Forskel mellem versioner af "Ribe Hospital"

Skift til: navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
 
__toc__
 
__toc__
−
Efter reformationen fremkom Ribe bys borgmestre ved årsskiftet med en plan om benyttelse af [[Ribe Sankt Katharine Kirke]] som sognekirke og klosterfløjen som hospital for fattige, 'såre' og syge, hvorefter Ribe Hospital ved åbent brev af 12. okt. 1543 fra kongen oprettedes.
+
Efter reformationen fremkom Ribe bys borgmestre ved årsskiftet med en plan om benyttelse af [[Ribe Sankt Katharine Kirke]] som sognekirke og klosterfløjen som hospital for fattige, 'såre' og syge, hvorefter Ribe Hospital ved åbent brev af [[:kategori:12. oktober|12. oktober]] 1543 fra kongen oprettedes.
  
 
Stiftelsesbrevet og tilsvarende tekst i kongens kopibog er bevaret, men ikke helt enslydende, med bl.a. hvad hospitalet fik af tilliggender. Der skulle af styrelsen beskikkes fra [[Ribe Kapitel]] (1 ud af) 2 forstandere, som hvert år skulle aflægge regnskab for hospitalet. Den daglige ledelse vartoges af en hospitalspræst og fra 1597 også af en spisemester, der oftest også kaldtes forstander, ligesom den regnskabsførende [[hospitalsforstander]].
 
Stiftelsesbrevet og tilsvarende tekst i kongens kopibog er bevaret, men ikke helt enslydende, med bl.a. hvad hospitalet fik af tilliggender. Der skulle af styrelsen beskikkes fra [[Ribe Kapitel]] (1 ud af) 2 forstandere, som hvert år skulle aflægge regnskab for hospitalet. Den daglige ledelse vartoges af en hospitalspræst og fra 1597 også af en spisemester, der oftest også kaldtes forstander, ligesom den regnskabsførende [[hospitalsforstander]].
Linje 347: Linje 347:
 
[[kategori:Hospital]]
 
[[kategori:Hospital]]
 
[[kategori:Sct. Catharinæ Kirke i Ribe]]
 
[[kategori:Sct. Catharinæ Kirke i Ribe]]
 +
[[kategori:1543 i Ribe]]

Versionen fra 15. sep 2023, 20:16

Efter reformationen fremkom Ribe bys borgmestre ved årsskiftet med en plan om benyttelse af Ribe Sankt Katharine Kirke som sognekirke og klosterfløjen som hospital for fattige, 'såre' og syge, hvorefter Ribe Hospital ved åbent brev af 12. oktober 1543 fra kongen oprettedes.

Stiftelsesbrevet og tilsvarende tekst i kongens kopibog er bevaret, men ikke helt enslydende, med bl.a. hvad hospitalet fik af tilliggender. Der skulle af styrelsen beskikkes fra Ribe Kapitel (1 ud af) 2 forstandere, som hvert år skulle aflægge regnskab for hospitalet. Den daglige ledelse vartoges af en hospitalspræst og fra 1597 også af en spisemester, der oftest også kaldtes forstander, ligesom den regnskabsførende hospitalsforstander.

1543 Niels Thorkildsen Lihme (-1553)

Også kaldet 'Nicolaus Torchilli' eller Terkildsen. Efter reformationen gift med Kirsten. [1]

Var 1513 Christian 2.'s kapellan, 1517 skriver på Københavns Slot, 1520 adlet, 1521 tolder i Falsterbo, 1525 tilknyttet Ribe Kapitel som kannik og købte 1528 en anselig ejendom i Ribe.

Hans gravsten er opstillet i Ribe Domkirke opad vestvæggen ved turist-indgangen. Enken Kirsten blev gift med borger Knud Lassen i Ribe.

1543 Peder Tornum

Stammede sikkert fra Tornum.

Borger i Ribe.

1546 Niels Jensen

Vist indtil 1557.

1556 Søren Jacobsen Stage (1509-1577)

Søn af Jacob Stage og Maria Borre, faderen var forstander for Helligåndshuset i Ribe. [4] [5]

Gift 1537 med Anne Sørensdatter Klyne (1519-1575), datter af købmand og rådmand Søren Nielsen Klyne og Dorthe, Ribe.

Blev 1547 rådmand i Ribe, drev betydelig handel med korn, smør og stude, var 1556 hospitalsforstander og 1571 borgmester.

En gravsten for ægteparret med flere er bevaret i højen udenfor indgangen til Ribe Sankt Katharine Kirke.

