Forskel mellem versioner af "Hvorledes der skal rejses sag for helligbrøde"
Hp (diskussion | bidrag) |
Hp (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
De samme [[udsagn]], som [[sagsøger]]en [[fremfører]] på [[tinge]]t, skal han gentage ved [[kirken]]. | De samme [[udsagn]], som [[sagsøger]]en [[fremfører]] på [[tinge]]t, skal han gentage ved [[kirken]]. | ||
| − | Den, der [[sagsøge]]s for [[helligbrøde]], må nyde alle de forfald, som ovenfor er nævnt. | + | Den, der [[sagsøge]]s for [[helligbrøde]], må nyde alle de [[forfald]], som ovenfor er nævnt. |
<noinclude> | <noinclude> | ||
[[kategori:Jyske Lov]] | [[kategori:Jyske Lov]] | ||
</noinclude> | </noinclude> | ||
Versionen fra 18. feb 2013, 23:55
Vil biskoppens ombudsmand sagsøge en mand, da skal han rejse klage på tinget over den, han vil sagsøge, og lade ham stævne til et ting og nævne på tinget den, han slog, og den helligdag, da han blev slået, og på den femte dag efter tinget skal nævninger træffe afgørelse ved kirken og ikke på tinget.
De samme udsagn, som sagsøgeren fremfører på tinget, skal han gentage ved kirken. Den, der sagsøges for helligbrøde, må nyde alle de forfald, som ovenfor er nævnt.
