Dansk passagerflyulykke

Større flyulykker i Danmark

Ulykker med større fly i Danmark i kommerciel eller civil luftfart.

15. aug. 1939 Storstrømsbroen

Kun piloten Clifford Wright overlevede, hvorimod telegrafisten og 4 passagerer omkom, deriblandt det britiske parlamentsmedlem Anthony Crossley, da et British Airways rutefly af typen Lockheed Model 10 Electra-A den 15. august 1939 på vej fra London-Heston med mellemlanding i Hamborg videre til Kastrup og Stockholm, efter der var opstået brand og røg i cockpittet, ca. kl. 13.25 måtte nødlande i Masnedsund ved Storstrømsbroen mellem Falster og Sjælland, tæt ved Vordingborg.

Ved nødlandingen på havet ødelagdes et vindue i cockpittet, som det lykkedes piloten at kravle ud af, men forsøg på at åbne døren til kabinen mislykkedes og flyet sank hurtigt på 17 meters vanddybde. Selvom redningsbåde snart ankom til stedet, var vraget vanskeligt at finde for dykkere, som arbejdede hele aftenen med at trække de druknede ud af vraget, der endeligt bjergedes næste dag. En havarirapport konkluderede, at branden var opstået ved udsivende benzin fra overløbstanke forårsaget af overfyldte brændstoftanke, hvorimod årsagen til antændelsen ikke kunne fastslås.

Blandt de druknede var også 2 medarbejdere fra Standard Oil of New Jersey, heriblandt den Mexico City-baserede Cesar A. Castillo, hvis barnebarn Maria Catalina Egan i 2011 udgav en historisk baseret roman kaldet 'The Bridge of Deaths' om flyulykken.

Der findes et berømt foto af G-AESY stående ved siden af søsterflyet G-AEPR den 30. september 1938, da premierminister Neville Chamberlain hjemkom til Heston efter underskrivelsen af Münchenaftalen.

3. sep. 1946 Holtug på Stevns

Alle 17 passagerer og 5 besætningsmedlemmer omkom tirsdag den 3. september 1946 kl. 16.33, da et Air France-fly af typen Douglas DC-3 på vej fra Kastrup til Paris-Le Bourget styrtede brændende ned fra 1500 meters højde ved gården Vilhelmshåb i Holtug Sogn på Stevns. Efter planmæssig afgang fra Kastrup kl. 10 opstod problemer med venstre motor, hvorfor pilot Faucher efter en times flyvning vendte om for at få skaden udbedret. En magnet i motoren var brændt over og blev udskiftet. Kl. 16.25 lettede flyet igen, men kort efter opstod brand i samme motor og omspændt af flammer faldt venstre vinge af.

Statens Lufthavnstilsyn konkluderede, at benzin var strømmet ud fra en læk i benzinrøret eller revne i en slange og straks gået i brand.

26. jan. 1947 Kastrup Lufthavn

Alle 6 besætningsmedlemmer og 16 passagerer, heriblandt arveprins Gustav Adolf af Sverige og operasangerinden Grace Moore, omkom den frostkolde søndag den 26. januar 1947 kl. 15.35, da et KLM-rutefly af typen Douglas DC-3C på vej fra Amsterdam-Schiphol med mellemlanding i Kastrup til Stockholm-Bromma, umiddelbart efter at være lettet i Kastrup, steg unormalt kraftigt og stallede så det faldt til venstre og lodret mod jorden fra 80 meters højde, hvorved en kraftig eksplosion opstod, der brændte alle ombordværende til ukendelighed.

Under mellemlandingen blev der påfyldt 1600 liter brændstof og på grund af blæsevejr monteret rorlås, men ved en forglemmelse afmonteredes højre rorlås ikke og dette opdagedes heller ikke under startproceduren af den ellers erfarne 55-årige hollandske pilot Gerrit J. Geysendorffer.