  • Marine Sørensdatter Stage (1539-1615), g. 1554 med kongelig historiker Hans Svaning

1557 Bagge Jensen (1511-1578)

Søn af købmand Jens Pedersen Bagge, Ribe. Gift med Margrethe, steddatter af borgmester Niels Krabbe og som enkemand gift 1545 med Cecilie Sidsel Pedersdatter (-1579), datter af Peder Ibsen og steddatter af borgmester Jørgen Juel. [6] [7] [8] [9]

Fra 1557 rådmand og vistnok en af hospitalsforstanderne.

1569 Christen Jørgensen

Boede 1583 i Seem sogn. [10]

1577 Anders Sørensen Klyne (1552-1598)

Gift 1572 med Kirstine Lauridsdatter (1550-1634), datter af borgmester Laurids Thøgersen. [11] [12] [13] [14]

Var 1577 majgreve og hospitalsforstander, det sidste endnu 1590. Rådmand.

Døde 4. maj 1598 efter et drikkelag i biskop Peder Jensen Hegelunds hus, hvor han blev såret af herredsfoged Søren Jensen Bramming.

  • Jens Andersen Klyne (1574-1616)
  • Anne Andersdatter Klyne (1575-1640), g. 1594 med biskop Peder Jensen Hegelund
  • Lisbeth Andersdatter Klyne (1580-1659), g. 1604 med guldsmed Jens Andersen (-1647), Ribe
  • Ingeborg Andersdatter Klyne, g. med dr. Christen Lauridsen Bording, Ribe

1583 Hans Mikkelsen Colding (-1595)

Født ca. 1540-1550. Mulig bror til biskop Anders Mikkelsen Kolding (1560-1615), Bergens Stift. [15] [16] [17]

Hospitalspræst.

1584 Ebbe Mogensen Buch (-1617)

Søn af sognepræst Mogens Knudsen Buch, Nagbøl. [18] [19]

Gift 1574 med Anne Baggesdatter.

Var 1584 hospitalsforstander og 1588 rådmand.

  • Mogens Ebbesen Buch
  • Sidsel Ebbesdatter

1597 Christen Poulsen

Indsat 1597 som præst, husholder og spisemester. Måtte ikke gifte sig, formentlig af sparehensyn.

Havde ansat en foged og en skriverdreng, de måtte stoppe efter problemer med bespisningen.

1605 Søren Christensen Friis (1570-1612)

Søn af borger Christen Friis og Kirsten Christensdatter, Ribe.

Gift 1604 med Marine Hansdatter Svane, datter af historikeren Hans Svaning. [20] [21] [22]

Ansat 1605 som forstander, husholder og foged, mens lærerne fra Puggård og kirkens kapellan varetog præstens funktioner.

Efterfølgende 1607 slotsskriver ved Riberhus.

Levede 1612 i Skåne.

1607 Peder Michelsen Havervad

Stammede sikkert fra Havervad. Havde kone og 3 børn.

Nævnt 1606, men overtog vist først 1607. Konen havde 3 under sig i køkkenet. [23]

1607 Morten Madsen Lime (1565-1640)

Gift med Else Iversdatter Vandel (1563-1665), enke efter købmand Peder Christensen Riber, Ribe, og datter af købmand Ivar Vandel og Susanne Jensdatter Grundet, Ribe. Else blev vist 102 år. [24] [25] [26]

Blev 1597 borger i Ribe, 1607 hospitalsforstander, 1608 rådmand og 1617 borgmester.

1635 Niels Frandsen (-1659)

Var vist 1635 skriver og spisemester mens forstanderne var 2 borgere, men var vist selv hospitalsforstander da han døde. [27]

1637 Morten Larsen Hillerup (1600-1676)

Født i Hillerup og kaldet Larsen eller Lassen. Må være født omkring 1600. [28] [29] [30] [31] [32] [33]

Gift Med Maren Jensdatter (1565-1646), datter af borger Jens Jepsen, Ribe. Som enkemand gift 1647 med Ingeborg Christensdatter Friis (1622-), datter af lektor og sognepræst i V. Vedsted, Christen Nielsen Friis og Ingeborg Lauridsdatter.

Blev 1629 borger i Ribe, 1632 byens pengemester, 1637 tillige hospitalsforstander og 1640-1650 borgmester, hvilket han var under hekseprocessen mod Maren Spliids, som brændtes 9. nov. 1641.

Enken Ingeborg gift 1676 med enkemanden, tidligere tolder og hoffurer Mathurin du Pont (-1681).

