Hvad der forstås ved agerran

Det er agerran, hvis en mand tager en anden mands korn, når denne har pløjet og sået, uden at der er rejst indsigelse og jorden ikke er blevet fradømt ham ved tingsdom før midsommer, selv om den der tog kornet ejede den ager, som han tog kornet på. For hvis nogen pløjer og sår, uden at der rejses indsigelse, og den, der ejer jorden tier, da kan han bevise sin (ret til) sæden med tolv mænds ed på, at han fik den ager med (ejerens) tilladelse og vilje. Brister edsbeviset for ham, da har han forbrudt sæden og sit arbejde.

Men siger han, at han såede af våde og ikke med vilje, da har han ret til at få erstatning for sæden og har forspildt sit arbejde. Disse retssager skal alle føres før midsommer, men føres de ikke før midsommer, da skal den skære, der såede, og give bonden fuld skyld af hans ager.

Men om al den sæd, der er fradømt før midsommer, som før er sagt, gælder det, at hvis den, der såede, senere tager den, da kan han blive ransmand derfor. Ligeledes hvis den, der såede på en anden mands jord, siger, at jorden er hans egen, og der rejses sag før midsommer, da bør den sæd opbevares hos en upartisk mand, og den part, der vinder jorden, får sæden.

Men tager nogen af dem sæden, før der er ført lovlig sag om jorden, og den anden part vinder jorden, da er den, der tog sæden, ransmand.