Forskel mellem versioner af "1777 Tørrild Herred"

Skift til: navigering, søgning
m
 
m
 
(Ingen forskel)

Nuværende version fra 26. mar 2012, 19:25

Nørvang Herred Danmarksbeskrivelse  (1777af Nicolay Jonge
Tørrild Herred i Koldinghus Amt [1]
Jerlev Herred

Tyrild- eller Tørrildherred grænser mod norden til Nørvangsherred, mod sønden til Andstherred, mod østen til Jerlev- og Nørvangsherred, mod vesten til Slaugsherred.

Det indbefatter ti landsbysognekirker, hvilke er:

Vi mærker nu hvert kirkesogn i særdeleshed.

Skibbetsogn[redigér]

hvis kirke ligger ved skellet imellem Jerlev- og Tyrildherreder hos den store å, som her kaldes Skibetå, og løber ned i Vejlefjord. På det sted, hvor kirken er bygget, har i ældgamle tider været en skibshavn og sejlads, hvorudover både sognet og kirken har fået det navn Skibet.

Ikke langt fra kirken ligger

  • Haraldskier, en herregård, som skal være bygget af kong Harald Blåtand, som sædvanlig opholdt sig i denne egn. Gården ligger midt i engen ved Skibetå, hvor der er indrettet et ørredspring, så og fælles fiskeri i Fårupsø, på gården holdes staldstude; dens fri hovedgårdstakst er 35 tdr. 3 fjk., mølleskyld 3 tdr. 7 skp. 3 fjk. 2 alb., bøndergods 201 tdr. 3 skp. 3 fjk. 1⅔ alb., skovskyld 4 tdr. 3 fjk., tiender 18 tdr. 4 skp. Ved gården er anlagt og nye opbygget år 1757 en kobber-, høle-, gevær- og sømfabrik, ligeledes er ved gården en kornmølle, kaldet Kvakmølle. Over bemeldte Skibetå er slaget en bro år 1585 i kong Frederik 2.'s tid, for at have en genvej imellem de to kongelige slotte, Koldinghus og Skanderborgslot
  • Rueby
  • Jennumby, hvor vejen falder meget besværlig for rejsende, formedelst de utallige store og små stene, hvormed jorden overalt både i og uden byen er ligesom besået
  • Slede- eller Slelby
  • Vilstrupby, hvis bønder har ørredfiskeri i Skibetå, thi byen ligger sønden åen på Jerlevherreds grund
  • Trædballehus
  • Lykkeshus
  • Stokholmshus
  • Frydensborghus
  • Østengård
  • Overknaberup
  • Mellemknaberup
  • Kølholt
  • Nederknaberup. Disse fem gårde kaldes Underbjergsgårde, fordi de ligger under store og høje banker, thi i skoven og på marken er overalt banker, bjerge, moradser og kildevæld

Præstegården har tilforn ligger tæt hos kirken ved herregården Haraldskiær, og der haft fine marker og skov for sig selv, som endnu kaldes Præstkiær og Præstskov, men bruges nu til herregården; hvorimod år 1649 en anden præstegård blev udlagt i Vilstrupby, hvor præsten nu bor

Brestensogn[redigér]

hvortil hører:

Endnu ligge her også til sognet nogle enkelte huse. På sognets marker ligge adskillige hedenske gravhøje og offersteder.

Nørupsogn[redigér]

hvis kirke ligger højt, og er den smukkeste landsbykirke, prydet udvendig med et zirligt spirtårnet, og indvendig med et orgelværk.

Til sognet hører:

  • Nørupby
  • Ængelsholm, en anselig smuk herregård med en prægtig have, hvorved ligger en stor fersk , kaldet Ængelsholmsø, på gården holdes staldstude, år 1732 er her uden for gården anlagt et skønt teglbrænderi, på marken her omkring findes en del fornemme høvdingers gravhøje, og omtrent en halv mil fra gården ligger en dal, kaldes Kongsdalen, hvor et stort feltslag i ældgamle tider skal være holdt. Denne herregårds fri hovedgårdstakst er 59 tdr. 4 skp. 2 alb., skovskyld 7 skp. 2 fjk. 1 alb., mølleskyld 8 tdr. 4 skp., bøndergods 339 tdr. 5 skp., skovskyld 6 tdr. 5 skp. 2 fjk. ½ alb., tiender 189 tdr., 4 skp.
  • Limeby
  • Limskovby
  • Sødoverby
  • Gammelby
  • Tyrild
  • Trollerup
  • Sillehus
  • Førstballe
  • Mørupby
  • Gødinggård
  • Gødingmølle
  • Søegård
  • Kåberbøl

Randbølsogn[redigér]

er anneks til Nørupkirke. Man mener, at sognet og byen har sit navn af kong Rans grav, som er en stor høj på kirkegården.

Til sognet hører:

Jellingsogn[redigér]

som er bekendt af de to kongelige begravelseshøje ved kirken, består af Jellingby, i hvilken har i fordum tid været en kongelig gård, hvor kong Vermund har boet, og hvor kong Gorm og hans dronning Tyre Dannebod har undertiden opholdt sig, og derfor har udvalgt sig deres hvilested i to høje, hvilke er to betydelige antikviteter i historien, og kaldes Jellingehøje og Jellingestene. Disse to kongelige gravhøje har kong Harald Blåtand ladet oprette til sine forældres admindelse.

Jellingekirke står midt imellem begge disse høje, af hvilke dronningens høj ligger norden for kirken, men kongens høj ligger sønden for samme. Oven i dronningens høj er en stor og dyb kilde, omsat med kampesten, hvoraf bønderne henter deres vand. På kirkegården, før indgangen til kirken, står oprejste to stene med runeskrift, som vise, at kong Gorm og dronning Tyre Dannebod ligger begravet i disse to høje.

Sønden for Jellingby er et kildevæld, som har afløb ved en å til Vejle.

Til dette sogn hører:

Ved præstegården i Jellingby har kongerne fra ældre tider af altid haft et hus af to etager tillige med en stald til 16 heste, hvor kongerne kunde logere, når deres vej faldt her igennem, men dette hus afbrændte tillige med præstegården og kirken år 1673, dog blev kirken meget smuk opbygget igen ved kong Christian 5.’s og hans ministres gavmildhed ved deres rejse her forbi, hvorom den latinske inskription over kirkedøren vidner.

Hoversogn[redigér]

er anneks til Jellingkirke. Dertil hører:

Kollerupsogn[redigér]

består af

dernæst fire huse, som kaldes

  • Munkholm
  • Stoltenberg
  • Fuglesang
  • Rolighed

Vindelevsogn[redigér]

er anneks til Kollerupkirke, og hører til Nørvangsherred, hvor det findes anført ved № 20.

Gadbergsogn[redigér]

er det ene anneks til Ringgivekirke i Nørvangsherred. Dertil hører:

Lindballesogn[redigér]

er det andet anneks til Ringgivekirke i Nørvangsherred. Dertil hører:

  • Lindballeby
  • Nørskovby
  • Gødsbøl
  • Åsby
  • Amlund
  • Bennisbøl
  • Nebvadboel
  • Brendgård

Udi dette sogn ligger en stor skov.