Om agergærde

Vangegærde skal hver mand sætte i forhold til hans ejendoms størrelse i byen efter guldværdi, men for stuf skal der ikke gærdes.

Men hvis det sker, at en bys fælled støder op til en anden bys indhegnede jord, da skal de, der ejer fælleden, rejse det halve af gærdet i forhold til dem, der ejer vangen, og de skal være lige om det, for de, der nu har fælled, kan ad åre få indhegnet mark der og behøve en sådan ligelig fordeling (af hegnspligten).

Hvis det sker, at de der har indhegnet mark, eller de der har fælled, ikke vil sætte halvt gærde og være lige om det, og de, der ejer vang en, får skade på grund af deres eget gærdes mangler, da skal de selv bære skaden, men får de skade på grund af de andres gærdes mangler, hvad enten det er af deres eget kvæg eller af andres, da skal den, der skulle sætte gærdet, erstatte skaden.

Men hvis ingen vil vedkende sig det gærde, som var skyld i skaden, da skal markens ejere rebe gærdet og få at vide, hvem gærdet tilhørte, og den, der bliver fældet ved ret rebning, han har ikke ret til at tilbyde edsbevis, men skal betale den bøde, som før var fastsat, og erstatte skaden.

Men vil de, der skulle sætte gærde, ikke gøre det og ikke udrede, da skal ejerne af vangen overdrage en mand blandt dem selv at skaffe dem ret.

Men lader de, der skulle sætte gærde, dom overgå sig, da ifalder hver af dem en bøde af tre mark til bønderne og lige så meget til kongen.