8. feb. 1949 Øresund ved Barsebäck

Alle 5 besætningsmedlemmer og 23 spanske passagerer omkom tirsdag den 8. februar 1949 kl. 20.56, da et rutefly fra Det Danske Luftfartselskab af typen Vickers Viking 628 på den første flyvning fra Madrid med mellemlanding i Paris, under indflyvningen til Kastrup styrtede ned i Øresund. Der var dårligt vejr med lavthængende skyer, da flyet kl. 20.42 nåede ind over København, men trafik tvang flyet ud i blindflyvning over Øresund, hvor den 37-årige pilot Niels W. Buchhave nåede at fortælle kontroltårnet, at han havde lovet sin kone, at nå en biograf til 21-forestillingen, inden al radiokontakt ophørte.

Trods beretninger fra svensk side om eksplosionslignende brag og fund af ombordværende postforsendelser, blev selve flyvraget først fundet 8. marts 1949 på Pinhättan Stengrund i 23 meters dybde ca. 30 meter fra land 1 kilometer syd for Barsebäck. Da vraget 16. marts bugseredes til København gik det itu, så man mistede nogle de omkomne passagerer, som aldrig blev fundet igen.

29. dec. 1949 Kastrup Lufthavn

Alle 4 besætningsmedlemmer og 20 passagerer overlevede den 29. december 1949, da et rutefly fra Det Danske Luftfartselskab af typen Vickers Viking 628 lettet kl. 15.55 fra Paris–Le Bourget Airport under indflyvningen i regndis og mørke kl. 18.50 til Kastrup styrtede i Øresund og endte på lavt vand 150 meter fra land.

Pilot Whitfields advaredes af andenpiloten, da det var for sent at rette flyet op, at der var vand lige forude, og nåede at slukke for benzintilførslen for at minimere faren for eksplosion. Da landingshjulene fangede havoverfladen og borede sig ned i sandbunden gik flyet på næsen, så cockpittet blev knust og pilot Whitfields kastedes ud af vinduet. Han fik dog kun en flænge i panden, mens andenpiloten brækkede benet og yderligere en måtte på hospitalet. Alle reddedes hurtigt af en tililende motorbåd.

15. aug. 1957 Københavns Havn

Alle 23 ombordværende, heraf 5 sovjetiske besætningsmedlemmer og 18 passagerer, hvoraf 11 var sovjetiske og 1 var dansker, omkom torsdag den 15. august 1957 om morgenen kl. 6.21, da et sovjetisk Aeroflot-rutefly af typen Ilyushin Il-14P på vej fra Moskva via Riga til Kastrup under indflyvning i tæt tåge med højre vinge ramte den højeste af 5 skorstene på H.C. Ørstedsværket, 78 meter oppe.

Flyet styrtede ned i Tømmergraven i Københavns Havn omkring Enghave Brygge, 500 meter fra skorstenen. De danske lufthavnsmyndigheder formodede, at piloten var gået ned i den lave flyvehøjde i forsøg på at lave en visuel landing, hvorimod en russisk havarikommission lagde en del af skylden over på den danske flyveledelse.

16. juli 1960 Kastrup Lufthavn

Alle 8 passagerer omkom, men piloten overlevede, da OY-DZY fra Zone-Redningskorpsets flyvetjeneste af typen de Havilland DH.89A og chartret af Dansk Boldspil-Union den 16. juli 1960 kl. 15.38 styrtede i Øresund kun 50 meter fra land, straks efter at være lettet fra Kastrup på vej til Herning Flyveplads. Passagererne var unge landsholdsspillere i fodbold, som i Herning sammen med 4 andre spillere i et efterfølgende fly, skulle spille en trænings- og udtagelseskamp op til Sommer-OL 1960 i Rom, et par måneder senere.

Da trafikken var rolig i Kastrup havde flyene trods regnbyger og kraftig sidevind fået særlig tilladelse til at lette. Straks efter at være lettet mistede den 27-årige pilot Stig Vindeløv i ca. 100 meters højde orienteringen, så flyet krængede til højre, gik i spin og faldt til vandoverfladen, hvor det slog en kolbøtte og splintredes i 3 dele mod en stenmole. Skroget med de uhjælpeligt hårdt sårede fodboldspillere lå under vand, så selvom 2 fiskere og andre redningsfolk var på stedet efter 5 minutter, reddedes kun en enkelt spiller ud i live og han døde kort efter på hospitalet, hvorimod piloten slap med åbent benbrud og et senerehen amputeret ben.