Skyldte hospitalet 3.000 sletdaler ved sin afgang, ligesom 'Hans Friis', der nok tale om sønnen snarere end borgmester Hans Nielsen Friis.

1652 Anders Hansen Svane (1601-1657)

Søn af Hans Hansen Svane og Maren Christensdatter Friis (1572-), og stedsøn til Niels Sørensen Glud, præst i Ribe Sankt Katharine. Gift ca. 1637 med Else Johansdatter Pouch. [34] [35]

Blev 1638 rådmand, 1641 pengemester, derefter 1647 borgmester (én af 2) og i 1652 hospitalsforstander sammen med svogeren Ludvig Johansen Pouch.

  • Maren Andersdatter Svane (1639-), g. med Lavrids Andersen Gonsager, rektor i Kolding og senere præst i Jelling

1652 Ludvig Johansen Pouch (1620-1681)

Også skrevet 'Ludovicus Pouch'. Søn af rådmand og apoteker Johan Pouch og Margrethe Lydiksdatter, Ribe. Faderen stammede fra Westfalen. [36] [37] [38]

Som enkemand gift med Elisabeth Pedersdatter Kragelund (1651-1733), datter af biskop Peder Jensen Kragelund.

Rejste i 7 år rundt i Europa og tog 1646 doktorgrad i medicin i Padova. Ansattes 1649 som provinsialmedikus ved domkirken, overtog samme år Tårnborg og var desuden kannik.

Repræsenterede 1660 Ribe Domkapitel ved Rigsdagen som fortaler for indførelsen af Enevælden.

Enken Elisabeth Pouch blev gift med stadsfysikus Bernhard Omeis, men vist alligevel begravet ved sin 1. mand, ifølge gravstenen i domkirkens indre nordre sideskibs 6. fag.

  • Dorthea Margrethe Ludvigsdatter Pouch, g. 1694 med Peder Pedersen Bhie, præst i Bøvling-Flynder

1661 Peder Eriksen

Måske nævnt her ved en fejl og forvekslet med borger og handelsmand Peder Eriksen Skåninger (1652-1701), g. med Mette Pedersdatter (1654-1732). [39]

Han havde fæstet en gård i Øster Vedsted af hospitalet og sat den i udmærket stand, men den brændte og kort efter døde han. [40]

1669 Frederik Roland

Gift 1669 med Maren Ebensdatter, ved bevilling efter lejermål. [41]

Beskikket 1669 til hospitalsforstander. [42]

Var forstander og daglig leder, men 1672 ganske forarmet og kunne ikke længere forestå bespisningen, hvorfor han blev sat fra bestillingen.

1676 Mattias Hansen Lytz (1638-1686)

Fik 1676 bevilling på at være hospitalsforstander og spisemester, vist efter Frederik Rolands afsked. [43] [44]

Havde 3.880 sletdaler i tilgodehavende, men måtte til sidst sætte sig i gæld, da direktionen nægtede at efterkomme hans krav.

Død 1686. Enken gift med Morten Hinrichsen Evendorph. [45]

  • Christian Lytz, g. med Birgitte Mortensdatter Evendorph

1686 Morten Hinrichsen Evendorph (1656-1718)

Gift 1688 med Ellen Mortensdatter (1644-1691), enken?, og som enkemand gift med Anna Margrete. [46] [47]

Beskikket 4. dec. 1686 som medhjælper for hospitalsforstanderen (3 dage efter dennes død) og hans efterfølger. [48]

Blev 1707 rådmand. [49]

Skulle efter en forordning 1709 lade indrette et par værelser til vanvittige og sindssyge, ligesom han måtte genåbne bespisningen. Stævnedes 1712 for rod i regnskaberne efter at have sat gang i byggeriet, men frikendtes. Sagen afsluttedes 1721 med at hospitalet skulle betale boet 1.000 sletdaler, som det viste sig Evendorph havde haft til gode.

Hospitalet reduceredes fra 32 lemmer til 15½ portion.

1719 Johan Kristoffer Steenstrup (-1719)

Døde samme år som han fik bestallingen.

1719 Christian Terkel Hansen (-1737)

Overtog 1719. [50]

Gift 1721 med Kirsten Jakobsdatter. [51]

Bortsolgte vist 1729 på auktion noget af hospitalets gods der lå mere end 50 mil borte, men samlede så noget mere tættere på. Rostes meget af stiftsøvrigheden for at have bragt hospitalets gods i god stand, betalt dets gæld og forøget lemmernes antal fra 15½ til 50.

