Kalvslund 1706 rytterbøndernes gæld fra 1699

Fredag d. 9. april 1706.

Herredsfoged Asmus Røpstorff af Vimtrup, otte mænd Søren Pedersen, Niels Mickelsen af Hedegård, Christen Christensen Skod (?), Tommas Olufsen af Hjortlund, Knud Knudsen, Nis Bertelsen, Jørgen Jørgensen og Jes Jepsen fra Kalvslund.

For retten fremkom mons. Daniel Fillip Rasks frænde på velædle hr. regimentsskriver Raskes vegne og efter foregående kald og varsel, fremæskede en del rytterbønder, her til tinget at møde, angående dels forstrækning af kassen, som de ikke har betalt.

• Hvor da fremstod Hans Hansen af Kalvslund sogn og by, som edelig tilstod udi år 1699 at være forstrakt sædekorn - 6 rd. 4 m. dansk, hvilke han samme års efterhøst, såvel som årlig siden, er vorden krævet at betale, men formedelst sin armelige tilstand, som fast den hele egn er bekendt, har han ikke formået eller endnu formået at betale, såfremt han skal besidde gården.

• Niels Jørgensen ibid dito år forstræknings penge 4 rd. 2 m. d. gjorde ligeledes edelig tilståelse, om sammes rigtighed og ellers androg sin armelig tilstand, om dets betaling, endog han årlig var krævet, ligesom ovenstående meldt er.

• Om Anders Sørensens forstrækning for bemeldte år 1699 - 6 rd. gjorde sognefogeden Tøgger Nielsen i Hjortvad, såvel som over skrevne tvende mænd forklaring, at samme mand kvitterede stedet i største armod, og formedelst bygnings brøstfældighed, og sædens forsvækkelse, samt at ingen besætning var til stede, blev gården henfæstet (?) med frihed, så restancen desårsag, endog udi mandens tid blev krævet, ikke har været at bekomme.

• Lauritz Sørensen i Hjortvad, i bemeldte Kalvslund sogn, i lige måde edelig tilstod, at være forstrakt 1699, sædekorn 9 3 rd., som han vel samme års efterhøst, såvel siden er vorden krævet for at betale, men formedelst skade af ildebrand og kvægs frafald, samt misvækst, ingenlunde har formået at betale, ej heller endnu, thi det ham såvel som forrige falder tungt, at svare den ordinære bøde.

• I lige måde vedstod Jep Hansen af Farup sogn og by, at være af hr. regimentsskriver forstrakt til sæde- og ædekorn - anno 1699 - 8 rd., som han ydermere forklarede, samme års efterhøst såvel som siden, at være krævet, men ikke endnu noget deraf formedelst skade af havflod på sit korn og samt som sygdom på sit kvæg, har kunnet betale, eller endnu formår at afdrage, endog hr. regimentsskriverens fuldmægtig krævede ham her for retten til en vis tid, uden længere bevarsel (?) at betale den halve part, som hr. regimentsskriveren førhen hans kgl. majestæt allernådigst til indtægt har beskrevet (?), hvortil ermeldte Jep Hansen svarede det ikke var i hans evne at kunne betale.

• Den sal. Peder Dohls enkes restance i Favrfelt i Seem sogn, for 1699 - 2 rd. 4 m. gjorde sognefogeden Hans Pedersen og Clemend Hansen ibid lige bedes forklaring, at manden var død - udi slet tilstand, og stedet nu bortfæstet til en anden, hvor over restancen endog på bemeldte måde er vorden krævet, og ikke har været at få.

Hvorefter siden enhver for sig personlig herom havde givet deres edelig forklaring, som forinden meldt er, og var overladt mons. Daniel Fillip Rask vor tingsvinde begærende beskreven, som blev stedet ved ed og opholden finger efter loven, afhjemler Terckel Pedersen af Kalvslund og Mads Sørensen af Hjortvad, at de har givet lovlig kald og varsel for denne tingsvinde at tage beskreven.

Noter

Side 141-142.