Forskel mellem versioner af "Om lønligt samleje"
Hp (diskussion | bidrag) |
Hp (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Lader en [[mø]] - eller en anden [[kvinde]] - nogen ligge hos sig i [[løndom]] med sin [[vilje]], og det bliver bekendt, da kan hendes [[frænde]]r, selv om hun tier og ikke [[anklage]]r nogen, dog rejse [[sag]] mod den, som de vil [[beskylde]] for den [[gerning]], og få enten [[frænde]]ed af ham, hvis han nægter, eller ni marks [[bøde]], hvis han tilstår, eller [[fælde]] ham ved edsbevis eller [[sagsøge]] ham til at miste sin [[mandhelg]], hvis han ikke vil stå til rette. | + | Lader en [[mø]] - eller en anden [[kvinde]] - nogen ligge hos sig i [[løndom]] med sin [[vilje]], og det bliver bekendt, da kan hendes [[frænde]]r, selv om hun tier og ikke [[anklage]]r nogen, dog rejse [[sag]] mod den, som de vil [[beskylde]] for den [[gerning]], og få enten [[frænde]]ed af ham, hvis han nægter, eller ni marks [[bøde]], hvis han tilstår, eller [[fælde]] ham ved [[edsbevis]] eller [[sagsøge]] ham til at miste sin [[mandhelg]], hvis han ikke vil stå til rette. |
Men efter at [[frænde]]rne én gang har taget mod [[bøde]] for hende, kan de ikke, hvis hun derefter [[skikke]]r sig ilde og forlader den ene og tager en anden, hver gang tage mod [[bøde]] for hende, medmindre der bliver begået vold imod hende. | Men efter at [[frænde]]rne én gang har taget mod [[bøde]] for hende, kan de ikke, hvis hun derefter [[skikke]]r sig ilde og forlader den ene og tager en anden, hver gang tage mod [[bøde]] for hende, medmindre der bliver begået vold imod hende. | ||
Versionen fra 17. feb 2013, 02:58
Lader en mø - eller en anden kvinde - nogen ligge hos sig i løndom med sin vilje, og det bliver bekendt, da kan hendes frænder, selv om hun tier og ikke anklager nogen, dog rejse sag mod den, som de vil beskylde for den gerning, og få enten frændeed af ham, hvis han nægter, eller ni marks bøde, hvis han tilstår, eller fælde ham ved edsbevis eller sagsøge ham til at miste sin mandhelg, hvis han ikke vil stå til rette.
Men efter at frænderne én gang har taget mod bøde for hende, kan de ikke, hvis hun derefter skikker sig ilde og forlader den ene og tager en anden, hver gang tage mod bøde for hende, medmindre der bliver begået vold imod hende.
De, der er nærmest til at være værge, og ikke nogen anden skal rejse disse sager, og af den bøde tager hun intet, fordi det skete med hendes egen vilje, og heller ingen af hendes slægtninge undtagen hendes rette værge, som skulle råde for hendes giftermål.