1737 Kirsten Jakobsdatter

Også skrevet Kirstine og Karen, men det må være fejl. Måtte 1737 beholde forstanderiet, som skulle drives af en edsvoren fuldmægtig. [52]

1739 Hans Hansen Kragh (-1750)

Muligvis fra Varde. Gift med Margrethe Sofie Pahl (1706-1753). [53]

Overtog 1739 efter enkeforstanderinden. [54]

Købte 1747 Ormsiggård i Forum og 1748 Esbjerggård og blev rådmand ganske kort før sin død. [55]

Enken gift med Jens Ambrosii Nyborg.

  • Anne Margrethe Krag (1743-1829), g. med Nicolaj Lauridsen Bech, Hjemsted

1747 Johannes Hjort (-1778)

Gift 1764 med Charlotte Amalie Panch (1735-1820), enke efter regimentshofmester Rasmus Bruun, som havde besvangret hende hvorefter de 1761 var blevet gift. [56] [57] [58]

Overtog 1747 og skulle give pension til enkeforstanderinde Kirsten Jakobsdatter. [59]

1775 Niels Baggesen Ussing (1741-1823)

Søn af Bagge Nielsen Ussing og Marie Susanne Henriksdatter Bøttcher, Strø, Nordsjælland. Faderen stammede fra Ussinggård ved Horsens. [60] [61] [62]

Fra 1774 hospitalsforstander i Vejle og året efter i Ribe, mod pension til svigerforældrene, men afløstes først 1776 i Vejle. [63]

Gift 1780 med Johanne Louise Bruun (1760-1796).

Ombyggede forstanderboligen, startede tobaksplantage og aflagde ikke regnskaber som han skulle. Havde selv jord til værdi 3.000-4.000 rd. udenfor byen, men fabrikken gik ned.

Fik 1786 testamenteret 200 rd. fra Ingeborg Sofie v. Ham.

1824 Peder Ramsing (1767-1832)

Sikkert søn af Lorents Ramsing og Johanne Marie Møller, Dejbjerglund ved Skjern, og bror til Jens Christian Ramsing (1768-1852), præst i Hjortlund-Kalvslund. [65] [66] [67]

Gift 1801 med Maria Susanne Frederiksdatter Ussing (1777-1814), datter af hospitalspræst Frederik Baggesen Ussing, Farup. [68]

Tog 1800 borgerskab som herberger og værtshusholder i Ribe. [69]

Hospitalsforstander senest 1824. [70]

1832 Theodosius Nielsen Ussing (1780-1845)

Gift med Katrine Elisabeth Rotmann Kålund (1787-), kaldet Elise.

Blev 1815 prokurator, fra 1817 ved landsretten, fra 1832 hospitalsforstander. [72]

1845 Jakob Thorup (1811-1876)

Søn af rektor Peter Nicolai Thorup og bror til adjunkt Carl Edward Thorup (1818-), Ribe Katedralskole. [73]

Gift 1845 med Christine Louise Elenora Magdalene Trojel (1814-), datter af Jacob Thomas Trojel og Albertine Christine Trojel, Vår, Farstrup ved Limfjorden. [74] [75]

Var 1845 konstitueret herredsfoged i Varde og samme år hospitalsforstander, stiftsfuldmægtig og cand. jur. i Ribe. [76]

Peter Hansen Tvede (1801-1857)

Søn af brygger og brændevinsbrænder Hans Tvede, København. [77]

Vistnok gift 1825 med Mette Elisabeth Levinsen og købte samme år Tanderup ved Hammerum Herred.

Var også underretsprokurator og fra 1849 birke- og byskriver.

1858 Anders Nielsen Andersen (1801-1862)

Søn af Niels Andersen, Ottersbøl. Gift 1832 med Anna Margrethe Simonsen (1810-1858) fra Ribe. [78] [79] [80] [81]

Var senest 1832 stiftskasserer, boede 1850 i Grønnegade, men omtaltes først som hospitalsforstander ved sin død.

1865 Ribe Kloster

Efter dårekistens nedlæggelse 1862 blev hospitalet 1865 omdannet til bolig for enlige ældre, heriblandt en præsteenke, foruden fribolig til klosterforstanderen.

1863 Frederik Vilhelm Rosenvinge (1822-1910)

Var vel først hospitalsforstander og siden 'klosterforstander'.

Hentet fra "http://ribewiki.dk/dk/index.php?title=Ribe_Hospital&oldid=246424"