En havarirapport er tilsyneladende ikke bevaret, endsige udarbejdet, men en teori er, at flyets elektriske kredsløb og deraf afhængige kunstige horisont endnu ikke virkede så kort efter starten. Myndigheder kritiserede det i 1946 byggede fly for slet ikke at være godkendt til regnvejrflyvning.

28. aug. 1971 Øresund ved Saltholm

Ud af 34 ombordværende i et ungarsk Malév-fly af typen Ilyushin Il-18 med plads til 85 passagerer overlevede kun 2-3 passagerer, da flyet lørdag den 28. august 1971 på vej fra Oslo Lufthavn, Fornebu, med mellemlanding i Kastrup og Østberlin til Budapest, omkring 10 km før landing i Kastrup ved gennemflyvning af en regnbyge og med nedslået landingsstel styrtede i Øresund ca. 600 meter nordøst for Saltholms nordspids. Piloten nåede at udsende et Mayday, inden flyet ramte havoverfladen, hvorved højre vinge revedes af og cockpittet deltes fra det øvrige fly, som sank på ca. 3 meters vanddybde. Den 56-årige kaptajn Dezső Szentgyörgyi var flyver-es under 2. verdenskrig for det ungarske luftvåben og skulle have været pensioneret 3 uger senere.

Flyvebådene Svalan og Flyvefisken fra ruten København-Malmø deltog i redningsaktionen af de 10 besætningsmedlemmer og 24 passagerer, men kun 3 passagerer som sad bagerst i flyet overlevede, den 31-årige Jürgen Hermann fra Berlin havde kun snitsår, den 24-årige nordmand Greta Meisner var i chok over at have mistet sit spædbarn og hendes 61-årige svigermor Martha Schneider fra Østtyskland fik benbrud. De førstnævnte havde reddet sig ud på en vinge og den ældre kvinde klamrede sig til en flymotor. De havde været i kontakt med en overlevende stewardesse, som senere fandtes druknet. Obduktion af de fundne lig viste, at kun 2 besætningsmedlemmer og 4 passagerer døde i selve styrtet, mens resten døde ved drukning. Blandt passagererne skulle de 22 have været til Østberlin og 2 videre til Budapest.

Den danske havarikommission konkluderede 3 år senere, at styrtet skyldtes at 2. piloten havde indstillet instrumenterne forkert, udfra den i Fornebu angivne barometerstand gældende i Kastrup, men senere forskning har vist, at flyet snarere fløj ind i en microburst i regnvejrsskyen, som skulle passeres under indflyvningen til lufthavnen.

8. sep. 1989 Skagerrak

Alle 55 ombordværende, heraf 5 besætningmedlemmer og 50 passagerer, deriblandt danskeren Stig R. Frederiksen, omkom fredag den 8. september 1989 kl. 15.39, da et ældre norsk Partnair-fly af typen Convair 580 på vej fra Oslo Lufthavn, Fornebu til Hamborg pludselig styrtede ned i Skagerrak, 18 kilometer nord fra Hirtshals. Flyet var chartret til at flyve 50 ansatte fra rederiet Wilhelmsen Lines til Hamborg, hvor de skulle deltage i indvielsen af rederiets nye skib Topaz.

Flyvehavarikommisionens rapport fastslog, at uoriginale dele i det 36 år gamle fly og dårligt vedligehold var årsag til styrtet. Men i en senere rapport bestilt af Partnair og finansieret af flyselskabets ejere, konkluderes at turbolens skabt af norske F-16 jagerfly ved at gennembryde lydmuren, fik flyet til at tabe højde og styrte i havet.

24. nov. 1993 Kastrup Lufthavn

Et SAS-rutefly af typen McDonnell Douglas MD-87 var onsdag den 24. november 1993 fløjet fra Madrid via Barcelona og Kastrup til Stuttgart-Echterdingen og var landet igen i Kastrup kl. 17.45 og ved at taxie ind til gaten, da der opstod røg ved det højre toilet bagerst i kabinen. Alle 79 passagerer og 6 besætningsmedlemmer nåede uskadte ud af flyet, men en tilkaldt brandmand kom svært til skade, da han under slukningsarbejdet mistede sin iltmaske.

