, er fri for alle kgl. onera, være sig ægter, landsoldateri eller skatter, i den hvad nærværende ekstraskat angår, kører heller ikke i kongeægter, når hoffet kommer her igennem amtet, med mindre det sker på præstens vegne.

Den itzige beboers Knud Simonsens fæstebrev lyder på årlig til mortensdag at betale landgilde til præsten 12, skriver tolv rd., årlig at gøre for præsten tvende ægter en lang og en kort, samt der foruden at gøre for præsten de forfaldende kongeægter.

Af det på annekspræstegårdens grund stående hus, som Oluf Hansen nu ejer og beboer, svares til jordskyld hver martini 1 rd., samt 2 dages arbejde i høstens tid.

Gravamini

• Skærbæk Mølle i Lintrup sogn må søges
• Enkepension er (...)
• Til præstegården er ingen mose, ingen sand og ler, visse ting må hentes fra Kalvslund
• Decimantium formindskelse:
  • i Brokær
  • i Kalvslund en gård, Gudsnap kaldet, øde, grunden har de i Hjortvad taget til sig
  • i Hjortlund har en mand 2 gårde

• I Hjortlund by er en sogneskole hos degnen.
• I Kalvslund sogn holdes skole i hver by om vinteren, og skoleholderen går om i madning.
• Hvert sogn har sin egen degn, begge har ingen degnebolig, og i det øvrige små indkomster.
• Ved smørbyrds tiden får hver af dem af præsten 1 ost og 1 dansk krone.
• Kalvslund sogn befordrer breve til Farup, og Hjortlund sogn befordrer dem til Lintrup.

Anno 1777 mandag den 21. april visiterede jeg i Hjortlund Kirke og var med ungdommens kundskab og menighedernes velstand vel fornøjet. Bloch

Af mig undertegnede bliver til min formands enke madame Grønlund svaret i årlig enkepension 42 rd. d. cour. og 2 tønder rug.

Hjortlund Præstegård d. 3. okt. 1808. R. Leerbech

Ovenstående pension er efter de kgl. anordninger bestemt at udbetales i slesvig-holstensk courant, hvilket og er tilført i herreds-protokollen, og af mig i dette år tilstået og underskrevet.

Hjortlund Præstegård d. 17. dec. 1809. R. Leerbech

Noter

Liber daticus № 1 førtes 1767-1817. [1]