En havarirapport fra oktober 1996 afslørede problemer med overgang i de fabriksmonterede elkabler ved bagerste toilet i højre side installeret ikke kun i dette fly, men også i andre fly af samme flytype.

Flyet blev repareret, men udgik i 2011 og er siden flyttet til Kingman-flykirkegården i Arizona.

9. sep. 2007 Ålborg Lufthavn

Af de ombordværende 69 passagerer og 4 besætningsmedlemmer fik 5 personer mindre skader, da et SAS-rutefly af typen Bombardier Dash 8-Q400 på vej fra Kastrup til Ålborg den 9. september 2007 under indflyvningen til Ålborg fik fejlindikation på højre landingsstel og kl. 15.57 foretog en nødlanding, hvorved højre landingsstel kollapsede. Mens flyet kurede af landingsbanen ud mod højre side, ramte højre propel jorden og splintredes, så dele af propelbladene blev slynget ind i kabinen, men klogeligt var passagererne på de nærmeste sæder ud for propellerne evakueret inden. Flyet stoppede på græsset uden at gå i brand.

Havarikommissionen konkluderede, at et rustent gevind for enden af et hydraulikstempel i landingsstellet blev revet fra hinanden da det skulle foldes ud, så landingsstellet ikke kunne gå i låseposition.

27. okt. 2007 Kastrup Lufthavn

Få dage efter Dash 8-Q400-ulykken 9. sep. 2007 i Ålborg skete et næsten identisk uheld i Vilnius.

Som om de 2 uheld med landingsstel ikke kunne være nok, skete igen 7 uger senere lørdag den 27. oktober 2007 et meget lignende uheld i Kastrup. Flyet var på vej fra Bergen til Kastrup med 40 passagerer og 4 besætningsmedlemmer ombord, som trods højre landingsstel aldrig kom ned, slap uskadt. Denne gang viste problemet sig at være en smule anderledes, nemlig en defekt o-ring, som forhindrede landingsstellet i at gå ned.

Herefter fik SAS nok og stoppede med øjeblikkelig virkning al flyvning med flytypen.

Der blev 10. marts 2008 indgået forlig med den canadiske producent Bombardier om erstatning, hvori indgik indkøb af 13 stk. Bombardier CRJ 900 og 14 stk. Bombardier Q 400 fly til det daværende SAS-datterselskab Widerøe.

5. feb. 2012 Kastrup Lufthavn

Den norske kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit var 5. februar 2012 blandt passagererne på et SAS-fly af typen McDonnell Douglas MD-82, som skulle til at lette fra Kastrup på vej til Gardermoen, da der kom et par brag og små vibrationer fra venstre motor. FLyet havde nået en fart af 80 km/t og blev bragt til standsning, men straks kom en kraftig røgudvikling i kabinen og alle 133 ombordværende blev evakueret på startbanen.

Det norske kronprinsepar havde aftenen inden været med til at fejre kronprinsesse Marys 40 års fødselsdag.

Det viste sig at metaltræthed og revner i motoren havde løsnet 15 bolte, der holdt næsen i luftindtaget, hvorefter der var blevet suget olie ind i motoren. Flyet blev senere samme år taget ud af brug og brugt til reservedele.

30. jan. 2013 Kastrup Lufthavn

Den 30. januar 2013 kl. 17.00 var et SAS-rutefly af typen McDonnell Douglas MD-82 igang med at lette fra Kastrup til Dublin med 5 besætningsmedlemmer og 104 passagerer ombord, da dens venstre motor pludselig svigtede med et højlydt brag.

Flyet havde nået en hastighed af 147 km/t og blev bragt til standsning uden større dramatik. Fundne motordele på startbanen viste tegn på korrosion i motoren.

Eksterne links

wp:Flyulykker i Danmark

Samtidige aviser (a)

Omtale i nyere aviser (n)

Omtale i bøger (bog)